Læsetid: 5 min.

Der bliver penge i ikke at fælde regnskoven

Investeringsbanker køber nu regnskov for at videresælge dens ydelser som klimaregulering og sikring af biodiversitet. "Hvordan kan det være, at Googles tjenester er milliarder værd, mens den gavn, vi har af regnskoven, ikke bliver værdisat?" spørger en af de nye pionerer
En flodpram transporterer tømmer fra regnskoven i Brasilen op ad Amazonas-floden. I fremtiden vil man tjene penge på at lade træerne i rengskoven stå i stedet for at fælde dem.

En flodpram transporterer tømmer fra regnskoven i Brasilen op ad Amazonas-floden. I fremtiden vil man tjene penge på at lade træerne i rengskoven stå i stedet for at fælde dem.

Renato Chalu

31. marts 2008

En knap ressource er penge værd. Sådan er det for olie, sådan er det for guld, og sådan bliver det også for den service, som regnskoven yder til verden, mener en række investeringsbanker, der nu opkøber rettigheder til at videresælge regnskovens evne til at optage drivhusgasser, skabe nedbør og sikre biodiversiteten.

Når investeringskapitalen nu har kastet sig over regnskoven, er det ikke for de blå øjne eller den grønne samvittigheds skyld. Det er med forventning om, at de økoservives, som regnskoven leverer, før eller siden bliver værdisat, og derfor kan omsættes til penge.

Så hvor træerne i dag skal fældes, før det klinger i kassen, vil de i fremtiden være mere værd stående, mener blandt andet den britiske investeringsbank Canopy Capital, der i denne uge bekendtgjorde, at den har købt rettighederne til 'miljømæssige services' fra en stor del af Iwokrama-regnskoven i det latinamerikanske land Guyana af de lokale myndigheder. For som direktør for investeringsgiganten Canopy Capital, Hylton Murray-Philipson, siger til den britiske avis The Independent: "Hvordan kan det være, at Googles tjenester anslås til at være milliarder værd, mens den gavn, vi har af regnskoven, ikke bliver værdisat?"

Miljøservices

Og det er ikke første gang, at eventyrkapitalen ser fremtid i at sikre verdens jomfruelige regnskove.

Indtil nu er markedet for 'miljøservices' på rent frivillig basis - en virksomhed kan f.eks. købe sig aflad og en grøn profil. Men flere af de store investorer satser nu på opkøb af uberørt regnskov med henblik på, at bevarelse før eller siden bliver del af CO2-kvotesystemet, så en forurenende virksomhed i Boston kan købe regnskov i Bolivia som kompensation.

En af dem er Merrill Lynch, som sidste år blev den første Wall Street-bank, der kastede sig over de nye indtjeningsmuligheder, da de investerede ni millioner dollar over fire år i et projekt, der skal redde 750.000 hektarer regnskov i Indonesiens Aceh-provins.

Tanken var, at de i fremtiden kunne videresælge CO2-kreditter - hvis det globale klimaregime altså ville tillade det, når den nuværende ordning udløber i 2012.

Også den Sidney-baserede investeringsbank New Forest aner profit i junglen. Og den stopper ikke ved skovens evne til at lagre drivhusgasser. I november sidste år etablerede New Forest et banksystem i Malaysia, hvor den sælger 'biodiversitets kreditter' til bl. a. træindustrien. Fæld et sted. Køb aflad ved at købe uberørt skov et andet sted, lyder konceptet.

Ikke-marked attraktivt

Det generer ikke Hylton Murray-Philipson, at markedet endnu ikke eksisterer - tværtimod.

Det er netop det manglende marked, der gør øko-services så tiltrækkende som investering.

"Markedet for disse økosystem-services eksisterer ikke, så derfor kan prisen jo ikke blive lavere," siger han og slutter: "Hele mit liv har jeg læst om, at regnskoven brænder, og at de oprindelige folk forsvinder. Den vigtigste ting, der har manglet, har været penge. Nu har vi en reel chance for forandring, så vi kan redde regnskoven. Vi vil bringe kapitalen ind i junglen."

Murray-Philipson erkender, at markedet for CO2-kreditter umiddelbart ligger først for, men det stopper ikke der.

