Læsetid: 4 min.

DR satser på sensationsjournalistik

Fejl, misinformation og skræmmekampagner kendetegner gang på gang Danmarks Radios tv-avis klokken 21 om søndagen, når sundhedsområdet tages under behandling, siger ledende overlæge. DR er forblændet af seertal, mener tidligere chef for TV-Avisen
Indland
4. marts 2008

"Grov fejlfortolkning af den samlede situation". Så håndfast falder ordene om DR-programmet 21 Søndag, når man spørger ledende overlæge, ph.d. Kurt Rasmussen ved Regionshospitalet Herning. Den konkrete udsendelse, som Kurt Rasmussen her kritiserer, blev sendt i januar og handlede om indlægssedler i medicinprodukter.

Programmets hovedeksempel var den 15-årige Katrine, som var død af allergisk chok efter at have fået astmamedicin på Aalborg Sygehus Nord. Programmet mere end antydede, at havde indlægssedlen i astmamedicinen oplyst om faren for allergisk chok, ville pigen ikke være død.

Kurt Rasmussen påpeger, at det er stærkt vildledende at sammenblande privatpersoners læsning af indlægssedler med lægers, sådan som det sker i programmet. Det er basal lægeviden, at al medicin i de uheldigste tilfælde kan udløse allergisk chok. Havde denne oplysning stået på indlægssedlen, ville lægen i det omtalte tilfælde ikke af den grund have undladt at bruge den pågældende medicin, mener Kurt Rasmussen og tilføjer:

"Det beklagelige er, at det ulykkelige dødsfald - af DR - på misvisende måde bruges til at skabe usikkerhed bredt i befolkningen om medicinbrug."

Eksperter er uønskede

Ugen efter er der atter problemer med 21 Søndag. Denne gang fortæller programmet med store bogstaver, at børnehavebørn er truet af forurenet jord. Programmet bruger tre gange ordet 'ofte' om alvorlig forurening over hele landet, selv om der ikke dokumenteres omfattende forurening med tungmetaller og tjærestoffer i sundhedsskadelig grad.

Overlæge Kurt Rasmussen har undret sig over programmets mange antydninger af katastrofale forhold og hele den underliggende påstand om, at børn bliver sendt forgiftede hjem fra børnehave. Han gør opmærksom på, at der ved definitionen af forurening ikke er brugt toksikologiske mål, altså kendsgerninger om forgiftningsfare, men alene administrativt bestemte forsigtighedsmål.

Kurt Rasmussen anfægter jordforurening som et alment fænomen.

"På grund af fortidens bly i benzinen kan alle grunde, ikke blot børnehaver, i København og de øvrige store byer betegnes som forurenede og mulige kandidater til at få fjernet den øverste halve meter jord. Det giver ingen mening i helbredsmæssig forstand. 21 Søndag foruroliger alligevel mange forældre og pædagoger på et forkert grundlag," siger Kurt Rasmussen og tilføjer, at programmet undlader at oplyse om det afgørende forhold, at skadevirkningen af bly og tjære afhænger af mængden. Der er ingen påviste skadevirkninger ved disse stoffer i små mængder.

"Astma- og børnehavejord-historierne benytter sig af cases, som er hjertegribende. Men DR undlader at lade eksperter komme til orde for at nuancere og give en bred baggrund for de fremhævede enkelttilfælde. I stedet springer man straks til politikerne, der reagerer med panik," siger Kurt Rasmussen.

Han minder om en historie fra 2005 om angivelig kviksølvforgiftning af tandlægeklinikassistenter, som også blev startet af TV-Avisen på en søndag, og hvis følgevirkninger i form af alvorlig bekymring blandt en stor gruppe borgere stadig raser. I den historie undlod journalisterne at skelne mellem farlig organisk kviksølv og metallisk kviksølv, der findes i amalgamtandplomber. Desuden byggede programmet på en overfladisk diagnosticering via spørgeskemaer af mulige kviksølvforgiftede patienter, mener overlægen.

Senest har 21 Søndag fra mange sider fået kritik for sit program om Ringbo, hvor en journalist med skjult kamera ville afsløre over- og fejlmedicinering på et psykiatrisk plejecenter. Programmet dokumenterede ikke sine egne påstande, og den for patienter og personale stærkt krænkende metode med skjult kamera var ikke nødvendig, har kritikken lydt. Fagforbundet FOA har varslet, at det vil indbringe indslaget for Pressenævnet.

