Note
Læsetid: 1 min.

Særlig licens for studerende

Indland
3. marts 2008

En omlægning af licensmidlerne til Danmarks Radio bør ifølge Danske Studerendes Fællesråd (DSF) bruges på en indførsel af en særlig studielicens. Omlægningen af licensen går ud på, at alle husstande og erhvervsvirksomheder i fremtiden automatisk skal betale licens, medmindre de selv fravælger sig og på tro og love erklærer, at de ikke har apparater, der kan tage radio og tv. I dag betaler de studerende fuld medielicens, selv om de studerende er en af de befolkningsgrupper i Danmark med det laveste rådighedsbeløb.

De studerende er samtidig en af de få befolkningsgrupper, som i henhold til dansk lovgivning kan tvinges til digital kommunikation med en offentlig forvaltning, påpeger levevilkårsordfører i DSF Pernille Miller. I universitetslovens paragraf 8a giver videnskabsministeren nemlig mulighed for at påtvinge universiteterne digital forvaltning.

"Det er ikke rimeligt, at de studerende skal betale fuld medielicens, når det de facto er et krav fra politisk side, at de studerende har internet og computer. Studerende bør ligesom pensionerne få rabat," siger Pernille Miller.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her