Læsetid: 3 min.

'Jeg har ingen penge, så nu mister vi vores lejlighed'

På en glat motorvej mister Yousef Latif Hamedan i 2004 kontrollen over sin bil. Ryg og ben er ødelagt, så han må opgive sin grønthandel, og familien lever i fire år af skiftende sociale ydelser og omverdenens velvillighed. Nu bliver familien sat på gaden
11. marts 2008

Familien er igen bagud med huslejen. Den skal sammen med girokort fra SKAT og børnehaven betales med Yousef Latif Hamedans kontanthjælp på knap 12.300 skattepligtige kroner.

"Jeg låner mad og lidt penge hos de grønthandlere, som jeg kender her i kvarteret, men det er så flovt for mig at blive ved. De ved jo godt, at jeg ikke kan betale tilbage. Mine venner er holdt op med at ringe til mig," siger Yousef og skæver til sin mobiltelefon på sofabordet.

Han balancerer med rank ryg på kanten af den beige sofa og skruer op for børnenes tegnefilm, inden han fortæller om efteråret 2007, hvor økonomien væltede.

"Pludselig stoppede Fatimas kontanthjælp, og jeg skulle søge om pension i stedet for sygedagpenge, fordi jeg ikke kan blive rask. Så havde vi ingenting," siger Yousef.

I to måneder betalte han ikke husleje, og i december mistede boligforeningen tålmodigheden. I et brev fra inkassofirmaet Horten blev familien bedt om at møde i fogedretten i midten af januar. De skal være ude af deres lejlighed den 25. marts.

Smerter overalt

Yousef Latif Hamedan er shiamuslim og født i den irakiske by Nasria, hvor han boede med sin mor og far og to brødre. Yousef og hans far blev fængslet i Irak flere gange, og Yousef så sin far blive dræbt under tortur. Da han blev løsladt sidste gang fra et fængsel i Saudi-Arabien i 1996, flygtede han til Danmark.

Hans muskulatur vidner om en tid som flyttemand i Esbjerg og mange timer i en boksering. Med slag gennem luften demonstrerer han sin entusiasme, der førte til guld ved Jyllandsmesterskaberne i boksning i 1999.

"Jeg arbejdede som flyttemand i Esbjerg, indtil Fatima kom til Danmark, og så flyttede vi til København, da hun blev gravid. Det var godt dengang," siger Yousef.

Yousef åbnede en grønthandel på Amager, og de fik deres første datter.

"Jeg arbejdede meget, men jeg kunne betale regningerne, og jeg havde altid penge. Nu kan jeg ikke købe tøj til børnene, og Fatima er nødt til at være her, fordi jeg ikke kan tage mig af børnene eller handle ind," siger Yousef.

Arrene i ansigtet vidner om Yousefs ulykke i 2004, der i dag giver ham så stærke smerter i ben og ryg, at han går med krykker.

"Jeg var på vej til Odense med varer midt om natten, det var lige inden nytår og glat, og jeg mistede kontrollen over bilen. Jeg husker ingenting, men jeg har fået af vide, at jeg fløj gennem forruden," fortæller Yousef.

Ingen behandling

Bispebjerg Hospital er det sidste af tre hospitaler, der i 2006 opgiver at behandle Yousefs rygsmerter.

"Smertemæssigt er situationen værre end tidligere. Situationen påvirker Yousef psykisk. Han kan ikke lave noget derhjemme og hidser sig op, hvilket er et problem for børnene og ægtefællen."

Yousefs psykiater vurderer, at det er mere end bilulykken, der har givet ham kroniske smerter.

"Yousef er mærket af tortur under seks-otte fængslinger i Irak. Han har smerter overalt, særligt under neglene, og han isolerer sig. Han har fået antidepressiva, men på grund af store økonomiske problemer kan han ikke købe medicin. Han kan slet ikke koncentrere sig, han er trist og kan ikke sove. Hans posttraumatiske tilstand nedsætter hans funktionsevne til det ubetydelige," lyder journalen.

Skoldhede bade

Fatima og Yousef har fået to piger og en dreng, siden hun kom til Danmark. Hun har gået hjemme hos børnene, og det er lykkes hende at lære dansk. Hun har ikke overskud til at få et arbejde eller deltage i kommunens aktiveringstilbud. Fatimas kontanthjælp stopper i efteråret 2007, fordi hun ikke har arbejdet 300 timer i løbet af to år.

