Baggrund
Læsetid: 4 min.

Fyret professor med flere kasketter

Den fyrede professor i biobrændstof Birgitte Ahring fra DTU har med universitetets blåstempling hjulpet sin egen virksomhed med, hvordan den kunne bruge nogle af de mange millioner fra Højteknologifonden til udvikling af ny teknologi. Universitetsfolk ser det som et eksempel på, at uvildigheden ryger, når der kommer økonomiske interesser i forskningen
Den fyrede professor i biobrændstof Birgitte Ahring fra DTU har med universitetets blåstempling hjulpet sin egen virksomhed med, hvordan den kunne bruge nogle af de mange millioner fra Højteknologifonden til udvikling af ny teknologi
Indland
31. marts 2008

Hvor habil er man som offentlig ansat forsker, hvis man samtidig driver en privat virksomhed inden for sit forskningsområde? Det spørgsmål er blevet aktuelt efter biobrændstofprofessor Birgitte Ahrings exit fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor hun samtidig med sin forskning i biobrændstof har drevet en virksomhed, der blandt andet står for de første demonstrationsanlæg til fremstilling af bio-ethanol i Danmark og USA.

Birgitte Ahring har eksempelvis siddet som repræsentant for DTU i et millionprojekt betalt af Højteknologifonden, hvor de deltagende virksomheder og universiteter i fællesskab har stået for udviklingen af ny forskning i, hvordan fremtidens andengenerations biobrændstof kan sættes i produktion. I samme projekt sad imidlertid også det firma, BioGasol, som Ahring er administrerende direktør for. BioGasol ApS er repræsenteret af firmaets forretningsudvikler i den såkaldte højteknologiske platform.

Ifølge forskningschef Charles Nielsen fra DONG Energy, der er leder af projektet under Højteknologifonden, har Birgitte Ahrings dobbeltrolle været oppe at vende: "Vi bliver jo nødt til at tro på, at der er vandtætte skotter imellem Birgitte Ahring som universitetsansat forsker og hendes virksomhed Biogasol. Det ville jo være konkurrenceforvridende og direkte skadeligt for vores forretning, hvis der gik viden fra vores projekt til Biogasol, som er vores eneste konkurrent på bioethanolområdet. Men det er DTU's anliggende, for det er op til de enkelte deltagende virksomheder og universiteter, hvem skal repræsentere dem."

Han mener, at der er mange ting, der er hængt op på enkeltpersoner, når det handler om udvikling ny teknologi.

"Men det her kunne godt være gjort anderledes. Set fra vores side, så ville vi nok have sørget for, at der ikke kunne rejses tvivl om vores habilitet ved, at vi havde repræsentanter med for mange kasketter på," siger Charles Nielsen.

Prorektor på DTU, Knut Conradsen, ser ikke noget problem i, at Birgitte Ahring både har repræsenteret universitetet og sin egen virksomhed: "Projektet har jo ikke handlet om at berige Birgitte Ahring, derfor mener jeg ikke, der er tale om et inhabilitetsproblem. Men det er klart, at vi forventer, at vores medarbejdere gør os opmærksomme på, hvis der interessekonflikter, når de bliver valgt til en bestemt post."

Inhabil?

I Videnskabsministeriets retningslinjer for universiteternes samarbejde med private virksomheder står der: 'inhabilitet vil f.eks. kunne opstå i forhold til en medarbejder, der har privatøkonomisk interesse i et produkt med tilknytning til et forskningssamarbejde, såfremt medarbejderen bliver involveret i afgørelser, der har relation til det pågældende produkt.

Birgitte Ahring mener dog ikke, at det har været noget problem i, at hun har siddet med flere kasketter på i det pågældende projekt.

"Det kunne godt være man kunne gjort det anderledes, men det er mig, der forsker indenfor det specifikke område i Danmark. Umiddelbart er der ingen forskere, som kunne have repræsenteret DTU, når det gælder forskning i biobrændstof," siger Birgitte Ahring og tilføjer, at hun ikke har gjort forskel på den forskning, hun har leveret til BioGasol eller konkurrenten DONG Energy.

Københavns Universitet er den anden offentlige institution, der har været med i projektet. På KU har man ifølge Tina Lewis, der er chefkonsulent for Forskning og Innovation på Det Biovidenskabelige Fakultet, også spurgt DTU, hvordan de håndterede Birgitte Ahrings eventuelle habilitetsproblem i samarbejdet. Svaret lød, at DTU havde styr på Ahrings habilitet internt.

"Når vi stiller sådan et spørgsmål er det selvfølgelig, fordi Birgitte Ahring både er ansat på DTU og direktør i Biogasol. Ifølge vores interne retningslinier på KU, så må der ikke herske tvivl om, at forskeren først og fremmest varetager universitetets interesser. Engagementet i virksomheden må ikke kunne stille spørgsmål ved, at forskerens primære aktiviteter er uddannelse, forskning og vidensformidling. Derfor er det vigtigt at kunne adskille virksomhedens aktiviteter fra forskerens kerneaktiviteter," siger Tina Lewis.

Det mener flere kilder, Information har talt med, kan være svært i Birgitte Ahrings tilfælde. En af hendes tidligere kollegaer, Henrik Wenzel, der er professor i miljøregnskab på Syddansk Universitet, mener, at det efterlader DTU med et troværdighedsproblem:

"Som universitet skal man træde særligt varsomt, når man går ind og blåstempler en bestemt teknologi, som institutionen og forskeren selv har økonomiske interesser i. Hele fagligheden og neutraliteten omkring forskningen er jo på spil i det her, fordi der er rigtig mange penge på spil i satsningen på den eller anden form for biobrændstof."

Professor i biobrændstof Claus Felby på Det Biovidenskabelige Fakultet på KU er enig i problematikken. Han har mere end 20 patenter og har i alle tilfælde valgt at overdrage indtægterne fra dem til universitetet.

"I forhold til min forskning er det et dilemma, som jeg hverken ønsker eller tør at sætte mig selv i," siger Claus Felby.

Birgitte Ahring er uenig. Hun mener, at mange gode forskere ville forlade universiteterne, hvis de ikke selv kunne udvikle den side af deres kreativ itet.

Ahring ser de øgede muligheder for forskere indenfor universitetsmiljøet i at bringe forskning ud til det virkelige liv, som en positiv udvikling, men er godt klar over, at det kan skabe habilitetsproblemer.

Claus Felby mener ikke, politikere og universitetsfolk har gennemtænkt, hvilke problemer privatøkonomiske interesser blandet med et offentligt hverv, kan give for den enkelte forsker i forhold til integritet og habilitet:

"Når problemerne opstår, er det typisk forskeren, som må tage hele skraldet. Det er ikke fair overfor forskningen og især ikke overfor forskeren."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her