Læsetid: 4 min.

Jeppe Kofods 'forbrydelse'

I løbet af mindre end 10 år er det lykkedes det politiske flertal med DF som motor at få gjort krav om straf og mere straf til standardsvar på alt
I løbet af mindre end 10 år er det lykkedes det politiske flertal med DF som motor at få gjort krav om straf og mere straf til standardsvar på alt
1. april 2008

Næppe var nyheden om Jeppe Kofods forhold til en 15-årig pige i forbindelse med et DSU-træf sluppet ud, før den første journalist var i telefonen. "Kan det ikke være strafbart, det han har gjort?" spurgte han forventningsfuldt.

Da pigen jo var over den seksuelle lavalder, og der ikke var oplyst noget om voldtægt eller lignende, havde jeg svært ved at se det strafbare i sagen. "Hvad med § 223, stk. 1 eller 2?" foreslog journalisten.

Jeg bliver altid glad, når journalister har gjort deres hjemmearbejde, før de henvender sig. § 223, stk. 1 handler om "samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er blevet betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse".

Første led af paragrafen er selvfølgelig uanvendeligt, og der skal mere til end at være oplægsholder en enkelt gang for en flok unge, før man sige, at de er "betroede til undervisning eller opdragelse". Hvad så med § 223, stk. 2, der handler om "den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje"?

Jeg måtte igen skuffe journalisten. Der var intet fremkommet, som kunne tale for et sådant misbrug. I øvrigt er denne bestemmelse vist nærmest 'bortfaldet ved desvetudo', som det hedder på juristlatin. Kort efter ringede endnu en journalist, som jeg måtte skuffe.

Historiens hidtidige forløb hos Socialdemokraterne og i medierne giver mig anledning til at anlægge nogle betragtninger på to områder: Hvorfor mon straf er det første, der falder journalister ind, når de skal dække sagen? Og hvad med hensynet til den unge pige? Det sidste først.

Pigen er jaget vildt

Nu jagter Se og Hør pigen og vil betale for oplysninger, der kan afsløre hendes identitet. For vi vil da alle gerne se, hvordan hun ser ud, siger de. Ja, for det må jo være udseendet, unge Kofod er faldet for. Den mulighed, at hun er en klog, politisk interesseret pige, som har nydt at være sammen med en politisk komet som Kofod, der oven i købet ser godt ud, er åbenbart ikke faldet medierne ind. Hun kan have scoret sit korte livs hidtil dejligste elsker - så fjernt fra de jævnaldrende fjumregøjer, hun måske hidtil har 'bollet' med efter modellen 'to ryk og en aflevering'. Jeg ved ingenting om den konkrete pige, men jeg håber, hun har haft en god oplevelse. Det må være hårdt nu at blive betegnet af Kofod som noget, han bitterligt har fortrudt, og at blive jagtet af medierne. Jeg har selv været ung engang. Dengang i 1950'erne begyndte vi godt nok sjældent som 15-årige. Vi var vel 17-18 år ved debuten. Min første forelskelse var i en 20 år ældre mand, voksen og klog, og der kom et par stykker mere af slagsen til i mine unge år. At score den mest estimerede mandlige professor, som holdt oplæg på faglige seminarer og konferencer, var hvad mange unge kvindelige studerende eller nybagte kandidater fandt spændende. Og professorerne ville så gerne forføres. Det lå som en uudtalt begrundelse for at lade os komme med.

Fedter for folkestemning

S-toppen fedter for folkestemningen, er Søren Krarup fra DF citeret for at udtale. Ja, det er sikkert rigtigt nok, men måske har de taget fejl af folkestemningen. Meget tyder heldigvis på, at fornuften er ved at indfinde sig både i Socialdemokratiet og i medierne. Jeppe Kofods forseelse sættes i perspektiv i bl.a. Weekendavisen i artiklen 'Cigaretter, whisky og nøgne piger' med følgende generelle kommentar: "Det seksuelle forarger, mens misbrug af offentlige midler mødes med overbærenhed. Derfor slap Løkke Rasmussen, mens Kofod måtte gå."

Og hvordan er det nu lige med Søren Krarup, DF og folkestemningen? Det fører frem til det første spørgsmål: Hvorfor er straf mon det første, der falder journalister ind?

