Læsetid: 3 min.

Regeringens kvalitetsgruppe: Reformen skuffer

Der blev tænkt stort, men resultatet af arbejdet med kvalitetsreformen skuffer flere af regeringens håndplukkede folk. Andre fra kvalitetsgruppen opfordrer til tålmodighed
Indland
7. marts 2008

"En slem skuffelse." Sådan betegner FTF-formand Bente Sorgenfrey resultatet af den tid, hun sammen med regeringens øvrige håndplukkede folk i den såkaldte 'kvalitetsgruppe' har lagt i arbejdet med kvalitetsreformen. Reformen blev af statsminister Anders Fogh Rasmussen lanceret som 'det 21. århundredes velfærdsmodel', men på finansloven er reformen groft sagt endt med et sundt måltid mad til børn i daginstitutioner, færre forskellige hjemmehjælpere hos de ældre og faste kontaktpersoner til sygehuspatienter. Og det vækker utilfredshed blandt en række af kvalitetsgruppens folk. Bente Sorgenfrey kalder det en 'amputeret reform uden de fornødne forbedringer'.

"Det store folkelige projekt, som Anders Fogh Rasmussen satte sig i spidsen for med gruppen og de mange møder, er forsvundet ud i tågerne," siger hun.

Også BUPL-formand Henning Pedersen mener, at resultatet er 'meget, meget langt fra de intentioner, der lå i regeringens udspil'.

"Der kom 180 forslag, men nu er vi endt med små dryp inden for bestemte områder," siger han og tilføjer:

"Det her kommer ikke til at ændre hverdagen væsentligt for hverken børn eller pædagoger."

Ikke stort og forkromet

Ifølge professor ved DPU, Niels Egelund blev der tænkt store tanker - men:

"Den helt store forkromede løsning blev det ikke," siger han og peger på, at økonomiske omstændigheder har krævet tilbageholdenhed:

"Jeg savner hele det løft af den offentlige sektor, der var lagt op til. Men set med økonomiske briller er det her det realistiske," siger Niels Egelund.

Han peger desuden på, at en række udvalg nu arbejder med den omfattende afbureaukratiseringsøvelse:

"Den del har vi til gode," siger Niels Egelund.

Også hans kvalitetsgruppekollega, professor Jørgen Goul Andersen fra AAU forventer, at man vil se resultater over en årrække.

"Man har taget hul på en proces, men den kritiske faktor er, hvor meget politisk bevågenhed, der vil være fremover," siger han.

Jørgen Goul Andersen forventer, at mange initiativer vil blive fulgt op over tid, men han erkender, at kvalitetsreformen aldrig blev en folkelig succes.

"På den måde levede reformen ikke op til sine hensigter," siger Jørgen Goul Andersen.

18.000 i kvalitetsgruppe

DI's administrerende direktør, Hans Skov Christensen, peger på behovet for at effektivisere for at sikre arbejdskraft.

Han roser de tre mia. til teknologiske investeringer samt målene om at nedbringe sygefraværet, fastholde seniorer og rekruttere indvandrere.

"Men trods de positive intentioner så løser de nuværende forslag desværre ikke alle de udfordringer, vi akut har. Det danske kvalitetsniveau i år 2018 afhænger af, at vi i 2008 tager opgaven alvorligt. Derfor må vi i gang med et øget offentligt-privat samarbejde og øget brugerbetaling," siger direktøren.

Svend Askær, administrerende direktør i Ledernes Hovedorganisation vil endnu ikke lade reformen hverken dumpe eller bestå:

"Jeg har noteret, at man er begyndt at tale om lederskab i den offentlige sektor, og det er meget positivt. Men de næste tre års tid vil vise, om man kan realisere de mange pæne ord," siger han.

Samme melding kommer fra Erik Rasmussen, chefredaktør på Mandag Morgen. Han kalder arbejdet med kvalitetsreformen 'spændende og nytænkende' og påpeger, at initiativet har sat gang i processer i kommuner og regioner, som nu skal følge op:

"Den rigtige kvalitetsgruppe er de 18.000 ledere ude i felten. Det er der, forståelsen skal forplante sig," siger Erik Rasmussen.

God investeringsplan

Lægeforeningens formand Jens Winther Jensen peger på, at der ligger en god investeringsplan, som er gået fri af de øvrige besparelser på finansloven.

"Der er gode takter i det, selv om der er et lang sejt træk endnu," siger han.

Formand for Kommunaldirektørforeningen, Jens Christian Birch, påpeger, at kommunerne er optagede af, at regeringens løfter er fuldt finansierede, og at der bliver mindre og ikke mere bureaukrati.

"Foreløbig ser det ud til, at der er lagt meget vægt på konkrete velfærdsforbedringer og mindre på langsigtet kvalitetsudvikling," siger han.

Ifølge finansordfører Peter Christensen (V) bliver kommunerne kompenseret, og han kalder reformen 'meget ambitiøs':

"Den vil gavne både brugere og ansatte i den offentlige sektor," siger ordføreren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her