Læsetid: 3 min.

Eliteuddannelse er en underskudsforretning

Eliteuddannelser - både de danske og den fælleseuropæiske Erasmus Mundus - er en ren underskudsforretning for universiteterne. Den politiske interesse for eliten er tilsyneladende større end viljen til at betale
Eliteuddannelser - både de danske og den fælleseuropæiske Erasmus Mundus - er en ren underskudsforretning for universiteterne. Den politiske interesse for eliten er tilsyneladende større end viljen til at betale
14. marts 2008

Regeringen vil have eliteuddannelser - men vil ikke betale prisen. Elitedyrkelsen er en ren underskudsforretning for de danske universiteter, og det rammer almindelige studerende, fordi de ekstra ressourcer til eliteuddannelserne går fra det samlede universitetsbudget.

Det gælder både på eksisterende danske eliteuddannelser og på EU's Erasmus Mundus-program, hvor danske universiteter ulovligt har modtaget brugerbetaling fra de studerende. Videnskabsministeriets embedsmænd har fundet en midlertidig løsning, så universiteterne kan fortsætte Erasmus Mundus-samarbejdet, indtil en politisk og juridisk holdbar løsning er vedtaget. Men embedsmandsløsningen løser ikke universiteternes økonomiske kvaler.

Samtidig forslår videnskabsminister Helge Sanders pulje til nye og eksisterende eliteuddannelser som en skrædder i helvede:

"Vi kommer slet ikke op på at dække vores udgifter, heller ikke med det forhøjede elitetaxameter," siger Bodil Norrild, studieleder på Danmarks ældste eliteuddannelse, humanbiologi på Københavns Universitet, der i årevis har kørt på ekstrabevillinger og goodwill fra universitetsledelsen.

Og der er udsigt til, at de mange studerende på almindelige uddannelser fortsat må se deres ressourcer svinde til fordel for elite-projekter for de få.

Underfinansiering af eliteuddannelserne i Danmark vil Helge Sander råde bod på med en pulje på 25 millioner, der over tre år skal "understøtte udviklingen" af eliteuddannelser "på niveau med de bedste i verden".

For få penge

Universiteterne kan dog ikke søge midler til Erasmus Mundus, kun til rent danske eliteuddannelser.

Og puljen er "bestemt ikke overvældende," mener Bodil Norrild. Det foreslåede elitetaxameter med ekstra 30.000 per studerende er langtfra nok.

"Selve uddannelsen med alle de fag, vi har puttet i den, kan ikke løbe rundt - heller ikke med de ekstra 30.000. Dertil kommer udgifter til udstyr og undervisningsmateriale. Vi prøver at være så billige som muligt, men hvis man vil have elite og ikke kun masseuddannelse, så koster det," siger Bodil Norrild, der dog hilser det voksende fokus på eliteuddannelse velkomment.

Det gør Danske Studerendes Fællesråd også, men er bekymrede for, at elite bliver på bekostning af bredden, fordi "midlerne, som regeringen har lagt sig fast på, er uden flair for helhedsperspektivet," sagde daværende formand for Danske Studerendes Fællesråd, Mads Svaneklink, da elitepuljen blev udbudt i december 2007.

Helge Sander annoncerede i februar, at ud af 57 ansøgninger om midler til eksisterende eliteuddannelser og til oprettelsen af nye, vil ansøgninger til "i størrelsesordenen 10 eliteuddannelser" blive imødekommet.

Men selvom kun 10 uddannelser skal deles om de 25 millioner, er det for få penge, mener Bodil Norrild:

"2,5 millioner kr. over tre år er hverken nok til at oprette eller vedligeholde et elite-niveau."

Taxameter

EU's eliteuddannelse Erasmus Mundus er delvis brugerbetalt. Det har givet problemer i forhold til lovgivningen i Danmark, hvor de studerende, der selv betaler op mod 60.000 kroner for en to-årig kandidat, samtidig udløser tilskud fra staten i form af taxameter.

Det er ulovligt - men som en midlertidig løsning har universiteterne fået regeringens velsignelse til at bryde loven resten af 2008, indtil der kan findes en politisk og juridisk holdbar løsning. Nu må universiteterne både modtage brugerbetaling og taxameter, hvis universitetet samtidig betaler studieafgifterne for de dele af uddannelsen, der foregår i udlandet, tilbage til de studerende.

En masse penge bliver altså skubbet frem og tilbage over bordet, men uden at regnskabet går op, vurderer Finn Kjærsdam, rektor ved Aalborg Universitet:

"Studerende, der optages på Erasmus Mundus i Danmark i 2008, får deres studieafgifter tilbage. Men vi får stadig ikke betaling for det ekstraarbejde, der ligger i uddannelsen. Vi deltager i Erasmus Mundus for det gode samarbejdes skyld, for der er ingen økonomisk tilskyndelse. Hvis man ser det som en virksomhed, er det en underskudsforretning."

Ifølge Finn Kjærsdam er det på Aalborg Universitet primært koordinering mellem universiteterne samt den sociale og kulturelle integration af udenlandske studerende, som kræver ekstra ressourcer fra universitetets samlede budget.

På Københavns Universitet er der ifølge vicedirektør for uddannelse, Hanne Harmsen, en lang række ekstraydelser i Erasmus Mundus-uddannelsen: Ekstra vejledning, sprogkurser, faglig koordinering, mentor-ordning mm.

"Det er en samlet servicepakke i det europæiske program, som koster penge," sagde Hanne Harmsen til Information den 25. februar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu