Læsetid: 5 min.

Søvndals korte sejrssrus

Når det bliver tydeligt, at Villy Søvndal ikke har formået andet end at kannibalisere inden for det røde segment, og det viser sig umuligt for ham at konkretisere sin 'nye linje' uden alvorlige indre konflikter, vil vælgerbegejstringen med stor sandsynlighed lægge sig
'Folkeforføreren' Villy Søvndal kan næppe levere 'varen', hvis hans tilsyneladende meget markante retorik i udlændingepolitikken skal udmøntes i praksis. Men hans popularitet er også kun på lånt tid.

'Folkeforføreren' Villy Søvndal kan næppe levere 'varen', hvis hans tilsyneladende meget markante retorik i udlændingepolitikken skal udmøntes i praksis. Men hans popularitet er også kun på lånt tid.

Jens Panduro (Arkivfoto)

14. marts 2008

SF's formand, Villy Søvndal, bæres stadig op af mediestormens bølger og fejrer dagligt nye triumfer. Onsdag havde dagbladet Politiken valgt at fylde sin halve forside med en 'analyse', der mente, at Socialdemokraterne nærmer sig 'nedsmeltning' under Søvndals offensiv, og som anbefalede Helle Thorning-Schmidt at udskifte sine nærmeste medarbejdere for at hindre 'nedsmeltningen'. I går kunne Politiken med en frisk meningsmåling hævde, at Søvndal er væsentlig mere 'troværdig' blandt vælgerne end Thorning-Schmidt.

En ny mediekulturs voldsomt selvforstærkende kredsløb og et betydeligt mindretal af magtesløse, hjemløse vælgere, der er stærkt frustrerede over VKO-flertallets robuste beståen, synes at være de bedste forklaringer på Villy Søvndals og SF's formentligt stærkt midlertidige kanonsucces.

En enkelt, utroværdig internetbaseret meningsmåling har for nogle dage siden vurderet SF til at have større vælgeropbakning end Socialdemokraterne. Men også mere seriøse målinger har før da målt SF's vælgerandel til at være stadig tættere på Socialdemokraternes.

Imidlertid er det mest bemærkelsesværdige, at VKO-flertallet består uanfægtet i de seriøse målinger.

Her er hele SF's fremgang således hentet fra Socialdemokraterne, de radikale, Enhedslisten og resterne af Ny Alliance.

Det er set før

Meget tyder på, at VKO-flertallets utålmodige, men noget hjemløse modstandere blandt vælgerne er gledet fra parti til parti i meningsmålingerne ved de seneste valg. Og inden for de seneste to år har de flere gange flyttet sig abrupt og voldsomt under mediestorme præget af en ny mediekultur med blogs, e-mail, websites, gratisaviser og døgnet-rundt-tv, der synes udstyret med en særlig evne til at accelerere selvforstærkende forandringsprocesser i det politiske landskab.

To politikere har før Søvndal opnået en sammenlignelig eruptiv berømmelse og popularitet, nemlig Marianne Jelved og Naser Khader.

Jelveds parti blev opsamlingssted for den utålmodige frustration over det regerende flertals udlændingepolitik. Hun fik dengang udtalt sig kategorisk afvisende over for 24-årsreglen og oplevede, hvordan tusinder af e-mail fra begejstrede vælgere strømmede ind og påskønnede hendes 'klare linje'. Dermed blev Jelveds udmeldinger mere kategoriske end hensigtsmæssigt, fordi Lykketoft som ny S-leder havde valgt at tilslutte sig hovedelementerne i VKO's stramme udlændingepolitik, inklusive 24-årsreglen.

Kultfiguren Jelved

Massiv medieopmærksomhed om den tilsyneladende uovervindelige modsætning mellem Jelved og Lykketoft på dette felt svækkede alvorligt et alternativt flertals troværdighed og betragtes af flere centrale aktører som hovedårsagen til Foghs valgsejr i januar 2005.

Jelved vandt imidlertid en markant valgsejr for sit parti, som blev til de 'radicoole' og opnåede en personlig popularitet og status som kultfigur og mediedronning i de efterfølgende måneder. Da Muhammed-krisen brød ud i foråret 2006 steg de radikales opinionstal mod himlen, og samtidig brød en anden radikal politiker, Naser Khader, igennem med en personlig popularitet af historiske dimensioner.

Meget tyder på, at de radikale i de tidlige sommermåneder 2006 i meningsmålingerne nød gavn af en tilstrømning både af vælgere, der var begejstrede for hard-lineren Jelved, der gav regeringen skylden for Muhammed-krisen og så den som den logiske forlængelse af VKO-flertallets 'umenneskelige' udlændingepolitik og af vælgere, der var begejstrede for Khaders forsonlige rolle, hvor han som førende radikal politiker og andengenerationsindvandrer stillede sig ved siden af statsministeren i konfrontationen med imamerne og de muslimske diktatorer.

Heri lå en markant illustration af, at den del af dem, der var trætte af VKO-flertallet, faktisk godt kunne leve med den stramme udlændingepolitik og en konfrontatorisk linje over for islamister og imamer, og det gav stødet til dannelsen af Ny Alliance.

Efter et lille års tid blev det klart, at de radikale ikke kunne rumme både Jelved og Khader, men ved valget i 2007 mistede de radikale hele deres fremgang fra 2005, og senere samtidig med at Ny Alliance stort set også tabte alt.

En selvovervurdering

De hjemløse, frustrerede vælgere var havnet hos Søvndal.

Når man betragter Jelveds og Khaders politiske karrierer i det sidste par år, så tyder meget på, at de mediegenererede popularitetsstorme med sensationelle meningsmålinger har forført begge de talentfulde politikere til en form for selvovervurdering, der har været med til at udløse deres fald fra toppen.

Det samme vil med stor sandsynlighed ske med Søvndal. Ganske vist er der i hans parti i dag ikke fløjdannelser af betydning. Kritikken af Søvndal på de indre linjer har hidtil været forholdsvis behersket. Det er svært at træde op mod en formand, der nærmest egenmægtigt ser ud til at have bragt partiets tilslutning op over de 20 procent.

Men til gengæld er det næppe sandsynligt, at Søvndal for alvor kan levere 'varen', når hans tilsyneladende meget markante retorik i udlændingepolitikken skal udmøntes i praksis. SF er uden sammenligning det parti, der har det stærkeste medlemsdemokrati, og hovedparten af de organiserede SF'ere har deres identitet nært knyttet til de seneste syv års lidenskabelige værdikamp, hvor regeringens - og senere socialdemokraternes - udlændingepolitiske linje har været hovedangrebspunkt.

Søvndal fik opbakning til under valgkampen at markere, at SF kunne leve med en S-ledet regering, der accepterede 24-årsreglen. Det var en markant, substantiel indrømmelse, men den var også i sin karakter taktisk og tjente det indlysende formål at synliggøre et troværdigt politisk alternativ til Fogh-regeringen.

Utopi med S og SF

I de seneste uger har Søvndal ikke substantielt bevæget sig nær så langt, selv om hans retorik har været dramatisk og mindet om en tidlig Pia Kjærsgaard.

Når det bliver tydeligt, at Søvndal ikke har formået andet end at kannibalisere inden for det røde segment, og det viser sig umuligt for ham, at konkretisere sin 'nye linje' uden alvorlige indre konflikter, vil vælgerbegejstringen med stor sandsynlighed lægge sig.

Umiddelbart har Søvndals værdipolitiske nyorientering isoleret de radikale, der står tilbage som en sekt af hard-core-modstandere af udlændingepolitikken sammen med det skrumpende Enhedslisten.

Men gårsdagens meningsmåling i Politiken viste - ud over Villys 'troværdighed' - at kun 24 procent af oppositionspartiernes vælgere og kun 20 procent af samtlige vælgere foretrækker en S-SF-regering, hvis oppositionen vinder næste valg. Det vil sige, at stort set kun de vælgere, Villy i dag synes at kunne samle, kunne drømme om at se SF i en regering. Derfor vil det aldrig ske. Og derfor vil det være en sikker taberstrategi for Socialdemokraterne at gå til valg på en alliance med Søvndal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

CARLSENS SÆDVANLIGE KVARTER

Erik Meier Carlsen håber Søvndals sejr bliver kort, at SF vil nøjes med at tage stemmer fra S og at det, der sker i øjeblikket, ikke vil røre EMCs flertal.

Han performer på bedste vis. Gennemskuelig oprigtigt engageret henviser han til opinionsundersøgelserne/opinionsmanipuleringerne fra samtiden og den umiddelbare fortid, som dokumenterer/illuderer at VKOs modstandere altid har holdt sig til indre konflikter uden risiko for VKO og derfor også vil gøre det i al fremtid.

Omhyggeligt husker han at glemme og fortælle, hvor bange han er for, at det skulle gå op for den brede befolkning, at Villy Søvndals politik er udtryk for en yderst påtrængt understregning af, hvad man mener på venstrefløjen.

Søvndal gør fuldstændigt bevidst det, som ingen på venstrefløjen har turdet før, nemlig åbent, højlydt, demokratisk, venstreorienteret, i overensstemmelse med kvindesagen og indvandreres sande interesser at give udtryk for en velafvejet afstandstagen til de mest rabiate og fundamentalistiske sider af det danske samfund.

Meier Carlsen og hans venners måde, at tematisere distinktionen ”dem og os” på, er i forhold hertil stinkende. Carlsen og hans venner har demonstrativt valgt at sparke hele den Islamiske verden i skridtet, under påskud af at ville hævde den principielle demokratiske ret til at gøre det. ”Elefant” og usympatisk. At reaktionerne på tegningerne blev så vanvittige, så det var lige ved at legitimere Jyllandspestens dumhed posthumt, har så bl.a. været med til at bringe også mig i et forklaringsproblem i forhold til min første afstandstagen til pestens handling.

Men reaktionerne kan ikke legitimere provokationen. Provokationen er en del af den sump, som Carlsen med venner skabte, fordi de troede de kunne beherske den, men som nu ikke længere virker efter hensigten.

Vi er alle trætte af det svineri. Og vi kan godt skelne mellem demokrati med dets ytringsfrihed fra de totalitære intentioner. Carlsens frygt er, at den begrundede afstandtagen til det totalitære i vor kreds skal differentiere fokus på ”det farlige”, så Pia Kjærsgård ikke længere har patent på frygten for det alt for forsimplede fremmede.

Erik meier Carlsen:

"Når det bliver tydeligt, at Villy Søvndal ikke har formået andet end at kannibalisere inden for det røde segment, og det viser sig umuligt for ham at konkretisere sin 'nye linje' uden alvorlige indre konflikter, vil vælgerbegejstringen med stor sandsynlighed lægge sig"

Det var dog satans (undskyld mit fransk) at man sådan skulle opleve at være enig med Carlsen!

På den anden side må man så også sige, at Carlsens iagttagelse og pointe er så indlysende at man vel nærmest skal være om ikke blind så ihvertfald politisk tonedøv for ikke at kunne at få øje på den.

Heinrich R. Jørgensen

Erik Meier Carlsen:
"To politikere har før Søvndal opnået en sammenlignelig eruptiv berømmelse og popularitet, nemlig Marianne Jelved og Naser Khader."

Så er banen kridtet op til karaktermord...

Tak til Steen Ole Rasmussen for et godt indlæg!

Mvh

Bo S. Nielsen

Hej Erik Meier Carlsen

Hvis du absolut vil førsøge at sige noget klogt på baggrund af gårsdagens måling i Politiken (Gallup-politik - gaaab!), så kunne du da i det mindste læse den ordentligt. Du skriver både, at SF stjæler stemmer hos EL og skriver "det skrumpende Enhedslisten". Enhver der har gidet læse den omtalte måling kan dog se, at Enhedslisten går frem, både i forhold til sidste måling og i forhold til valget i 2007.

Sjusket omgang, EMC.

Villy Søvndal skal have ros for at have taget hul på reel integrationsdebat på venstrefløjen - det var tiltrængt - nu tør alle heldigvis at diskutere kulturforskelle og religiøs kvindeundertrykkelse og manglende tilslutning til demokrati og frihedsrettigheder - og at give religiøse fanatikere tørt på verbalt.

