Læsetid: 4 min.

Dialog og tolerance er blevet fyord

Kampen om midtervælgerne er sat ind, og det har ført til forbud mod ord som dialog, tolerance og forståelse. Kun de radikale og Enhedslisten maner til besindighed, men det har de endnu til gode at blive belønnet for
-Gå ad helvede til!- råbte SF-s partiformand Villy Søvndal for nylig til muslimerne i Hizb ut-Tahrir.

-Gå ad helvede til!- råbte SF-s partiformand Villy Søvndal for nylig til muslimerne i Hizb ut-Tahrir.

Carsten Snejbjerg

5. marts 2008

SF ønsker Hizb-ut-Tahrir ad helvede til, mens Socialdemokraterne taler varmt for at kalde straf ved dets rette nævn: Hævn.

Konkurrencen er taget op med regeringen og ikke mindst Dansk Folkeparti - oppositionen kan også værne om retsfølelsen. Netop nu forhandler DF i Finansministeriet om en såkaldt tryghedspakke, der skal sikre flere midler til ordensmagten - dermed kan partiet være SF behjælpelig, for som integrationsordfører Astrid Krag (SF) bedyrede, da hun i forrige weekend lancerede partiets 'Akutplan mod nye uroligheder':

"Politiet skal være massivt til stede i nærmiljøet."

SF vil mandsopdække de unge, Socialdemokraterne vil tvinge dem i stuearrest - tilbage står de radikale og Enhedslisten med en retorik om dialog og tolerance.

"Og hvor stiller det dem i meningsmålingerne?" lyder det retoriske spørgsmål fra leder af Center for Journalistik på Syddansk Universitet, Troels Mylenberg.

Han påpeger, at alt imens det danske samfund er bygget op omkring begreber som netop tolerance, forståelse og dialog, er disse ord nærmest blevet forbudt i den senere tids politiske debat.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Enig med Niels C. En rigtig god overskrift til en rigtig skod artikel. Det er vist det man normalt betegner som falsk reklame.

Jeg er fuldstændig enig med den højt begavede skribent,- vi skal have den samme type dialog som brugtes i afvigte Sovjetunionen, kæft, trit og retning.

Det er, hvad vi har brug for!

For fanden, der er vel ingen, der taler om tolerance.

Det gjorde vi i 1930-erne med et fremragende resultat,- over 100 mio. døde.

Lad os gentage succesen,- festlige gulaglejre, koncentrationslejre og totalitære symboler som "hammer og segl" og "hagekorset" og nu tørklædet,
der vil altid komme nye gode ideer frem, som vi ukritisk vil støtte op om!

I menneskerettighedernes og FN's hellige navn!

Synes Informations 'BT-agtige' forside mm. i dag ikke at ligne det hysteri, som kan gribe een når man ser sit eget spejlbillede, og har forsømt at barbere geden i lidt for lang tid.

'Dialog og tolerance er blevet fyord' ?? De har haft det hårdt de sidste årtier, ja, for de er blevet misbrugt. Og af hvem ? Præcis de samme ståsteder som dagens jeremiader skal forestille at give stemme. Men disse har ødelagt nok.

Agendaen er jo ikke pt. at undgå eller forhindre 'dialog og tolerance'. Men at indgive begreberne en relativ mening igen.
En anden mening end den værdirelativistiske - for som utæmmet tømmer begreber for mening. Og det var vel egentlig ikke meningen med 'godheden'.

Således bliver dagens forside satirisk - i bedste fald. Og en opfordring til at stoppe den jammer som den beskriver - og som jo findes derude. Tolerance er sørme for GOD en ting til at overlade Hizbutetc., Bandidos og jeg ved ikke hvad, at være målestok for.
Er de måske GODE ??
Nej det kan ikke tages alvorligt.

"Hvis politiet affyrede 13 skud på Nørrebro, ville 80 procent af befolkningen klappe"

Desværre er det også min fornemmelse efterhånden. Og jeg bor her selv, så den udmelding luner absolut ikke.

Spørgsmålet er, hvorfor det er blevet funky at bruge den hårde retorik. Hvilken dynamik ligger der bag den udvikling?

Jeg har meget svært ved at tage pejling af, i hvilket omfang Astrid Krag og Villy Søvndal mener det, de siger, bogstaveligt.