Fatima bliver henvist til en psykiater, der ordinerer antidepressiv medicin, fordi hun "tager skoldhede bade, der brænder hende på kroppen, og smerten på huden får hende til at slappe af", og "hun skal fortsætte psykiatrisk behandling, selv om udsigterne til bedring er tvivlsomme," skriver hendes psykiater, der vurderer det usandsynligt, at Fatima er i stand til at få et job.

Økonomien vælter i vinteren 2007. Yousefs sygedagpenge ophører, fordi hans tilstand "i øjeblikket er kronisk", og derfor skal han indstilles til en førtidspension. Men den slags tager tid, så familien skal leve for hans kontanthjælp imens. Første februar betalte børnepengene huslejen. Den 25. marts skal familien være ude inden klokken 18.00.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg mangler nogle brikker til puslespillet Yousef Latif Hamedan:

1) Hvis økonomien er så stram, hvorfor har de så råd til at købe fladskærm? Og hvorfor sælger de ikke deres elektronik for at få kontanter til huslejen?

2) Hvis konen ikke har overskud til at arbejde, og går hjemme og passer børnene, hvorfor har de så udgifter til børnehave?

3) Det forekommer mig, at man kunne finde en noget billigere adresse at bo på, end hvad familien lader til at have valgt (kør evt selv mandens navn på KRAK). Hvorfor spørger journalisten ikke ind til det?

4) Hvorfor spørger journalisten ikke ind til, hvad han var fængslet for? I Irak kunne man gætte på oppositions-arbejde, men dels leverer han ikke engang den forklaring selv, dels ville den kæntre i og med at han også er fængslet i nabolandet Saudi-Arabien.

Som journalist burde man da have en bare nogenlunde kritisk tilgang til sine "ofre", istedet for at agere mikrofonholder. Eller skal der virkelig 5 års universitetsuddannelse til bare at trykke "play" på diktafonen?

Det er en traurig historie.
Hvad er pointen med historien ?
At Danmark behandler sine tilflyttede borgere dårligt ?
Eller er det bare en selvfølge, at man bliver familiesammenført, får børn og passer dem på socialhjælp.
Skal den enkelte selv bestemme, hvor længe vedkommende vil have socialhjælp.
Hvad mener journalisten, hvad mener Information.
Nå ja, Socialhjælpen holdt vel ikke lige pludselig op ?
Reglerne herom har været klare længe, man må da formode at familien er blevet orienteret herom ?
Der generelt set et problem med de her human touch historier, hvor fortællingen bliver styret af 'klienten'.
Man hører ikke 'systemets' side, og det optræder som en ond mand, der fratager en stakkels familie deres indtjening.

Den historie er klassisk.Sådan er der mange der "ender" på grund af sygdom.

Havde det været en dansker så var i kommet med jeres harme over at folk bliver behandlet så forfærdeligt I det danske samfund.

Nå men det er kendt at danskerne er nogle kolde svin.

jeg græmmes over de svar der er kommet til denne artikel.

Hold da op sikke nogen kommentar , i stedet for at kigger på hvad der står så har man meget mere travlt med at kommentere at familien har fladskærm, for køre man galt og bliver syg og kommunen ikke behandler ens sag som de skal ja så skal man selvfølgelig være villig til at gå på gaden og sælge hele sit indbo..

jeg undre mig også over ting i denne artikel ...

jeg undre mig bla over hvorfor man stopper mandens sygedagpenge hvis man fra kommunens side erkender at han skal søge førtidspension...

Hvorfor er der så ikke søgt pension mens han var på sygedagpenge, det ville jo have en opsættende virkning på hans sygedagpenge,... ?

Hvorfor er der ikke kigget på muligheden for fleksjob til manden.. ?

Hvorfor har mandens sag været så lang igennem systemet at han ikke har opbrugt sin ret til sygedagpenge ?

er konen matchet i kontanthjælpssystemet og er det en match 5 hvorfor stopper man så hendes kontanthjælp pga 300 timers reglen ....

Hvorfor er familien ikke anvist en biliggere bolig af kommunen ? (vi ved jo godt at det er fordi den billigere bolig ikke eksistere)

Henrik Krogh skriver

4) Hvorfor spørger journalisten ikke ind til, hvad han var fængslet for? I Irak kunne man gætte på oppositions-arbejde, men dels leverer han ikke engang den forklaring selv, dels ville den kæntre i og med at han også er fængslet i nabolandet Saudi-Arabien.

Jeg har lidt svært ved at se sammenhænget mellem hvad han har siddet fængslet for og hvordan systemet kan slå folk ud ? hvad er relevans og hvordan kan det have sammenhæng mellem at kommunen har været for længe om at søge og afklare ham med henblik på hvad der skal ske...

Normalt så skal man jo enten revalideres, visiteres til fleks eller indstilles til førtidspension hvis og så frem ens tilstand konstateres kronisk ...
og man ikke kan komme tilbage til ordinært job igen....

Jeg syntes også at denne historie er meget magel fuld , men det jeg gerne vil have forklaring på er ikke hvordan han har fået råd til fladskærm hvorfor hans børn er i børnehave eller hvorfor hans kone vasker sig med kogene vand...

jeg vil meget hellere have at vide .. hvorfor er han ikke afklaret fra kommunes side.. hvorfor kan hans kone få frataget kontanthjælpen når hun åbenlys er syg ,,, har kommunen været med indeover og se om deres husleje var for høj, har man tilbudt dem noget andet at bo i ...

er der udarbejdet de lovkrævet ressourceprofiler som der skal når man er syg , er hans stop af sygedagpenge lovligt , hvorfor er der ikke søgt pension til ham for lang tid siden hvis det er det kommunen mener der skal til...

sådanne ting syntes jeg er meget mere intressante....

Hver dag i danmark ryger folk der er syge på kontanthjælp ene og alene fordi kommunerne ikke opfylder deres opfølgningspligt ., hvordan kan det hænge sammen og hvorfor er det at de syge skal betale for kommunal sjusk, smøl og lovbrud ....

Det kunne jeg godt tænke mig at vide ...

hvad så information .... er i friske på at undersøge det ? hvordan kunne det komme til at gå så galt ?

hvor er kommunen henne i dette ?

Det her er langt fra en enkelt stående historie det sker hver dag i dk at folk mister deres forsørgelse fordi de tillod sig at blive syge og det går også for etniske danskere ...

og skulle Information være intresseret i at få dokumentation for det, så kan jeg skaffe masser af dokumentation for lov brud i kommuner ....

Der er masser af tage fat i omkring hvorfor det kan gå så galt i Danmark som hævdes at være et velfærdssamfund ...

Det kræver bare lidt interesse fra mediernes side.. men det er alt for omfattende til at mediernes gider at sætte sig ind i det .

Asta....

Jeg og sikkert flere med mig græmmes til gengæld også over at du kalder andre for "kolde svin".

De indlæg som du iøvrigt harcelerer over er alle i modsætning til dit holdt i et sobert sprog hvor der "blot" efterlyses simple faktuelle ting.

Med din retorik så bliver der sandelig gravet grøfter mellem mennesker.

ØV!

V.h.
Henrik

Asta, jeg regner ikke mig selv for et koldt svin.
Men det må da være tilladt at kritisere denne type journalistik.
Heidi stiller en række gode spørgsmål til problemer i forløbet.
Men journalisten lader klientens mere eller mindre troværdige fremstilling af forløbet være alt dominerende, hvorfor konklusionen må være at det danske system er ondt.
Problemet er at når Information sætter en journalist, der helt åbenbart har mere følelse end viden til at dække en sag som denne, så bliver det en
følelsesporno artikel, som man ellers troede Politikken havde førsteret på.

Lad os tage et afsnit som

'Fatima og Yousef har fået to piger og en dreng, siden hun kom til Danmark. Hun har gået hjemme hos børnene, og det er lykkes hende at lære dansk. Hun har ikke overskud til at få et arbejde eller deltage i kommunens aktiveringstilbud. Fatimas kontanthjælp stopper i efteråret 2007, fordi hun ikke har arbejdet 300 timer i løbet af to år.'

Det lyder jo forfærdentlig, men mener Information og journalisten, at det man ikke har 'overskud' er argument nok for ikke at begynde at forsøge sig på arbejdsmarkedet. Og berettiger 'manglende overskud' til at man kan modtage socialhjælp.
Når man læser resten af artiklen får man faktisk det indtryk at det er truslen om arbejdsmarkedet, der har fået den stakkels Fatima til at blive syg.
Og det er da også synd for hende, men spørgsmålet er mere, hvem der har bildt Fatima ind, at man kunne få socialhjælp i al evighed ?

:

Journalisten skriver klientens version af historien, ja. Men selv om journalisten havde været mindre følsom, eller hvad man nu skal kalde det, kan man ikke komme udenom, at familien her er i klemme og er mindre ressourcestærke end så mange andre danske familier - jf. sygejournalerne. Hvis parret har hhv. posttraumatisk stress og psykiske problemer, er det vel forståeligt nok, hvis de ikke har overskud og overblik til at navigere snildt igennem dansk bureaukrati og pressede situationer. Og ja, jeg mener, at manglende overskud skulle være et rimeligt argument for at modtage socialhjælp.
Det væsentlige ved historien er da ikke, om manden var jysk mesterbokser eller ej (jeg går ud fra, at det er derfor, man spørger til hans navn), hvorfor han var fængslet eller ej ... det væsentlige er, at en ressourcesvag familie snart står uden tag over hovedet, og at der ikke umiddelbart er nogen løsning på problemet. Historien bliver kun væsentligere, fordi den ikke er et enkeltstående tilfælde.

Da jeg læste den her historie blev jeg dybt berørt - og så bleve jeg splitter ravende hamrende gal. Ja, gal.

Gal over at INGEN åbenbart har fortalt Yousef, at han kunne melde sig ind i ASE, da han startede sin grønthandel. Gal over at INGEN åbenbart har fortalt Yousef, at han skulle have en erhvervsforsikring, en indbo og en famile - og ulykkesforsikring. Så ville han nemlig måske i dag have fået en erstatning fra forsikringen.

Jeg undrer mig også over at man bare stopper hans kontanthjælp fra dene ene dag til den anden. Jeg undrer mig også over, at der ikke er søgt pension tidligere, ligesom jeg også undrer mig over, hvorfor hans sygedagpenge er stoppet mv. osv.

Begge mennesker har haft et hårdt liv, og er nu i Danmark og har klaret sig godt - og åbenbart aldrig ligget nogen til byrde før. Tværtimod har Yousef i 4 år haft en grønthandel, betalt skat mv. til Danmark - og det er takken...

at vi sparker ham ud af hans lejligheden..

PS: Mht. fladskærmen kan det jo være en bryllupsgave...

@ NielsC

Enten har hr. Yousef Latif Hamedan bokset under et dansk navn, eller også er historien om at han skulle være jysk bokser løgn. Den eneste etniker, der blev jysk mester i 1999 er Fawaz Nazir, der vandt mesterskabet i weltervægt for en klub i Århus. Ikke Esbjerg, som hr Hamedan nævner han dengang boede i. Se evt selv på Jydsk Amatør Bokse-Unions hjemmeside.

Fawaz Nazir bokser også stadig, så hvis hr Hamedan er så invalid som han siger, så er det ikke ham.

@ Asta

Din beskyldning mod danskere som gruppe pga hvad der er "kendt" er klassisk racisme. Engang var det "kendt", at alle jøder var korrupte. Det gjorde ikke beskyldningen mindre latterlig og frastødende. Skam dig.

@ Heidi

Ja, selvfølgelig skal man da være villig til at gå på gaden og sælge sine high-end forbrugsgoder, når alternativet er at ens børn ender på gaden - socialhjælp er tvangsmæssig tilegnelse af andre folks penge, som de sikkert gerne ville have brugt selv. Der må man da være et mandfolk (eller kvindfolk) og bruge sine egne penge først, før man kaster sig over andres.

Generelt:

Det jeg undrer mig over er alle de løse ender, der er i historien.

Hvis familien virkelig står foran at blive sat på gaden fordi de ikke har penge til huslejen, hvorfor i alverden sparer de så ikke udgifterne til børnehave væk ved selv at passe deres børn, når de nu begge går hjemme alligevel?

Hvorfor afmelder de ikke mobil-telefonen, nu de har fastnet-telefon i forvejen (igen: se KRAK)?

Hvorfor flytter de ikke bare i noget billigere? Jeg har tilfældigvis en kammerat i samme blok, som hr. Hamedan bor i, og det er altså ikke verdens mindste huslejer, man betaler der. Det er heller ikke luksus, men når alternativet er at blive sat på gaden fordi man lever over evne må man da tage sig sammen og finde noget billigere. Hvis ingen af familiens voksne har jobs, så er der jo ikke noget der pinedød tvinger dem til at bo lige der. Esbjerg, hvor hr. Hamedan har boet tidligere, er billigere at bo i.

Når der er så mange løse ender, og i bokse-historien åbenbart en direkte løgn, så begynder hele artiklen altså at lugte fælt.

Til Erik B. (og andre)

Vi andre, dvs. normal-danskeren, er jo vokset op med ord som forsikring og A-kasse. Mange af indvandrerne aner ikke engang hvad en A-kasse, en forsikring eller en fagforening er for en størrelse.

Og det handler altså om at de ikke ved hvad det handler, ikke om at de for dumme til at vide det eller lære det. I den irakiske kultur f.eks. hjælper familien jo, når man(d) kommer ud fra en ulykke. I Danmark hjælper staten, A-kassen, fagforeningen eller forsikringen en. Og mange indvandrere aner ikke at de har brug for en forsikring - før det er for sent.

