Læsetid: 4 min.

Boomerangpolitik

Den danske iver efter at gøre al land til landbrugsland har vist sig at være et økonomisk og naturmæssigt katastrofe-projekt, der bør give stof til eftertanke i forhold til, at man både betaler for at ødelægge og for at genopbygge det samme stykke natur, mener forfatter Kjeld Hansen
26. april 2008

Kjeld Hansen har brugt fire år på at skrive bogen 'Det tabte land' om, hvordan det danske landskab har forandret sig med stigende hast. Inspirationen til bogen kommer delvist fra en af hans tidligere bøger 'Der er et yndigt land', hvor han satte sig for at undersøge, hvordan den danske natur havde det. Konklusionen fra det projekt viste sig at være temmelig nedslående og førte til et nyt spørgsmål: Hvordan kan man i et så rigt samfund have en så fattig natur?

Hjælp til at besvare det spørgsmål får Kjeld Hansen, da han i 2004 finder ud af, at Statens Landvindingsudvalg arkivalier er blevet offentlig tilgængelig gennem Rigsarkivet.

Han tilbringer herefter det næste år med at gennemlæse de 2.336 beretninger om fantastiske steder i Danmark, som ikke eksisterer længere, men som forsvandt fra danmarkskortet i perioden 1940-1970 med statsstøtte i ryggen.

Den positive svar oven på Kjeld Hansens læsning er, at det var tyskernes skyld. Det knap så positive; at det er Statens Landvindingsudvalgs.

"Tyskerne var årsagen til, at man vedtog den nok mest landsskadelige lov, der er blevet vedtaget; loven om statsstøtte til landvinding," siger Kjeld Hansen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Udmærket artikel omend indholdet og Kjeld Hansens forskning ikke just er chokerende for en, der som jeg bor langt ude på landet.
Men undskyld mig lidt flueknepperi:

men man ligger den under Landbrugsministeriet

ene idiotisk inddæmning efter

man kan starte med de 12 mio., som Vandmiljøplan I koster

af alle projekter springer budgettet,

Sproget røgtes snart lige så elendigt som naturen. Tag jer sammen, tak.

Jeg er enig med Peter Svendsen.

Når man skriver "ligger" i stedet for "lægger" - og "springer" i stedet for "sprænger" - så svækkes min tillid til skribentens troværdighed.

M.v.h. Arne.

Ja, Jesper Sørensen, men det påpegede har ikke noget med ordblindhed at gøre, det er sjuskefejl.
Og jo, i det omfang, at ordblinde har overkommet deres handicap og kæmpet sig igennem tilstrækkelige videnskilder til at danne sig en informeret holdning, skal de da være hjertelig velkomne. Jeg ved, at det er en æressag for mange af dem.
Andre, der til gengæld uden sprogligt handicap leverer godtkøbsholdninger uden substans, ofte ovenikøbet beklikkende dem, der har sat sig grundigt ind i tingene, er det sværere at have (faglig!) respekt for.

Bliv ved Andreas Relster, du skrev en interessant artikel der giver stof til eftertanke. Landbruget har altid haft stor magt og har brugt den til sit bedste. Det er ikke fordi landmænd er mere onde end andre mennesker, men fordi det er en industri, der som andre industrier, ønsker at tjene penge (og griber muligheden når den er der). Penge og magt har altid været korrumperende faktorer og at ”sandheden” nu ser dagens lys er meget prisværdigt. Men vi kan nok kun håbe på lidt visdom i al den viden. For når det gælder natur/miljø er politiske beslutninger ofte populistiske beslutninger og kvaliteten derfor tvivlsom.

Hvis vi skal være pedantiske, har de orblinde ikke "overkommet", men overvundet deres handicap. Det andet er en flov anglicisme.

I sproggruppen på usenet er det en næsten ufravigelig regel, at folk, der kritiserer andres sprog, uvægerligt selv kommer til at lave en bommert - en form for nemesis, der selvfølgelig ikke bør holde nogen tilbage, kun mane til overbærenhed.

Overbærenhed er dog efterhånden vanskelig at opbyde over Informations generelle sproglige sjusk.

Hvad artiklens indhold angår, er det klart nok, at landindvindingen har ødelagt mange naturværdier, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at vi har indrettet verden ret sindssygt, når man kan have overproduktion i ét land og hungersnød i et andet - men det er nok en helt anden diskussion ...