Nyhed
Læsetid: 3 min.

S-udspil er vokset ud af græsrødderne

Mette Frederiksens teser er opstået blandt græsrødderne og dernæst blåstemplet af ledelsen. Useriøst arbejde, lyder det fra Claus Hjort Frederiksen, mens ekspert peger på, at mere lokalt initiativ er Socialdemokraternes bedste vej ud af krisen
Den socialdemokratiske ledelse har hårdt brug, at partiets græsrødder kommer endnu mere på banen, hvis de dårlige meningsmålinger skal vendes, mener politisk iagttager.

Den socialdemokratiske ledelse har hårdt brug, at partiets græsrødder kommer endnu mere på banen, hvis de dårlige meningsmålinger skal vendes, mener politisk iagttager.

Indland
1. april 2008

Lanceringen af teser som 'det enkeltes menneskes frihed står over alt andet', 'pligter er vigtigere end rettigheder' og 'velfærdsstaten er ikke et mål i sig selv' fra Socialdemokraternes Mette Frederiksen, er ikke led i en overordnet socialdemokratisk strategi for at generobre den politiske dagsorden.

Initiativet kommer nedefra, men er blevet blåstemplet af partiets ledelse, der hungrer efter at komme ud af den aktuelle krise.

Det viser samtaler med en række centrale personer i og omkring partiet.

Det er folkene bag det uafhængige, men S-tilknyttede, tidsskrift 'Vision', der står bag initiativet.

"Når de liberale har deres teser, ville vi se, om vi ikke kunne få det samme på vores fløj. Vi nåede så frem til, at en af dem, som vi tror kan formulere dette, er Mette Frederiksen, som vi tog kontakt til. Hun indvilligede i at skrive teserne.

Vi har så haft en dialog omkring det i mange måneder," siger Jens Jonatan Steen, redaktør på Vision.

Modtaget med kyshånd

Det forløb bekræftes af Mette Frederiksen:

"Når jeg har sagt ja til folkene fra Vision, var det fordi jeg synes det er rigtigt godt, at nogen i vores organisation gerne vil fremme sådan en debat. Men som medlem af Socialdemokraternes ledelse har jeg selvfølgeligt sørget for at vende udspillet med resten af ledelsen, før vi gik ud med det," siger Mette Frederiksen.

Ifølge en kilde med et indgående kendskab til Socialdemokraterne, har partitoppen - delvist af nød - modtaget det nye udspil med kyshånd.

"Jeg tror, at ledelsen er glad for hvad som helst, der kan afspore Jeppe Kofod-debatten. Og så kan Mette Frederiksen også bliver ledelsens repræsentant i at tage luften ud af Den Røde Skole og få skuden vendt i forhold til vælgere, der siver til SF," lyder det fra kilden.

Venstres chefideolog, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, er langt fra imponeret over S-udspillet:

"Det virker som de har sagt: Vi er i krise, lad os diskutere noget, som vi kan udvikle hen af vejen. Men det er sikkert godt for Socialdemokraterne, at de har fået en disposition for, hvad de skal arbejde med i den kommende tid," siger han.

Utålmodigt bagland

Claus Hjort Frederiksen har heller ingen fidus til den græsrodsmetode, der ligger bag udspillet.

"Tilblivelsen virker meget aparte, for hvordan politiske partier normalt arbejder.

Normalt fremlægger ledelsen et forslag, som så bliver bearbejdet. Man starter ikke med at sige: Hvad synes I selv. Det betragter jeg ikke som et seriøst politisk arbejde," siger Claus Hjort Frederiksen.

Lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, ser denne reaktion, som udtryk for den topstyrede kultur, der er hos Venstre.

"Men det er da et klart dilemma for ethvert parti, hvor stærkt det skal styres oppefra, og hvor meget det skal gives fri nedefra. Socialdemokraterne har en tradition for aktive græsrødder og en kultur, hvor man skal sætte sig ned og evaluere sig selv. Men mediedagsordenen kræver at man skal kunne reagere centralt og hurtigt. Det er et virkeligt dilemma," siger han.

I partiets nuværende situation med elendige meningsmålinger, mener Kasper Møller Hansen dog, at der er brug for at lade græsrødderne komme endnu mere til orde:

"Problemet er, at baglandet ikke kan vente på, at ledelsen reagerer. Så pt. er løsningen ikke at styrke ledelsen, men at gøre det modsatte: Give los og lade lokalafdelinger og græsrødder debattere på kryds og tværs," siger Kasper Møller Hansen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Altså: Kun diktater ovenfra er "seriøst politisk arbejde", iflg. Claus Hjort.