@Henrik Krog: Du kan selv være en "etniker". Som om dine underlige kulturelle ritualer skulle være noget normalt, bare fordi dine naboer gør det samme.. inderst inde er vi alle "etnikere".

@Karsten Aaen

"Og mange indvandrere aner ikke at de har brug for en forsikring - før det er for sent."

Du mener altså der skal indføres særregler for indvandrere, hvor de ikke behøver at yde til A-kassen sålænge de ikke har brug for den, mens de kan nyde alle fordelene hvis behovet en dag opstår. Flot, Karsten Aaen!!

Nej fjols. Men lidt opsøgende oplysende indsats på sprog, der er til at forstå for nytilkomne ville nok gøre vidundere i forhold til at forebygge, at uheldige, uoplyste individer udsættes for uheld, der invaliderer dem og placerer dem i en uhensigtsmæssig underklasse.

Personligt kender jeg til flere i min omgangskreds fra Handelshøjskolen, der ikke aner hvad en A-kasse er eller hvad fordelen ved en sådan skulle være. Og de er alle etnisk danske og over 25 år, så kom ikke her..

følgende boksere vandt det jydske mesterskab i 1999: rasmus iversen, steffan nielsen, lasse johanssen, brian johanssen, morten pedersen, fawas nazir, jan jensen, søren bladt, zean zangenberg og peter svendsen

gad vide om resten af historien også kun eksisterer i journalistens hoved.

mærkelig form for journalistik

Vi formidler bare ikke den slags oplysninger, Erik B. m.fl. I forbindelse med mulig jobsøgning i UK var jeg inde på deres jobcenter-portal, og her er der i klart, venligt sprog forklaring på alt i en meget oplysende lille bog på 67 sider. Det kunne vi lære meget af - f.eks. også englændernes indlysende ret til at søge beskæftigelse indenfor eget fag.
Faktisk er det ret slemt at erfare, at vi er ved at få den engelske lovgivning (men dansk tradition er altså koblet til Kontinentet, andet er en våde liberalistisk drøm) uden den engelske lovgivnings lønmodtagergarantier, som f.eks. er en lovfæstet mindsteløn, der imidlertid er mindre end den almindelige sats svarende til dagpenge (i UK dog lagt i en statslig forsikringsordning).

@ Karsten Aaen

"Tværtimod har Yousef i 4 år haft en grønthandel, betalt skat mv. til Danmark"

Det ved du jo så ikke, om han har. Girokortet til SKAT tyder jo på, han har et eller andet mellemværende med dem....

" - og det er takken... at vi sparker ham ud af hans lejligheden.."

Jeg har ikke sparket ham ud af hans lejlighed. Det har du heller ikke, medmindre du træffer beslutningerne i hans boligforening. De eneste, der sparker ham ud er hans boligforening, og de gør det kun, fordi han vælger at prøve på at bo gratis.

At boligforeningen væger ikke at finde sig i det i længden kan ikke undre nogen.

"PS: Mht. fladskærmen kan det jo være en bryllupsgave..."

Det har du ret i. Selv fladskærme, der er givet i bryllupsgave, kan imidlertid omsættes i kontanter. Og disse kan igen betale huslejen.

Hvad ville du helst have? En fladskærm stående ude i regnen på fortovet, eller et hjem til din kone og dine børn?

Jeg ville ikke have svært ved at vælge.

En sidste ting: Fatima´s kontanthjælp stopper ikke "pludseligt". De har på 2 års afstand kunnet se, at hun den dag i efteråret 2007 skal have arbejdet 300 timer for fortsat at kunne få kontanthjælp. Det svarer til, at hun i løbet af de to år - 104 uger - tager sig sammen og tager vikar-arbejde (6 timer/dag) som hjemmehjælper hverdagene i 10 uger. Havde hun gjort det tilbage i 2005, så kunne hun lave absolut ingenting i hele 2006 og det meste af 2007 uden at behøve røre en finger.

@ Ulla J

Jada, jeg er skam etniker - det er vi alle sammen. Hele manien med at tale om "etniske" danskere er endnu et forsøg på at finde på et ord, der lyder godt og ikke-diskriminerende. Man overser bare, at vi alle har en etnisk identitet.

Min etnicitet er feks dansk - jeg er etnisk dansker. Hr. Hamedan er etnisk araber.

