Potentielle ofre for kvindehandel risikerer at blive sendt ud af landet som illegale indvandrere uden at få adgang til lægehjælp, psykologhjælp og andre tilbud, som de har ret til ifølge den nationale handlingsplan.
Ifølge Trine Lund-Jensen, leder af Reden - STOP Kvindehandel skal politiet skabe kontakt mellem udenlandske prostituerede i deres varetægt og sociale organisationer såsom Reden - STOP Kvindehandel. Men det gør politiet ifølge Trine Lund-Jensen ikke altid.
Da handlede kvinder som regel ikke betror sig til politiet, er der ingen, der opdager, at de er blevet handlet. Udenlandske prostituerede fra lande uden for EU bliver sat i fængsel og sendt ud af landet, medmindre de rubriceres som handlede og tager imod et tilbud om en såkaldt refleksionsperiode i Danmark på enten 30 eller 100 dage.
"Det er en utrolig vigtig del af identifikationen af potentielle ofre for kriminelle handlinger, at både politiet og sociale organisationer foretager en vurdering af kvindens status. Vi får jo forskellige ting at vide af kvinderne, og derfor er det ideelle et tæt samarbejde om at sikre kvindernes rettigheder til beskyttelse, hvis de er ofre for kriminelle handlinger. Som det ofte sker nu, straffes kvinderne som kriminelle," siger Trine Lund-Jensen, der netop har fået kendskab til to sydamerikanske og to afrikanske kvinder i prostitution, der er blevet anholdt og fængslet med henblik på udsendelse.
"Og vi har ikke fået mulighed for at tale med dem," siger Trine Lund-Jensen.
Politiet afviser kritikken
Men det billede genkender chef for efterforskningsenheden ved Rigspolitiet, Svend Foldager, ikke:
"Vi spørger altid de udenlandske prostituerede, om de vil tale med en medarbejder fra en social organisation, men det er ikke altid, de siger ja. Nogle gange vil de bare gerne tilbage til deres hjemland så hurtigt som muligt," siger Svend Foldager, der bakkes op af socialfaglig konsulent Hanne Mainz fra Center Mod Menneskehandel, der er den koordinerende enhed for den nationale handlingsplan mod menneskehandel: "Vi har fastlagte procedurer for samarbejdet mellem politiet og de sociale organisationer, og derfor stoler vi på, at politiet giver kvinderne tilbudet," siger Hanne Mainz og fortsætter:
"Men politibetjenten med den konkrete sag er ikke umiddelbart forpligtet til at afrapportere, om de udenlandske kvinder har fået tilbud om at møde en medarbejder fra en social organisation," siger Hanne Mainz.
Obligatorisk møde
Trine Lund-Jensen mener ikke, at kvinderne vil modtage tilbuddet om hjælp, hvis det kommer fra politiet, og derfor er det vigtigt, at kvinderne får kontakt til en social organisation under alle omstændigheder.
"Politiet kan godt give dem de sociale tilbud, men så siger de oftest nej, fordi de siger nej til alt, hvad politiet tilbyder," siger Trine Lund-Jensen. Kvinderne bør ifølge Trine Lund-Jensen have besøg af Reden - STOP kvindehandel, også selv om de har afslået tilbuddet i første omgang.
"Vi har adskillige gange været ude for, at kvinder har sagt nej til politiets tilbud om at få besøg af os. Politiet har så ikke kontaktet os, men vi har fået nys om kvinderne ad anden vej og besøgt dem, og så vil de gerne have besøg alligevel, og kan ikke forstå, at vi ikke har fundet dem før, " siger Trine Lund-Jensen.
Men ifølge socialfaglig konsulent fra Center Mod Menneskehandel, Hanne Mainz, er det problematisk at gøre mødet med en social organisation obligatorisk for potentielle ofre for menneskehandel:
"Det er ikke altid, at kvinderne hverken tør eller vil tale med en social organisation, og det ville være en krænkelse, hvis man presser hende til at møde en social medarbejder," siger Hanne Mainz, der understreger, at de sociale tilbud er yderst nødvendige, men frivillige.
"Det er rigtigt, at nogle kvinder afslår tilbuddet om at møde en social organisation, men de fleste takker ja til samtale og eventuelt et ophold på et krisecenter," siger Hanne Mainz.
Enhedslisten har bedt justitsministeren redegøre for, hvordan politiet sikrer, at mulige ofre for menneskehandel altid får adgang til at tale med en medarbejder fra de sociale organisationer.
Disse udtalelser er udtryk for et barokt, skamløst hykleri fra Trine Lund-Jensens side. Sidst handlingsplanen mod kvindehandel blev evalueret (i oktober 2006) var det endnu ikke lykkedes Reden at identificere et eneste offer for kvindehandel. Samtlige ofre er dukket op gennem politiet, en del fordi de selv har henvendt sig.
Og hvad sker der så, med dem som Politiet overgiver til Reden og som kommer i det såkaldte beskyttelsestilbud? De bliver frataget almindelige rettigheder til at bevæge sig frit og tale i telefon med hvem de vil. Det er formentligt i strid med grundloven:
http://thehumanstain.smartlog.dk/prostituerede-fra-udlandet--mennesker-u...
Det tror pokker, at de udenlandske prostituerede fravælger denne form for "beskyttelse", hvis de overhovedet har nogen mulighed for det. Trine Lund-Jensen skulle skamme sig - hun får penge for at hjælpe en udsat gruppe, men i stedet misbruger hun den kynisk til at fremme sit eget politiske projekt med at kriminaliseret sexkøb.
Jo, det er præcis spørgsmålet. "Sociale institutioner", ja, tak, men hvilke? Er Reden og Stop-Kvindehandel i stand til at tilbyde en uhildet behandling af en sag?
Senest har de gjort sig til talsmænd for overtrædelser af menneskerettighederne, og de virker generelt så ensidige og unuancerede,
Ærlig talt kunne man godt fra Redens side fortælle, at brugerne, gadepigerne, er imod et forbud, men man får en snigende mistanke om, at Reden vil undertrykke alt der ikke lige passer ind i det billede man ønsker at tegne ...
Men lad dog de nødvendige offentlige institutioner. En sådan service - eller et tilbud - er ikke det mest velegnede til privatisering ...