Læsetid: 4 min.

Je ne regrette rien

Per Mikael Jensen siger, at regnskaberne så fine ud, da han forlod TV 2
28. marts 2008

Jeppe Koefoeds eskapader på et DSU-kursus fyldte så meget i medierne torsdag, at der næsten ikke var plads til en nok så væsentlig historie, nemlig TV 2's dundrende underskud. Det er selvfølgelig også nemmere at forholde sig til politikeres seksuelle udskejelser, end at begynde at grave sig ned i komplicerede virksomhedsregnskaber.

Men gud ved om ikke TV 2's regnskaber ved en nærmere analyse kunne vise sig at være mindst lige så sexy som sex. I hvert fald hvis man interesserer sig for medier og - ikke mindst - ledelse.

Regnskabsføring er ikke nogen eksakt videnskab. Det afhænger ligesom alt muligt andet, af øjnene der ser - og ikke mindst af hånden der fører pennen.

TV 2's nye direktør fremlagde onsdag et 2007-regnskab der har forvandlet sig fra et forventet overskud på 170-180 mio. kr. til et underskud på 213,5 mio. kr. Der skal spares mellem 150 og 200 mio. kroner, og det betyder helt sikkert fyringer og at visse underskudsgivende aktiviteter - TV 2 Radio springer i øjnene - sandsynligvis helt nedlægges.

Men det er et helt forkert regnskab, siger TV 2's tidligere direktør Per Mikael Jensen i Politiken.

Da han gik fra TV 2 for et halv års tid siden så regnskaberne fine ud!

Vi lader lige sætningen stå et øjeblik.

Minus på bundlinjen

Per Mikael Jensen har mange venner og beundrere i den danske presse, og han blev hyldet som et wunderkind som begejstrede stort set alle med sin dynamik og sine iværksætterevner, da han kom til og søsatte det ene kæmpeprojekt efter det andet i sin korte periode (18 måneder) som TV 2-chef.

Vi nævner i flæng: TV 2 News, TV 2 Sport, TV 2 Radio, TV 2 Forlag, og Magasinet Vi med Hund. Det sidste har jeg ikke tal for, men de øvrige aktiviteter giver alle betydelige underskud. TV 2 News har et underskud på 52,4 mio., TV 2 Sport som ejes sammen med Viasat på 73 mimio. og størst af alt TV 2 Radio som kommer ud med minus 103,1 mimio. på bundlinjen.

Hvor News og Sport måske på længere sigt kan vise sig at være fornuftige investeringer, er der ikke et øje, der tror på, at TV 2 Radio nogensinde bliver en god forretning. Eller en god radiokanal for den sags skyld, men det er ganske irrelevant at tale om indhold her, og det er der sandelig heller ingen, der gør. Nu er det økonomien, det gælder, og så kan ligegyldige ting som, hvad man sender og hvorfor, godt pakke sammen.

Betalte for meget

Den nu fyrede radiochef Jens Rohde, pev allerede inden han blev gået over de urimelige vilkår, stationen opererede under, både økonomisk og programmæssigt, og i dag siger tidligere økonomidirektør Anders Kronborg at tv-stationen betalte for meget, da de i august 2006 købte den femte landsdækkende radiokanal. Han siger til Ritzau: Set i bakspejlet kan man sige, at vi grundlæggende var for optimistiske på lytterandelen. Vi fik ikke lavet et koncept, der gav de mange lyttere, som vi havde forventet, så derfor fik vi heller ikke så mange penge i radioreklamer.

Det interessante er i den forbindelse, at det ingenlunde skortede på advarsler. TV 2's direktion behøvede sådan set ikke at vente på at komme til at se i bakspejlet. De kunne bare have set ud af forruden. Eller eventuelt på de økonomiske og programmæssige betingelser for kanalen.

Den helt store skandale er, at politikerne ikke brød DR's nyhedsmonopol ved medieforliget i 2000, hvor den fjerde radiokanal gik til DR. På det tidspunkt var der en reel mulighed for at opbygge en konkurrerende nyhedstjeneste, men forligspartierne den gang valgte at optræde, som om Danmark var Albanien under Hoxa, og beholde landsdækkende radionyheder under monopolet.

Men det var de faktiske forhold i jernindustrien, da TV 2 smed pengene på bordet, og dem bør en ledelse forholde sig til.