Med den sprogbrug, vi har idag er det bare nemmere at korte udtrykket "etnisk" dansker (der i sig selv betyder det modsatte af, hvad journalister gerne tror) af til "etniker".

Har du det bedre med det kan vi også sige "folk af overvejende anden etnisk herkomst end dansk". Det er bare knapt så mundret, og folk ved uanset hvad man taler om i begge tilfælde.

@ Erik B

"Mine øjne skulle bedrage mig meget, hvis det ikke var Ayatollah Khomenei, Iraks fjende under første golfkrig, dvs. Yussuf har sikkert siddet i fængsel for landsforræderi eller noget i den stil".

Tror jeg nu ikke. Selv om de to af udseende minder usandsynligt meget om hinanden, så er det nok den nulevende Stor-Ayatollah Ali Al-Sistani, og ikke den afdøde Ayatollah Ruhollah Khomeini. Førstnævnte holdt sig ude af politik, og sad "bare" i husarrest i Irak under det meste af Saddams tyre, mens sidstnævnte var diktator i Iran.

Grunden til, jeg tror mere på Sistani er, at han er afbilledet foran et irakisk flag, et sted hvor Khomeini aldrig ville have hørt hjemme.

Erik B.:

"Hvad angår det med fladskærmen, husker jeg fra da jeg var barn, at fogeden kom og hentede vores."

Så kan du sgu ikke være ret gammel, Erik B.

Som nogen af jer måske ved eller ikke ved har jeg faktisk været indvandrer-lærer i mage år (ca. 6,5 år). Og her var det helt tydeligt at langt de fleste indvandrere intet anede om ting som forsikring, A-kasse, fagforening eller andre af de ting, vi normal-danskere tager for givet.

Det har intet med at gøre med at det er synf for folk fra de varme lande. Det handler ganske enkelt om information og oplysning - præcis som det handlede om da Dansk Flygtningehjælp for nogle år siden lavede projektet 'At bo på dansk' hvor man oplyste indvandrerne om hvordan de f.eks. skulle udlufte eller stille radiatorerne i Danmark for at få det bedste resultat på deres varme-regning.

I Danmark f.eks. er det jo vigtigt at udlufte nogle gange i løbet af en par samt at have alle radiatorer tændt, om det så bare er på 1 hak på termo-staten. I USA f.eks. har de fleste radiatorer (så vidt jeg ved) kun to indstillinger, tændt eller slukket. Og i Spanien er der ofte ikke indlagt el? eller varme, ganske enkelt fordi om sommeren varmer solen jo stenhusene op - og om vinteren bruger man stadig kaminen eller pejsen. Det samme gør man i f.eks. i de somaliske eller irakiske landsbyer.

Hvis man f.eks. kommer ud for en ulykke i Somalia eller Irak, har man sin store (udvidede) familie, som tager sig af en økonomisk. Det havde man også i det gamle bondesamfund i Danmark. Men i løbet af de sidste 50-70 år har dette ændret sig, så vi her i Danmark har overladt meget af dette til staten, A-kassen, forsikringen eller fagforeningen. Jeg husker stadig den dag en indvandrer kom og klagede sin nød til en lærer på Sprogskolen over at hans cykel var blevet stjålet. Da læreren så fortalte ham om at der var noget der hed forsikringer, anede han ikke, hvad det var. Det ved de fleste normal-danskere da - det kan så godt være, at de ikke gider eller vil have en forsikring eller være medlem af en A-kasse mv. Men de ved, det eksisterer. Det gør de fleste indvandrere altså ikke....

Grunden til at han skylder i skat er vel den meget enkle og simple., at han ikke længere kunne passe sit arbejde i 2004, hvorved han heller ikke har kunnet betale skat & moms mv. ---- men indtil da har han vel (forhåbentlig) betalt skat & moms som alle os andre. Og er der ikke noget med, at hvis man har gæld til det offentlige er det SKAT, der inddriver denne gæld??

Når Yousef nu er mærket af tortur, forstår jeg ikke, hvorfor han ikke for længst er indstillet til at komme på RehabiliteringsCenter for Torturofre??
Og ja, selvom fladskærmen kan være en bryllupsgave og den kan omsættes til kontanter, så kan man altså ikke få mange penge for en fladskærm i dag.
Især ikke, fordi det i dag er muligt at købe en ganske udmærket fladskærm til mellem 1500 og 2500 kr.

Øh - er I overhovedet klar over, hvad der skal til for at få et arbejde som f.eks. pædagog-medhjælper-vikar i dag. Det er altså ikke nok at kunne tale dansk, man skal altså også være i stand til at udfordre børnene mv. Og mht. til at tage et arbejde som hjemmehjælper skal man altså i dag have have en uddannelse som social og sundheds-hjælper eller lignende...

