Læsetid: 3 min.

Forældreansvar og ældrecheck

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance blev i går enige om finansloven for 2008. Den indeholder den såkaldte tryghedspakke og en forhøjet ældrecheck
Pia Kjærsgård og Lars Løkke Rasmussen taler med pressen i Finansministeriet, efter regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance i går indgik en aftale om finansloven for 2008.

Pia Kjærsgård og Lars Løkke Rasmussen taler med pressen i Finansministeriet, efter regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance i går indgik en aftale om finansloven for 2008.

Amdi Thorkild

Indland
6. marts 2008

Finansloven for 2008 er på plads med støtte fra Dansk Folkeparti og Ny Alliance, og finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) kalder den for "fornuftens finanslov".

"Tre ting har været centrale. Vi skulle have flere hænder til arbejdsmarkedet, og det har vi fået med jobpakken. Vi skulle flytte foden lidt fra speederen, det lykkedes også. Det tredje element er et mere sikkert greb om kommunerne, og det fik vi også. Aftalen indeholder mere konsekvens om aftalesystemet med kommunerne," sagde han.

Dansk Folkeparti har i de afsluttende forhandlinger fået den såkaldte tryghedspakke med i finansloven samt en forøgelse af ældrechecken fra 7600 kr. årligt til 10.000 kr.

Det svarer til 110 kroner mere om måneden for de op mod 230.000 økonomisk svagest stillede pensionister, viser tal fra Ældre Sagen. Men souschef i Ældre Sagen Jens Højgaard siger, at forhøjelsen ikke er noget, som de ældre bliver forgyldt af.

"Det kan være med til at afbøde generelle prisstigninger, så de svageste ældre beholder skindet på næsen," siger han.

Hver fjerde folkepensionist får i dag en ældrecheck som et ekstra tilskud. Men det er der også brug for, mener Jens Højgaard.

"Fra 2001 til 2008 er de reale disponible indkomster for det øvrige samfund steget med 16 pct., når der tages højde for inflationen. Til sammenligning er folkepensionen med grundbeløb og pensionstillæg kun steget med 4 pct." siger Jens Højgaard.

Ældrechecken hæves med 2200 kr. til 10.000 kr. fra 1. januar 2009. Det koster årligt 480 mio. kr., som tages fra erhvervsstøtteordningerne.

Forældreansvar

En af grundstenene i finanslovens tryghedspakke, som især skal bekæmpe kriminalitet blandt unge, er, at forældre skal påtage sig mere ansvar for deres børn. Efter Danmark i to uger oplevede brændende biler og unge, der kastede sten mod politiet, har regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance i forbindelse med finansloven besluttet at iværksætte en samlet indsats for at skabe mere tryghed for borgerne.

Den såkaldte tryghedspakke skal især forebygge og bekæmpe kriminalitet og radikalisering blandt unge og få forældrene til at holde mere øje med deres børn.

"Det er først og fremmest forældrenes ansvar at sikre, at deres børn lærer at respektere de grundlæggende regler i det danske samfund, som det hedder i aftalen.

Derudover skal der blandt andet indføres videoovervågning på særligt udsatte steder, oprettes flere sikrede pladser til kriminelle unge og indkøbes nyt udstyr, som politiet kan bruge ved uroligheder og optøjer.

Brudte løfter

Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, kalder aftalen "et katalog af brudte løfter".

"Al begyndelse er svær, og det gælder også for Lars Løkke. Før valget var der råd til det hele, både skattelettelser og velfærd. Efter valget er der brudte løfter tilbage," siger han og peger på kvalitetsreformen:

"Der er meget langt fra det, statsministeren kaldte for det 21. århundredes velfærdsreform til det, der ligger nu," siger han.

Hos SF er finansordfører Ole Sohn heller ikke tilfreds med finanslovforliget. Han mener, "man har fodret hunden med dens egen hale".

"På uddannelsesområdet skæres der mere væk i form af den såkaldte tvangsopsparing, end der bliver tilført. Det samme gælder politiet," siger Ole Sohn.