"Ved at fremture med grove faglige fejl, misinformation med unuancerede, udokumenterede og generaliserende påstande, bærer DR ved til skræmmekampagner, som forstærker eller udløser alvorlige bekymringer over helbredet i befolkningen," siger Kurt Rasmussen.

Vild med 1,1 mio. seere

Hvad kan baggrunden være for, at 21 Søndag vælger at præsentere adskillige af sine historier i 'sensationspræget' form? En mulig forklaring kan gemme sig i DR's succeskriterier.

TV-Avisen har på hverdage omkring 700.000 seere pr. udsendelse, mens nyhedsudsendelsen om søndagen har circa 1,1 million seere. Tv-producent og tidligere chef for TV-Avisen Lasse Jensen vurderer, at en stor del af de ekstra 400.000 seere om søndagen er nogle, som er blevet hængende på kanalen efter DR's absolut mest sete udsendelser, dramaserierne, som sendes umiddelbart før 21 Søndag. Således har serien Sommer omkring 1,7 million seere. Mange af disse seere, der har følt sig godt underholdt af 'den filmatiserede lægeroman' Sommer, ønsker DR bagefter at fastholde med en ekstra spændende tv-avis. Dette påvirker journalistikken i 21 Søndag.

"Der kan være en tendens til at stile efter meget høje seertal for hele den bedste aftensendetid om søndagen. Jeg er ret sikker på, at DR-chefredaktionens share-krav (andel af samtlige seere, red.) til 21 Søndag er meget høje. Seertal bliver i sig selv et kriterium for succes, og den journalistiske kvalitet må underordne sig kravet om mange seere. Det kan betyde mere sensationshungrende journalistik og flere fejl," siger Lasse Jensen.

Hvad angår 21 Søndags brug af skjult kamera, kan det i øvrigt forventes, at der i den kommende tid vil blive bragt flere af sådanne indslag. DR har droppet seks programmer baseret på brug af skjult kamera og ifølge Politiken i stedet valgt at bringe enkelte af de producerede historier i blandt andet 21 Søndag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det ser skidt ud, når Information gerne vil skrive "DR satser på sensationsjournalistik" -- uden selv at ville foreholde kritikken for de ansvarlige i DR. Skal man som medie bedrive kritik af andre medier, skal man holde sin egen sti fuldkommen ren. Det er den ikke her.

Også mere generelt går Information ad en meget farlig sti, når man efterhånden har ansat 5 akademikere for hver uddannet journalist. Det får man ikke en avis ud af. Man får et dagligt udgivet tidsskrift, hvor spinatfugle frit kan hyppe deres egne kartofler. Det er overordentligt farligt -- og ude af trit med de idealer, som Outze lancerede avisen på i 1945.

Vrøvl. Med det underholdningsmediebillede, som præger nyhedsdækningen på den såkaldte public service-kanal DR1 er der alvorligt brug for en nøgtern, akademisk afdækning af nyhedsredaktionens uvederhæftige og sensationalistiske tilbøjeligheder.

STORT SELVMÅL AF INFORMATION!

Onkel Outze og Lars Jensen er sandsynligvis udpeget af DR's Damage Control-enhed til at styre debatten - men artiklen er vederhæftig og berettiget!

"Programmets hovedeksempel var den 15-årige Katrine, som var død af allergisk chok efter at have fået astmamedicin på Aalborg Sygehus Nord. Programmet mere end antydede, at havde indlægssedlen i astmamedicinen oplyst om faren for allergisk chok, ville pigen ikke være død."

Helt enig, det var præcis det jeg sad og tænkte da jeg så programmet.

Enhver skadestuesygeplejerske/læge er klar over hvad anafylaksisk chok er, og hvordan det behandles, så hvorvidt oplysninger om bivirkninger står skrevet på medicin eller ej, er praktisk taget ligegyldig.

Problemet i dette tilfælde er ikke at lægerne ikke opdagede det anafylaktsike chok, men at det tog for lang tid før at adrenalin kunne fremskaffes.

Programmet fremlagde det sådan som at følgesedlerne fra medicin der er den eneste oplysningskilde til sundhedspersonale vedr bivirkninger.

Programmet glemte at fortælle at enhver sygeplejerske/læge højst sandsynlig er klar over risikoen for bivirkninger ved de medikamenter som de har med at gøre i deres dagligdag.