En 28-årig litauisk mand fik 30 dage i spjældet og en udvisningsdom for et tyveri af en hue, et halstørklæde og to T-shirts i Illum.
Sagen er blot et eksempel på en række udvisninger af EU-borgere, der har gjort sig skyldige i småforbrydelser, og er blevet smidt ud af landet.
Ifølge udlændingeloven kan udlændinge med lovligt ophold i landet udvises uden videre, hvis de får en betinget dom, og ikke har boet i Danmark i mere end fem år. Men loven er underlagt et råds-direktiv fra EU, som slår fast, at EU-borgere kun kan udvises, hvis de udgør en "reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse," og det mener litauerens advokat Niels Anker Rasmussen ikke er tilfældet her:
"Selve tyveriet anses som en trussel mod grundlæggende værdier i samfundet, og det synes jeg er noget ømskindet," siger Niels Anker Rasmussen, der har ansøgt om at få sagen for højesteret, da han mener, at dommen "er helt ude af proportioner" og udfordrer princippet om lighed for loven.
"Jeg kunne forstå det, hvis han havde begået kriminalitet gentagne gange. Så kan man godt argumentere for en udvisning. Men her er der tale om en enkelt lovovertrædelse."
Dommer ved byretten i Hillerød, Peter Garde, har gjort sig til talsmand for, at udlændinge på kort ophold i Danmark skal straffes hårdere end fastboende udlændinge, men ifølge Peter Garde, er det ikke noget nyt. Han mener, at fængselsstraffen var på sin plads, men at udvisningen var for streng:
"Efter murens fald, hvor grænserne åbnede, kom der en masse tyveknægte til Danmark fra Østeuropa. Hvis de blot fik bøder og ubetingede straffe, som man normalt gør for småtyveri, så ville deres korte besøg i Danmark være en succes, ligegyldigt om de blev taget af politiet eller ej," siger Peter Garde, der mener, at det er umuligt at opretholde lighedsprincippet i de sager, der normalt udløser små betingede fængselsstraffe, hvis der er tale om en udlænding på kort ophold. En betinget straf for en fastboende dansker eller udlænding kan udløses i fremtiden, men får ingen konsekvenser for en udlænding på kort ophold, lyder argumentet.
Under tyveriet i Illum, havde litaueren en bidetang og en såkaldt russerpose på sig, en pose foret med sølv-folie, som kan skjule tyvekoster for butiksalarmer. Men selvom der kan være begrundet mistanke om, at litaueren vil begå kriminalitet igen, går udvisningsdommen for langt, mener Peter Garde, der henviser til en principiel dom i landsretten samt flere domme fra EF-Domstolen, der slår fast, at en enkelt lovovertrædelse ikke kan retfærdiggøre en udvisning. Og det er professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard enig i:
"Selvfølgelig skal et samfund ikke affinde sig med at være fristed for seriekriminalitet, heller ikke selv om hver enkelt lovovertrædelse er af mindre betydning. Men hvis der er tale om en enkelt lovovertrædelse, må straffen ikke afhænge af statsborgerskab," siger Jørn Vestergaard. Og Peter Garde påpeger at, der er enighed om blandt danske dommere, at EU-borgere på kort ophold, skal have små ubetingede straffe, "men når man skal tage stilling til, om folk skal udvises, hører enigheden op."
Ung brite udvist
Men danske dommeres slingrekurs i udvisningssager berører også borgere fra de 'gamle' EU-lande. Advokat Gunnar Homanns klient, en 28-årig brite, var taget til Danmark for at finde arbejde og havde fået opholds- og arbejdstilladelse i tråd med EU's regler og princippet om arbejdskraftens fri bevægelighed. Hans mor, far og bror fulgte med, også for at arbejde i Danmark, men efter halvandet år i landet får den 28-årige en udvisningsdom for at have slået en buschauffør og spyttet efter ham i fuldskab. Landsretten begrunder dommen med, at den 28-årige brite udgør "en alvorlig trussel mod den uforstyrrede afvikling af den offentlige trafik, som er en grundlæggende samfundsinteresse." Dermed er briten blevet dømt efter den regel i EU's rådsdirektiv, som netop er skabt til at beskytte ham.
"Min klient er kommet til Danmark helt efter bogen, og reglerne er netop skabt for at beskytte EU-borgernes frie vandring efter arbejde," siger Gunnar Homann, der har anket sagen til Højesteret.
Professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard mener, at de to domme er udtryk for diskrimination:
"Hvis EU-borgere på samlebånd straffes hårdere end danskere, bevæger man sig på kanten af Menneskerettighedskonventionens artikel 14, der forbyder diskrimination på grund af nationalitet," siger Jørn Vestergaard.
