Seks olieselskaber laver lige nu geologiske målinger og udregninger ud for Grønlands sydvestlige kyster. Samtidig er politikere i Danmark blevet enige om rettighederne til olien, der måske flyder i Grønlands undergrund. Den olie, der skal forgylde statskassen i Danmark og fremme Grønlands uafhængighed af Danmark.
Råstofaftalen, der blev indgået den 12. marts, er ifølge Frank Jensen (S) fra den dansk-grønlandske Selvstyrekommission "indgået med gensidig respekt for Grønland og Danmark og de to folk, hvor ingen skulle tabe eller vinde".
Med råstofaftalen på plads er grønlænderne ét skridt nærmere stemmeurnerne om en selvstyrelov, som danske og grønlandske politikere i Selvstyrekommission har arbejdet for siden 2004.
"Symbolpolitik," mener historiker ved Grønlands Universitet, Thorkild Kjærgaard. "Aftalen skal dække over en broget grønlandsk virkelighed. Man opgraderer ordene med Grønlands selvstyre, og det lyder pænere, men opgaverne er næsten de samme, og grønlænderne bliver ved med at være afhængige af Danmark," siger Thorkild Kjærgaard.
Samfundsforsker ved Grønlands Universitet Birger Poppel er enig i, at der er "økonomiske usikkerheder", som skubber Grønlands uafhængighed ud i fremtiden.
"I begejstringen over udsigten til selvstændighed er der overdrevne forventninger til indtægtsmuligheder på olien, som vi ved meget lidt om," siger Birger Poppel.
Usikker olie
Om olie i Grønland kan man med sikkerhed sige, at det varer længe, før det giver afkast. Ved de sydvestlige kyster er der kun is tre-fire måneder om året eller slet ingen is, og derfor kan olieselskaberne lettere få olien op, forklarer chefgeolog for Grønlands nationale olieselskab, Nunaoil, Jan Stilling. Olieselskaber fra Canada, Skotland og Danmark deler derfor lige nu 10 licenser, der i 10 år giver dem retten til at lede efter olie og undersøge mulighederne for at få den op.
"U.S. Geological Survey anslår, at man kan hive 31 milliarder tønder olie op fra Nordøstgrønlands kyster. Her er de tekniske udfordringer store på grund af klimaet, men de geologiske forhold i nordøstgrønland minder meget om Midtnorge og Barentshavet. Der er gode chancer for olie, det er helt sikkert," siger Jan Stilling fra Nunaoil.
Ifølge råstof-aftalen har Grønland ret til at oprette kommercielle olieselskaber, så længe alle indtægter over 75 millioner ryger i en fælles kasse. Det overskydende beløb udfases gennem bloktilskuddet, der på sigt reduceres til nul, forklarer formand for arbejdsgruppen, Frank Jensen (S).
"Hvis man forudser store olierigdomme i Grønland, så er det klart, at Grønland står i en gunstig situation. Danmark har så givet afkald på store indtægtsmuligheder, men realiteten er, at Grønland til enhver tid kan sige suverænitet, og så har vi slet ingen andel i indtægterne," siger Frank Jensen.
Økonomien vakler
I Danmark er Frank Jensen tilfreds med aftalen, som sikrer Danmark en fair udfasning af bloktilskuddet, og bringer Grønland et skridt nærmere økonomisk uafhængighed.
"Jeg synes bestemt, at udviklingen i Grønland går i den rigtige retning. I 1979 udgjorde bloktilskuddet over 40 procent af den grønlandske økonomi, men i dag udgør det omkring 20 procent," siger Frank Jensen.
Ifølge Grønlands Statistik er tallet 27 procent.
Thorkild Kjærgaard siger:
"Frank Jensen skitserer en udvikling, som går i retning af, at Grønland bliver mere og mere økonomisk uafhængig. Så vidt jeg kan se, så er Grønland i dag som tidligere økonomisk stærkt afængigt af Danmark, og det går måske endda den gale vej lige for øjeblikket, hvor olie- og fødevarepriserne er på himmelflugt."
"Der er langt fra at fastslå, at overordnede geologiske forhold signalerer, at der er olie, og så til at sige, at der er enorme mængder olie. Der er afsindigt koldt og dybt, og det er meget svært at få olie op, hvis den er der," siger Thorkild Kjærgaard.
Han peger på, at Grønlands udgifter er store og stigende. Grønland har et stort energiforbrug på grund af store varmeudgifter og et energislugende transportsystem, fordi størstedelen af transport er med fly. Prisstigninger på olie og fødevarer presser Grønland, der i forvejen er ramt på det vigtigste erhverv, mener Thorkild Kjærgaard.
"De levende ressourcer i havet, altså fisk og rejer, som er Grønlands største indtægtskilde, bliver udnyttet til det absolut yderste. Grønland er i en svær økonomisk situation. Hjemmestyret er presset, og ophævningen af enpris-systemet gør, at priserne i de små byer er steget, og derfor flygter folk fra bygderne," siger Thorkild Kjærgaard.
Usikre udsigter
Birger Poppel, samfundsforsker ved Grønlands Universitet i Nuuk, mener, at mange faktorer spiller ind i forhold til kommende olieindtægter.
"Vi har altid lagt vægt på, at grønlandske rejer og hellefisk kommer fra verdens reneste vande. Der skal ikke meget olieudslip til, før man kan sætte spørgsmålstegn ved det, og det vil påvirke eksporterhvervet," siger Birger Poppel.
Han mener, at råstof-aftalen sikrer, at man i ro og mag kan gøre sig forestillinger om, hvordan Grønland skal udvikle sig i fremtiden, og derfor skal forvetningerne dæmpes lidt.
" Politikere vil sælge Selvstyreaftalen, som om vi får selvstændighed om et øjeblik, men det er ikke reelt. Økonomisk uafhængighed er en forudsætning, før vi kan tale om selvstændighed. Og det har lange udsigter," siger Birger Poppel.
Han nævner som eksempel, at Grønland fremover skal betale den danske stat for politi og retsvæsen.
"Det betyder cirka 300 millioner kroner, som vi skal have ind i indtægter andre steder fra først. Man håber på, at udvinding af råstoffer vil bidrage til økonomiske forbedringer, men samtidig kan vi også sige på baggrund af erfaringer med guldminen i sydgrønland, at vi kun tjener skatteindtægterne på det med den politik, der er i forhold til mineraler."