I løbet af mindre end 10 år er det lykkedes det politiske flertal med DF som motor at få gjort krav om straf og mere straf til standardsvar på alle spørgsmål om, hvad der skal gøres ved især unge menneskers uhensigtsmæssige og skadelige handlinger.

Vores justitsminister går jævnligt på TV og lover øgede strafferammer. Hvis jeg ikke har overset noget, er det seneste udspil en fordobling af straffen for at gå med kniv og en ubetinget fængselsstraf på syv dage allerede første gang, forbuddet overtrædes. Anledningen var drabet på den tyrkisk-danske dreng på Amager begået af tre dansk-danske drenge - godt nok ikke med kniv. Kort tid før dræbte en mand sin tidligere kone og svigerfar i en isenkrambutik - med en kniv, han havde taget i butikken. Nu mangler vi blot et forbud mod udstilling af knive i butikker! Med denne straftænkning, som gennemsyrer det politiske liv og medierne, er det ikke mærkeligt, at det første, en journalist tænker på, er: Er det mon strafbart? Eller bør det være det?

Jeppe Kofod har ifølge medierne undskyldt over for alle parter, men ifølge andre oplysninger ikke direkte over for pigen og hendes forældre. Hvis han er en ordentlig mand, der blot er fanget i et politisk stormvejr, så får han sig en snak med pigen (og hendes forældre, hvis hun synes, det er en god ide), og undskylder - ikke at han faldt for fristelsen, men at han lod sig presse til at sige, at der var tale om et moralsk upassende forhold, som han bitterligt har fortrudt. Giv dog den pige lidt at æren, glæden og fornøjelsen tilbage!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, spørgsmålet er jo, hvormeget der er og har været at glæde og fornøje sig over for pigen...?

http://www.seoghoer.dk/Kendte DK/Kofod tog modom.aspx

Dette er et link til seoghoer.dk og deres version af, hvad der skete. Slet ikke køn læsning, hvis der er bare den mindste sandhed i det beskrevne forløb.
Det var tilsyneladende 1. gang for pigen. Dette fortæller os noget om Jeppe Kofod´s uansvarlige og grænseoverskridende magt- og kontrolpersonlighed uden empati for pigens følelser…......og uden kondom.........

Jeppe Kofod’s politiske coitus interruptus:

Jeppe Kofod anvendte coitus interruptus og trak sig ud af politik for en kort tid, for at beskytte sin karriere.

Jeppe Kofod anvendte IKKE coitus interruptus og trak sig IKKE ud af en 15 årig elev – en pige i konfirmandalderen – for at beskytte hende.

Jeppe Kofod anvendte efter sigende heller IKKE condom for at beskytte pigen mod hans sæd og en eventuel graviditet eller mod kønssygdomme. Efter udviklingen af hiv er ubeskyttet samleje uansvarligt.

Dagen efter anskaffedes en fortrydelsespille til pigen. En sådan pille kan IKKE anskaffes af umyndige under 18 år uden forældres samtykke.

Jeppe Kofoed har visualiseret den helt almindelige psykopatiske adfærd, som karakteriserer kontrol- og magtmennesker …. “tænker” med underlivet og udviser ingen almindelig menneskelig empati for andre.

Det er også de personligheder, der gør hvad som helst for at aflede opmærksomheden fra grænseoverskridende handlinger.

Trods den store aldersforskel mellem de seksuelle partnerne, har den af alder og erfaring meget ældre politiker, vist sine vælgere, at hans etik og modenhed ligger på linje med en 12-14 årig knægt. Det er den egoistiske lyst, som bestemmer og ikke hjertet og hjernen.

Politikerens valg af seksuel partner visualiserer også hans personlighed:
Jeppe Kofod gik efter en pige …. ikke en kvinde…..

Når nogle mænd tilsyneladende endnu ikke har lært sig at styre deres hormoner og lyster, når de ser en pige…så er det efter min mening IKKE pigen som skal “pakkes ind og dækkes til med pose og sæk og slør og burka”….

så er det mænd, der trænger til at få en sæk trukket over hovedet…en mandlig “burka”…..så ka’ de lære at respektere andre menneskers integritet på den hårde måde….

""Få dig en psykolog - du lider under et luder madonna kompleks frederiksen""
Citat: R H Ristinge

hahaha....og du lyder...
som om du taler udfra lang tids erfaring med psykologer....;-)

Hvis mænd - og piger - kunne "styre deres lyster og hormoner, når de så hinanden", var menneskeracen uddød for årtusinder siden.