"Der har længe været et tabu omrking kønskvotering i den danske offentlighed, også selvom vores nabolande har haft kønskvotering på dagsordenen," siger Karen Sjørup, der er køns- og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet i kølvandet på S-formand Helle Thorning-Schmidts udmelding i Information lørdag.
Også direktør i Kvinfo, Elisabeth Møller Jensen hilser debatten velkommen, efter at hun har været fortaler for en kvotering i 'rigtig mange år'.
"Der har været nogle år, hvor det var fuldstændig umuligt at fremføre forslag om kønskvotering," siger Elisabeth Møller Jensen.
Ifølge Karen Sjørup kunne Socialdemokraterne ikke være kommet med forslaget om tvungen kønskvotering i danske virksomhedsbestyrelser, uden de danske kvinders opbakning.
Og den kom i sidste uge, da Ugebrevet A4 kunne offentliggøre en undersøgelse, der viste, at 60 procent af de danske kvinder ønskede den norske model.
I Norge har bestyrelserne rykket sig under trusler om at blive tvangsopløst af regeringen, hvis de ikke har 40 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer inden den 23. marts i år. Indtil videre lever 39 procent af virksomhederne op til kravet.
Dansk paradoks
Ifølge Karen Sjørup har der hersket et paradoks i den danske debat, der har bremset diskussionen om kønskvotering.
"Der er det problem, at vi har en overbevisning om at vi lever i en meritokratisk kultur, hvor man bliver ansat på sine kvalifikationer, men faktum er, at kvinderne bliver overhalet af mænd, der ikke har ligeså megen uddannelse, som de selv har," siger Karen Sjørup, der understreger, at det også er kvinderne, der sætter sig imod:
"Hver gang debatten om kønskvotering har været oppe, er der nogle kvinder, der råber 'nej'. For eksempel dengang man ville indføre kvoter på professorater på universiteterne, der var en række kvindelige professorer imod kvotering, fordi de ikke ville åbne for, at der kunne sættes spørgsmålstegn ved deres kvalifikationer," siger Karen Sjørup.
Misforståelse
Men det argument afviser Inger Thorun Hjelmervik, der som formand for bestyrelsen i Foreningen af Kvindelige Akademikere, taler på de kvindelige universitetsansattes vegne.
Hun mener, det er en misforståelse, at kønskvotering resulterer i, at der ansættes ukvalificerede kvinder.
"Der er mange, der glemmer, at kønskvotering netop resulterer i, at man ansætter den kvinde, der er lige så dygtig, som den mandlige kandidat. Den kvindelige talentmasse er jo stor nok og hvis man ikke forfordeler kvinderne, er det jo mændene, der får positiv særbehandling," siger Inger Thorun Hjelmervik, der var skeptisk overfor kønskvotering indtil for et par år siden, da hun indså, at det går alt for langsomt med ligestillingen i Danmark. Selvom debatten om kønskvotering nu kører, mener Karen Sjørup ikke, at det gælder alle områder.
"Jeg tror ikke, at denne uges diskussion af kvoter i bestyrelserne, dermed åbner op for, at vi for eksempel kan tale om kvoter i partiernes opstillingslister til et valg," siger Karen Sjørup, der understreger, at bestyrelser er særlige ved, at man ikke søger en sådan stilling, men skal indstilles af virksomhedsledelsen, som for det meste består af mænd.
"Og derfor er bestyrelserne så lukkede," siger hun.
Ifølge en undersøgelse fra Copenhagen Business School var der 11,3 procent kvinder i de danske virksomhedsbestyrelser i 2005. Hverken regeringen eller Dansk Folkeparti går ind for kønskvotering.
FLEST ARBEJDSLØSE MÆND!
FLEST KVINDER ANSAT I OFFENTLIGE STILLINGER!
KØNSKVOTERING OGSÅ, NÅR DET FORBEDRE MÆNDS VILKÅR!
Alle offentlige arbejdspladser skal kønskvoteres!
1. Alle offentlige arbejdspladser skal have kønskvotering.
2. Man skal ansætte det køn, ud af lige kvalificerede ansøgere, som er mindst repræsenteret på arbejdspladsen.
3. Man skal tiltrække det køn, via incitamenter, der er mindst af på uddannelsespladser / arbejdspladser.
Incitament kan være meget, arbejdsmiljø goder m.m. Men, noget alle kan forstå er penge, derfor:
Højere løn til det køn, der er repræsenteret mindst, en løn der falder i takt med, at større ligevægt i køn, opnås, til ligeløn,når der er 50% af hvert.
Højere su til det køn der er mindst af på uddannelsen, selvfølgelig stigende eller dalende i takt med, at der opnås ligestilling, jævnfør ovenstående.
Man kan ikke kræve kønskvotering i ligestillingens navn, når det er til kvinders gavn og afvise kønskvotering i ligestillingens navn, når det er til mænds gavn.
Ellers er det Apartheid!