Baggrund
Læsetid: 2 min.

Åbning for udenlandsk adgang til danske forskningsmidler

'Fri bevægelighed for forskning' er skrevet ind i Lissabon-traktaten, og det er et signal om, at EU-forskere snart vil kunne søge penge i andre medlemslandes forskningsråd, mener eksperter. Der er dog tillid til, at de danske forskere kan klare sig i konkurrencen
Indland
21. april 2008

I den reviderede version af Lissabon-traktaten, som for nylig er udsendt til alle Folketingets udvalg, nævnes 'det europæiske forskningsrum' for første gang - blandt andet ønsker man ifølge traktaten at etablere end fri bevægelighed for viden, ligesom man i dag har fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital. Og det er mere end bare tomme ord, mener formand for rektorkollegiet, Jens Oddershede:

"Jeg tror, det får betydning for den enkelte forsker i Danmark, at den fri bevægelighed for forskningen er kommet med i den her erklæring," siger han.

Positivt

Leder af Center for Forskningsanalyse ved Århus Universitet, Karen Siune, tolker ændringen i Lissabon-traktaten som et signal om, at man fremover vil åbne de danske forskningsrådspuljer for forskere fra de øvrige EU-lande. På samme måde vil danske forskere kunne søge udenlandske penge til deres forskningsprojekter:

"Målet er et ændret forskningsrådssystem - at EU-landene åbner deres forskningsrådssystemer, så danskere vil kunne søge tyske midler og tyskere søge danske," siger Karen Siune, som mener, at udviklingen er positiv.

Samme holdning har Jens Oddershede:

"Åbne forskningsråd er godt, men kun hvis det er gensidigt. Hvis andre får andel i vores midler, mens vi ikke får andel i deres, så er jeg ikke tilhænger af det," siger Jens Oddershede, som godt kan være nervøs for, hvordan det vil komme til at fungere i praksis:

"Vi har jo set, at det giver problemer, når lande med forskellig politik skal arbejde sammen på dette område. Senest med Erasmus Mundus-sagen, hvor der unægteligt var et stykke vej fra skåltalerne til den virkelige verden," siger Jens Oddershede, som også frygter for, at de enkelte landes forskellige regler vil medføre en masse bureaukrati.

Den frygt deler medlem af Det Europæiske Forskningsråd, Jens Rostrup-Nielsen:

"Jeg tror ikke meget på ideen om, at en forsker i Århus søger en forskningspulje i Rumænien. Det vil give en masse bureaukrati. Men hvis man gør det sådan, at de enkelte landes forskningsråd afleverer en stor del af deres penge i Bruxelles, så alle kan søge dem ud fra gennemskuelige kriterier, så er det en fremragende idé," siger Jens Rostrup-Nielsen.

Del af kagen

Han har tidligere været ude og sige, at de danske forskere ikke fik nok del i de forskningsmidler, der allerede nu uddeles af Det Europæiske Forskningsråd, men han frygter ikke, at de danske skatteydere vil miste penge på ordningen:

"Når det er gået dårligt med at få midler til Danmark fra Det Europæiske Forskningsråd, skyldes det primært, at man ikke har været ordentligt forberedt - det har ikke noget med kvaliteten af de danske forskere at gøre, så jeg er sikker på, at danskerne nok skal klare sig godt i den konkurrence," siger han.

Samme opfattelse har Jens Oddershede:

"Det er jeg meget fortrøstningsfuld omkring. Med de reformer, vi har fået de seneste år, tror jeg, at vi er blevet mere konkurrencedygtige. Og hvis vi ikke er det, så må vi se at blive det," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her