Læsetid: 7 min.

Det vellykkede liv er ikke lykkeligt

Antallet af unge på anti-depressiv medicin er i voldsom stigning. Især unge kvinder er udsatte. Mange kan ikke klare den indbyrdes konkurrence og ansvaret for egen læring, siger eksperter
19. marts 2008

Det øgede fokus på depressioner afspejler sig nu også i antallet af unge mellem 20 og 29 år, der tager antidepressiv medicin. Det tal er de seneste år er steget med 37 procent, viser de nyeste tal fra lægemiddelsstyrelsen. Også blandt teenagere er der sket en mindre stigning i bruget af antidepressive midler, lyder meldingen fra professor og dr. med. Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Hospital.

"Det afspejler dels en bedre diagnosticering, men ikke mindst, at psykiatrifonden har kørt kampagner, som også har sat et fokus på depressioner blandt unge," siger Per Hove Thomsen.

Han er ikke bekymret over udviklingen, men påpeger, at medicinen kun er anvendelig, når de unge har depressioner, der ikke er udløst af nogle ydre problemer som for eksempel kærestesorger, mobning eller skolepres.

Psykolog igennem 27 år ved Studenterrådgivningen på Københavns Universitet, Mette Bauer, bekræfter stigningen af antidepressive piller blandt de unge.

"Vi har oplevet en klar stigning i antallet af unge, der henvender sig med depression og tristhed. Og det er forbløffende mange, der kommer og siger, at de tager antidepressiv medicin," siger Mette Bauer.

Det stigende forbrug tolker Mette Bauer som, at de unge er villige til at tage hånd om deres situation ved enten at gå til samtale hos en psykolog eller henvende sig hos lægen, som ordinerer dem antidepressive piller.

Årsagerne til, at unge i stigende grad bliver deprimerede og tager medicin, kan blandt andets findes i den intensiverede jagt på det vellykkede liv, mener Esther Oluffa Pedersen, adjunkt på Institut for Filosofi og Idéhistorie på Århus Universitet.

"Der er i dag en tendens til se det vellykkede liv som et lykkeligt liv. Det er ikke det samme. Det vellykkede liv bygger på en forestilling om, at det at lykkes med livet er at have succes på parametre som købekraft og karriere, hvor et stort hjem, en fed bil, en smuk mand eller kone og de smukke børn bliver vedhæng til ens egen vellykkethed. Et lykkeligt liv er ikke afhængigt af de ydre parametre men handler i højere grad om, at man er i harmoni med sine omgivelser og med sig selv," siger hun.

Hun peger på, at det senmoderne samfunds store frihed kan blive en byrde, hvis man ikke formår at skabe sig en plads i livet, hvor man indgår i sociale og samfundsmæssige fællesskaber.

"Det er en enorm udfordring, som kan blive for meget, især hvis vi i vores søgen efter selvrealisering, vælger de tætte relationer fra. Så kan vi pludselig blive meget ensomme i al vores vellykkethed," siger Esther Oluffa Pedersen.

Hun peger på risikoen for, at vi kommer til at bruge vorres mange overfladiske relationer til at konkurrere med hinanden i stedet for reelt at interessere os for hinanden:

"Vi har brug for de tætte bånd i kraft af en god familie eller tætte venner eller gode arbejdskollegaer. Hvis vi ikke har knyttet nogle tætte bånd, er der ingen til at gribe og hjælpe os på rette vej, hvis vi falder igennem. Så kan vi risikere at blive depressive, og når vi først er blevet det én gang uden at have fået ordentlig hjælp, kan depressionen komme igen og igen."

Pigeusikkerhed

Meget tyder på, at kvinder er mere sårbare over for depressioner end mænd. I hvert fald er der dobbelt så mange depressive kvinder som mænd herhjemme.

"Visse hjerneområder hos kvinder indeholder mindre af signalstoffet Serotonin. Det kan være en del af en årsag til depressionerne," siger formand for Psykiatrifonden Jes Gerlach.

Men han påpeger, at det langt fra er hele svaret på en kompliceret problemstilling. Allerede som unge er pigerne mere sårbare end drengene, og selvmordsforsøg er da også hyppigere blandt piger end drenge.

"Piger er på godt og ondt mere følsomme end drenge. Der er mange, som ikke rigtig kan finde ud af det, og som både skærer sig i armene, får spiseforstyrrelser og i værste fald forsøger at begå selvmord. Vi kan se, at det ændrer sig, når folk bliver ældre. Der er f.eks. flere gamle mænd, der begår selvmord, når de bliver ældre og alene. Hvor-imod alene-kvinderne klarer sig fint, de har nemlig et mere udviklet socialt talent. De snakker sammen og isolerer sig ikke, mens mændene risikerer at sidde alene og måske begynder at drikke," siger Jes Gerlach.

Psykolog Mette Bauer genkender problematikken omkring de unge kvinders usikkerhed.

"Der er nogle krav om at være helt perfekt og om at være helt sikker i alt, hvad man gør. Og den sikkerhed er jo en illusion. Pigerne synes, at det er farligt at blive grebet i at lave en fejl. Det bliver derfor vigtigt at være på forkant hele tiden. Ellers kan man blive afsløret i, at man ikke er så god, som man lader som om - eller som man bilder de andre mennesker ind. Det handler om en sjov modsætning mellem en tilsyneladende selvsikkerhed og en dyb usikkerhedsfølelse indeni," siger hun.