Tror Astrid Krag virkelig selv på, at massiv tilstedeværelse af politi i bestemte byer og bydele skaber større tryghed og bedre bymiljøer? Hvilken form for tilstedeværelse er det, som hun har i tankerne? Er det de hyggelige betjente, som jeg eksempelvis på et tidspunkt oplevede i Københavns nordvestkvarter, der havde så godt et forhold til de lokale rollinger, at ungerne råbte dem an på gaden og tilbød dem slik? Eller er det betjente i "panser og plade", der står vagt ved almennyttige boligbyggerier, skoler og børnehaver, som en ny version af de autoritære fædre, der har ret til at tæve deres børn, hun efterspørger?

Har hun reflekteret over, hvad vi skal gøre ved andre typer kriminelle sammenslutninger, fra gigantfirmaer, der bedriver systematisk skattesnyd, grov udnyttelse af fattiges arbejdskraft og ødelæggelse af miljøet over indehavere af bordelkæder og andre "pengemaskiner" til bander, der systematisk tæver, truer og udøver hærværk i de områder, som indvandrere færdes i til daglig? Skal de også lægges i "menneskelige armlænker" og mandsopdækkes? Vil SF anbringe en kæde af betjente udenfor hovedkontorerne for de kæmpefirmaer, der har mest på samvittigheden?

Og hvad med "gå ad helvede til"-retorikken. Kommer vi til at opleve Villy Søvndal bede Søren Espersen skride ad helvede til, næste gang han truer andre politikere på deres ytringsfrihed og demokratiske rettigheder?

Hvem er Troels Mylenberg?

Jeg ser ham udtale sig om dette og hint, tilsyneladende med fri adgang til spalterne i en total ukritisk dagspresse.

Landet er fulde af kompetente medieeksperter og eksperter ud i politisk analyse.

Hvorfor løber journalisterne til Mylenberg og holder blokke og mikrofoner?

Alene hans udsagn om at "hvis politiet fyrede 13 skud af på Nørrebro, ville 80 procent af befolkningen klappe" er så fladpandet, at det burde give anledning til at journalisterne, inden de ringede Mylenberg op, gjorde sig den ulejlighed at spørge sig selv, om han overhovedet er kompetent til alt den spalteplads, som han vælter sig rundt i.

Journalisterne løber til Mylenberg, fordi Mylenberg er leder af Center for Journalistik på Syddansk Universitet....

Hans udtalelse er ikke spor fladpandet. Jeg har mødt utallige, der på alle måder ellers var ganske fornuftige mennesker, som, i samme øjeblik jeg nævnte, hvor jeg boede, skiftede ansigstudtryk - enten dyb medlidenhed, som om jeg boede i helvede eller stor vrede, som om jeg var i familie med fanden.

Sådan var det ikke, da jeg flyttede hertil for 17 år siden.
Det billede, der tegnes af Nørrebro i medierne og af politikerne på Christiansborg, gør en stor del af bydelens borgere til umennesker.

Vi i Danmark skal naturligvis ikke vise tolerance over for intolerance. Heller ikke tolerance over for religiøs intolerance.

Kære journalist prøv lige at læse den her sætning fra artiklen

Men S har siden 2002 kørt en stram udlændingepolitik - i det lys skal man også se protesterne i SF, hvor nogle fortsat mener, at dialog er vejen frem," siger Troels Mylenberg

Her modstilles 'stram udlændingepolitik' med 'dialog' er det ikke at sammenligne Rundetårn og et tordenskrald ? og behøves de iøvrigt at være i modstrid.
Mylenberg er et vrøvlehoved, men Informations journalisten, der lader den slags pasere er umulig. Men måske Mette selv mener at samstillingen giver mening i sit hoved. I så fald har vi at gøre med den der slags uforklarlig venstreorienterethed, der lige netop viser hvorfor venstreorientrethed er i krise

Der er overhovedet intet hold i, at 80 procent af befolkningen ville klappe, hvis politiet åbnede ild på Nørrebro. Det er så langt ude af proportioner, at Mylenbergs troværdighed, som såkaldt medieekspert, hænger i laser.

Hans udsagn skaber om muligt, et endnu større gab mellem kulturerne, uden at han er i nærheden at statisk belæg for sin påstand.

Hvis han kunne stille med blot 10 procent, der ville klappe hvis politiet skød og dræbte unge indvandrere under en konfrontation på Nørrebro, så ville jeg blive overrasket.

Troels Mylenberg skyder danskere i skoene, at skud og drab skal løse de aktuelle problemstillinger. Det er ret bekymrende, at den slags går helt ukritisk i trykken.

Der er overhovedet intet hold i, at 80 procent af befolkningen ville klappe, hvis politiet åbnede ild på Nørrebro. Det er så langt ude af proportioner, at Mylenbergs troværdighed, som såkaldt medieekspert, hænger i laser.

