Læsetid: 4 min.

DTU fyrer guldrandet professor

En af Danmarks fremmeste professorer i biobrændstof er blevet fritstillet uden varsel efter over 20 år på Danmarks Tekniske Universitet. Selv mener Birgitte Ahring, at det absurde forløb omkring afskedigelsen drejer sig om de mange penge, som hendes forskning tiltrækker
-Måske forestiller DTU-s ledelse sig, at de ved at fritstille mig på denne måde kan overtage mine forskningsprojekter. Men mange af forskningsmidlerne er givet til mig på baggrund af mit cv, og i de tilfælde er der præcedens for, at pengene følger forskeren,- siger Birgitte Ahring.

-Måske forestiller DTU-s ledelse sig, at de ved at fritstille mig på denne måde kan overtage mine forskningsprojekter. Men mange af forskningsmidlerne er givet til mig på baggrund af mit cv, og i de tilfælde er der præcedens for, at pengene følger forskeren,- siger Birgitte Ahring.

Carsten Lauridsen

Indland
7. marts 2008

Lørdag morgen i bygning 227 på Danmarks Tekniske Universitet. En medarbejder i firmaet BioGasol, der lejer sig ind i betonbygningerne i Lyngby, opdager, at der er sat vagter op omkring fryserne i kælderen, hvor BioGasol opbevarer sine største aktiver: Mikroorganismer, der måske engang kan frembringe fremtidens bæredygtige brændstof. En opdagelse, som kan blive mange penge værd for selskabets investorer.

Medarbejderen ringer til sin chef, Birgitte Ahring, der også er ansat som fuldtidsforsker på DTU, og fortæller om vagterne ved fryseren. BioGasols advokat råder Ahring til, at medarbejderen hurtigst muligt får hentet virksomhedens mikroorganismer i fryseren. Medarbejderen får lov til at komme forbi vagterne og flytter de dyrebare mikroorganismer til en lejet fryser. Langt fra Lyngby og DTU.

Mandag morgen er Birgitte Ahring kaldt til møde med ledelsen på DTU. Her skal der snakkes om hendes fremtidige tilknytning til DTU. Ugen før har Birgitte Ahring sagt ja til et professorat på Washington State University i USA, hvor hun også skal fungere som direktør for et nyt forskningssamarbejde om biobrændsel. Men efter mødet får hun sig en overraskelse: Rektor Lars Pallesen oplyser til fagbladet Ingeniøren, at Birgitte Ahring er bortvist på grund af, at "der har været et forløb, som har umuliggjort et videre samarbejde".

Først dagen efter modtager Birgitte Ahring sin skriftlige afskedigelse fra DTU, hvor hun har været ansat i 22 år. Fritstillingen - og ikke bortvisningen, som det hedder i Ingeniøren dagen før - er begrundet med, at hun ikke har haft mulighed for at deltage i et enkelt møde fredagen inden, og med hendes ansættelse ved Washington State University. Episoden i kælderen i bygning 227 er den tredje grund til, at ledelsen på DTU med øjeblikkeligt varsel fritstiller Birgitte Ahring, oplyser hun selv.

Prestige

Birgitte Ahring er fortørnet over forløbet og overvejer nu at lægge sag an mod DTU:

"Det er jo en gyser, det her. Jeg kan ikke få mine forskningsresultater ud, jeg kan ikke snakke med mine mange ph.d.-studerende og overdrage mit arbejde på ordentlig vis. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, hvad laver vagter på DTU? Jeg skal da underrettes skriftligt om, at jeg er fritstillet og have mulighed for at blive hørt i sagen, inden DTU melder ud til offentligheden og til mine medarbejdere, at jeg er blevet bortvist."

Ifølge Birgitte Ahring starter balladen torsdag i sidste uge, da ledelsen tilbyder hende jobbet som leder af DTU Risøs nye initiativ inden for bioenergi:

"Det kan jeg jo desværre ikke, da jeg dagen før har skrevet under på kontrakten med Washington State University, og så bryder helvede løs. Om aftenen får jeg en mail om, at ledelsen opfatter min udmelding som en opsigelse."

Birgitte Ahrings eneste forklaring på forløbet er, at det er et enormt prestigetab for DTU, at hun tager til USA. I løbet af ugen udtaler institutdirektør Ole Filtenborg dog til Ingeniøren:

"Det kunne godt have ladet sig gøre for hende at fortsætte forskningsarbejdet i Danmark og USA."

Rektor på DTU, Lars Pallesen, tilbageviser først i går efter Birgitte Ahrings pressemeddelelse, at der var tale om en bortvisning:

"Der er tale om en fritstilling og ikke en bortvisning. Normalt opfattes det ikke som noget negativt for en person, der skal videre i sin karriere, at man fritstiller vedkommende."

