Læsetid: 4 min.

Den dag Al Gore indtog Færøerne

Der er mange steder, menneskers krisebevidsthed må aktiveres i en fart, hvis planetens fremtid skal kunne sikres
8. april 2008

TÓRSHAVN - Man kan sige meget om Al Gore - den canadiske avis The Gazette skriver distanceret om 'profeten', hans 'evangelium' og hans 'disciple' i referatet af en klimaworkshop med Gore i Montreal i søndags - men man må give manden, at han kæmper for kloden med al den nobelpristagerkraft, han besidder. I går var han nået fra Montreal til Tórshavn på Færøerne - ø-gruppen hvor CO2-udledningerne pr. indbygger er 14 ton, og 93 pct. af energien kommer fra olie - og her fik han hele det færøske establishment - politikere, erhvervsledere, forskere og civilsamfundsrepræsentanter - op af stolene. Bogstaveligt talt. Efter at have lyttet koncentreret til mere end halvanden times tale og powerpoint-show gav de 300 tilhørere i Nordens Hus klimaaktivisten stående, langvarige ovationer. Endnu engang havde han med effekt afleveret sit budskab om klodens klimatiske og moralske krise og de mulige veje ude af den.

Al Gore har angiveligt holdt foredraget over 1.000 gange, og når man selv har hørt det fire-fem gange, kan man enten gabe over den fuldstændigt minutiøst gentagne dataformidling, stemmeføring og koreografi - eller lade sig imponere over, at manden faktisk orker denne never ending tour på planetens vegne og vitterlig formår igen og igen at forvandle et mere eller mindre motiveret publikum til en flok dybt anfægtede og opildnede, potentielle aktivister for en ny, bæredygtig økonomi og livsform.

På Færøerne indgik talen i den stort anlagte TransAtlantic Climate Conference, der omsider skal sætte øsamfundet på sporet af bæredygtighed og bl.a. føre til etablering af et TransAtlantic Climate Institute næste år.

Som et sandkorn

I Tórshavn tog Gore det afgørende stik hjem, da han til sidst viste billedet af den sårbare jordklode taget fra Voyager 1 på en afstand af 6,4 mia. km - 'a pale blue dot' som astronomen Carl Sagan har sagt - og parafraserede Færøernes store forfatter William Heinesen, der i De fortabte spillemænd bruger udtrykket 'et sandkorn på gulvet i en balsal' om de små øer i det endeløse, kviksølvlysende verdenshav. Således også med planeten i universet.

Og for veteraner havde Al Gore i sit foredrag indlagt nye informationer, der understreger, at vidnesbyrdene om klodens krise ikke bliver svagere. Et filmklip optaget for få måneder siden ved Fairbanks, Alaska, viser klimaforskeren Katey Walter og hendes kolleger banke hul i isen på en sø, fra hvis bund den stærke drivhusgas methan bobler op, fordi permafrosten er begyndt at slippe sit tag som konsekvens af den globale opvarmning. Katey Walter holder en tændstik hen til det diminutive hul i isen, og øjeblikkeligt står en meterhøj stikflamme op: Så kraftig er her udsivningen af den brændbare drivhusgas fra den tøende permafrost.

En anden ny filmsekvens i Gores foredrag består af sammenklippede satellitbilleder af boliviansk regnskov i Amazonas over perioden 1975-2003: Gradvist, systematisk, år for år iagttages skovens totale forsvinden til fordel for landbrug, byggeri og veje. Omkring 20 pct. af den globale CO2-udledning skyldes i dag skovrydning, fortæller Al Gore, og det er med Amazonas som med permafrosten: De destruktive processer kan blive selvforstærkende med drivhusgasserne som motor for klimafænomener, der får skoven til at visne og permafrosten til at tø og således frigive endnu mere CO2, henholdsvis methan.

Ny kampagne

"Jordens beboelighed for os mennesker er nu i fare," siger Al Gore mod slutningen.

"Vi har alt, hvad der skal til for at redde Jorden - med politisk vilje som den muligvis eneste undtagelse. Men med frie mennesker er politisk vilje en fornyelig ressource."

Tilhørerne rejser sig, og politikeren over dem alle på Færøerne, lagmand Jóannes Eidesgaard, springer frem, griber Al Gores hånd og trykker den intenst.

Nobelpristageren, Oscar-modtageren, vicepræsidenten og klimaaktivisten har gjort det igen. Færøerne er nu sat i bevægelse.

Gore vinker, takker og iler ud til den ventende bil, der er klar til at bringe ham til nye destinationer med behov for at høre en ubehagelig, nødvendig sandhed om den fælles klode.

Tidselgemytter spørger med henvisning til de tårnhøje deltager-gebyrer - 6.800 kr. for deltagelse i todages-konferencen - om det er pengene, der holder manden kørende. Men Gore har for længst sit på det tørre og har netop investeret hele overskuddet fra sin Oscar-vindende film, sin Nobelpris, flere bestyrelseshonorarer m.m. i en gigantisk treårig oplysningskampagne, der med andre donorer og et samlet budget på 1,5 mia. kroner skal nå ud til almindelige amerikanere og få dem til at handle.

"Denne klimakrise er så stærkt vævet ind i indgroede vaner og mønstre, at politikere i begge partier vil vise sig modstræbende, når det gælder at vedtage de nødvendige forandringer, indtil det tidspunkt, hvor offentlighedens krisebevidsthed har ændret sig. Nu har jeg prøvet alt, hvad jeg ellers kender til af muligheder. Den eneste måde at løse denne krise på er at ændre måden, mennesker anskuer den på," sagde Al Gore, da han forleden søsatte denne ny, gigantiske kampagne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Al Gore kontra Osama bin Laden

Begge er udbredende et vigtigt budskab til verden. Men måden de gør det på er forskellig. Det er grunden til, at der er mange gange flere mennesker, der taler om islam og muslimerne, end der mennesker, der taler om klimaet og miljøet.

Måske Al Gore skulle tænke lidt over den forskel?

Nu forholder det sig sådan, at islam i sin dybeste fortolkning med sharia og kalifatet i sig selv er naturbeskyttende. Det kan man til gengæld ikke sige om den tænkning, som Al Gore er repræsenterende,. For Al Gore og hans skikkelige miljøfolk er både til at købe, manipulere og forhandle med. Det er islam og de fundamentalistiske muslimer til gengæld ikke.

Måske skulle de skikkelige miljøfolk tænke lidt over den sandhed?

Det er i overensstemmelse med Guds vilje, at mennesket, som konsekvens af evnen til at tænke, skal beskytte skaberværket. Det er derfor også i overensstemmelse med Guds vilje, at de der trodser dette ansvar for skaberværket, skal bekæmpes. Guds gav ikke mennesket evnen til at tænke for at de skulle nedbryde skaberværket. Men fordi mennesket ved at forstå og respektere skaberværket, ville forstå og respektere dets skaber.

Nu har den hele verden fået en ufravigelig sandhed at tænke over.

Bjørn Holmskjold

"Nu forholder det sig sådan, at islam i sin dybeste fortolkning med sharia og kalifatet i sig selv er naturbeskyttende."

Det må jo være fordi at det eneste innovative der er kommet fra den kant de sidste 2000 år ,er selvmordsbæltet.

Det faktum at de ikke er i stand til at stikke en pind i en l... uden at ødelægge begge dele, må siges at være naturbeskyttende.