Hans udsagn skaber om muligt, et endnu større gab mellem kulturerne, uden at han er i nærheden at statisk belæg for sin påstand.

Hvis han kunne stille med blot 10 procent, der ville klappe hvis politiet skød og dræbte unge indvandrere under en konfrontation på Nørrebro, så ville jeg blive overrasket.

Troels Mylenberg skyder danskere i skoene, at skud og drab skal løse de aktuelle problemstillinger. Det er ret bekymrende, at den slags går helt ukritisk i trykken.

Hvis man ellers kan se TV2 Charlie vil man kl. 18.30 kunne se den fremragende engelske serie Herskab & Tjenestefolk. Det er nu ikke serien der er interessant, men det samfundssyn som f.eks. serien viser var gældende omkring år 1900. Og det er et ultrakonservativt samfundssyn hvor alle har deres rette plads, fordi Gud har beordret dem til det.

Det så man tydeligst (indtil) nu i gårsdagens (4.marts 2008) episode, hvor en meget ung Elisabeth prøvede at ændre på den indstiftede samfundsorden. Men det kunne hun ikke, netop fordi som butleren mr. Hudson sagde, at *den almægtige Gud havde ordnet det således at alt var på sin rette plads.* Og det var ikke menneskets plads at sætte sig op imod denne (gudelige) forordning.

Hvis dette lyder bekendt, skyldes det nok, at det er præcis det samme som en vis Søren Krarup mener. Gud har ordnet det således at muslimerne bor der hvor muslimerne nu bor, og danskerne bor der hvor danskerne nu bor.
Og så fremdeles. Og der er ingen grund til at mennesker sætte spørgsmålstegn ved dette. Gud har således også ordnet det sådan, at Kongen er øverst, derefter kommer Fædrelandet, og så fremdeles. Igen er der ingen som helst grund til at sætte spørgsmålstegn ved den Almægtiges ordning af verden.

Og hvornår ser vi mon en vis hr. Søvndal lange ud efter DF og Søren Krarup eller imod Paven og dennes krav. Og hvor var alle protesterne fra både Villy og hr. Krarup og DF og andre da hinduister? angreb et teater-stykke i England eller da Vatikanet fik en kunstner til at trække skulpuren *my sweet lord* tilbage. (som viste en Jesus i chokolade under katolikkernes faste).

Svaret er selvfølgelig det - at de var der stort set ikke.

Først når både søvndal og krarup mv. protesterer over katolikkernes, jødernes, muslimernes, hinduisternes og de grønlyseblås krav om sær-rettigheder ifht. deres religion mv. begynder jeg altså at tage de her folk bare en lille smule alvorligt.

Dialog og tolerance mv. er desuden forsvundet ud i den blå luft, netop det signalerer eftergivenhed og svaghed. Og det folket ønsker nu til dags er stærke politikere, der kan løse deres problemer, herunder også de evt. (pseudo)problemer folk måtte have. Også når politikere handler på et indslag i f.eks. TV-2 Nyhederne, ja så kan folk se, der sker noget - også selvom det der sker i virkelighenden ikke batter ret meget f.eks. med de meget omtalte visitationszoner i København.

"Hvis politiet affyrede 13 skud på Nørrebro, ville 80 procent af befolkningen klappe"

Sgu da kun hvis det var 13 fuldträffere ;P

Jeg tror ikke du ville kunne få Margrethe Auken til at gå ind for nogen form for hævn overhivedet Jacob, du har misforstået hvad hun prøver at anføre. Hævn er i hendes øjne, ligesom det er det i mine øjne, altid og fundamentalt uproduktivt.

Jeg tor at anklagen for hævn var en form for afstanstagen fra hendes side, men jeg tror faktisk heller ikke du ville kunne få Villy til at medgive at han skulle være tilhænger af hævn. Hævn er ganske enkelt ikke partiets politik.

Ulrik Høstblomst

Den der i vesten "bruger " sin ytringsfrihed til at svine andre menneskers følelser til er så ledes ikke en kujon -- men derimod en stolt forkæmper af "friheden" til at dyrke sine psykopatiske træk i det offentlige rum !

Gad vide hvorfor mon en hel del muslimer verden over heller ikke er vildt imponerede over de vestlige demokratiske praksisser ?

