Læsetid: 4 min.

'Genialt, hvis 'Fitna' havde været en aprilsnar'

Geert Wilders film burde føre til selvransagelse blandt muslimer frem for kritik af ophavsmanden, mener DF's Søren Espersen. Selv blev han ikke provokeret af 'Fitna', som han beskriver som en citatsamling
Ifølge Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen skyder man budbringeren med kritikken af den hollandske politiker Geert Wilders. Filmen -Fitna- burde i stedet give anledning til selvransagelse blandt muslimer.

Ifølge Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen skyder man budbringeren med kritikken af den hollandske politiker Geert Wilders. Filmen -Fitna- burde i stedet give anledning til selvransagelse blandt muslimer.

Miriam Dalsgaard

31. marts 2008

I sidste uge begyndte han at overveje muligheden af, at den hollandske film slet ikke eksisterede, men blot var en aprilsnar.

"Det havde været fantastisk! Så havde en masse statsledere taget afstand uden at kende indholdet - det havde været genialt. Hollændere er jo et humoristisk folkefærd, og jeg spurgte en hollandsk journalist, om man ikke kunne have fundet på noget sådant. Han svarede, at det kunne man godt, men ikke Geert Wilders for han har ingen humor, ha ha."

Men torsdag fik Søren Espersen sammen med resten af verden bekræftet eksistensen af filmen 'Fitna'.

- Hvad tænkte du, da havde set filmen?

"Det er jo ikke Oscarmateriale, men det forlanger jeg heller ikke af ham. Det er en ganske almindelig lidt dårlig dokumentarfilm."

Ifølge Dansk Folkepartis udenrigsordfører skyder man budbringeren med kritikken af den hollandske politiker Geert Wilders. Filmen burde i stedet give anledning til selvransagelse blandt muslimer:

"Hvorfor er reaktionen ikke: Hold kæft, hvor er det elendigt, at disse folk læser Koranen på den her måde? Hvorfor tager de ikke fat på de steder, hvor imamer står og skriger om at udslette jøder og rive halsen over på dem?"

Et vidunderligt våben

Men alene det faktum, at filmen er på snart sagt alles læber, gør den vigtig.

"Det er værdifuldt, hver gang vi har en debat om ytringsfrihed, og hver gang vi bruger provokationen som politisk middel, er det effektfuldt - når det virker. Tænk at lave en provokation, som ikke virker - det må være træls," siger han og ler højt.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har taget afstand til filmen,. Han kalder den en 'unødig provokation' og advaret mod, at opmærksomheden vil skabe flere af 'den type provokatører'. Men står det til Espersen, skal provokatørerne bare komme an:

"Provokationer kan drive samfundet videre," siger han og lister Poul Henningsen, Hans Scherfig, Jørgen Thorsen og Hans Kirk, hvis prygl til Indre Mission løsnede op for strengheden.

"Provokationen bliver gjort til noget kriminelt, men jeg synes, det er et vidunderligt våben. Hvis filmen er tænkt som en provokation, må man sige, at den i høj grad virker."

- Synes du, den er provokerende?

"Den provokerer ikke mig. Der er ikke noget, jeg ikke har set før. Men det burde provokere muslimerne, når de ser en lille treårig muslimsk sige, at jøderne skal slås ihjel, fordi de er grise og aber. Hvorfor hører vi ikke Abdul Wahid Petersen sige, at hun må tvangsfjernes fra forældrene, som må have opdraget hende på en helt forskruet måde?"

Camre og skorpioner

- Nogle kritiserer filmen for at skære alle muslimer over en kam?

"Det var ikke mit indtryk. Men filmen siger, at islam gør folk forskruede. Det er islam som system, der gør det her muligt," siger han og afviser kulturordfører Mogens Jensens (S) sammenligning med nazi-propagandafilmen 'Der Ewige Jude'.

"Der blev jøderne som race skildret som rotter og djævle. Det er der ikke tale om her. I filmen bliver der nævnt en masse citater fra muslimer selv. Det er bare en citatsamling, som enhver avis kan lave den," siger han og peger på, at Information flere gange har portrætteret eksempelvis Mogens Camre gennem citatsamlinger.

"Det er helt journalistik tilladt. Her har man samlet en masse imamer, som Wilders lader tale."

Meget apropos - DF's Mogens Camre stikker hovedet ind på kontoret og laver en hurtig aftale med Espersen, som vender tilbage til interviewet og taler om folks forskellige grænse for, hvornår de bliver stødt.