Mette Bauer konstaterer, at de unge generelt stiller langt højere krav til sig selv i dag, end de gjorde tidligere. Igen er det de mange åbne muligheder, der får de unge til enten at stå forrest og kæmpe eller trække sig tilbage med en slags depression.

"De massive krav til de unge om, at de skal være energiske og dygtige til deres studier, kan udløse en depressionslignende tilstand hos dem. Det bliver en beskyttelsesmekanisme," siger Mette Bauer og forklarer, at mange unge mennesker har skabt en masse forestillinger om, hvad forældrene forventer af dem, selvom forældrene faktisk ikke har nogle udtalte forventninger:

"Forældrene siger, at du bare skal realisere dig selv, og det er jo smukt. Men det kan også være en svær opgave, rammerne er så store, at risikoen for at blive ensom er overhængende."

Mig, mig, mig

Bestyrelsesmedlem i Psykiatrifonden og økonom Preben Erik Nielsen har i en artikel beskrevet de unges lystkultur og mener, at de unge har nogle hårde vilkår:

"Det er en mig-kultur, der hersker overalt, og som gennemsyrer, hvad de unge beskæftiger sig med. Jeg vil tro, at der er mange i den her mig-kultur, der ikke klarer de hårde odds. Den store indbyrdes konkurrence under det system, der hedder 'ansvar for egen læring', er der mange, der falder igennem. De mangler selvtillid, så de tør ikke folde sig ud. Der er ingen plads i samfundet til de mennesker, som ikke kan klare det. De må stille op til aktivering eller gå i gang med det femte studieforløb, som kan ende med, at man må have psykisk samtalebehandling eller medicinsk behandling også. Den darwinistiske kultur, vi har, hvor folk bliver tærsket rundt i systemerne og konkurrencekravene er et stadig stærkere islæt på alle niveauer, bukker mange under for," siger Preben Erik Nielsen.

Han mener, at presset om at producere den store succes, ikke levner plads til sårbarheder og tvivl hos de unge mennesker, der skal leve op til idealet.

Det skønne og sande

Hvilke værdier er så værd at stræbe efter som hypermoderne menneske, kan man spørge sig selv. Filosof Esther Oluffa Pedersen giver et bud:

"En klassisk filosofisk definition af det gode liv er, at det er et harmonisk liv, hvor det skønne, det gode og det sande er afbalancerede. Harmoni og lykke er ikke et glansbillede af vellykkethed, der skinner på overfladen. Harmoni er, når du for eksempel indgår på skøn vis i relationer til andre mennesker, til kæresten, vennerne, familien og i arbejdet. Det er, når man er oprigtigt interesserede i hinanden. Så kommer vi over i det gode, hvor man søger at respektere og støtte hinanden. Hvor man indser, hvor afhængig man er af hinanden. Det sande, som det sidste, er en kritisk refleksion over, hvilke samfundsmekanismer man lever under, og hvordan man er over for sine medmennesker. Når man ser på sit liv ud fra de tre kriterier, kan man måske vurdere, om der er noget, der skal justeres, så man kan få et godt liv," siger hun.

Man skal ikke gå hen og blive "selvfed" og frelst over for sine omgivelser. Og Esther Oluffa Pedersen peger på, at de fleste mennesker selv har en iboende etik og moral, som er et vigtigt redskab til at finde en balance i livet. Et lykkeligt liv i den klassiske forstand indebærer, at vi tænker os selv som del af større sociale helheder, at vi tager vores stilling som samfundsborgere alvorligt.

Også i forhold til deprimerede mennesker, hvor der er en gennemgående tendens til bebrejdelse.

"Fordi vi lever i et samfund, hvor folk skal producere hele tiden, er det svært for os at acceptere, at der er mennesker, som ikke er i stand til 'bare at tage sig sammen' og komme ud af sengen igen. Set fra den enkeltes synspunkt er det meget lidt opløftende at indgå i en samfundsmæssig statistik over, hvor mange depressive der er i Danmark. Vi bliver nødt at anerkende, at depression for den enkelte er en særlig sårbar situation, mens det fra samfundsperspektivet er et massefænomen. Ingen af perspektiverne skal stå alene," siger Esther Oluffa Pedersen.

Leder på bagsiden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ovenstående kan underordnes følgende forhold:

Vi er gået fra en velfærdsstat til en konkurrencestat.
Hvori man centrerer sig om ARBEJDET som performance -doing it:

Altså fra handling i deltagelse til præstation i konkurrence.

Fra personlighed til cv- og medaljerytteri:

1,2,3, - klar parat - svar: Hvem vil ikke være millionær ?

Denne artikel er da underlig. Lægerne tilskriver bedre diagnosticering og effektfulde kampagner en væsentlig skyld for stigningen og påpeger at det IKKE er et problem, hvorefter en adjunkt skal forklare hvorfor det er så svært i livet.
Er det bare mig der synes at artiklen er håbløst tendentiøs?

med venlig hilsen
Lennart