Ja Ulrik

jeg tror du sådan nogenlunde har opsumeret Jacob Schmidt-Rasmussens filosofi i en nøddeskal

Dog synes han sikkert ikke det er nytårsløjer når nogen tager hans guro L.Ron Hubbard ved hornene og 'sviner' ham til

Ron Hubbard! Det var fremme under karikaturkrisen, at det skulle forbydes at lave grin med "profeter". Jeg ved det blev fremført som krav overfor FN af af en tværnational religiøse organisation hjemhørende i mellemøsten.

Problemet er, hvad er en profet? Vil de, der ønsker forbud mod at lave grin med profeter acceptere, at det skal gælde andre "profeter" end deres egen?

The proof is in the pudding.

@ Nielsen: Spørgsmålet er, hvorfor det er blevet funky at bruge den hårde retorik. Hvilken dynamik ligger der bag den udvikling?

Folk har fået nok at al den indvandring, vi blev lovet til at begynde med IKKE ville være immigration, for at acceptere at den skulle ske mod vor vilje for at tækkes internationale spekulanter i FN, Geneve, U-landene og ... Folketingets partier ! Men vi blev snydt hvis Villy og Helles udvandringsstøtte ikke bliver praktisk virkelighed en gang . . .

Og hvad er der så galt med Villy Søvndals YTRINGSFRIHED om islams mørkemænd kunne men spørge ? Er den værre ? end søde Koran-Mohammeds 'ytringsfrihed' om bøsser, tyveknægte, luddere, ateister og jøder, der trues med drab og ikke bare et 'rejs ad helvede til' ? Proportion ! ! ! Islam er værst. Islams støtter næstværst.

Ulrik -på nettet ligger tonsvis af militante islamistiske hadetaler, der søger at ophidse muslimer til jihad, men som ingen har udsat for tilsvarende censur som du vil indføre. Og jeg citerer Shabana Rehmans (kvindelig muslimsk skribent for Information) klumme i dag:
"Traileren til den nederlandske kortfilm Fitna er fjernet fra YouTube efter pres fra Pakistan. Verden var uden YouTube i 2 timer fordi en pakistansk tekniker ved en fejl kom til at afskære hele verden i stedet for kun Pakistan. (Det kan altså lade sig gøre.) Der er flere grunde til at You Tube er farlig for Pakistan og for andre religiøse og militære dikataturer. Her er for første gang et forum for samfundskritik, hvor pakistanske statsborgere kan lægge små dokumentarklip ud om landets prostituerede, børnearbejdere, grov politivold, overgreb mod gadebørn og mishandlede kvinder."
Og videre: "Men den slags interesserer ikke dem, der vil censurere islamkritikken på YouTube. De er optagede af blasfemi og fornærmelser af en død profet. De militante islamister der lægger had ud på nettet har også tordnet for at forbyde døtre,søstre og mødre adgang til internettet. Som den fromme mand messede på internettet: Enhver datter der har internet på sit værelse er en luder." Og alle kan læse resten i Information i dag.
Ulrik, det er indirekte disse islamister du støtter med dine udtalelser.
PS. Shabana er muslim.

Problemet er jo at de der tager ordene "dialog og tolerance" i deres mund (eller pen eller tastatur) så ofter vender tingene på hovedet og prioriterer forkert. "Uhøflighed" eller "grov tone" ses åbenbart som et så enormt og verdensomspændende problem. Vold og mord, og fuldstendig forskruede "rets"systemer og styreformer som rene bagateller (?)
Sproget er jo ofte ret fleksibelt, og man kan da få det indtryk at netop disse ord, "tolerance", "dialog", "åbenhed", "broer" og "forståelse" undertiden kan oversættes til noget helt andet på almindeligt dansk (eller andre sprog, om man foretrækker dette)

Vrøvl og sludder, Jakob Schmidt-Rasmussen, det har intet med frygt for Islam at gøre, men er alene et spørgsmål om at være mod andre, som man ønsker, at andre skal være mod én selv. Det er faktisk det, der er grundlaget for al etik. Hvis du gerne vil svines til og forhånes, er det iorden.
Hvorfor tror alle, at indstillingen til andre mennesker handler om dem? Det handler da i allerhøjeste grad om én selv, og hvad man vil medvirke til. Og vi er altså en del, der ikke vil medvirke til at opføre os unødigt uhøfligt overfor andre mennesker, blot fordi de følger nogle andre leveregler end vi selv.

