Læsetid 12 min.

Et hårdt tryk på speederen

Siger SF kun det venstrefløjen skulle have sagt for lang tid siden? Er de blevet grådige og rykket mod midten efter flere stemmer, eller er det fodformede fodsoldater, der ser spøgelser alle vegne og ikke lader plads til nuancer i indvandrerdebatten. Realpolitisk har SF flyttet sig minimalt, men retorisk er der brudt mure ned. Information dissekerer partiets kursskifte. Punkt for punkt
Et andet sprog. Villy Søvndal er i modsætning til de fleste andre partileder ikke DJØF-er. Derfor kan han tale et sprog der er langt mere direkte - det gør ham til en blændende kommunikator, vurderer im Knudsen.

Et andet sprog. Villy Søvndal er i modsætning til de fleste andre partileder ikke DJØF-er. Derfor kan han tale et sprog der er langt mere direkte - det gør ham til en blændende kommunikator, vurderer im Knudsen.

Carsten Snejbjerg
15. marts 2008

Mandag morgen vågnede Cairo op til en avisforside, hvor Danmark lyste hele den islamiske tro i band. De skulle alle sammen skrubbe ad helvede til, gjaldede det fra det fra det lille krigeriske land mod nord. Alle muslimer. Ad helvede til med dem.

Den tone var der sådan set ikke noget nyt i. Egypterne, og resten af Mellemøsten for den sags skyld, er vant til lidt af hver fra Danmark, men ordene kom fra lederen af Danmarks største socialistiske parti. Fra den mand, der få år tidligere som den eneste danske politiker var tonet frem på Al-Jazeera og undskyldte tegningerne af profeten. Nu svor han hele banden ad helvede til. Alle muslimer, kunne Udenrigsministeriet berette fra Cairo, skulle i følge SF's formand Villy Søvndal til helvede, hvis det stod til ham. Hvad gik der af ham?

I København vågnede Villy Søvndal op til den samme nyhed fra Cairo, men hovedpersonen var lige så overrasket som Cairos borgere. Heller ikke han kunne kende sig selv. Men det er ikke kun i Mellemøsten partiformanden har problemer med at føle sig forstået.

I 19. februar. Villys blog - 1, om den islamistiske organisation Hizb-ut-Tahrir

Der er - hvilket i sig selv er tragisk - lande i verden som er meget tættere på disse tossers våde drøm. Så hvis ønsket er kalifat eller Sharia - så er potentialet meget, meget større i f.eks Iran eller i Saudi Arabien. Så herfra en klar opfordring: I må videre - og det kan kun gå for langsomt! (...)

Og til dem, som føler sig tiltrukket af Hizb-ut-Tahrir, og som nok møder modstand i tilværelsen - nøjagtig som alle andre mennesker møder modstand i tilværelsen: Kom ud af offer-rollen. Kom ud af middelalderen. Hav modet til at betjene jer af jeres fornuft. Anerkend demokratiets historiske overlegenhed, anerkend kvinders myndighed og ligestilling, anerkend fornuft og viden som grundlag for at møde andre mennesker. Så skal det nok gå alt sammen.

Sådan startede den lavine, der skulle ende på forsiden af en af Egyptens største aviser et par uger efter. På en blog, godt gemt af vejen fra de store medier og med et sjældent direkte angreb på en islamistisk bevægelse, de fleste danske politikere føler den samme afsky for. Det virker umiddelbart ret tilforladeligt, men i de seneste uger har man nærmest ikke talt om andet i dansk politik. Villy Søvndal er blevet sammenlignet med den afdøde hollandske højrefløjspolitiker Pim Fortuyn i Politiken, kaldt populistisk af højrefløjen, indvandrerfjendsk af venstrefløjen og udspekuleret af politiske kommentatorer. Villy selv har ikke ville vedgå, at han skulle have rykket sig en tøddel politisk, og den antagelse deler de fleste analytikere faktisk.

"Jeg har generelt meget svært ved at se, hvad det nye skulle være i SF's udmeldinger," siger professor i statskundskab ved Københavns Universitet Tim Knudsen om Villy Søvndals blog.

"Tonen har ændret sig en smule og er mere direkte, end vi har hørt ham før, men den er ikke højredrejet eller et skridt mod midten. Angrebene er rettet direkte mod Hizb-ut-Tahrir, og jeg mener ikke, der er noget i det, han siger - hverken i form eller indhold - der skulle være specielt højreorienteret."