Men når det kommer til stykket har SF intet ændret på deres integrations og indvandrerpolitik, hvilket betyder at hvis vi får SF, socialdemokratiet og de radikale tilbage i regering, så får vi atter masseindvandring med kultur og normer, der er uforenelig med demokrati, ligestilling og frihedsrettigheder. Og så er vi lige vidt. Ergo...

Da jeg ikke ønsker at vi får 1990'er tilstande på indvandrerspørgsmålet, så er det umuligt at stemme på SF, selvom jeg er enige i SF's politik på flere områder. Desuden vil SF, de radikale og socialdemokraterne højst sandsynlig være afhængige af Enhedslisten også og da både EL og De Radikale er både uansvarlige på integrations- og indvandrerområdet, ja så giver det sig selv, at det ikke er muligt at stemme på et parti fra oppositionen - heller ikke SF.

Stram indvandrer- og integrationspolitiken og øg religionskritikken i SF og vis reel handling der gavner sammenhængskraften, ytringsfriheden og ligestillingspolitiken, så kan vi se ad.

Skær kraftigt i offentlige tilskud til integrationsprojekter og brug pengene på at få flere indvandrere i arbejde og uddannelse.

Det er banalt, at medierne efter dette maniske selvsving med samme selvsmagende glæde vil klaske Villy Søvndal ned til et pænt stykke under naturlig størrelse - med samme mekanik, der overgik en darling som Naser Khader.
Villy Søvndals charmerende store armsving rundt om virkeligheden er allerede ved at blive gjort til et problem, og internt vil partiet ikke i længden kunne holde til Villys omklamring af Pia Kjærsgårds vælgere.
Det er muligt Villy selv kan se nuancerne mellem sig og Pia, de fremgår bare ikke af overskrifterne, og heller ikke af formandens egen blog. Den går ikke i længden...

Hvad vil Søvndahl ?
Give Dam-Kristensens udvandrercheck til 500 mørke HuT'er ?
Hvad forskel gør det lige ?

Eller til de 20.000 familier der sympatiserer mad Hamaz, Hizbollah, Jihat, Sharia, Containerbrande, Narkokriminalitet, kønsdiskriminering eller hvad ?

Hvis SF ikke en vare mod mørkemændende, får DF hurtigt medvinden.

Og uden et fælles S-SF udspil med udvandrercheck siver Villys stemmer hurtig over til Pia K., også selv om Pia K. ikke vil give én éneste øre til udvandring, men gerne mange milliarder af danske kroner til påtvunget integrationsimmigrationsforsøg af muslimer i Danmark, som enten er muslimske mørkemænd eller hvis børn er pyromaner, børnebandemedlemmer eller går i påtvungne koranvuggestuer, -børnehaver eller -friskoler i storbyområderne.

Den der Gasolinsang handler altså om Per Thomsen, Jacob Schmidt Rasmussen og undertegnede.

Dorte, DF står sammen med V og K om tortur og sociale nedskæringer. Dertil er VK krigsforbrydere, og DF støtter dem. Hvordan kan du støtte dem?

SF står for demokratisk socialisme. Med Villy Søvndals anerkendelse af væsentlige samfundsproblemer behøver ingen længere at skjule sig bag Pia Kjærsgård, hvis man er ked af, at palæstinensiske, marrokkanske, tyrkiske, pakistanske eller iranske danskere har problemer.

Kom over til os. Støt disse danskeres udvikling.

Heinrich R. Jørgensen

Ja, Gasolin sang!

Se Jakobs bidrag, lige over RødFronts YouTube links.

Om Jeppe er ædru, ved jeg ikke. Næppe, hvis det er fire elefanter der skal til for at kickstarte debatmotoren? ;-)

Mvh

Heinrich:

"Ja, Gasolin sang! Se Jakobs bidrag, lige over RødFronts YouTube links."

Det må i sgu undskylde Jeppe og Heinrich. Jeg plejer at springe Jacob Scmidt-Rasmussens indlæg over, så jeg havde ikke lige bemærket det musiklaske indslag...

EMC’s analyse erstatter iøvrigt saglig og intellektuel dybde med overfladiske og dybt relativistiske betragtninger. Historier der går ud på at det stort set er ligemeget hvad vi gør, at det hele er et fedt, at S, V K og DF er samme parti og lignende, har i tiltagende grad været et varemærke for EMC de sidste 15 år. Det synes først og fremmest at dække over EMC’s tiltagende kynisme og intellektuelle aldersvækkelse og ikke mindst hans ekstremt kortsigtede forståelse af politik og politisk strategi.

Det er nok noget med at da han endelig opgav revolutionsromantikken så blev alt et fedt for ham og kynismen satte ind. Det er altsammen set før. Det er klassiske træk for den oprindeligt blåøjede idealistiske politiske journalist der skulle ud og ændre verden over en nat (eller måske to) og som ikke nåede at finde sig et andet og mere passende erhverv, inden virkelighedens grumhed satte ind med nogle alvorlige spark til skridt- hjerte- og hoved regionen.

Men virkelighedens verden har reelt aldrig ladet sig påvirke på anden måde end ved tålmodig langsigtet strategisk politisk arbejde. Skade at EMC endnu ikke har set lyset på, det punkt men stadig fedter rund i sine kortsynede kynisme, for år tilbage kunne han af og til levere en god analyse.

Taslim.
Hvis det er en analyse, du har der, hvad er så din argumentation? Det kunne til en afveksling være rart at se en, der holder.

Jeppe Brogård

Taslim har med sin "Søvndal = Pia Kjærsgaard. SF= DF= ??????" langt hen ret. For det som sker handler ikke om politik. Men om psykologi! Hvor den grandiose og den selvudslettende har den samme platform at forstå verden ud fra.

Den tilsyneladende forskel er derfor kun tilsyneladende.

Bjørn Holmskjold

Når man læser hvad Jacob Schmidt Rasmussen skriver, kan ingen være i tvivl om at han er en ægte SFér lige efter Villy Søvndals hovede. Jacob er hvad man måske kunne betgene som en "ny SFér".

Da Tony Bair ændrede Labour i England til et nylibearlistisk og populistisk parti, ændrede partiet navn til New Labour. Var det ikke en ide, hvis folkesocialisterne lod sig inspirere af Blair og i forbindelse med deres bebudede march gennem Københavns gader benyttede anledningen til samtidigt at skifte navn til:

Det Ny SF!

Bjørn Holmskjold.

Jeg synes, at der er klar forskel på demokratisk socialisme og sociale nedskæringer krydret med torturgivende lovgivning. Og jeg synes, at Søvndals skel mellem reaktionære og ikkereaktionære er fantastisk vigtig.

Med ressourceknaphed og klimaforandringer må det vestlige samfund meget snart komme til en afklaring med sig selv. I den afklaring ønsker jeg socialismen og demokratiet som en del af grundlaget. Søvndal er aktuelt den politiske bannerfører, der står offensivt på det grundlag. Foghs grundlag er samarbejdspolitikerens, Kjærsgårds er antisocialistisk og antidemokratisk.

Det er i min optik forskellen på SF og DF. Synes du ikke, der er noget der?

Jeppe Brogård:

"Det er i min optik forskellen på SF og DF. Synes du ikke, der er noget der?"

Når man ser hvad din partikammerat Jacob Schmidt-Rasmussen skriver i det indlæg der er placeret lige over dit kan jeg godt nok ikke se, at der er nogen nævneværdig forkskel på de to folkepartiers synspunkter,

Jeppe, vil du være sød at forklare mig, hvordan SFeren Jacob Schmidt-Rasmussens holdninger væsentligt adskiller sig fra de holdninger man møder i Dansk Folkeparti, eller for den sags skyld i Den Danske Forening?

Jacob Schmidt Rasmussen.

Hvilke andre organisationer hentyder du til? Og hvilke dele af sharia mener du krænker menneskerettighederne?

Din partikammerat ønsker tilsyneladende ikke at besvare dit spørgsmål, Jeppe. Det er vel ikke en intern fløjkrig i SF vi er vidner til?

Jakob Schmidt-Rasmussen:

"Det er et ret indviklet spørgsmål, Brogård gerne vil have besvaret. Det tager den tid, at finde en personlig dybere sandhed."

Borgård spørger dig om: "Hvilke andre organisationer hentyder du til?". Så indviklet er det da vist heller ikke, Jacob...

Er der egentlig nogen der kan komme med et bud på hvor SF var henne igår da venstrefløjen demonstrerede foran USA's ambassade og gennem Københavns gader på 5-års dagen for overfaldet på Iraq? Er fredsbevægelse og krigsmodstand ikke længere kompatibel med SF's medlems- og vælgersegment eller hvad skal vi lægge i fraværet?

God kommentar fra Bloglæser.

Når SF ikke deltog i demonstrationen mod krigen i Irak skyldes det formentlig at partiets formand nærer et brændende ønske om at sende mørke mænd til Helvede...

Jacob Schmidt Rasmussen:

”Villy Søvndals kritik af mørkemændene i HuT har for første gang i meget lang tid trukket vælgere fra den borgerlige blok over til den røde blok.”

…. Og når først Jacob er steget i graderne, så han er blevet SFs Gauleiter eller Obersturmbahnführer i sit lokalområde, vil der for alvor blive taget fat!

Schmidt Rasmussen

"Jeg er IKKE medlem af SF og har umiddelbart heller ingen planer om at blive det igen."

Hvorfor egentlig ikke Jacob, de er jo lige så bange for muslimerne som du er ?

Hvorfor er Per Vadmand ikke her med løftede pegefingre til dabatsprog, retorik som han ikke kan li' meninger som han i sin oppustede jeg-ved-bedre-studiekreds-fra-70'erne blindt holder fast ved i evig tomgang?

Vadmand - du må på banen og tugte SF og inddrage SF i din konspirationsteori om de hemmelige forbundne kræfter ml. V - JP - Bush - og storkapitalen.

Et hint: Villy Søvndal er CIA-meddeler/spion ligesom Aksel Larsen var det

Esbern Snare:

"Hvorfor er Per Vadmand ikke her med løftede pegefingre til dabatsprog, retorik som han ikke kan li' ...?"

Det er fordi han er gået i seng. Klokken er 1:30 Esbern...

I disse dage bliver det tydeligere og tydeligere hvad vi andre i længere tid har gået og troet.
Ikke siden valget i 1973, har fronterne været trukket så hårdt op i dansk værdipolitik.
I 1973 var der også værdipolitisk opbrud i Danmark, Det Radikale Venstre fik 3 pct. af stemmerne, mens at fløjene i dansk politik ikke havde været stærkere.
Den såkaldte politiske midte, er notorisk fraværende, hvilket har overrasket mange, da Ny Alliance blev spået en stor politisk fremtid. For ikke at tale om Det Radikale Venstre, der fik et kanonvalg i 2004.
Men men men.. Ny Alliance fik kæmpe opbakning på baggrund af deres værdipolitik, deres modstand mod Dansk Folkeparti, og ikke så meget på grund af deres skattepolitik. Samtidig var Naser Khaders opbakning under Muhammedkrisen en stærk årsag til Ny Alliances opståen. En klar værdipolitisk stillingtagen overfor ekstreme muslimer.
Det samme kan siges om Det Radikale Venstre i 2004, de fik enormt mange stemmer på grund af Marianne Jelveds "der er en anden vej" politik, hvor de radikale efterhånden var de eneste der gik imod 24-årsreglen og den stramme flygtninge og indvandrerpolitik. Altså igen en klar værdipolitisk stillingtagen.
Et fælles problem for den politiske midte er at slaget om værdikampen har raseret siden 2001 og 11. september, og måske endda endnu tidligere. De Radikale kan ikke længere få nok vælgere på grund af økonomisk ansvarlighed, og Ny Alliance har tabt det hele på gulvet, mest på grund af politisk inkompetence i ledelsen.
Det samme er gældende for Socialdemokratiet, der kun har tabt på værdipolitiske spørgsmål indtil nu. Bedst eksemplificeret under Muhammed-krisen.
Derfor er det på tide at Socialdemokratiet viser sine værdier, for politikken findes allerede. Se også denne artikel fra Politiken Mette F.: "Vi er i en alvorlig krise"

Flere politiske kommentatorer har "selvfølgelig" skreget om at det ikke er nok i det lange løb, uden en mere konkret politik.
Men til det kan jeg kun henvise til at det er gået fint for Dansk Folkeparti indtil nu..
Og derfor er det åbenlyst hvorfor Villy og SF forsøger at skabe en klar værdipolitisk profil.

Carsten:

"Men til det kan jeg kun henvise til at det er gået fint for Dansk Folkeparti indtil nu. Og derfor er det åbenlyst hvorfor Villy og SF forsøger at skabe en klar værdipolitisk profil."

Ja, men spørgsmålet er jo stadigvæk om det nu også var nødvendit at have den samme værdippolitiske profil i de to folkepartier?

"Da Muhammed-krisen brød ud i foråret 2006 steg de radikales opinionstal mod himlen". Er det mig eller Carlsen, der husker forkert? I min erindring blev de Radikales opinionstal halveret under Muhammed-krisen (men steg et par måneder derefter igen).

Ulrik Høstblomst

Hvis nu Villy er rigtig smart så omfavner han hollandske Wilders inden Pia K når at få armene op...

Så kan det nok være at der er en masse DF stemmer der føler sig hjemme ovre hos Villy og så kan han rigtig drille Helle T

Helle T's fejl var jo at hun ikke turde tage hele skridet højre om Pia K for at få sine gamle vælgere hjem igen og nu har Villy så chancen hvis han bare tør

Med årene kunne han så fusionere SF og DF og blive statsminister med Pia K's stemmer i ryggen --- det ville da være ømt ---

Godt set Ulrik. Ja det gælder om at være vaks ved havelågen for tiden, hvis man vil overgå de andre i racisme.

Apropos Wilders så var det en noget speciel oplevelse at se DRs TV-avis klokken 18.30, hvor DRs nyheder havde et regulært hyldestportræt af den hollandske højreekstremsit.

TV-avisens nyhedsoplæser var lige ved at dåne af benovelse og fryd over at Wilders mener at danskerne og ikke mindst vores statsminister er meget bedre end hollænderne til at udsætte muslimer for hån, spot og latterliggørelse.

Så det er ingen tvivl om at det i aftes lykkedes DR at give TV2 baghjul i den danske nationalsport: racisme.

Og nu har vi så overstået 21 nyhederne og se om ikke DR formåede at overgå sig selv. De havde stadigvæk et hyldest indslag om den "korankritiske" Wilders, men nu blev det garneret med et mikrofonholderinterview med selveste Flemming Rose...

Jeg er spændt på hvad de mon kan finde på at bringe af storslåede højdepunkter i morgendagens DR nyheder...

"Jeg er spændt på hvad de mon kan finde på at bringe af storslåede højdepunkter i morgendagens DR nyheder..."

Et hyldestprogram for nationalpatriotiske koryfæer som Kaj Wilhelm, Bo Warming, Moses Hansen og Mogens Glistrup garneret med et interview med Villy Sørgeligdal, der ikke kraftigt nok kan understrege hvor nødvendige d'herrers samlede eder og forbandelser imod mørke mænd var og er. Dét eller et gribende indslag med Søren Esbersen, der tårevædet begræder statsministerens skændige synd imod nationalreligionen Den Hellige Ytringsfrihed.

Den seneste meningsmåling viser, at SF har vundet stemmer fra VKO, og at afstanden mellem blokkene nu er nede på 0,6 procent. Så Erik Meier Carlsen fik vist ikke ret i sin profeti. Alt andet lige må man også spørge sig selv, om profetiens præmis overhovedet holder, når SF netop har rykket sin værdipolitik tættere på VKO - i hvertfald retorisk - og derfor har mulighed for at omfavne dele af VKO's vælgergrupper. Ikke verdens mest prangende analyse fra en mand, der ellers ofte holder et højt niveau.

Noget synes også at være gået op for S med udmeldingen om stop for fradrag for sygeforsikringer. Og det var endda Henrik Sass Larsen, så der har for alvor skullet hakkes huller i isen.

Mikkel
Det har altid været dillemaet for en vis del af venstrefløjen at den foretrak at sidde alene med 'de rigtige meninger' der ude på vippen af spærregrænsen hvor ligegyldighedens sfære befinder sig, frem for at være i kontakt og svine hænderne til i kontakten med den folkesjæl som bære indflydelse, stemmer og flertal.

Det der med at hænge alle andre ud for at være 'højredrejede' at de skulle lefle for 'racistiske synspunkter' og hvad ved jeg. Vi har alle hørt det før, ikke mindst os der har måttet lægge øre til sludderet ´fra visse dele af det yderste venstre i årevis.

Det er således ikke noget nyt under solen. SF har siden jeg første gang stemte på partiet i 1970erne blevet udråbt som skammelige forræddere. Men SF har stort set altid haft bedre kontakt og mere dialog med det flertal i befolkningen som enhver, der vil have virkelig indflydelse og ikke bare ønsker at bo i elfenbenstårnet hele sin tilværelse, er nød til at have kontakt med.

Det er således ikke SF du og andre her beskylder for at være racistiske - det er et flertal i det danske folk! Er det helt forbigået din opmærksomhed - at det muligvis er dig og dine venner der har et problem?

Hvis en verbal røvful med ordvalg som sådan rigtige og helt almindelige danskere kan forstå, er det der skal til for at sikre venstresiden et flertal i folketinget - så kan jeg forsikre dig for at jeg ikke har den ringeste kvababbelse med at sende HuT og proselutter - 'ad helvede til'.

Alternativet er de næste 20 år med et højreblok styre der hviler på DF

Et 16 årigt avisbud med tyrkisk baggrund er blevet tævet til døde i noget der angiveligt er et racistisk motiveret overfald. Morderne er tilsyneladende blevet anholdt af ordensmagten, men de åndelige brandstiftere, går som altid fri.

De er iført habitter, og befinder sig i Folketinget og på chefredaktionerne…

Heinrich R. Jørgensen

God ide med Per Thomsen i folketinget. Der er alt for få § 20 spørgsmål til ministrene pt. Det ville være fremragende, hvis Pers insisterende retorik blev anvendt på at aftvinge og afdække alt det betændte i regeringsførelsen.

Og godt for Per også, i dette tankeeksperiment, ikke at skulle kredse om de samme få temaer, men at have mulighed for at spørge bredt til hvad som helst.

Per Thomsen for Parliament!

Det ville være aldeles urimeligt at tage Enhedslisten til indtænkt for mine skriblerier. Dem må jeg sgu selv tage skylden for.

Jeg er sikker på at Enhedslisten meget ville have sig frabedt at skulle stå til regnskab for det forhold, at jeg hele tiden og så igen gør mig til talsmand for synspunkter som er meget upopulære, og som absolut ikke appelerer til ret mange vælgere. Så jeg vil sådan set være tilbøjelig til at give "det brune punktum" ret et stykke hen ad vejen.

Enhedslisten og undertengede har ikke noget med hinanden at gøre. Men jeg vil da ikke lægge skjul på, at jeg nærer en dybtfølt sympati og respekt for både Det Radikale Venstre og Enhedslisten fordi de stadigvæk i vidt omfang har det moralske mod til at gå imod den racistiske bølge der i øjeblikket skyller ind over Danmark med en enorm kraft...

Hvilken islamkritisk debat? Den foregår stort set ikke, fordi højrefløjen kvæler den i brovtende krav om "religionsafvænning" og floskler som "muslimer er uintegrerbare".

Heinrich skriver:

"Der er alt for få § 20 spørgsmål til ministrene pt. Det ville være fremragende, hvis Pers insisterende retorik blev anvendt på at aftvinge og afdække alt det betændte i regeringsførelsen."

Jeg hører, der allerede er sat en Per på den opgave... ;-)

Sider