"Man kan drille mig med, at jeg er fed eller skaldet - jeg er ligeglad. Men der er nok noget, jeg ikke ville kunne klare. Jeg kan ikke lige komme i tanke om hvad," siger han og peger mod døråbningen, som Camre har forladt:

"Se ham der lige kom ind, kan man slå med glødende skorpioner, og han ville stadig ikke mærke det. Den eneste sikre vej til ikke at såre nogens følelser, er ikke at sige noget overhovedet."

Enhedslisten var gode

Men det er nødvendigt at råbe op, mener Espersen, som er stolt af de omdiskuterede DF-stunts i form af annoncer og plakater, som har provokeret. Ikke mindst da partiet fremstillede en plakat af Osama bin Laden med teksten 'Denne mand kan få asyl i Danmark', og med en række vilkår, som han opfyldte for ophold:

"Det var en provokation, for det er irriterende. Men det bragte regeringen til at forstå, at systemet ikke duede."

- Hvordan ser det ud med evnen til at provokere i dansk politik?

"Enhedslisten var god engang, men nu er de blevet røvsyge. Deres eneste provokation er Asmaa, og det er vist ikke med vilje, ha ha. I gamle dage lavede de sjove billeder af f.eks. Anders Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard som brudepar. Men jeg siger heller ikke, at provokationer nødvendigvis skal komme fra det politiske miljø."

Sluttelig minder Søren Espersen om, at også Informations grundlæggelse af mange blev anset for at være en provokation.

"Under besættelsen syntes nogle, at det var forfærdeligt provokerende, at der pludselig var en, der hed Børge Outze. Alting starter med provokation. Det kan godt ske, at man har en forkert sag, men noget sættes i svang. Så din månedlige lønseddel skyldes en provokation, det er da skønt at vide, ikke?"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Espersen:

"Alting starter med provokation. Det kan godt ske, at man har en forkert sag, men noget sættes i svang."

Her tænker Espersen kan ske på alle propagandafilms moder, Der ewige Jude", der tydeligvis har været den læst Geert Wilders film er blevet skåret over?

Jeg opfatter filmen som et katalog over sammenhængen mellem Islam og mord og ødelæggelser.

Korrekt citerede citater fra koranen er blot gjort til vitkelighed gennem de udførte umennesskelige handlinger!

Højt råbende respekterede imamer spytter død og udslettelse over ikke-islmuslimer under stor jubel af en tusindskare muslimer!

Hvor når er det blevet kriminelt at berskrive virkeligheden.,-
der er jo iniei i filmen, som ikke på tv er vist før!

Islam er fredens religion, godhedens religion.

Og denne opfattelse lever Islam ikke hekt op til,¨ når nogle skeptikere vurderer islam., aflves de.

Skal dette religionshysteri stoppes, må daglige krænkelse af enhver art være hverdagsmad!

Muslimerne er ikke fra fødslen anderledes end os, så det må væe indlæringen som skaber forskellen!
De moderate musliemer er sovende modstandere af vort samfund,- hvis dette er stilfælder vil 10.000 er-ne muslimer gå på gaden i protest mod mod angrebene på dansk ejendom i udlandet.

Herhjemme tages der ikke kontant afstand fra disse mord, trusler om mord, ildpåsættelser m.m.

Hvorfor går 10.000 erne af mulimer ikke på gaden i protest mod disse forbrydelser.

et vil da værenaturligt, hvis ønsker at leve på dansk levevsis

Aage Øhle:

"Jeg opfatter filmen som et katalog over sammenhængen mellem Islam og mord og ødelæggelser."

Jamen så har du jo forstået budskabet sådan, som Geert Wilders har ment det. Det kræver vist heller ikke den helt store intelligens.

Gad vide om du også opfatter den tyske propagandafilm ”Der Ewige Jude” som et katalog over sammenhængen mellem jødedommen og mord og ødelæggelser”?

Mon ikke det et SF´s Magrethe Auken som håner muslimerne mest i Danmark.

Når nu Allah er den største og mest magtfulde gud, som nogen hævder, hvordan det så være, at han har brug for en dansk folkekirkepræst, som Auken, til at beskytte sig ?

”Der Ewige Jude” benyttes af hr. Per Thomsen igen og igen.
Filmen var et gennemført falsum, manipuleret, konstrueret og visende mennesker, der i flere tilfælde ikke var jøder men fysisk og mentalt retarderede mennesker, trukket ud af de institutioner, hvor de ellers opholdt sig.
Altså løgn fra ende til anden; nedrig nok til at sammenligne mennesker med rotter, som i øvrigt også en nu afdød imam her i landet gjorde det. (Og som Koranen, visse muslimer og visse muslimske skolebøger (også anvendt i Europa) betegner jøder og kristne som aber og svin.