Heller ikke den politiske kommentator og tidligere presserådgiver for de konservative Niels Krause-Kjær mener, at noget af det sagte står i modsætning til venstrefløjspolitik. Men ifølge kommentatorer er der retorisk flyttet hegnspæle i forhold til, hvordan venstrefløjen tidligere italesatte indvandrerproblemer.

"Ord betyder lige så meget som handling i politik," siger Niels Krause-Kjær.

"Den melodi, man som toppolitiker sætter, har en enorm betydning. Hele den optik, der er lagt. Det syn, Villy har lagt ned over debatten med de seneste ugers udtalelser, det mener jeg kan blive noget, vi om fem eller 10 år kan komme til at se tilbage på som det forår, hvor der virkelig blev flyttet en hegnspæl."

Professor i retorik og forfatter til Bogen Retorik der flytter stemmer Christian Kock fra Københavns Universitet har også svært ved konkret at se det nye i SF-formandens udtalelser.

"Det mest nye må være erkendelsen af, at de problemer, der er, ikke kun skyldes sociale forhold og vores dårlige behandling af indvandrerne, men at de kan skyldes kulturelle forhold hos nogle indvandrere," han.

II 20. februar. Villys blog - 2

Der er faktisk også danskere - ikke mindst unge piger - som oplever, at DE bliver udsat for diskrimination. Fra unge mænd med anden etnisk baggrund.

Men at der findes diskrimination og uretfærdighed er IKKE en åben ladeport for at brænde biler eller affaldscontainere af.

Og til alle med muslimsk baggrund i Danmark: Løsningen på jeres problemer - som jeg anerkender og forstår - går ikke gennem mere religion. Og slet ikke gennem religiøs fanatisme, som den vi finder hos Hizb-ut-Tahrir.

Medierne fattede hurtigt interesse for Villy Søvndals direkte angreb på Hizb-ut-Tahrir og allerede næste dag sendte han en ny blogpost ud på SF's hjemmeside om samme tema. Nu henvendte han sig bredere til muslimerne i det danske samfund.

"Som politisk leder skal man vise evnen til at gribe øjeblikket, når det opstår, og det er det, Villy Søvndal har gjort her," siger Niels Krause Kjær

"Jeg tror, han længe har haft lyst til at flytte nogle hegnspæle, det synes jeg allerede man kunne se under valgkampen, og det har han fulgt til dørs. Han har grebet chancen og trådt speederen i bund for at se, hvad maskineriet kunne holde til."

Villy Søvndal fik på et døgn mere end 700 tilkendegivelser på sit blogindlæg. Langt de fleste - kunne han fortælle - var positive, men igen og igen måtte han forklare medierne, at dette angreb ikke var et generelt angreb mod de muslimer, der bor i Danmark, at han ikke var rykket mod højre, og at han for øvrigt altid havde taget stærkt afstand fra ekstremister.

Politolog Anders Berg-Sørensen fra Århus Universitet har fulgt debatten tæt, og forstår godt Villy Søvndals overraskelse over mediernes kraftige reaktion. Han er dog betænkelig ved Villy Søvndals retorik.

"Der er to nye aspekter i hans angreb. Dels hans tone i angrebet på Hizb-ut-Tahrir og religiøs fanatisme, og dels de retspolitiske stramninger i forhold til kriminelle unge indvandrere. Især tonen har været kilde til debat, for bliver mulighederne for integration bedre af at kommunikere på en måde, hvor man tilsyneladende har opgivet dialogens vej og står i hvert sit hjørne med aggressive angreb?"

Og netop tonen blev skærpet yderlige, da ophavet til Muhammedkrisen samme dag besøgte partiformanden.

III 20. februar. Villy Søvndal i Jyllands Posten

"Til disse mørkemænd vil jeg sige: Gå ad helvede til. Hvis de har så dybe længsler om at leve i et religiøst diktatur, så kan de rejse til de lande i Mellemøsten, hvor et sådant diktatur findes."

Særligt ordene 'gå ad helvede til' blev efterfølgende vendt og drejet i munden på partiformanden.

Højrefløjen smagte på ordene, statsministeren roste Villy Søvndal med et welcome to the dark side-smil og Margrete Vestager gik i spåner. Ingen kunne dog stadfæste præcist, hvor SF reelt havde foretaget det store skridt til højre andet end med det retorisk stærke angreb, der igen kun var møntet direkte på Hizb-ut-Tahrir.

Professor Tim Knudsen forklarer den efterfølgende direkte debattone ud fra en helt anden optik end højre- og venstrespektret. I stedet peger han på den baggrund Pia Kjærsgaard og Villy Søvndal deler.