Velbekomme.

Ja Claus Hjort er den fødte bureaukrat, så det med græsrødder er nok ikke lige ham. Han vil hellere sidde og opfinde meningsløse regler og kontrollere at kontrollen af kontrolle af......er ok!

Mette Frederiksen er forøvrigt bare for sej.

Det er et dybt bekymrende demokratisyn, Claus Hjort Frederiksen lægger for dagen: ikke alene er der tale om, at politikken dikteres fra ledelsen, men han er altså modstander af, at den danske befolkning aktivt deltager i politisk udviklingsarbejde, hvilket er selve forudsætningen for, at man kan tale om et demokrati, ligesom det er argumentet for at samle sig i partier fremfor at holde fast ved grundlovens udtrykkelige valg af personer som repræsentanter.
Det er tydeligt, at han har ret, når han påpeger værdifællesskab med dansk folkeparti, der jo om muligt er endnu mere topstyret.
Imidlertid hænger det nok sammen med, at Venstres vælgere er nogle, der slet ikke interesserer for politk, men blot økonomi - og som tror på, at markedet er sådan en selvkørende evighedsmaskine, hvilket er en næsten ligeså metafysisk forestilling som marxisme-leninisme.

Nogen der kan bekræfte om socialdemokraten Mogens Jensen er konverteret til Fredens Religion™

Når forbudspartiet Socialdemokraterne bruger ordet frihed, så bliver det ufrivilligt komisk.

Heinrich R. Jørgensen

PeterH,

Jeg er helt enig i dine betragtninger vedr. Claus Hjort Frederiksen.

Men der er sikkert mange i partiet Venstre, der synes af frisind, frihandel og minimalstat er vigtige og rigtige principper. De bliver dog trådt under fode af bl.a. Claus Hjort Frederiksens topstyring, spin og magt-omklamring.

Af de ti teser kan jeg kun tilslutte mig to, nr. 1 og 7. At pligter skulle være vigtigere end rettigheder er bullshit. Mine rettigheder er tilstrækkeligt beskåret af visitationszoner, antirygerlove, promillegrænser, kameraovervågning, telefonaflytning og gebyrer på dit og dat.

Lasse Schmidt

C. Nielsen.

Hvor har du været de sidste mange år? DK er da netop blevet et kontrol- og forbuds-samfund ud over alle grænser med Danmarks "liberale" parti Venstre ved roret ... Hvilket i øvrigt også afspejles meget godt af Vs kommentar til teserne.

Det tragiske er, at det er lykkedes V at bilde befolkningen ind, at S står for åbne grænser og skattelettelser - især taget i betragtning, at det var V, der fik åbnet grænserne, og at langt de fleste skattestigninger inden for de sidste 100 år er effektueret af højrefløjsregeringer.

Det er jo nemt at være V, når befolkningen ikke gider sætte sig ind i sagerne. Men som det så tydeligt udtrykkes af Claus Hjort, så er det jo heller ikke det, at Venstre forbinder med folkestyre.

Lasse Schmidt.

Jeg har været kørt ud på et sidespor, da jeg er ryger og kan forvente yderligere straf og hetz fra socialdemokraterne, der synes at have frygtelig travlt med at gennere så mange af deres vælgere som mulig.
Med socialdemokratisk rygepolitik i minde vil jeg gerne komme med et bud på hvordan man kan fortsætte den succesfulde nedtur.

Man kunne i god socialdemokratisk ånd ændre alle fødevarebutikker til apotek-lignende forretninger, hvor kunderne, efter konsultation med Kræftens Bekæmpelse, stiller med en recept på hvilke fødevarer Kræftens Bekæmpelse finder passer bedst til borgeren. Ved samme lejlighed kunne man så afskaffe betegnelsen borger, der nok for socialdemokraterne smager lidt for frit, til klienter, så ved borgeren også bedre hvordan han anskues.

Med det forslag kunne man eventuelt slippe for de overvægtiges stemmer, ja man kan måske endda starte en lille hetz på dem.

Lasse Schmidt

C. Nielsen

Eller måske er de interesserede i at beskytte så mange af deres vælgere som muligt?

C Nielsen, hvordan får du egentlig rygepolitikken til at blive socialdemokratisk? Så vidt jeg ved, er den vedtaget af alle partier minus Enhedslisten og de Radikale - sidstnævnte fordi den ikke var stram nok.

