Læsetid: 5 min.

Nyheder er ikke bare nyheder

Nyheder er en handelsvare, som langsomt og smertefuldt begynder at ændre sig efter et marked, som ingen helt kan greje. Journalistikken og nyhedsmedierne står midt i en revolution, som svarer til dengang fjernsynet - eller trykpressen - blev opfundet, fastslår stor amerikansk rapport
Overalt droppes eller reduceres historier, der ikke har en direkte relevans til målgruppen. Store finans- og erhvervsnyheder begrænses til de, der kun har lokal, regional eller segment-mæssig relevans. Kritikere hævder netop i disse dage, at mediedækningen er en væsentlig grund til at finanskrisen er kommet som et chok for det brede USA.

Overalt droppes eller reduceres historier, der ikke har en direkte relevans til målgruppen. Store finans- og erhvervsnyheder begrænses til de, der kun har lokal, regional eller segment-mæssig relevans. Kritikere hævder netop i disse dage, at mediedækningen er en væsentlig grund til at finanskrisen er kommet som et chok for det brede USA.

RICHARD DREW

22. marts 2008

I USA presses den traditionelle journalistik voldsomt fra flere sider. Reklamebranchen diskuterer åbenlyst, om reklamer - journalistikkens primære finansieringskilde - kan overleve den nye måde, vi bruger medierne på. Nyhedsforbruget går tilbage eller stagnerer undtagen på internettet og de 'etniske medier'. Nyhedsmedier bliver i stigende grad niche-orienterede, og journalistikken rettes ind, så den bliver mere og mere lokal - og i stigende grad baseres på personligheder og meninger. Det store nyheds-supermarked fylder hylderne med specialprodukter rettet imod flere og flere, men mindre og mindre segmenter af forbrugere.

Det er nogle få af konklusionerne i verdens mest omfattende nyhedsanalyse, som netop er offentliggjort. Nyhedsmediernes tilstand 2007 - den årlige rapport om amerikansk journalistik - tegner et billede, der kan få traditionelle journalister, redaktører, udgivere og ejere til at sove særdeles utrygt om natten. 'Plejer er død' og kommer næppe tilbage - og mens nyhedsbranchen i flere år har været ramt af en slags panik og koncentreret kræfterne om desperat at forsvare sig mod tilbagegangen, er man nu forsigtigt ved at gå til modangreb. "I 2007 er ændringerne i journalistikken ved at nå et højdepunkt" fastslår rapporten. Ændringer i indhold, form og struktur.

Det hyper-lokale stof

Det lokale bliver mere lokalt (Hyper localism). Store medier som Boston Globe og de store tv-stationer dropper udlandskontorer og korrespondenter, store regionalaviser som Atlanta Constitution indskrænker lokalområdet. Overalt droppes eller reduceres historier, der ikke har en direkte relevans for målgruppen. Det drejer sig f.eks. om Udlandsdækningen. Det betyder, at mediernes udlandsdækning stort set kun handler om Irak og Afghanistan, hvor USA har soldater. Store finans- og erhvervs-nyheder begrænses til de, der kun har lokal, regional eller segmentmæssig relevans. Kritikere som f.eks. Daniel Schecter på www.mediachannel.org hævder netop i disse dage, at mediedækningen er en væsentlig grund til, at finanskrisen er kommet som et chok for det brede USA.

Disse ændringer er et resultat af "begrænsede ambitioner - baseret på faldende ressourcer". Som rapporten fastslår. Man sætter tæring efter næring. 'Hyper-lokalismen' kan altså også være et dække for, at der ikke er tid og penge til at dække bredere eller dybere. Spørgsmålet er ikke så meget hvordan man dækker nyhederne, men hvilke nyheder der dækkes.

Rapporten har f.eks. gennemgået mere end 800 timers programmer med 22.000 nyheder på kabel-tv (f.eks. CNN/USA, MSNBC, Den opstiller et skema over, hvilken type nyheder man får, hvis man ser nyheder på kabel-tv i fem timer:

-36 minutter debat om amerikansk udenrigspolitik/irak mm

-35 minutter om valg- og valgkampagner

-26 minutter om forbrydelser

-10 minutter om uheld og katastrofer

-10 minutter om kendisser og underholdning

Men fortvivl ikke, for når man kigger efter behandles også andre emner:

-1 minut og 25 sekunder om miljøet

-1 minut og 22 sekunder om undervisning

-1 minut om teknologi

-3 minut og 34 sekunder om økonomien

-3 min og 46 sekunder om sundhed/ sygdom

Stofvalget i nyhedsudsendelserne på traditionelt tv ligner kabel-nyhedernes, med en anelse større vægtning på miljø, undervisning, teknologi og sundhed-sygdom.

Personer og synspunkter

For at styrke nyhedsmediets 'brand' lægges der større og større vægt på personligheder, menings-mageri og enkeltsager. Tv-programmer i USA med en kendt vært med en enkelt dagsorden. CNN's Lou Dobbs har sit eget nyhedsprogram, hvor f.eks. indvandringens farer er et gennemgående tema. Fox News er blevet en meget stor nyhedsfaktor. Bl.a. på grund af stærke nyhedsværter og en pro-Bush-journalistik, der tjente som modvægt til, hvad mange opfattede som en massiv liberal (læs: venstre-orienteret) bias hos de etablerede tv-medier og store aviser. Journalistikken indrettes både stilistisk, holdningsmæssigt og emnemæssigt efterbrugersegmentet.

Den stigende fokusering på personligheder kan aflæses af det antal minutter, studieværten 'bruger' i nyhedsudsendelsen på bekostning af gennemarbejdede og redigerede historier fra reportere og korrespondenter.

Når man omfavner sit eget segment af brugere (læsere, lyttere, seere) for at skabe et stærkt 'brand', indebærer det en enorm risiko for at indholdet bliver ensidigt. Branding can also be a mask for bias, advarer rapporten.

Gatekeeper-rollen væk

Er journalistikken truet på livet? Det vil mange formentlig påstå, men rapporten konstaterer, at den traditionelle nyhedsjournalistik stadig er både relevant og nødvendig. Internet-udviklingen har ifølge rapporten vist, at de nye store spillere på nettet (Yahoo, AOL og Google) enten har haft begrænset succes med selv at indsamle og behandle nyheder. Google har end ikke forsøgt.

Millioner af nyhedsbrugere vandrer stille og roligt fra de traditionelle medier over på nye platforme - primært internettet. Teknologien er i fuld gang med at ændre den enkelte borgers rolle - han/hun har fået mere ansvar og kontrol over eget forbrug. Denne rolle er kun i begrænset omfang blevet forstået af medierne/journalisterne.

Journalisternes kontrol med, hvad der kommer ud til offentligheden, bliver mindre og mindre. Rollen som portvagt (gatekeeper) er forbi. Journalistik bliver en mindre og mindre del af brugernes informations- og nyhedsmix,

Og 'journalistik' er ikke længere forbeholdt journalister. På nettet fremhæver rapporten www.globalvoices.com som en af de mere interessante nyskabelser, hvor frivillige ikke-journalister under kontrol af professionelle redaktører producerer indhold. Masser af websites drives med såkaldt borgerjournalistik med vekslende held, men tendensen går i en klar retning: Nyhedsstrømmen domineres ikke længere af journalister, de må dele deres tidligere monopol med eksperter, pr-folk, kommunikationsmedarbejdere og ikke mindst almindelige mennesker.

Kvalitet og profit

Ifølge rapporten synes et flertal af amerikanere fortsat, at journalistik er vigtig og nødvendig - men flere og flere tvivler på, om journalisterne rent faktisk gør det ordentligt. De senere års undersøgelser har nemlig vist, at offentligheden i stigende grad opfatter nyhedsmedierne som mindre professionelle, mindre præcise og mindre moralske. Til gengæld er de blevet mere kyniske og mere tilbøjelige til at dække over egne fejltagelser end til at indrømme fejl, synes altså amerikanerne.

Mens nyhederne og nyhedsforbruget flytter sig, flytter ejerforholdene i medierne sig også. Nyheder er en salgsvare (selvom det tilsyneladende bliver sværere og sværere at betale dem). Kapitalfonde og globale erhvervsvirksomheder opkøber medier. Senest har det hæderkronede New York Times forleden måtte acceptere, at to kapitalfonde får plads i den bestyrelse, der i mere end 100 år kun har bestået af medlemmer af Sultzberger-familien.

At skulle forandre journalistikken - svarer til, som rapporten skriver, at skulle skifte olie i en bil, mens den kører med 100 kilometer i timen. Og nyhedsmedierne skal bl.a. - som en af rapportens konklusioner lyder - tænke langt mere på, hvordan de skal håndtere det, som den kalder "en æra med skrumpende ambitioner."

Spørgsmålet er også, fastslås det, om nyhedsmedier i virkeligheden ikke har det bedre i privateje end som en del af et investerings- og aktiemarked, som i princippet er ligeglad med, om de tjener penge på tandpasta eller på nyheder.

Rapporten udarbejdes hvert år af "Project for excellence in Journalism". Den har gennemgået tusindvis af medier og mere end 70.000 nyhedshistorier. Den handler om tilstandene i USA. Ikke om mediesitationen i Danmark. Læseren af denne artikel kan selv foretage sammenlignende studier. Det er i øvrigt interessant-

De 700 sider kan læses på www.stateofthenewsmedia.org

Lasse Jensen er journalist og lektor på Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Han er redaktør og vært på P1's mediemagasin Mennesker og Medier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I hvert fall første del av denne artikkelen ser lovende ut for journalistikken der nisjeaviser kommer godt ut av det hele.

Tendensen er lignende i Norge. Her ser man at nisjeaviser (Morgenbladet, Klassekampen, Dagens Næringsliv m.fl) og lokalaviser (Adresseavisen, Stavanger Aftenblad, Aftenposten, Bergens Tidende m.fl) får et sakte, men sikkert stigende opplag. Riksavisene (Dagbladet og VG) merker en stor tilbakegang.

Uansett, det er ikke godt nytt for avisene selv om de små merker en svak økning i abonnement. Man har, som leser, blitt kresen. Internett en en (for?) stor kilde til informasjon. Dette har igjen kanskje ført til at man ønsker å snevre inn sin sekundære informasjonskilde. Her er nisjeavisene i sitt rette element.

Jeg regner med, uten at jeg kjennet til den danske journalistiske verden, at de små avisene opplever en liten økning mens de store merker en stor nedgang. Mulig dette foregår i Sverige også.