”Fitna” anvender, så vidt jeg kan orientere mig, alene materiale anvendt af, og / eller produceret af muslimer.
Det er faktisk blevet et anklagepunkt mod filmen: Ja – men herregud, der er jo ingen overraskelser i filmen, den viser kun det vi, der har orienteret os, ved i forvejen – hører og læser man i debatten.
De nazistiske tendenser i Fitna leveres af muslimer: En muslimsk kvinde går med en plakat, der hylder Hitler. En treårig muslimsk pige aflirer en indoktrineret lektie om, at jøderne er ”aber og svin”. En prædikant fortæller under forsamlingens jubel om, hvordan jøderne skal dræbes.

Må jeg supplere Thomsens interesse for ”Der Ewige Jude” med dette link:
http://somebodyhelpme.info/cartoons/anti-Semitic/anti-Semitic.html

Måske vil det også glæde Thomsen og ligesindede at studere et kommende (?) EU-lands interesse for nazismen.
http://www.windsofchange.net/archives/006690.php
Jeg kan betro dig, at billedet er det samme ud over Mellemøsten.

Den algeriske forfatter Boualem Sansal har netop skrevet en bog om ligheden mellem islamisme og nazisme. ”Village de l'Allemand” (tyskerenes landsby), der har vakt opsigt i Frankrig.
Jeg tror, at hr. Thomsen bør lede efter nazistisk ugræs i den muslimske verden.

Man må da skelne mellem islam og fanatiske fundamentalister; vi sætter da vel heller ikke lighedstegn mellem kristendom generelt og så de fanatiske galninge i USA, der bomber abortklinikker og brænder Darwins værker.

Det gode ved Geert Wilders Fitna film er at den sætter nødvendigt fokus på religiøs undertrykkelse af kvinder, børn, homoseksuelle, jøder og ikke mindst undertrykkelse af frihedsrettigheder samt undertrykkelse af religionsfrihed.

Muslimer undertrykkes også af religiøse fanatikere. Hvem laver en film der skildrer det problem?

"Muslimer undertrykkes også af religiøse fanatikere. Hvem laver en film der skildrer det problem?"

Et godt eksempel er den lille pige i filmen Fitna, der tvinges til at sige at nogle mennesker er aber og svin. Det er ondt mod børn at indoktrinere had i dem. Hvem hjælper børn som den pige? Hvem hjælper andre børn i samme situation?

Kib`butz socialisten, fra dansk frelserparti, fortsætter sit vrølv om ytringsfriheden, der er ikke ytringsfrihed, og det ved du godt,i ønsker blasfe`mi loven afskaffet, udover den er der loven om æreskrænkelse og racistiske udtalelser.Så stop den gentagne løgn.

Kommentatoren Antonius. Se ovenfor.

Og blasfemiloven burde afskaffes med det vuns. Blasfemi er noget middelalderligt vrøvl: der er heller ikke love mod at fornærme julemanden.

Vi ser levende film af vestens demokratie i Irak og jeg her i Afghanistan, hvor de vestlige forcister draeber b/orn , kvinder og Aeldre. Bombar landsbyer og de er USA, NATO og danskere, som er producenter af de levende film i AFghanistan og Irak. Nu muslimer bliver sparket og slaalet paa aaben gade i Copenhagens gader. Muslimske b/orn, der bliver tvunges til salge avis, bliver i timvis mishandlet til d/odt og som bevis er der den stakkels tyrkiske teeneger, der d/odt under tartorerinng paa gade i DENEMARK.

Taslim bor nu i Afghanistan

www.islamdemokraterne.dk er snart en politisk kendsgerning...(ligesom kristendemokraterne). Med stiftelsen af det ny parti går vi omsider en tid i møde, hvor åben dialog forhåbentlig vil trives ..og hvor propagandaen vil få trangere kår.

Espersen har misforstået det hele som sædvanlig. Den danske debat om Wilders film er ikke en debat om ytringsfrihed. Jeg har ikke hørt en eneste, som vil nægte Wilders retten til at lave filmen, og jeg har ikke hørt en eneste, som vil blande sig i om de forskellige TV stationer må udsende den eller ej. Ytringsfriheden (som juridisk begreb) i DK er ikke under angreb, og det er den mig bekendt heller ikke i Holland.

Provoen Wilders udsætter selvsagt sig selv for risiko ved at såre og provokere 2 mia mennesker, men det er hans eget valg. Jeg føler mig ikke under de givne omstændigheder forpligtet til at forsvare Wilders bare fordi nogle lige så store idioter ønsker at slå ham ihjel pga af filmen. Manden øsnker tydeligvis at puste liv i en strandet politisk karierre og som han forsøger at gøre dette ved at fremprovokere en kunstig konflikt. Wilders ligger, som han har redt!

Forsøget på at tilskrive filmen en form for objektivitet ved at beskrive den som en citatsamling er ynkeligt og det mislykkes totalt. Citaterne er formodentlig korrekte nok, men de klip som citaterne blandes med er enkeltstående episoder, som PÅ INGEN MÅDE er repræsntative for islam som relegion eller for muslimerne som mennesker. Man kunne med samme sandfærdighed dømme alle kristne for jødeudryddelsen under anden verdenskrig.

Jeg synes, ud fra de beskrivelser jeg har hørt, filmen er underlødig, og derfor er glade for at de danske TV stationer har valgt ikke at sende filmen i fuld udstrækning. Hatten af for det!

Islam er en fredselskende relegion. Geert Wilders lyver. 9/11 var udtænkt af jøder og gennemført af amerikanere. Den lille arabiske pige i filmen er i virkeligheden en 60-årig jødisk mand der er forklædt og den lyserøde kanin i det palæstinensiske børneprogram havde George Bush indeni. Islam er ingen trussel mod friheden. Dem der løjnagtigt påstår noget andet er selv ude om det hvis noget bliver så krænkede at de må slå dem ihjel.

Christian Olsen:

Kom nu! Sæt dig dog i det mindste lidt ind i tingene. Nazisterne/Hitler var darwinister og anti-kristne, men kunne lide islam pga. dens militans og erobrings lyst.

AL kritik begynder med kritik af religionen og Wilders film viser meget veldokumenteret nogle af islams skyggesider.

Hvorfor i alverden skulle det være progressivt ikke at ville forholde sig kritisk til en reaktionær totalitær ideologi???!? Hvad gav har vi af at have forholdt os kritisk til middelalder kristendom hvis vi ikke kan forholde os kritisk til islam idag??

Det virker lige så besynderligt som når nogle venstreorienterede ikke vil forholde sig kritisk/ proaktivt til arrangerede ægteskaber og kvindeundertrykkelse blot fordi den ikke går ud over lyshårede kvinder!

FOR ISLAM ER MENNESKERAF FORSKELLIG VÆRDi.

Andrew Sullivan sætter fingeren på et ømt punkt i Islam – som end ikke Wilders har berørt.
Nemlig synet på menneskers (forskellige) værdi.
Her går det største – filosofiske, ideologiske og principielle – skel mellem vesterlændingen og muslimen.

Måske er det hovedårsagen til, at det ikke noget sted er lykkedes at integrere muslimer i andre samfund.

Sullivan skriver i: SISTANI, MODERATE

”Ayatollah Sistani har måske været den mest stabiliserende kraft i Irak de seneste år. Jeg har ofte talt brugt pæne ord om ham; nogle har ment at han burde have Nobels fredspris. Han fremstilles ofte som en model for moderne mullaher, åben for en adskillelse mellem religion og stat. En da er det højst interessant at se, hvad han faktisk mener på sin egen hjemmeside. Han mener eksempelvis, at han ikke må røre ved en ikke-muslim. Vi er urene. Der findes en liste over hvad, der er urent. Er du ikke- muslim, så står du på denne liste; urin, afføring, sædvæske, døde kroppe, blod, hunde, grise, ALKOHOL og sved fra dyr som ikke spiser de rette ting. Og – og så dig og mig. ”hele legemet af en vantro (kafir), inklusive hans hår og negle og alle hans kropsvæsker er urene (najis)”….
Zistanis netside er således nyttig for os for bedre at kunne forstå islam – ikke kun radikal islam – finder det moderne pluralistiske vestlige samfund vanskeligt at tolerere, f.eks. dets syn på at alle mennesker er lige i sine politiske og menneskelige rettigheder.

Islams syn er at ikke-muslimer befinder sig på et separat niveau: under dem.

Derfor insisterer de på, at Vest tilpasser sig islams regler med respekt for hvad vi kan og ikke kan publicere. Vi fortsætter med at sige, at vi må undgå ”civilisationernes kamp” og ingen ønsker en sådan. Men den kamp er begyndt – i vor egen civilisation og vi giver langsomt efter.”

Islam nægter at anerkende alle menneskers lige værd (Cairo-erklæringens udgave af Menneskerettighederne er et eksempel).

http://andrewsullivan.theatlantic.com/the_daily_dish/2006/02/sistani_mod...