Læsetid: 4 min.

Debattens blinde øje

Hårdere straffe og mere konsekvens lyder det i kølvandet på de voldelige overfald. Men vil man virkelig gøre noget, der hvor alle sender deres børn hen, daginstitution og skoler, må man priotere forebyggelse
Forebyggelse. Drabet på et 16-årigt avisbud for nyligt understreger behovet for at støtte de familier, der er truede af mistrivsel og utilpassethed. Det er i høj grad i de miljøer, volden trives.

Forebyggelse. Drabet på et 16-årigt avisbud for nyligt understreger behovet for at støtte de familier, der er truede af mistrivsel og utilpassethed. Det er i høj grad i de miljøer, volden trives.

Kim Agersten

28. marts 2008

Efter det ulykkelige drab på en 16-årig dreng, der var på arbejde som avisbud og blev tævet til døde af tre jævnaldrende, er debatten om indsatser og forebyggelse i forhold til socialt utilpassede børn og unge blusset op. Der bliver talt om tidlige indsatser, om at udpege problemer og socialt udsatte børn og om at gribe ind, før det er for sent.

Det er vigtige spørgsmål, der tager udgangspunkt i myndighedernes opgave som hjælpeforanstaltning og problemløser i sociale spørgsmål. Imidlertid fokuserer debatten fortrinsvis på, hvad der specielt skal gøres ved det, at der er personer, som er socialt udsatte og utilpassede. Hvor er overvejelserne om forebyggende almene indsatser?

Mange undersøgelser viser, at socialt udsatte børn og unge ofte har forældre med ingen eller ringe uddannelse, lav indkomst, belastende arbejde og evt. kroniske sygdomme eller misbrug. Samtidig er det langt fra alle børn og unge med en sådan familiebaggrund, der får problemer. Desuden er der også børn og unge, der får sociale problemer, selvom der ikke er de netop nævnte karakteristika i deres opvækstfamilie.

Trivsel og tilpasning

Det betyder, at man ikke kan udpege de særlig udsatte alene ved at bruge baggrundsoplysninger om f.eks. forældres uddannelse og indkomst. I stedet er der forskellige professionelle: sundhedsplejerske, alment praktiserende læge, pædagoger i daginstitutioner og fritidsordninger og lærere i skolen, der kommer i berøring med alle familier. De forskellige professionelle har som led i deres almindelige arbejde mulighed for at vurdere, hvordan børn trives og udvikler sig og evt. iværksætte særlige foranstaltninger, hvis der vurderes at være behov for det.

At være socialt utilpasset bliver officielt registreret, når man overtræder loven, men der kan være mange andre tegn på, at et menneske ikke er tilpasset.

En del tegn på, at et barn ikke er tilpasset, er også tegn på, at barnet ikke er veltilpas og ikke trives. I daginstitution og skole kan det være tegn som uro, tristhed, at et barn ikke evner at lege med jævnaldrende, ikke kan koncentrere sig, har svært ved at lære, let lader sig aflede, ikke kan følge jævnaldrendes tankegang og måske bliver udsat for mobning. Det er tegn, der viser, at barnet ikke magter at fungere i den sammenhæng, det befinder sig i.

Lærere og skole

Det er vigtigt, at de professionelle voksne kan registrere sådanne tegn og tilrettelægge sammenhængen, f.eks. legesituationen eller undervisningen, så disse situationer åbner muligheder for, at også udsatte børn kan deltage og få vejledning og støtte til at blive stadig mere kompetente.

Undersøgelser af socialt udsatte i daginstitutioner har vist, at det har stor betydning, at der er tilstrækkelige personaleressourcer, hvis netop udsatte børn skal få forbedrede muligheder som følge af daginstitutionernes indsats. Mindre børn har brug for voksne, der kan bidrage til udvikling af børnenes opmærksomhed, sprog, forståelse af sig selv og andre, såvel som de fokusområder, der nu er udpeget i de pædagogiske læreplaner. Det ser ud til, at det almene daginstitutionstilbud har mulighed for at bidrage væsentligt til socialt udsatte børns udvikling, såfremt der er tilstrækkeligt kvalificerede professionelle voksne i daginstitutionerne.

Undersøgelser af socialt udsatte børn og unge i skolen viser, at det også her har stor betydning, hvordan lærere og skoleledelse forholder sig. Det er vigtigt, at lærere er velkvalificerede og stiller faglige krav til eleverne og lige så vigtigt at lærere og andre i skolen anerkender og støtter udsatte elevers forsøg på at deltage i skolens aktiviteter. Det er afgørende at eleverne i samspil med lærere og skolekammerater kan opleve, at deres deltagelse er meningsfuldt og at det er værdifuldt, at de er med i skolen. Skoleledelse, lærere og forældre kan hver især bidrage til det. Vejledning og støtte til at forstå indhold og leve op til skolens krav kan bidrage væsentligt til, at udsatte børn og unge kan trives i skolen og opleve at blive værdsat i en betydningsfuld social sammenhæng.

På tilsvarende måde viser undersøgelser af socialt og etnisk udsatte unge i lærlingeuddannelser, at involvering og anerkendelse af de unges indsatser bidrager til deres uddannelsesmæssige succes, mens manglende anerkendelse af deres faglige indsatser og kompetencer bidrager til øget risiko for social marginalisering.

De almene pædagogiske og uddannelsesmæssige tilbud ser altså ud til at kunne bidrage til gode muligheder for at socialt udsatte børn og unge lærer og udvikler sig socialt, når disse tilbud har gode velkvalificerede personaleressourcer og ledelse.

Hvis de almene tilbud forringes, må vi derfor også forvente, at problemer med bl.a. socialt utilpassede vokser. Det betyder ikke, at gode almene tilbud kan forebygge alle problemer. Der er tilfælde, hvor sociale og familiemæssige problemer er så alvorlige, at anbringelse af børn og unge uden for deres hjem er nødvendigt.

Hvor alle er

Hvis man virkelig vil forebygge problemer med socialt utilpassede børn og unge, så er det vigtigt at prioritere ressourcer til almene tilbud, der kan forebygge sociale problemer. Et af de særlige potentialer ved de almene tilbud er, at disse tilbud benyttes af næsten alle. Næsten alle forældre sender deres børn i daginstitution og skole. I disse institutioner har børn og forældre med forskellige baggrunde muligheder for at mødes. Børn med forældre, der har det svært, har mulighed for venskaber med børn og kontakt med familier, hvor forældrene har flere ressourcer. Socialt udsatte børn har i de almene tilbud mulighed for at få kammerater og venner, der kan blive del af sociale netværk med børn og voksne, som kan anvise flere og andre muligheder for aktiviteter, problemløsninger og muligheder i livet, end de socialt udsatte børns egne familier har ressourcer til.

Anne Maj Nielsen er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det må være kreperligt for Anne Maj Nielsen, at hendes udmærkede artikel får manchet af en redaktør, der tror, det hedder "priotere" - og ikke gider bruge stavekontrol.

Det er fint nok, at folk skriver løs, selv om de ikke kan stave - men det er sløseri ikke at sørge for at få kompetente folk til at rette fejlene. Og desværre typisk for Information. Hvis jeg havde en krone for hver gang en journalist glemmer det andet r i hierarki, kunne jeg tage en weekend til Himmelbjerget.

Outze må rotere i sin grav.