I tror åbenbart stadig at ufaglært arbejde er det samme som det var i det gamle industri-samfund i 1950erne...

Henrik Krogh : Jeg nævnte det med de jyske mesterskaber, med det håb at journalisten ville forklare sig. Det tager ca. 2 minutter at tjekke den oplysning.
Det er bare et' eksempel på den form for journalistik, hvor den interviewede ukritisk sætter dagsorden.
Det har ingen betydning for Youssef's situation, men det har da betydning for journalisten.
Til Karsten m.fl.
Mit problem er ikke så meget sagen, alle kan komme ud at skide, på en eller anden måde skal den her familie have hjælp, nu de er her, og vi har ansvaret.
Det jeg er træt af er artiklen, den antyder tidsforløb, fakta, troværdighed, men i virkeligheden er en tåreperserkonstruktion, hvor journalisten lader personen, klienten styre historien, eller journalisten fremstiller det som sådan. Som det er fremgået af de mange indlæg, så må forløbet være foregået anderledes end det er angivet. Hvis journalisten havde et minimum af kendskab til sociallovgivningen ville hun også vide det.
Det er elendig journalistik og Følelsespornografi.
Bag det hele ligger en kritik af 300 timers reglen, som dukker op ca. hver 4 måned.
Det er bare i orden. Jeg vil så gerne have at Information - redaktionen - tager konsekvensen og melder klart ud at de mener at alle har ret til socialhjælp i lige så lang tid som de selv mener de har behov.
Det er jo konsekvensen af den måde artiklerne er opsat på.

@ Karsten Aaen:

"Når Yousef nu er mærket af tortur, forstår jeg ikke, hvorfor han ikke for længst er indstillet til at komme på RehabiliteringsCenter for Torturofre??"

Det er vi flere, der ikke gør.

Bemærk, at tortur-historien kommer fra psykiaterens papirer. Hvor han/hun har det fra aner jeg ikke, men man kunne jo formode, det var fra manden selv.

"Og ja, selvom fladskærmen kan være en bryllupsgave og den kan omsættes til kontanter, så kan man altså ikke få mange penge for en fladskærm i dag. Især ikke, fordi det i dag er muligt at købe en ganske udmærket fladskærm til mellem 1500 og 2500 kr."

Så vil jeg gerne bede dig fortælle mig i hvilken butik. Mit nuværende fjernsyn er pænt slidt efterhånden....

"Øh - er I overhovedet klar over, hvad der skal til for at få et arbejde som f.eks. pædagog-medhjælper-vikar i dag. Det er altså ikke nok at kunne tale dansk, man skal altså også være i stand til at udfordre børnene mv".

Nej, det er nu ikke noget krav. Det er en bonus, ingen tvivl, men intet krav.

"Og mht. til at tage et arbejde som hjemmehjælper skal man altså i dag have have en uddannelse som social og sundheds-hjælper eller lignende"

Der tager du også fejl. Vikarbureauerne tager folk uden uddannelse ind fra gaden og sender dem ud med det samme. Nogle af dem giver vikaren en 60-timers uddannelse, men taget i betragtning at der er rift om vikarerne når de ikke nødvendigvist alle at få det.

Hold da op, sikke det flyder over med forståelse for en borgers ulykkelige situation i dagens Danmark.

""tager sig sammen "", ja, naturligvis kan hun bare tage sig sammen, det er vel ren dovnskab, der gør at hun er på kontanthjælp.

Klart at de skal sælge alt ud, de skal nemlig IKKE komme til vor land og tro de bare kan nasse, vi kan jo selv bruge de penge.

De skal hvertfald ikke tro, de er noget, fordi så skal vi danskere nok pille dem ned.

Nå, de børn er nok i børnehave, fordi hun SKAL stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så piller hun dem ud, så kan hun få et problem. For let ikke at tale om ungerne, der jo gerne skulle have danske venner og lære dansk og det gør de nu engang bedst der, hvor de danske børn er.

Æv, hvor er det synd for den familie, æv, hvor er systemtet grumt i øjeblikket, men forventet, når vi er på , hvem der sidder ved roret.

Jo, klart det er vigtig at de har en fladskærm, så hul i om kommunen laver fejl i deres sag.

Selvretfærdigheden længe leve!