C. Nielsen, det er grangiveligt ikke den nuværende form for forbudslovgivning, der lægges op til i med spørgsmålet om pligter. Pligterne synes først og fremmest at være borgerdeltagelse, noget, som vi var godt på vej med, men som blev bremset af især den siddende regering (og ærlig talt også Nyrups krypto-liberale 90erstil).
Derudover er budskabet vist nok det næsten-liberale, at folk, der kan selv, må indstille sig på at modtage mindre fra det offentlige, så ressourcerne kan blive brugt på dem, der ikke kan selv.

Nis Jørgensen

Der er umiddelbart to af teserne der springer mig i øjnene. Den ene fordi jeg er grundlæggende uenig i den. Den anden fordi den er direkte i modstride med Socialdemokraternes politik på en række områder.

Det sidste først: Tesen "det enkelte menneskes frihed står over alt andet" er meget bastant formuleret. Selv de mest forbenede libertarianere plejer
at tilføje "så længe udfoldelsen af denne frihed ikke begrænser andres frihed" eller lignende.

Man må gå ud fra at Socialdemokraterne stadig vil sætte beskyttelsen af andre menneskers frihed og hensynet til almenvellet over hensynet til den enkeltes frihed i en række tilfælde - værnepligten falder mig ind som et godt eksempel på det sidste

Det er dog ikke det der er tale om i de to eksempler jeg vil bringe op her: 24-årsreglen og forbuddet imod sexkøb. I begge tilfælde er der tale om at begrænse friheden for alle - for at beskytte svage individer mod sig selv, mod muligheden for at træffe de forkerte valg.

I tilfældet med 24-årsreglen kan man selvfølgelig mistænke S for i virkeligheden "bare" at ville begrænse udenlandske ægtefællers frihed til at slå sig ned her i landet - men partiets officielle begrundelse er at man vil beskytte særligt unge nydanske kvinder mod at lade sig tvinge ind i ægteskaber.

Tilfældet med sexkøb er endnu grellere. Vi har 2 parter som frivilligt ønsker at indgå en handel. Det vil S (med samt det meste af resten af oppositionen) forbyde for at undgå at svage individer lader sig friste til at indgå i lignende transaktioner.

Er disse to ting stadig Socialdemokraternes politik? Er de Mette Frederiksens? Hvis de er, hvad betyder første tese så i virkeligheden?

Den anden tese der springer i øjnene er nummer 5, "der skal tjenes flere penge i Danmark". Jeg har ikke noget ønske om at tjene flere penge. Hvis et flertal af befolkningen er enig, hvorfor skal vi så partout arbejde for at få hjulene til at snurre hurtigere? Hvor blev friheden af? Og hvad gør vi hvis vi indser at denne tese strider mod nummer 7 og 8?

Kort sagt: Interessante teser, langt interessantere end Søren Pinds - men hvis ikke der kommer konkretiseringer af hvad de betyder i forhold til praktisk politik, og hvordan de skal afvejes mod hnanden, bliver de uinteressante igen.

Heinrich R. Jørgensen

Som Nis Jørgensen nævner, så er deres aktuelle politik mht. 24-årsreglen og forbuddet imod sexkøb er modstrid med de nye teser. Er Socialdemokratiet villig til at ændre på deres nuværende politik?

Det bliver spændende at se, om Socialdemokratiet kan få sat noget mere kød på de ti teser. Det er for ærgerligt, hvis det bliver en politisk fuser.

Ny Alliance havde også mange gode vinkler på en politisk retning, og det blev kørt ud i sandet, primært af dem selv.

Jeppe Brogård

Tese 1: Det enkelte menneskes frihed står over alt andet.

Hvordan, Heinrich R, kan et forbud mod sexkøb være i modstrid hermed? Når man fokuserer på de angivelige tilfælde, hvor luddere er lykkelige entreprenører, så ser man samtidig bort fra, at andre ikke gør det i et liberalistisk paradis, men i slaveri.

Hvis der nu bare var fri sex, ville det jo ikke være nødvendigt at købe det. Og hvis der ikke er penge imellem, er der jo kun den rene og uomtvistelige frivillighed.

24-årsreglen er klart en panikløsning på et problem, som truer med at begrænse friheden blandt individernes i samfundet som helhed. En politik, der ikke som den aktuelle fokuserer på straf, ville naturligvis komme op med en mere universel løsning, hvis den ellers tillod sig at definere problemet.

Men en indvandring, som giver anledning til myter, er et samfundsproblem. Alene myterne antaster friheden og må bekæmpes. Socialdemokraternes knæfald for straffemetodiken er forhåbentlig kun midlertidig. De vil kunne finde andre løsninger ud fra tese 1.

