Læsetid: 3 min.

Ansattes ytringsfrihed skal sikres

Der er behov for at skærpe den juridiske beskyttelse af ytringsfriheden for ansatte i det offentlige og private, lød budskabet fra eksperter på ytringsfrihedskonference
2. april 2008

Sig sandheden - det er lettest at huske bagefter. Sådan lød opfordringen mandag fra Mogens Blicher Bjerregård, formand for Journalistforbundet, der sammen med DM - fagforening for højtuddannede - bød på juridiske oplæg og politisk debat om privat og offentligt ansattes rettigheder og vilkår for at ytre sig.

Men sandheden kan komme i flere versioner, der ikke alle er lige "politisk opportune," påpegede flere konferencedeltagere. Og flere og flere ansatte holder deres viden og vurderinger for sig selv af frygt for konsekvenserne.

Blandt andet viste DM's undersøgelse af ytringsfrihedens vilkår sidste år, at én ud af fire forskere oplever, at ytringsfriheden har fået trangere kår efter den nye universitetslov, der har ændret hierarkiet på universiteterne.

Men den konsekvens er ganske utilsigtet, lød det i den afsluttende paneldebat på konferencen fra de inviterede politikere, der var villige til at undersøge sagen nærmere.

Manipulation

"Det kan synes paradoksalt, at det er nødvendigt med en konference og en kampagne for ytringsfrihed i lyset af den debat, der foregår her til lands og i udlandet i forbindelse med Muhammed-tegningerne," indledte Ingrid Stage, formand for DM, og understregede, at konferencen ikke var et indlæg i den debat. Konferencen skulle have været afholdt allerede i november, men blev udskudt på grund af valget.

"I november så vi, at det tilsyneladende er blevet kutyme, at man som embedsmand ikke udtaler sig under valg. Det gav frit slag for demagogi og manipulatorer, og hæmmede den oplyste debat," lød Ingrid Stages vurdering af et symptom på en epidemi af selvcensur blandt privat og offentligt ansatte.

"Det burde vi ikke affinde os med. Ytringsfriheden bliver besunget fra hver fløj i det politiske spektrum - men i abstrakte vendinger og uden referencer til den konkrete virkelighed for de ansatte," sagde Ingrid Stage og overlod ordet til juridiske eksperter.

Advokat Martin Gräs Lind har kørt flere sager for både offentligt og privatansatte, der er blevet opsagt eller bortvist efter kontroverser med ledelsen, som mente, at den ansatte var for åbenmundet:

"Virkeligheden er, at en arbejdsgiver, der har gode rådgivere, ikke har svært ved at skille sig af med kritiske medarbejdere," sagde Martin Gräs Lind.

Den officielle begrundelse for fyring i de sager er ofte "samarbejdsvanskeligheder" - et ord der udløste genkendende nik fra flere konferencedeltagere.

Bedre beskyttelse

Ytringsfriheden er principielt sikret gennem den danske grundlov. Men den er ifølge professor Claus Haagen Jensen "lige lovlig kortfattet," fordi den kun forbyder forhåndscensur, den såkaldt formelle ytringsfrihed. Grundloven omfatter ikke den materielle ytringsfrihed - at kunne ytre sig uden frygt for efterfølgende sanktioner.

Den materielle ytringsfrihed er beskyttet i den europæiske menneskeretskonvention, men selvom den er vedtaget som lov i Danmark, er der ikke præcedens for at bruge den i sager om ytringsfrihed. Det sagde advokat Tyge Trier, der kom med en direkte opfordring til Folketinget om at stramme op på den juridiske beskyttelse af ytringsfriheden i praksis.

For ansatte, der ytrer sig om kritisable forhold på arbejdspladsen eller giver faglige vurderinger, som strider mod deres organisations økonomiske eller politiske interesser, er det netop den materielle ytringsfrihed, der gør ondt. Ifølge DM's undersøgelse fra 2007 mener f.eks. kun 24 procent af de universitetsansatte, at de - uden konsekvenser for deres ansættelse - kan fremsætte offentlig kritik af, hvordan deres institution forvalter tildelte midler. Næsten hver femte har afholdt sig fra at deltage i den offentlige debat af hensyn til arbejdsgivere, og 40 procent har fået advarsler efter uenighed med ledelsen om, hvad de må sige offentligt.

Hver fjerde ansatte på universiteterne peger på de organisatoriske ændringer som følge af universitetsloven i 2003 som begrænsende for deres ytringsfrihed. Men det var ikke hensigten med loven, understregede Peter Skaarup (DF) og Thomas Adelskov (S) i den afsluttende politiske paneldebat. Den Radikale Morten Østergaard mente, at "det er oplagt at undersøge, hvad universitetsloven har haft af konsekvenser for ytringsfriheden," og Peter Skaarup medgav, at "vi lige skal have tjekket, hvad der ligger i DM's undersøgelse."

SF'eren Dorte Lausten fremhævede, at Enhedslisten har stillet forslag om oprettelsen af et ytringsfrihedsnævn, hvor ansatte kan klage og søge råd, hvis de føler sig forhindret i at bruge deres lovsikrede ytringsfrihed.

"Så der bliver snart rig lejlighed til at drøfte, hvad vi fra politisk side kan gøre for at sikre de ansattes ytringsfrihed yderligere," sagde Dorte Lausten. Forslaget skal behandles i Folketinget i april.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu