Læsetid: 3 min.

Erasmus Mundus-sag kan ende i retten

Aarhus Universitet vil ikke betale penge tilbage til de studerende, som de har modtaget betaling fra, før den såkaldte Erasmus Mundus-sag har været for en domstol. Og ministeriet agter kun at gribe ind, hvis enkelte studerende klager. Det går ud over den enkeltes studerendes retssikkerhed
3. marts 2008

Aarhus Universitet har ikke tænkt sig uden videre at makke ret i den såkaldte Erasmus Mundus-sag, hvor danske universiteter ifølge ministeriet har modtaget deltagerbetaling for uddannelse, samtidig med at de har fået statsstøtte. Det er ulovligt, derfor står de danske universiteter over for at skulle betale pengene tilbage til de godt 300 danske og udenlandske studerende. En regning på samlet set 15 millioner kroner.

Men på Aarhus Universitet har de ren samvittighed, oplyser prorektor på AU Nina Smith: "Vi mener ikke, at vi har gjort noget ulovligt. Vi har været ekstremt påpasselige med ikke at modtage brugerbetaling for noget, som vi har modtaget taxameterpenge fra staten for, derfor lægger vi os ikke fladt ned i den her sag."

Aarhus Universitet er et af de universiteter, der har haft flest Erasmus Mundus-studerende. Nina Smith kan kun oplyse, at det drejer sig om 'adskillige millioner', som AU står til skulle betale tilbage. Penge der kun kan tages fra de ordinære uddannelser på universitetet, forklarer hun. Derfor har AU besluttet ikke at betale pengene tilbage hverken til de danske eller udenlandske studerende, før der er lavet en juridisk udredning.

"Det ville være dårlig forvaltning at tage penge fra de almindelige studerende på universitetet til at betale for især de udenlandske studerende på Erasmus Mundus-uddannelserne, når vi rent faktisk ikke mener, at vi har gjort noget forkert. Det mener jeg ikke ville være til at bære," siger Nina Smith.

Studerende må selv klage

Københavns Universitet har indtil nu været indstillet på at betale pengene tilbage både til de udenlandske og danske studerende. Ifølge vicedirektør for uddannelse, Hanne Harmsen, betyder AU's udmelding dog, at KU også vil vente med at betale penge tilbage: "Efter vi har set, at andre universiteter fortolker afgørelsen anderledes end os, så er det klart, at vi forholder os afventende, før vi begynder at betale penge tilbage til de studerende."

Også Danmarks Tekniske Universitet (DTU) skal betale penge tilbage til de studerende, men her har de også tænkt sig at vente med tilbagebetalingen til sagen er afklaret, oplyser studiechef på DTU Merete Reuss.

Hvis universiteterne nægter at betale pengene tilbage, har ministeriet kun tænkt sig at gå ind i sagen, hvis den enkelte studerende klager, forklarer direktør i Universitets- og Bygningsstyrelsen, Jens Peter Jacobsen i en mail:

" ... Universitets- og Bygningsstyrelsen er klageinstans i forhold til universiteternes afgørelser af enkeltsager på området. En student, der føler sig urimeligt behandlet, har mulighed for at klage."

Under sidste uges samråd i Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi blev videnskabsminister Helge Sander gentagne gange spurgt om, hvorvidt ministeriet ville skride ind, hvis universiteterne nægter at betale pengene tilbage til de studerende. Sander mente på det tidspunkt, at sagen var klar: "Min forventning er, at universiteter betaler pengene tilbage til fem-syv danske studerende. Hvad angår de udenlandske studerende, så er jeg ikke klar over, hvordan universiteterne forholder sig."

Det har ikke været muligt at få et mere uddybende svar på, hvad ministeren agter at gøre, hvis universiteterne ikke betaler pengene tilbage.

Uvildig undersøgelse

Prorektor Nina Smith på AU har heller ikke fået nogen melding fra Videnskabsministeriet om, hvordan de forholder sig til, at universitetet indtil videre nægter at betale pengene tilbage. Både på KU og AU er de dog enige om, at der er tale om, at alle studerende skal have pengene tilbage - også de udenlandske.

"Den her sag er langt mere alvorlig for os, end den umiddelbart ser ud. Vi risikerer at skulle betale endnu flere penge tilbage til EU, fordi vi ikke har levet op til den kontrakt, som vi og de andre europæiske universiteter i samarbejdet har indgået med EU. Og det er vel at mærke en kontrakt, som ministeriet også har godkendt," siger Nina Smith.

I Danske Studerendes Fællesråd er holdningen, at universiteterne skal betale pengene tilbage til de studerende snarest muligt, forklarer international ordfører Stina Gammelgaard:

"Aarhus Universitets udmelding gør, at de studerendes retssikkerhed er endnu dårligere end før. Vi mener, at de studerende skal have pengene nu, og ministeriet har slået fast, at universiteterne skal betale. Men der er også behov for en uvildig undersøgelse af forløbet, så ansvaret kan placeres, derfor må universiteter stå frem kollektivt og kræve, at forløbet bliver kulegravet, for vi mener heller ikke det er klart, hvorfor universiteterne skal betale for det her."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu