Læsetid: 5 min.

Socialdemokraterne står ved universitetsloven

Universitetsloven er fin, og Socialdemokraterne fortryder ikke loven, fortæller forskningsordfører Kirsten Brosbøl, som dog er enig i en del af den voldsomme kritik, loven har været udsat for
Kirsten Brosbøl, Socialdemokraternes forskningspolitiske ordfører, medgiver, at der kan være problemer med forskningsfriheden på universiteterne. Ydermere forstår hun godt en del af kritikken af universitetsloven.

Kirsten Brosbøl, Socialdemokraternes forskningspolitiske ordfører, medgiver, at der kan være problemer med forskningsfriheden på universiteterne. Ydermere forstår hun godt en del af kritikken af universitetsloven.

Thomas Fredberg

17. marts 2008

Topstyring, øget bureaukrati, indskrænkelse af frihed og dårligt arbejdsmiljø. Det er nogle af de problemer, som universitetsloven fra 2003 ifølge en lang række kritikere har medført. Loven blev vedtaget i et forlig mellem regeringen og Socialdemokraterne, og flere i universitetsmiljøet er på det seneste begyndt at spørge, hvorfor Socialdemokraterne fortsat bakker op om loven. Senest tre forskere fra Københavns Universitet, der i en kronik i Berlingske Tidende tildeler socialdemokraterne 'et tung medansvar' for problemerne.

Stærkere ledelser

Forskningspolitisk ordfører for Socialdemokraterne, Kirsten Brosbøl, fortryder dog ikke, at hendes parti gik med i aftalen:

"Det var med fuldt åbne øjne, at vi gik med i processen. Det var vores egen idé at lave en ledelsesreform. Vi ville have mere selvstyre og en mindre central styring af universiteterne."

- Er det lykkedes?

"Nej, og det er vores hovedkritik af ministeren, nemlig at han ikke i tilstrækkeligt omfang har givet de nye bestyrelser frihed til at lede, som de selv vil. Det er en af de ting, vi mener, skal laves om, når loven skal evalueres i 2009. For det fungerer ikke, sådan som det er nu."

- Hvad er det gode så?

"Det gode er, at man har fået stærkere ledelser. Dem jeg taler med, siger, de ikke vil tilbage til sådan, som det var før. Når man skulle træffe hurtige beslutninger om økonomi osv. kunne den gamle struktur være svær. Den nye struktur giver mulighed for, at man kan handle hurtigt. Både når der skal tages populære og vanskelige beslutninger," siger Kirsten Brosbøl.

Demokrati

Dermed berører hun et af de emner, der i den seneste tid har ført til konfrontationer mellem ansatte og ledelse på RUC og Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. Her har ledelserne netop taget hurtige beslutninger, som mange af medarbejderne er uenige i. Den konkrete kritik vil Kirsten Brosbøl ikke gå ind i, men hun understreger, at i de tilfælde, hvor der er problemer med ledelsen, "er det jo bestyrelserne, der ansætter og afskediger rektor."

- Mange savner, at man selv kan vælge sine ledere, og er trætte af den topstyring, der er kommet. Hvad siger I til den kritik?

"Vi står ved, at det er fornuftigt at have ansatte ledere og ikke valgte ledere. Men den med, at demokratiet er blevet forringet, kan man også vende om og sige, at demokratiet i forhold til samfundet er blevet bedre, fordi der er kommet mere åbenhed i den måde, som universitetet fungerer på. Det var en del af universitetsloven, at der skulle være mere samspil mellem universiteterne og samfundet omkring."

Bureaukrati

- Mange forskere er tætte af bureaukratiet, som reformen har medført. Hvad skal der gøres ved det?

"Det bekymrer mig, at der er mange, der siger, at de bruger for meget tid på bureaukratiske procedurer. Der skal vi også undersøge - er det på grund af universitetsloven, at folk oplever det sådan. Det er et generelt mål for Socialdemokraterne at reducere bureaukrati i det offentlige. Men det er også noget som ledelserne på universiteterne har ansvaret for."

- Men hvad kan man konkret gøre?

"Jeg har ikke undersøgt til bunds, hvad der er problemet. Men jeg tror, at en stor del af problemet er indrapporteringer, og det er klart, at det også er noget af det, vi skal kigge på. Måske er der også en ekstra tendens til at nu, hvor reformen er ny, så har man ekstra behov for få rapporter om, hvad der sker."

- Men burde I ikke bare stole på, at universiteterne selv kan finde ud af, hvad der er godt?

"Jo, og det er præcis vores hovedanke. Og der lever ministeren ikke op til lovens ord. Når man laver selveje og egen bestyrelse, så skal ministeren også trække sig tilbage - det fremgår også eksplicit af lovteksten. Der er eksempler på, at ministeren er går ind og kontrollerer og bestemmer for meget. For eksempel i sager om løn og i sagen om gruppeeksamen. Det skal han lade universiteterne selv bestemme - det mener vi, at universiteterne selv kan finde ud af."

Forskningsfrihed

Kirsten Brosbøl medgiver også, at der kan være problemer med forskningsfriheden på universiteterne:

"Den kritik, der bliver rejst fra de ansatte, om, at deres indflydelse på eget arbejde er blevet mindre, er også noget, vi lytter til. Det skal vi også tage op i forbindelse med evalueringen næste år."

- Men er det ikke logisk, at de har fået mindre indflydelse, når I har indsat en ledelse, der kan tage beslutninger hen over hovedet på dem?

"Jo, og det har vi gjort med åbne øjne. Men det skal ikke betyde, at de ansatte ikke har forskningsfrihed. De skal have mulighed for at udføre den forskning, de er ansat til og på en måde, som de selv mener, er den rigtige. Forskningsfriheden er central - derfor er det alvorligt, når nogle retter kritik om, at den er blevet reduceret. Der må vi så kigge på, om det er på grund af strukturændringerne, at mange af de ansatte føler, at deres forskningsfrihed er truet."

- Man skal nu til at konkurrere om basismidlerne. Hvorfor er det en god idé?

"I stedet for at man bare fordeler midlerne mere eller mindre tilfældigt på baggrund af noget historisk, så synes vi, det er fornuftigt at lave nogle kriterier, som man kan fordele midlerne retfærdigt efter."

- Basismidlerne skal blandt andet fordeles efter hvor mange artikler, man har lavet i hvilke tidsskrifter. Hvordan hænger det sammen med jeres målsætning om mindre bureaukrati?

"Den måde, man fordeler pengene på, er ikke drøftet politisk endnu, og vi vil sikre, at vi ikke laver et så kompliceret system, at man skal bruge alle sine kræfter på at sidde og tælle. Jeg har bedt om et møde, hvor vi kan få en politisk drøftelse af kriterierne, inden ministeren har fået det klappet af med universiteterne. Det er jo netop derfor, det er så vigtigt, at Socialdemokraterne er i forligskredsen på universitetsområdet. Fordi vi så har mulighed for at påvirke den proces."

- Men hvis Socialdemokraterne ikke var med i universitetsforliget, så var der jo slet ikke noget forlig?

"Jamen, vi står ved, at vi er i forliget. Men i forhold til at kunne påvirke i sådan nogle sager som den her, der er det vigtig, at vi er der."

- Hvorfor skal universitetsloven først evalueres i 2009?

"Jeg ved ikke, hvorfor det først bliver i 2009. Det skulle måske have været i 2008, men det tager jeg ikke så tungt. Det vigtige er, at vi får evalueret og indført de nødvendige ændringer."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der sjakres med vores samfund, vores frihed og vores demokrati, og desværre går Socialdemokraterne foran i nivelleringen af værdierne, som vestens frihed og styrke bygger på.
Der er ikke noget ved et universitet, der er underlagt regler og systemer, som forhindrer fri, ustyret og selvstændig forskning. Så kan man ligeså godt dreje nøglen om - men så er det også sket med det Danmark, vi kender.
Det går jo også ud over de børn fra ikke-akademiske familier (som jeg selv), der endelig får chancen, men spises af med en ringere, mindre fri og mindre frigørende uddannelse.

Per Erik Rønne

Selv under enevælden afskaffedes Den akademiske Republik ikke, og i Tyskland er den endda grundlovssikret.

Men under SR-regeringen foreslog undervisningsminister Margrethe Vestager den altså afskaffet, og erstattet af Den oplyste Enevælde. Da De Radikale ved vedtagelsen var kommet i opposition valgte man dog populistisk at holde sig uden for, sammen med DF, SF og Enhedslisten, men man bør altså huske ophavskvinden ...

Man har så på Århus Universitets humanistiske fakultet [Nyborg-sagen] og senest Danmarks Tekniske Universitet kunnet se, at Enevælde ikke behøver at være Oplyst. Men i det mindste brænder man ikke længere videnskabsfolk med kætterske opfattelser, som det i 1600 skete for Giordano Bruno.

Når Kirsten Brosbøl ikke finder, at demokratiet er forringet ved at udpege lederne til universitetet, vil Kirsten Brosbøl så også forslå, at folketingsmedlemmerne skal udpeges og skulle det så være af den gruppe som vælgerne havde valgt.
Jeg forstår ikke, at regeringen og socialdemokraterne ville skærer i demokratiet samt at reducerer den frie forskning.
Begrundelsen for at gå med i forliget var ifølge daværende ordfører Lene Jensen , at ellers ville regeringen ha´lavet et forlig med DF og så havde socialdemokraterne ingen indflydelse haft, hvorved universiteterne var blevet totalt styret af erhvervslivet.

Kirsten Brosbøl taler simpelthen mod bedrevidende og udstiller den mangel på forsknings- og universitetspolitisk kompetence, som socialdemokratiet i udtalt grad mangler og har manglet i flere år nu. Hun udtaler bl.a. at "Dem jeg taler med, siger, de ikke vil tilbage til sådan, som det var før." - jeg er socialdemokrat og taler med socialdemokratiske folketingspolitikere og fortæller dem, at jeg ikke kan finde en eneste forsker, hvor jeg er ansat, som ønsker den nuværende styrereform. Utilfredsheden med både institut,- fakultets og universitetsledelser er massiv og den eneste løsning på de nuværende problemer, er ifølge de ansatte en langt mere demokratisk styrelseslov. Brosbøl må simpelthen ud af sit "elfenbenstårn" og tale med forskere om de store problemer, som universiteterne står overfor i disse år, istedet for at kravle ind i et mussehul og forsvare en tåbelig lov, der aldrig burde have haft socialdemokraternes medvirken. For at citere ForskerForums nytårshilsen: "Så længe universiteterne fortsat rummer medarbejdere der ved hvad et universitet er, er der endnu tid for politikerne til at skifte kurs og til at gøre noget seriøst ved både styrings- og finansieringsproblemet. Men det er som med klimatruslen. Jo længere tid der går, jo mere uoprettelige skader." Det er nu der skal handles Brosbøl - ikke først i 2008 og det ville klæde partiet, hvis du og dine kollegaer formulerede en selvstændig forskningspolitik, som svarede til partiets demokratiske, humanistiske og oplysende tradition.
Venlig hilsen
- en skuffet socialdemokratis forsker

Måske ville en diskussion med Kirsten Brosbøl om egne erfaringer fra egen studietid være en vej frem? Jeg har på www.folketinget.dk set, at hun er cand. scient. soc. fra 2005 og har altså med andre ord haft dele af sin studietid under det nuværende regime.

Lise Pedersen

”I stedet for at man bare fordeler midlerne mere eller mindre tilfældigt på baggrund af noget historisk, så synes vi, det er fornuftigt at lave nogle kriterier, som man kan fordele midlerne retfærdigt efter."

S er iflg. ordføreren stort set enige i regeringens politik på universitetsområdet.
Styrelsesloven er en katastrofe for dansk forskning, men alligevel sidder der en frisk S-ordfører, der dybest set mener at loven er god. Hun lufter frejdigt dyb uvidenhed og fejlagtige myter om hvordan forskningsmidler fordeles, hun roser ordningen med de nye stærke ledere, som er ansatte i stedet for valgte, hun påstår at beslutningsprocesserne nu er mere åbne for offentligheden end før (hvor har hun det fra?) og endelig lufter den gode ordfører totalt ukendskab til god personalepolitik.

Det er mig en gåde at man kan tro at folk, der frivilligt arbejder 70-80 timer om ugen for under 30.000 kr om måneden er så udisciplinerede at de må knægtes med kontrol, straf og mere konkurrence.

De nye stærke ledere er bedre, siger hun, men i virkeligheden er nepotisme, intriger, korridorsnak og utilfredshed ikke blevet mindre. Tværtimod. De nye ledere skal jo sætte sig i respekt, så de uregerlige bliver regerlige og det skal sikres at de ansatte ikke sidder i Nyhavn og drikker øl i arbejdstiden, som en leder så elegant udtrykte det forleden. (Hvis man er ved at udvikle en ny teori, vil jeg da mene at en pause med kollegial diskussion over en øl, ikke behøver at forringe effektiviteten.). Midlerne der skal bringe os op i ”verdensklasse” er kontrol, straf og mere konkurrence.

Jeg er klar til at vædde en kasse bajere på at det ikke virker, så når den nuværende lov skal revideres i 2009, kan man frygte yderligere stramninger. Er det Tyendeloven fra 1857 vi får på bordet næste gang?