"Hvis jeg var landmand i Brasiliens Mato Grosso eller borgmester i Atlanta, ville jeg være meget bekymret for afskovningen i Amazonas," siger Murray-Philipson med henvisning til studier fra Duke University, der fastslår en sammenhæng mellem skovrydning i Amazonas og falende regnmængder på det amerikanske kontinent.

"Markedet fokuserer på CO2, men jeg tror, at bevarelse af skovens funktion som regnmager bliver endnu større," siger Murray-Philipson.

Langsigtet

Philip Carlsson, der er råvareanalytiker hos Saxo Bank, mener, at ideen er interessant.

"Man putter jo en værdi på noget, der er så dyrbart som jorden, så man får en interesse i at bevare den og tjene penge på den lange bane, fremfor at bare hive penge ud af den her og nu."

Han mener, at det er et godt eksempel på pionerer i en tid, hvor alle investorer kigger efter det næste boom-marked.

"Tidligere blev rent vand jo ikke betragtet som en værdifuld vare, men i dag er der børsnotede fonde, der handler med vand. Sådan kunne man forestille sig, at det vil komme til at gå med en række nye ressourcer," vurderer Philip Carlsson.

Han ser fordele i øko-services som investeringsobjekt: "Modsat f.eks. landbrugsprodukter, hvor prisen går op og ned, vil fremtiden kun få mere brug for regnskoven, så det vil være en langsomt, men støt stigende i værdi," siger Philip Carlsson, der dog understreger, at det på nuværende tidspunkt er en endda magt usikker investering.

"Der er nu stor fokus på global opvarmning i investeringskredse, så det er da oplagt at tage det et skridt videre. Men om bevarelse af regnskov faktisk vil generere afkast som investering er meget vanskeligt at spå om," siger Philip Carlsson

Hos en af Danmarks helt store investorer, pensionskassen ATP, er man ikke umiddelbart indstillet på at følge i pionerernes fodspor.

Men vicedirektør Henrik Gade Jepsen er ikke overrasket over, at andre gør det.

"Når en ressource er knap, får den en pris på et tidspunkt. De her har været hurtige til at spotte, at regnskoven som binder af kuldioxid bliver knap og eftertragtet i fremtiden," siger Henrik Gade Jepsen.

Han mener dog også, at investeringsbankerne bruger det til at brande sig selv.

"Man vil jo gerne fremstå som fremsynet," siger Henrik Gade Jepsen, der fortæller, at pensionskassen også investerer i skov. "Noget er til fældning, men det behøver jo ikke at være en modsætning. Gamle og store træer er mere værd, og de er jo klimaregulerende i den tid, de står," siger han.

Absurd

Tarjei Haaland, klimamedarbejder i miljøorganisationen Greenpeace, mener som udgangspunkt, at det er fint, at investeringsbankerne har kastet sig over regnskoven.

"Hvis der var risiko for, at de blev fældet om to år, er det jo udmærket, at de i stedet kan sikres i 10 år - at de så tjener penge på det, kan jeg godt leve med," siger Tarjei Haaland.

Han er dog bekymret for, hvad der kan ske, hvis verdens regnskove var ejet af privatkapitalen.

"Hvad sker der, hvis de finder ud af, at de ikke kan tjene de penge, de regnede med. Har vi så en garanti for, at de ikke sælger den til trævirksomhederne," spørger Tarjei Haaland

Han mener desuden, at 'den grønne kapitalisme' er bekymrende i et større perspektiv.

"Det er jo helt absurd, at vi åbenbart skal tjene penge, før vi vil gøre noget for at sikre vores overlevelse," siger Tarjei Haaland.

John Nordbo, klimamedarbejder hos Verdensnaturfonden, WWF, er bekymret over den omsiggribende markedsfiksering i klimapolitikken.

"Hvis det faktisk skal batte, må de rige lande gøre hovedparten hjemme i stedet for at købe sig til det i u-landene. Der er ingen lette løsninger, og vi må lægge en begrænsning på, hvor meget vi udleder herhjemme."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Det er jo helt absurd, at vi åbenbart skal tjene penge, før vi vil gøre noget for at sikre vores overlevelse," siger Tarjei Haaland.

Det er ikke absurd. Det er sygt.