Læsetid 1 min.

Mindre profit i privat krig

27. marts 2008

Der var engang for ikke længe siden hvor private sikkerhedsfirmaer, der tilbød deres service i Irak, kunne sikre sig enorme profitter. Hvis man tager det verdensomspændende sikkerhedsfirma ArmorGroup's nedtur som en indikator for en generel markedstrend, er de tider forbi. ArmorGroup - der udover tjenester i Irak bl.a. bevogter olierørledninger i Algeriet og sørger for sikkerheden på de britiske ambassader rundt om i verden - blev i denne uge overtaget af konkurrenten G4S for sølle 43,6 millioner pund. Især under forsvarsminister Donald Rumsfeld brugte USA milliarder på at gøre de private sikkerhedsfirmaer til en helt central brik i kampen i Irak. Men kombinationen af Blackwater-skandalen, hvor private soldater blev anklaget for at dræbe civile irakere, og det langsomt forbedrede sikkerhedsklima i Irak, har gjort kontrakterne færre og mere spredte. Da omkring halvdelen af ArmorGroup's indtjening stammer fra arbejde i Irak, ramte det virksomheden hårdt. Ifølge den britiske avis Independent bekymrer det nu ikke giganten G4s, der har planer om at udvide aktiviteten i andre af verdens konfliktområder. Da ArmorGroup opererer i både Algeriet, Rwanda, Afghanistan og Sudan er virksomheden derfor stadig attraktiv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu