Læsetid: 3 min.

Klimaudfordringen skal ned på jorden

Det er det folkelige pres, der kan sætte dagsorden, men teknokratiseringen af klimadebatten er ved at hægte befolkningen af. Nu skal debatten tilbageerobres, sagde Klimabevægelsen på sit stiftende møde
Indland
3. marts 2008

"Tillykke Danmark," sagde forfatteren Tor Nørretranders, da han i går som gæstetaler bød velkommen til Klimabevægelsen, Danmarks nye græsrodsbevægelse, der havde samlet omkring 150 aktivister til sit stiftende møde i København.

"Der er brug for en klimabevægelse i Danmark," sagde Nørretranders og henviste til, hvordan det tidligere har vist sig muligt at klare store problemer og udfordringer, som i situationen så umulige ud. Globalt er atomkrigstruslen blevet mindre, og befolkningstilvæksten er ved at flade ud. Regionalt er mange miljøproblemer blevet løst, og nationalt lykkedes det at få forhindret atomkraften.

"Den historiske pointe er, at det er det folkelige pres, der sætter en dagsorden, som politikerne så kommer løbende efter. Og det sker ikke i lineære forløb - pludselig kan alle se det, erkende krisen, og så kommer omsvinget," pointerede Tor Nørretranders, der talte om en enestående historisk situation, fordi klimakrisen fordrer, at "alting skal genopfindes".

Jørgen Fenhann, seniorforsker på Risø-DTU og medlem af FN's klimapanel, fortalte mødets deltagere om klimaudfordringen, herunder om nødvendigheden af at få den globale CO2-kurve til at vende senest i 2015, hvis der skal være en rimelig chance for at bremse den globale opvarmning inden 'smertegrænsen' på to grader.

"Det er så voldsomt et budskab, at der næsten ikke er nogen, der har fattet det, i hvert fald ikke politikerne," sagde Fenhann.

Den tredje indleder, John Holten-Andersen, DTU, der kombinerede sine embedsmands-, tekniker- og aktivisterfaringer, påpegede, hvordan klimadebatten i dag er præget af "alt for mange ord og alt for lidt bevægelse".

"Debatten er i alt for høj grad blevet syltet ind i et teknisk ekspertvælde med tal, statistikker og uforståelige begreber, der gør, at befolkningen er stået af."

"Og når det sker, kan der løbes om hjørner med os," sagde Holten-Andersen, der karakteriserede den ny politiske energiaftale på Christiansborg som "pinlig" i sin utilstrækkelighed.

"I har taget en stor opgave på jer," sagde han til den ny bevægelses aktivister, som han opfordrede til at spille på tre strenge:

"I skal være folkelige og aktivistiske. I skal være saglige. Og I skal være visionære og fremadrettede."

'Ned på jorden'

For Jean-Francois Corbett, en af initiaivtagerne, er målet at supplere de eksisterende miljøorganisationers arbejde ved at "mobilisere alle de danskere, der sidder derhjemme og ærgrer sig over, at der ikke sker mere."

"Vi skal nå ud over de traditionelt miljøbevidste kredse og blive talerør for en stor del af den danske befolkning. Vi skal være med til at overføre energi fra det personlige til det politiske," sagde Corbett.

I den efterfølgende debat og i workshopper betonede mange behovet for at få klimaudfordringen "ned på jorden", så danskerne kan begynde at tale om, hvad de kan gøre ved energiforbruget i deres egen bolig, ved deres transport m.m. Andre vil deltage i arbejdsgrupper, der skal lave alternative arrangementer og demonstrationer i forbindelse med næste år klimatopmøde i København. Og atter andre betonede behovet for at præcisere, hvor problemet egentlig ligger.

"Problemer er løsninger i forklædning. Hvis man siger, at dette er et CO2-problem, så går man efter en slags løsning. Hvis man siger, at det er et problem i produktionssystemerne, så går man efter ændringer dér. Og tolker man det som fejl i det økonomiske system eller som problemer i vores forhold til naturen, så leder det til andre typer løsninger. Så vi må fokusere på, hvad der er det reelle problem," påpegede Rasmus Vincentz.

Da mødet sluttede søndag aften, havde Klimabevægelsen fået sine vedtægter på plads, valgt et koordinerende landsråd, nedsat en række temagrupper og fundet kontaktpersoner til nye lokalgrupper i Lejre, Slagelse, Odsherred, Århus, Svendborg og Aalborg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her