Jacob, godt indlæg! Desværre tror jeg ikke at Ulrik svarer på det. Jeg har nemlig lagt mærke til, at han behændigt trækker sig væk fra tråden, når han ikke kan modargumentere eller skal svare på direkte spørgsmål.
Ulrik, alligevel et direkte spørgsmål: Er der slet ikke noget der har rykket sig i dit hoved?
Bemærk, de " venstreorienterede" intellektuelle i de arabiske lande, ikke har noget mod tegningerne, en jordansk chefredaktør kom bl.a. i fængsel under sidste Muhammedkrise for at skrive at manden med turbanen og bomben lignede en jihadkriger.
Hvis du virkelig vil sætte dig ind ind i sagerne kan jeg anbefale følgende videnskabelige værk, som kan lånes fra Syddansk bibliotek gennem dit eget folkebibliotek: The Legacy of Jihad. Islamic Holy War and the Fate of Non-muslims. Edited by Andrew G.Bostom, MD. Forword by Ibn Warraq.
Prometheus Books.
Samt Lorenzo Vidino: Al-Qaida i Europa. Er oversat til dansk og står på de fleste biblioteker.

PeterH:

"Og vi er altså en del, der ikke vil medvirke til at opføre os unødigt uhøfligt overfor andre mennesker, blot fordi de følger nogle andre leveregler end vi selv."

Der er efterhånden temmeligt meget der tyder på, at vores uhøflighed på ingen måde er unødvendig, tværtimod!

Måske man kunne få en liste fra PeterH, med præcise retningslinier og anvisninger for, hvad der må ytres, tænkes eller afbildes, jeg er ikke så smart, og kan ikke selv gennemtænke alle de forskellige senarier, hvor jeg eventuel kunne krænke især muslimer (den er jeg mest bange for)?

Peter H. sov sødt lille Peter eller vågn op til virkeligheden. Prøv at læse jh.wegeners indlæg igen om ordmanipulation og begrebsforvirring.
Der er mennesker her i landet og i Europa som er truet på livet og må leve i skjul. Hvis vi bliver ved at vise misforstået hensyn til fundamentalistiske fanatikere ender vi som i de værste diktaturer. Tænker du heller ikke på alle de mennesker i de islamistisk styrede lande som er berøvet deres frihedsrettigheder? De har ikke engang frihed til at skrive, hvad de vil på nettet. Kunne du selv udholde at leve under censur?
Du kan ikke forhandle med terrorister, for de taler ikke dit sprog.
De islamistiske diktaturer er jo dem, der har pustet til ilden i denne sag for det er lige det de har brug for, til at aflede opmærksomheden for de forhold de byder deres egne befolkninger.
De ønsker al magten og kontrollen også over kvinderne, tænk hvad der kunne ske, for tænk hvad der kunne ske hvis de gjorde oprør.

DIALOG OG TOLERANCE FYORD??

En vellykket dialog må ende med, at parterne kan gengive den andens synspunkter på en måde, som den anden accepterer. "Du mener altså (whatever)?" - "Ja, lige netop!" Dialog er således ikke på nogen måde lig med mission. En dialog kan oftest passende afsluttes med enighed om at være uenige.

Tolerance er noget man eventuelt kan vælge at udvise overfor noget eller nogle, man ikke kan acceptere. Således tolererer jeg for eksempel vores nuværende statsminister. Jeg tolerer også den dårlige stil at skide skod hvor som helst.

perharry

Lad os springe direkte ud i det: hvornår har nogen set en muslim kritisere kristendom eller andre religioner for den sags skyld?

Ja, og tænk, Jakob Schmidt-Rasmussen, der har i USA været 9 attentatforsøg på præsidenter, af hvilke ingen har været udført af muslimer. De har, som pave-attentatet, hovedsageligt været udført af frustrerede tosser, hvem tilværelsen behandlede ringere, end de mente sig berettigede til.
Men tre blev faktisk udført af immigranter eller børn af immiganter, amerikaneren af polsk afstamning Leon Czolgosz skød Wiliam McKinley under den panamerikanske udstilling i Buffalo i 1900 (men muligvis var det også for at gøre indtryk på Emma Goldman, som han havde et godt øje til), italieneren Giuseppe Zangara forsøgte at skyde Franklin D. Roosevelt under et valgmøde i Florida, fordi uophørlige mavesmerter drev ham til vanvid, og amerikaneren af fransk afstamning Charles Guiteau skød James Garfield, fordi denne ikke ville gøre ham til fransk ambassadør, selvom han havde støttet Garfields kandidatur (!). Tosser finder man med andre ord alle steder, og det er ikke indlysende, hvorfor den bulgarske efterretningstjeneste skulle have fordel af at myrde Johannes Paul II.