Siden Nyrup kom til i 90erne, er der sket en gradvis udhuling af selve meningen med vores sociale beskyttelse: at vi ikke vil have, at folk bor på gaden, sulter, lider uden at komme i behandling.
Det er dette helt selvfølgelige synspunkt, der igen må blive retningsgivende, så vi kan undgå tåbelige sager som denne.

@ Maj-Britt

"Klart at de skal sælge alt ud, de skal nemlig IKKE komme til vor land og tro de bare kan nasse, vi kan jo selv bruge de penge".

Hvis du nu gad reelt at læse, hvad du fråder over, så ville du vide at ingen har sagt de skulle sælge alt. Prøv at læse det igen.

"De skal hvertfald ikke tro, de er noget, fordi så skal vi danskere nok pille dem ned".

Kan du ikke pakke den der mani med at udtale dig om hele grupper væk? Racisme er ikke på mode længere. Heller ikke, når den rettes mod danskere.

"Nå, de børn er nok i børnehave, fordi hun SKAL stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så piller hun dem ud, så kan hun få et problem".

Øh....nej. Har du ikke læst artiklen, der startede denne diskussion?

Hun røg af kontanthjælpen engang i september-oktober 2007 (2 måneders ubetalt husleje før boligselskabet mister tålmodigheden i december). Siden har hun altså ikke villet få problemer, hvis hun passede børnene selv, og brugte pengene til børnehaven på at forhindre, at de røg på gaden.

"For let ikke at tale om ungerne, der jo gerne skulle have danske venner og lære dansk og det gør de nu engang bedst der, hvor de danske børn er".

Du har ikke børn, vel? Her er mulighederne:
1) Dine børn er hjemløse, men har MULIGHEDEN for at have danske venner - en mulighed de jo ikke nødvendigvis gør brug af.
2) Dine børn har et hjem, hvor de kan lære dansk af deres forældre.

Hvad ville DU vælge?

"Jo, klart det er vigtig at de har en fladskærm, så hul i om kommunen laver fejl i deres sag".

Hvor finder du fejl i kommunens sag? Artiklen siger:

1) Fatima har ikke arbejdet 300 timer de sidste 2 år. Dermed er det, at hun ryger af kontanthjælpen hendes skyld, ikke kommunens. Og dermed er kæntringen af familiens økonomi deres egen skyld.
2) Yousef skal søge pension, fordi han ikke kan forventes at blive rask igen. Medmindre du kender en regel, der siger at man må blive på sygedagpenge hele sit liv, så er der heller ikke sket en fejl fra kommunens side her.

Hvis vi kunne få en fuldmagt fra hr. Hamedan som journalisten har fået, så kunne vi bede om agtindsigt i hans sag, men så længe vi ikke har det, så har vi kun de oplysninger at dømme efter som hr. Hamedan og journalisten vælger at give os.

Og dem er der altså groft mange løse ender i.

Familien er på skideren, og så diskuterer man fladskærms tv. Hvis det ikke er gået op for folk, så er et billedrørsfjernsyn næsten umuligt at opdrive næsten udgået af produktion.

Citat:
Erik B.:

"Hvad angår det med fladskærmen, husker jeg fra da jeg var barn, at fogeden kom og hentede vores."

Så kan du sgu ikke være ret gammel, Erik B.
Citat slut.

Tror ikke fogeden må tage et fjernsyn, hører med til indbo der hører under "et tarveligt hjem"

Fladskærmen er nok ikke møj værd, men han kunne da sælge sin nyre fx. eller sit ene øje, så kunne han da nok holde den kørende et par måneder.
Eller også kunne konen prostituere sig, der er muligheder nok, især for folk som Henrik Krogh.

Hvor staar der egentlig at det er en fladskaerm? Jeg undskylder paa forhaand hvis jeg bare led af fladskaermsblindhed da jeg laeste artiklen.

Dengang var der også en masse kommentarer, der gik lidt for meget op i de selvmodsigelser og åbenlyse usandheder der står i artiklen.

Naa, tak for det, P. Lauritzen. Der bliver godt nok snakket meget om fladskaerme derhjemme i oejeblikket. Men det var nu osse en lidt maerkelig ufaerdig artikel, saa jeg kan egentlig godt forstaa at der blev diskuteret saa mange smaa ligegyldige ting igennem traaden. I oejeblikket finder jeg nu til trods for mange smaalige tilsvininger tit at debatten under artiklen er mere interessant en selve artiklen. Man kunne egentlig bare have en ringmaster som f.eks. siger: Diskuter "integration". Klar, Parat, GO.

Hov, nu kom jeg da vist til at tilfoeje et komplet ligegyldig indlaeg.