Kunne ikke gå på vandet

Sandheden er, at direktionen, og i hvert fald den øverste direktør, troede at de kunne gå på vandet, og at hvis man bare havde de rigtige hypede værter og godt med synergi = reklame for radioen på de øvrige kanaler så skulle det nok gå. Det gjorde det ikke, og det gør det heller ikke for et andet projekt, TV 2 Forlag, som selv om koncernen fuldstændigt skamløst promoverer deres produkter i det, der burde være uafhængige nyhedsudsendelser, ikke kan få deres bøger ned af hylden.

TV 2's nye bestyrelsesformand Lars Liebst er ikke i tvivl: Der har været for mange ugennemtænkte investeringer. Til Børsen siger han: Der har været for mange tiltag, og de har været alt for optimistiske. Nu skal der være fokus på hovedkanalen, og så må man skære nogle af de andre ting fra. Vi kan ikke det hele.

Her adskiller han sig i den grad fra den tidligere direktør. Per Mikael Jensen siger, at alle hans initiativer handlede om, at gøre TV 2 mindre sårbart, fordi reklameindtægterne på tv falder. Ifølge ham er det simpelt købmandsskab at tage nogle andre varer på hylderne, når efterspørgslen på de varer, du har, i forvejen er dalende.

Groft sagt handler det om to måder at opfatte købmandsskab på: Skal man sætte tæring efter næring, eller skal man ekspandere sig ud af krisen for penge, man ikke har.

Per Mikael Jensen smed flere håndfulde bolde op i luften og er ude af døren, nu hvor de falder ned. Men han fortryder intet, siger han. Kun at han ikke satte endnu mere i gang, og fyrede endnu flere chefer på TV 2. Måske kan han glæde sig over, at nogle af dem ryger nu.

Lone Kühlmann var bestyrelsesformand på TV 2 fra 1994-99

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Pedersen

Det er jo mageløst...Endnu en mediemand, der kvalificerer sig til nye direktørposter og personlig succes ved at køre en virksomhed i sænk og formøble en formue i 100 millioner kroners-klassen.

Det er beskæmmende at se, hvor let spil den tidligere ledelse af TV2, med Per Mikael Jensen, Anders Kronborg og den daværende bestyrelse med Niels Boserup i spidsen har i forhold til de danske medier.

Ved Per Mikael Jensens tiltrædelse skortede det ikke på rygklapperiet i den danske mediebranche. Her var endelig en journalist-darling, som havde foretaget en transformation fra almindelig journalist til "leder". Et hamskifte mange journalister inderst inde beundrer, da det ikke falder naturligt ind under Journalisthøjskolens pensum.

Som i tilfældet med Al Capone kan det være svært, at hænge den tidligere ledelse op fortidens ugerninger. Men som i tilfældet med Al Capone skal nøglen til de åbenlyst forkerte ledelsesmæssige dispositioner måske findes et helt andet sted.

Journalistisk set burde flere medier interessere sig for Per Mikaels netværk og relationer - og deres direkte indflydelse på TV2 forretningsmæssige tiltag under hans ledelse. Det er kilden til historien om TV2's deroute.

Et eksempel: Opkøbet af magasinet "Vi med Hund", skete under påskud af at have synergier med et stationens øvrige aktiviteter herunder et nu skinlagt hundeprogram. I realiteten forhandlede Per Mikael Jensen opkøbet af de 30 procent af magasinet, igennem med vennen Jesper Sehested Lund som ejede magasinet, hvor efter en anden nær ven Jens Torpe blev indsat i bestyrelsen for selskabet. Det er der intet underlødigt i, men der bør granskes hvor mange af de ledelsesmæssige beslutninger, som var bygget på venskabelige bånd under devisen - noget for noget. Og så holdes op mod, hvor mange af disse tiltag rent faktisk var økonomisk fordelagtige for TV2.

Eksemplerne er så talrige, at det bør vække den journalistiske nysgerrighed på adskillige danske redaktioner. Vennetjenester efter ”quid pro quo-princippet” skal man ikke lede længe efter.