Modsat klandrer cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen VK-regeringen for at slå de socialdemokratiske Nyrup-regeringer med flere længder, når det gælder vækst i det offentlige forbrug.

"Det er problematisk, når der lægges op til en vækst i det offentlige forbrug på 1,5 pct. eller knap 7 mia. kr. Det er tre gange så meget som den vækst, Nyrup lagde op til i 2008 i den socialdemokratiske 2010-plan," siger Mads Lundby Hansen.

Han undrer sig over, at der lægges op til så kraftig en vækst i de offentlige udgifter, når der er udbredt mangel på arbejdskraft og over 60.000 ledige stillinger i danske virksomheder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hmm får vi ikke snart en ungdomschek til folkeskolen, den er i en elendig stand og ungerne lærer ikke det de skal. I stedet for at undervise er skolens lærere opdaget af, at lægge klasser sammen og finde områder, hvor de kan spare penge. Jeg er snart træt af den ældrekultur, der er her i landet. Det er jo trods alt de unge der skal føre landet videre. Gad vide hvad meningen er?
Så HTS i morges sammen med Lars Løkke, Helle var oplagt og fuld af gode spørgsmål, det eneste Lars kunne bidrage med var et " og hva så?" . Desværre tror jeg, at Lars Løkke rammer den danske mentalitet ganske godt.

Det hele er nemlig bare et "og hva så?". Folkeskolen fungerer ad h. til "og hva så?" Du kan bare sørge for at få dit barn i privatskole.

Hospitalerne fungerer ad h. til "og hva så?" Du har vel tegnet en sygesikring så du kan blive behandlet på et privathospital og har du ikke det, "og hva så?" Så er din sygdom vel selvforskyldt.

Du gider ikke finde dig i overvågning og kontrol, "og hva så?" Så er det vel fordi du planlægger et eller andet skummelt eller er en lidt lyssky person.

Du gider ikke finde dig i 80 nye færdselsregler, som betyder, at du dårligt nok kan sætte dig ind i din bil under at begå en lovovertrædelse, "og hva så?" Det er vel fordi du har tænkt dig at køre for stærkt eller fordi du er en forbandet kommunist, der ikke kan se det storslående i den borgerlige regerings mange kontrolplaner.

Til Finansloven er der dog kun at sige "og hva så?" Dansk Folkeparti har jo ikke reelt fået noget. En garanti for at opsparingen bliver udbetalt, jeg siger bare ha ha ha, de kan jo bare skære tilsvarende i budgettet. Og hvad glæde har man forøvrigt Nationaløkonomisk af at udskyde et forbrug et lille års tid?
Er der stadigvæk overophedning til den tid, så kan man da være 100 på, at pengene ikke bliver udbetalt, med mindre altså, at det med overophedningen var en dårlig undskyld for at tryne de offentligt ansatte.

Lars Løkke kan jo finde på hvad som helst, bortset fra det så trænger manden til at lave et ærligt stykke arbejde, fremfor at sidde og dovne den på Christiansborg på skatteydernes regning.

Finanslovsforhandlingerne er intet andet et "schauspiel"

Gud tåler hellere en herskende magt, den være sig nok så slet, end han lader pøblen råde og rase, hvor berettiget den end måtte være i sin adfærd. Martin Luther.

Ja der rammer du nok noget væsentligt, regeringen er nok snarere Lutheranere eller Calvinister end de er liberale. Der er squ også noget indremissionsk over Fogh.

Var Luther ikke også den, der sagde at "man skal skyde en kugle for deres dumme pander" da bønderne i Tyskland p.g.a. sult og fattigdom gjorde oprør. Så meget for kristen næstekærlighed.

Men lader også til at være regeringens credo, "magt er ret"

En masse skrigen og hylen, men kun lidt uld, sagde fanden, ( han klippede sin so).

Da griseuld er uhyre sjældent, så må man formode, at det var umagen værd.
Det er ikke altid dem der høster mest, der får det største udbytte! (Arthur Dent)

Amatøraften i forsamlingshuset.
Juntaen til nationens frelse, og dansk frelserparti, lader som om at de ikke ved, at vi ved,at skriver de ikke under på finans loven, så får de ingen løn.