"Med undtagelse af Bendt Bendtsen, der falder helt udenfor, så er Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard de eneste partiledere, der ikke er DJØF'ere. Derfor kan de tale et helt andet direkte sprog end for eksempel Margrete Vestager. Alle deres forskelligheder til trods, så gør de begge brug af et meget direkte sprog, og det er det, der sætter sig igennem i disse udtalelser fra Villy Søvndal. Han taler i det sprog, folk taler rundt omkring på arbejdspladserne," siger Tim Knudsen, der ikke ser den dem/os-retorik, som Søvndal blev lagt i munden: /"Jeg forstår ikke den afsky, som for eksempel Tøger Seidenfaden har givet udtryk for, eller at der skulle være tale om en generel dem/os-retorik. 'Dem' er vel kun Hizb-ut-Tahrir. Det er jo sådan, folk taler i havekolonierne og på arbejdspladserne - han er en fremragende kommunikator i modsætning til mange af DJØF-politikerne som Margrete Vestager, der slet ikke kommer ud til de brede grupper."

Heller ikke retorikprofessor Christian Kock lader sig chokere af Villy Søvndals tone:

"Tonen er mere skarp, end man plejer at høre fra den side, men folk går alt for meget op i 'tonen'. Indholdet er jo det vigtige, og det kan de mange vælgere, der nu slutter op om Søvndal, godt høre. De er trætte af generaliseringer. Det er generaliseringer, der er skadelige, ikke tonen," siger Christian Kock.

"Men begge fløje i det politiske spektrum vil have nuancerne væk og køre på den endimensionale streg. Det gælder også den humanistiske fløj. Nu råber de radikale og endog Tøger Seidenfaden og ligesindede op om, at Søvndal lægger muslimer generelt for had. Vestager taler om, at han anklager deres kultur 'i bestemt form'. Men det er lige det, han ikke gør. Han siger, at nogle problemer med visse indvandrere, også er kulturelt betinget."

IV 23. februar. SF kommer med en akutplan til at løse urolighederne på Nørrebro

Fra SF's officielle akutplan: "Danmarks gader skal ikke brænde. Samfundet skal være trygt for alle og give muligheder for alle. Brændende biler og skoler har skabt en helt uacceptabel utryghed blandt beboerne i flere områder i Danmark.

De grupper, der hærger gaderne fra Gellerup til Nørrebro, består hovedsageligt af børn og unge med indvandrerbaggrund. Uanset de mange forskellige motiver, der ligger bag, er disse børn og unges måde at reagere på uacceptabel.

1. Slå ned på den hårde kerne i indvandrerbanderne, 2. Bryd fødekæden til banderne - mandsopdæk unge i risiko-zonen, 3. Forældre skal tage ansvar - afbalancerede sanktioner, 4. Flere meningsfulde aktiviteter til de unge

SF's Astrid Krag, fra Folketingets talerstol:

"Mener statsministeren ikke, at det må være på tide, at politiet for alvor bliver sat ind over for de indvandrerbander, der kæmper om det københavnske narkomiljø, og hvad det har medført af forråelse af miljøet på Nørrebro inden for de sidste år? Er det ikke på høje tid, at der kommer et politisk signal om, at politiet skal sættes ind der, hvor det gør gavn?"

I ugerne inden Villy Søvndals blog-indlæg havde Nørrebro og andre indvandrerbydele rundt omkring i landet stået i flammer. Utilpassede indvandrergrupper satte ild til biler, smadrede vinduer og kastede sten mod politiet. Formodentlig på baggrund af de danske avisers genoptrykning af tegneren Kurt Westergaards portræt af profeten Muhammed. For at forhindre den slags optøjer igen fremsatte SF en såkaldt akutplan, der på kort sigt skulle sørge for orden i de ramte bydele. Planen ramte lige ned midt i den verserende debat om partiets kursskifte og endnu engang blev partiet beskyldt for at rykke mod højre.

Men der er ikke nogen nye tanker i SF's akutplan, mener lektor i retssociologi og medlem af Det Kriminalpræventive Råd Annika Snare fra Københavns Universitet. På det realpolitiske niveau er der hverken tale om et brud med traditionelle venstrefløjsprincipper eller landets nuværende retspolitik.

"Nærpolitiet er allerede med succes sat ind i nogle af de værste områder, SSP-samarbejdet er under udbygning, og at politiet skal spille en proaktiv rolle er heller ikke nyt," siger Annika Svare og peger dog på, at selve fokuseringen af problemerne ikke normalt ligger til venstrefløjen.