Mens Per Mikael Jensen sad ved roret i TV 2, vendte koncernen sin strategi fuldstændig på hovedet. Fra at være den største konkurrent er Viasat i dag den mest centrale samarbejdspartner for TV 2. Samtidig fik flere personer i Per Mikael Jensens netværk centrale poster i TV 2-koncernen. Personer som siden blev udskiftet efter kraftig kritik om dobbeltroller.

Samarbejdspartneren Canal Digital blev vraget til fordel for aftaler med forskellige selskaber i Kinnevik-koncernen - den koncern, som Per Mikael Jensen oprindelig kom fra som chefredaktør i Metro International, og som han nu er vendt tilbage til i sit job som øverste direktør. Det er opsigtsvækkende tal, at se på hans aflønning, da han gik fra at være chefredaktør i Metro International til TV2 til nu den øverste chef i Metro. De tal er til at fremskaffe.

Sammenholdt med Per Mikael Jensen exit fra TV2 lugter det fælt af et inside job bestilt af Kinnevik-koncernen. Med direkte aflønning og en ny stilling, der fordobler Per Mikael Jensens tidligere aflønning. Et gyldent ”tak for godt samarbejde” håndtryk.

Beslutningen om at iværksætte TV2 radio sprang ledelsen ud i, selv om øvrige danske mediekoncerner via konsulter blev frarådet et opkøb, da økonomien i reklameindtægterne byggede på decideret ønsketænkning om at opdyrke et kommercielt radiomarked i Danmark. Beregningerne for hvor meget reklameindtægterne kunne indbringe var direkte amatøragtige, og tog ikke nævneværdig højde for DR’s position i det danske mediebillede og danskerne kulturelle præferencer på radiofronten.

Frygten for Per Mikaels Jensens forlængede arme i toppen af den danske mediebranche synes enorm - netværket tæller folk som Jørgen Madsen, Jørgen Ejbøl Jensen, Jens Torpe og Svenn Dam. Måske er det derfor ingen journalister endnu har kastet et klart lys over TV2 ledelsesmæssige beslutninger under den daværende ledelse.

Ved enhver antydning af kritik af den daværende ledelse har Per Mikael Jensen reageret prompte. Retorikken er svulstig, direkte og arrogant. Den tidl. adm. direktør undlader ikke at kommentere ethvert anløb til kritik med et påskud om, at kritikerne ikke besidder økonomisk indsigt eller i tilfældet med den nye ledelse, der fik skudsmålet lavt selvværd, da den ved tiltrædelsen nedjusterede forventningerne med 155-75 mio. kr. Hullet igennem til de danske medier er en firesporet motorvej, hvor udsagn ofte rammer medierne uden kritisk modspil. Men netop økonomien bør være et centralt emne for journalister, der i borgernes tjeneste skrive eftermælet for TV2 under den tidligere ledelse. Måske det var på sin plads med en nøjagtig granskning af økonomien i de projekter, der blev iværksat i perioden?

Rygtet som den danske mediebranches hårde hund har Per Mikael Jensen og hans journalistiske medløbere dyrket nidkært i en årrække. Senest udstilles dette i bogen Bossen og Bissen skrevet af Jette Meier Karlsen. Bogen har det klassiske lag fernis af beundring og fremstiller Per Mikael Jensen nøjagtig, som han ønsker det. Måske den daværende bestyrelse led af samme benovelse og lod sig forføre af retorikken?

Ledelsesmæssigt er det en interessant case. Den klassiske beretning om den joviale leder, der selv serverer pølser fra en lejet pølsevogn ved lanceringen af TV2 radio, men som samtidig er frygtet for sin kynisme og temperament i en organisation.

Sagen om TV2 er aktuelt, da regeringen har besluttet at bede Folketingets Finansudvalg om tilslutning til at give TV2 adgang til midlertidig statslig låntagning for at redde stationen fra en egentlig betalingsstandsning. Derfor bør det være på sin plads, at få placeret et ansvar for TV2’s økonomiske situation – det er i din og min interesse som skatteydere.

Det bør inkludere en nærmere undersøgelse af TV 2s tidligere direktions og bestyrelses rolle i forhold til den situation TV2 er havnet i.

Slutteligt kan kommende journalister, der skal i gang med deres hovedopgave, opfordres til at gribe tyren ved hornene. Der skal åbenbart outsidere til for at ruske op i den historie. Et godt råd: Start med at kortlægge netværket og økonomien.