Lars Pallesen forklarer, at DTU's fritstilling af Birgitte Ahring er i overensstemmelse med overenskomsten og de almindelige danske regler for offentlige ansættelser.

Det er advokat Karen Margrethe Schebye, der er ekspert i offentlig arbejds- og ansættelsesret, dog ikke så sikker på:

"DTU har et problem i forhold til forvaltningsloven, fordi der skal finde et skriftligt varsel og en høring sted, inden de foretager en opsigelse, så den ansatte er 100 procent oplyst om, hvad der ligger til grund for opsigelsen, og det har de jo tilsyneladende ikke gjort i dette tilfælde."

Birgitte Ahrings overvejelser omkring et sagsanlæg mod DTU tager rektor Lars Pallesen let på:

"Det har hun jo lov til. Vi har ytringsfrihed i det her land, og vi har også frihed til at overveje."

Penge

Tilbage står spørgsmålet om, hvad DTU har på spil, siden det er nødvendigt at sætte vagter op omkring fryserne med mikroorganismer til fremstilling af fremtidens biobrændstof. Men det mener Lars Pallesen også er en personsag:

"Det er et helt konkret forløb, som jeg ikke kan kommentere på," siger Lars Pallesen.

Birgitte Ahring er ikke i tvivl om, hvorfor sagen har udviklet sig i så absurd en retning:

"Der er masser økonomiske interesser på spil. Det danske samfund og DTU har investeret rigtig mange penge i dette område. Måske forestiller DTU's ledelse sig, at de ved at fritstille mig på denne måde kan overtage mine forskningsprojekter. Men mange af forskningsmidlerne er givet til mig på baggrund af mit cv, og i de tilfælde er der præcedens for, at pengene følger forskeren," siger Birgitte Ahring.

Lars Pallesen erkender, at biobrændstofområdet er vigtigt for DTU. Økonomien i det vil han dog ikke udtale sig om:

"Jeg kan sige så meget, at bioenergi er et meget vigtigt forskningsområde for DTU. Vi tror, at der er en stor fremtid inden for det område, og derfor er det også afgørende, at vi kan fortsætte med at forske i biobrændstof og andre bæredygtige energiformer."

Hvad angår den virksomhed - BioGasol - som Birgitte Ahring har etableret på baggrund af sine fund af mikroorganismer i 90'erne, er DTU's eneste aktier i BioGasol, at de er medejer af et enkelt patent, forklarer Birgitte Ahring:

"Men det er et godt patent, fordi det er det, som handler om at lave bioethanol sammen med biogas. Hvis BioGasol kommer til at tjene penge på det patent, og det er der forhåbentlig ikke så lang tid til, så vil DTU komme til at få en vis procentdel af indtjeningen," oplyser Birgitte Ahring.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fælleseje vs privatøkonomiske interesser og grådighed, er det der konflikten reelt ligger??

Hvis man læser artiklerne på Ingeniørens hjemmeside synes det nu mere som om det lugter af inkompetent ledelse.

Et resultat af afskaffelsen af Den akademiske Republik fra 1479, der jo nu er ført frem til 1660 - den Oplyste Enevælde?

Som altså i dette tilfælde ikke var helt så Oplyst, jvt i øvrigt Helmuth Nyborg-sagen fra Århus Universitets humanistiske fakultet ... et universitet er ikke en erhvervsvirksomhed, uanset hvor meget den journalist, der i dag er ansvarlig for forskningen, prædiker sit »fra forskning til faktura.«

Der er noget, der undrer mig - har jeg ikke læst den samme eller næsten den samme historie for et års tid siden?

apropos den lidt nedladende omtale af 'hjemlige kritikere' kunne det ud fra lidt hovedregning godt ligne at den energimæssige effekt er ret begrænset (jf at det vist sig at affaldssortering til biogasbrug ikke kan konkurrerer med afbrænding) - og der snarere er tale om et teknologisk fix, der kan berettige at man undlader at gøre noget ved transportsektoren (=privatbiler) med henvisning til den lovende og kostbare forskning, der nu er sat i gang...

Bioenergi er kun et lille komma i historien. Ligesom vindenergi.
Når de omfattende indvirkninger på madpriserne begynder at indfinde sig - som følge af at "maden" i stedet bruges til benzin, så finder samfundet helt sikkert en anden og mindre problematisk energiform.

@Niels Nielsen

Det er i denne sag ikke så vigtigt. Det store problem er at DK igen igen glipper grundforskningen til fordel for lidt DanDims teknologi.