Jeppe Brogård

I øvrigt er det ved at være kedeligt at se de samme analyser om krise og hårdt pres omkring politiske partier. Det er efterhånden hørt før.

Kan man få lov at høre, hvad der rører sig i partierne? Sådan udviklingsorienteret løbende og ikke kun, når enkelte medlemmer står frem med et synspunkt? Det ville være noget nyt.

Heinrich R. Jørgensen

Jeppe Brogård,

bare lige for at få et par facts på bordet...

Jeg synes faktisk, at Mette Frederiksens teser er spændende, og lyder lovende. Jeg glæder mig til at se det konkretiseret, og håber virkelig ikke det løbet ud i sandet for dem. Og dette mener jeg på trods af, at jeg bestemt ikke er en af Socialdemokratiets kernevælgere.

Hvis S skal have en troværdig politik vedr. tese 1, bør det vil ikke længere ønske at forbyde sexkøb. Det er jo næppe alle professionsudøvere der er tvunget ud i slaveri?

Derimod vil tese 1 være en god anledning til at forbyde tvang og sexslaveri, da det vitterligt er et meget stort problem. Det er vist allerede forbudt, men der kan forhåbentlig gøres en del for at komme denne ekstreme form for kriminalitet til livs.

Dit "forslag" om at ødelægge sexindustriens vilkår, ved at sex skal være gratis, bliver nok lidt vanskeligt at få gennemført. Jeg tror afgjort, at megen kriminalitet kan undgås ved at tilbyde "statsnarko" til stærkt afhængige narkomaner, men jeg tror ikke konceptet vedr. "statssex" holder vand ;-)

24-års reglen er jeg principielt modstander af. En 18-års regel kan derimod forsvares, da dette svarer til myndighedsalderen. Jeg anerkender naturligvis, at nogle ægteskaber indgås under forskellige former for tvang, og det er naturligvis forkasteligt, uanset alder.

At 24-års reglen juridisk set er noget makværk, der sammenblander tre vidt forskellige størrelser, nemlig personers alder, nationalt tilhørsforhold og statsborgerskab, og på baggrund heraf kan forbyde ægteskab, er vel åbenbar. På trods af de halv eller helgode intentioner hvad angår tvangsægteskaber...

Jeg er ikke jurist, men jeg vil umiddelbart mene, at proportionalitetsprincipper, der bør gælder for al lovgivning, ikke er opfyldt vedr. 24-års reglen. Omfanget af uønskede og utilsigtede konsekvenser af loven, overstiger muligvis hvad der opnås af ønskede og tilsigtede konsekvenser, og i så fald burde loven aldrig være blevet introduceret?

Hvis S vil tage tese 1 alvorligt, kan de vel sige det som det er: Ægteskab skal indgås frivilligt. Basta! Hvordan ufrivillighed kan udgås, vha. jura eller administrative procedurer, har jeg ikke et godt bud på. Og det er der vist heller ikke andre der har, siden vi skal trækkes med 24-års reglen...

Jeg er enig i, at S må og skal finde andre løsninger, der ikke er diskriminerende. Og jeg er enig i, at det kan ske med udgangspunkt i tese 1.

Heinrich R. Jørgensen

Der skulle have stået:

"Hvis S skal have en troværdig politik vedr. tese 1, bør de vel ikke ..."

Socialdemokratiet er blevet smalsporet, derfor mindskes partiet.

Det kan i det store og hele være helt og aldeles ligegyldig hvem der repræsenterer socialdemokratiet, hvis partiets politik kun appelerer til en smal skare af vælgerne.
Socialdemokratiet har, fra at være et bredt favnende parti, igennem sin transformation til politisk korrekt og nypuritansk, udviklet sig til et smalt parti på linie med Det Radikale Venstre, der er mere ekskluderende end inkluderende.
Tidligere kunne socialdemokratiet indeholde både en smed, en arbejdsmand, en bogholder, en akademiker, ja sågar en direktør. I dag synes socialdemokratisk retorik og politik kun at give plads for Erasmus Montanuske akademikere, helst af hunkøn og naturligvis unge.
Man har skiftet varetagelsen af sine vælgers ønsker og tarv ud med varetagelsen af diverse politisk korrekte interesseorganisationers tarv.
Fra selv at være politisk definerende, afbalanceret i forhold til hele deres vælgerskares bredde, har socialdemokratiet degraderet sig selv til at være paraplyorganisation for en række mere eller mindre rabiate interesseorganisationer, der så kommer til at definere deres politik og dermed vælgere.