"Traditionelt sigter venstrefløjen på de lange seje træk i retspolitikken. Det gør man også til sidst i denne akutplan, men alene det at fremsætte en akutplan, der skal løse problemer her og nu, er nyt for venstrefløjen. Normalt taler de boligpolitik, socialpolitik og økonomisk politik, men denne akutplan sigter til en mere umiddelbar indsats."

Heller ikke det udskældte punkt om mandsopdækningen, mener Annika Snare nødvendigvis er et skridt mod højre på det konkrete niveau.

"Det er i virkeligheden også en velkendt politik - også for venstrefløjen, men her kommer man over i retorikken," siger Annika Snare og adresserer et politisk skred:

"Der er ikke umiddelbart nogen forskel på den velkendte 'mentor-ordning', der har haft en meget positiv effekt på utilpassede unge og på 'mandsopdækning', men der er en klar signalværdi i ordet. Det fremgår ikke af udspillet, hvem der skal mandsopdække de unge, men det at mandsopdække nogen lyder unægteligt som et strammere retspolitisk tiltag end det mere humanistiske 'mentorordning'."

I det hele taget finder Annika Snare retorikken i udspillet grovkornet. Det står ikke nødvendigvis i modsætning til traditionel venstrefløjspolitik, men det bliver sagt i en tone, vi ikke er vant til at høre fra den fløj.

"Man kan tale om, at SF har taget et skridt mod midten i retorikken. Når de skriver 'Danmarks gader skal ikke brænde' og når man så klart fokuserer på unge med indvandrerbaggrund uden at nævne Ungdomshuset for eksempel eller unge generelt, så mener jeg, der er tale om et skridt væk fra det SF, vi kender. Og den retorik som Astrid Krag bruger fra talestolen: 'Er det ikke på høje tid, at der kommer et politisk signal om, at politiet skal sættes ind der, hvor det gør gavn'. Der går det helt galt for hende. Det er er højrefløjsretorik."

V8. marts. Villy Søvndal varsler demonstration med 100.000 mennesker mod religiøse mørkemænd i et interview i Politiken:

Det er klart, at venstrefløjen har ført en årelang kamp for kønnets ligestilling, men det er også klart, at når indvandrere så kommer hertil fra for eksempel Somalia, så har de ikke oplevet den kamp for ligestilling og alle de besværligheder, den førte med sig. Og det skaber kulturelle problemer, som ikke er uovervindelige, men som vi i langt højere grad skal turde tage et slagsmål med indvandrerne om (...)

Jeg er netop ikke optaget af etniske skillelinjer. Jeg er ikke optaget af religiøse skillelinjer. Jeg er ikke optaget af påklædningsskillelinjer. Jeg er ikke optaget af spisevaner, men jeg er optaget af en demokratisk skillelinje, nemlig: Er du med på den demokratiske halvdel, ja eller nej?

Den sidste uge har Villy Søvndal taget foden af speederen. Den sidste udtalelse, der blev tolket som kontroversiel var formandens udtalelse om nogle somaliske kvinders baggrund, men heller ikke de udtalelser kan siges at tage afstand fra en traditionel venstreorienteret politik.

"Venstrefløjen har før nedtonet de kulturelle problemer, der kan være med indvandringen, men igen, det er overhovedet ikke højreorienteret eller midtersøgende politik at italesætte det," siger Tim Knudsen.

"Man kan sige, at Villy Søvndal italesætter det nationale her, men på en helt anden måde end Dansk Folkeparti, nemlig ved at fokusere på demokratiet som det, der binder os sammen i Danmark - ikke det kulturelle. Det er her, han har ramt en guldåre i samfundet. Demokratiet kan forene folk på tværs af uddannelser, hvorimod den nationalisme som Dansk Folkeparti står for, der fokuserer på en kulturel fælles baggrund, klart tiltaler folk med korte uddannelser alene."

Niels Krause-Kjær mener heller ikke, at de seneste ugers 'værdikamp' på venstrefløjen står i modsætning til socialistisk politik, men alligevel mener han, der kan være tale om en vigtig ændring i dansk politik.

"Politik handler om at sidde med ved det rigtige bord, og nu skal S og SF sætte sig ned og se om de kan blive enige om en ny integrationspolitik. Så Villy sidder med ved det rigtige bord, men det gør Margrete Vestager ikke. Hvis Villys nye værdipolitik slår igennem i en grad, så S-SF-aliancen bliver venstrefløjens pendant til V og K, så har dansk politik ændret sig," siger Niels Krause-Kjær.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Per Vadmand

En ret nøgtern og sober "anmeldelse" af debatten siden Søvndal sprang ud som populist.

I modsætning til det meste af debatten her i spalterne.