Nyhed
Læsetid: 4 min.

Konstant kamerakontrol stresser ansatte

Flere og flere danske virksomheder sætter kameraer op for at holde øje med varelageret, kunderne - og medarbejderne. HK siger, at misbrug af overvågningen forekommer, og en arbejdsmiljøforsker advarer mod nærgående eller skjult overvågning. Det giver stress hos medarbejderne
Indland
1. april 2008
Kameraerne skal typisk gøre det muligt at holde øje med tyve og røvere, men kameraerne bliver i et vist omfang også rettet mod medarbejderne selv, blandt andet med den begrundelse, at også de kan finde på at stjæle.

Kameraerne skal typisk gøre det muligt at holde øje med tyve og røvere, men kameraerne bliver i et vist omfang også rettet mod medarbejderne selv, blandt andet med den begrundelse, at også de kan finde på at stjæle.

Rædselshistorier rundt omkring på kloden er der rigeligt af, når det kommer til overvågning af ansatte. Den tyske supermarkedskæde Lidl, som er blevet grebet i at spionere i de ansattes bekendtskabskreds, bankkonti og brug af wc i arbejdstiden, er ikke ene om at udføre krænkende overvågning af de ansattes adfærd.

En anden supermarkedskæde, amerikanske Wal-Mart, har ansat tidligere agenter fra CIA og FBI i en undersøgelsesgruppe, der afslører 'trusler' mod firmaet, ikke mindst chefer, som uden for arbejdstiden har et seksuelt forhold til underordnede.

Ansatte i call-centre får deres telefonsamtaler aflyttet, ligesom deres brug af tastaturet registreres. Og der er stigende anvendelse af RFID-tags, det vil sige skjult elektronisk mærkning af blandt andet varer, som aflæses på afstand ved hjælp af scannere. Disse mærker kan bruges til at spore varer - og ansattes færden rundt på arbejdspladsen.

Fremtiden er over os

I Danmark er det meste af den slags fremtidsmusik, men fremtiden er rykket ganske tæt på.

Matas, Brugsen, Imerco, Kop & Kande, Inspiration, Netto, DSB, DK Beton, Scandlines, DK Benzin, Q8 og Shell er foruden bankerne blandt de mange firmaer, som har installeret kamera-overvågning de senere år. Sikkerhedsbranchen anslår, at der findes mere end 200.000 kameraer landet over, hvilket er en fordobling i forhold til 2004.

Tv-kameraerne skal typisk holde øje med tyve og røvere, og mange ansatte i for eksempel banker og på tankstationer er glade for den ekstra tryghed, som tv-overvågningen opleves som.

Men kameraerne bliver i et vist omfang også rettet mod medarbejderne selv, blandt andet med den begrundelse, at også de kan finde på at stjæle. Arbejdsgiverorganisationen Dansk Handel og Service anslår inden for eget område, at af det samlede årlige svind på tre-fire milliarder kroner står ansatte for en tredjedel.

Tyveri og røveri kan dog ikke forklare al brug af overvågning, som undertiden slår over i nærgående kontrol af medarbejderne.

I 2004 brugte indehaveren af en Matas-butik på Strøget i København butikkens overvågningskameraer til i over en halv time at holde øje med en bestemt kvindelig ansat. Overvågningen skete på afstand, idet butiksindehaveren befandt sig i sit hjem i Hobro. Den ansatte tog lipgloss på i butikslokalet, hvilket var i strid mod butikkens reglement. Dagen efter blev medarbejderen fyret. Tre år senere dømte Sø- og Handelsretten butiksindehaveren til at betale 25.000 kroner i erstatning til den fyrede, ligesom butiksindehaveren forinden var blevet pålagt en bod på 50.000 kroner i samme sag.

Regler ikke overholdt

Fagforbundet HK og modparten Dansk Handel og Service formulerede i 2004 et fælles regelsæt for tv-overvågning af butiksansatte, så denne ikke sker på en måde, der krænker de ansatte. Stigende udbredelse af overvågning betød, at man to år senere også lod anbefalingerne gælde en gros- og lagerområdet.

HK oplyser, at sager om arbejdsgiveres misbrug af overvågning jævnligt dukker op. For tiden er HK gået ind i to sager, hvor de ansatte uden orientering og saglig begrundelse har fået overvåget deres adfærd og effektivitet. Faglig sekretær i HK/Handel Bjarne Petersen siger:

"Tv-overvågning breder sig og er kommet for at blive. Vi har haft positive erfaringer med fælles anbefalinger for overvågning, men mange arbejdsgivere misbruger alligevel overvågningen som en slags konstant kontrol af de ansatte. Det sender et ærgerligt signal om mistillid."

Han betvivler, at tv-overvågning har den påståede forebyggende virkning i forhold til tyveri på arbejdspladsen og henviser til, at tilfælde af vold ikke synes mærkbart faldet på kamera-overvågede offentlige arealer.

Tjek af tempoet

Bjarne Petersen er ikke bekendt med, at danske supermarkeder - som Lidl i Tyskland - bruger tv-overvågning til at kontrollere de ansattes effektivitet.

En tidligere ansat i Lidl berettede for nogle år siden i dansk presse, at Lidl forventer, at en medarbejder ved kassen scanner mere end 35 varer i minuttet. Klarer man ikke denne grænse i prøvetiden, bliver ansættelsen ikke forlænget. Den gode medarbejder forventes at scanne 47 til 60 varer per minut, hvilket dog næsten er umuligt.

Hertil siger Bjarne Petersen:

"Det vil vi aldrig gå med til. Sker en lignende overvågning i et dansk supermarked, vil vi straks skride ind. Den slags strider mod hovedaftalen, fordi der ikke er anlagt en saglighedsvinkel på overvågningen. To ekspeditioner er jo ikke ens."

Stresset af kontrol

Cand. psyk. Vilhelm Borg, der er seniorforsker ved Det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø, siger, at overvågning ikke behøver betyde noget for arbejdsmiljøet, hvis medarbejderne har kendskab til, hvad der foregår, og tillid til, at arbejdsgiveren ikke misbruger overvågningen. Han understreger dog:

"Registrering af præstationer er stressende for de ansatte, hvis den sker for den enkeltes vedkommende og ikke gruppevis."

Der har altid fundet en vis optælling sted, fastslår han og gør opmærksom på, at konstant overvågning i visse sammenhænge kan virke stressende.

"Problemet opstår, hvis produktivitetsnormerne i den grad kommer ind under huden, at de ansatte holder op med at tage de nødvendige pauser. Helt galt går det, hvis overvågningen bruges til at kontrollere de ansattes beklædning eller personlige pleje. Den slags opfatter jeg som direkte menneskefjendsk," siger Vilhelm Borg.

Lidl Danmarks administrerende direktør, Finn Tang, oplyser i øvrigt, at der i Danmark ikke sker overvågning som den, der er afsløret i Tyskland. I Danmark er alle kameraerne synlige, og formålet er ikke at indhente private oplysninger om de ansatte. Lidl følger i Danmark overenskomstparternes regelsæt, hvilket bekræftes af HK.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her