Læsetid: 9 min.

Dansk brødprofit på fødevarekrise

Den globale fødevarekrise forklarer ikke, at prisen på dansk brød på et år er steget med 12,3 procent, mens den i resten af de rige EU-lande kun steg med 6,8. Information er gået på jagt i mellemleddene for at finde forklaringen, for forskellen vækker undren hos økonomer, Forbrugerråd og Konkurrencestyrelse
19. april 2008

I lørdagskøen hos bageren skal kunderne have fat i de store sedler, hvis morgenmenuen til hele familien er en pose danske rundstykker. Samlet set er dansk brød og danske kornprodukter ifølge nye tal fra Danmarks Statistik nemlig steget med over 12 procent fra marts 2007 til marts 2008. I samme periode er råvareprisen på korn som del af den globale fødevarekrise steget med 70-80 procent, men det burde alene påvirke brødprisen "marginalt," vurderer seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet. Korn udgør nemlig en meget lille del af omkostningerne ved brødproduktion.

"Prisen på brød er steget langt mere, end stigningen i kornpriserne kan forklare. Korn udgør kun cirka fem procent af brødpriserne. En fordobling i råvareprisen på korn betyder - alt andet lige - at brød kun bør stige nogle få procent, hvis det blot er verdensmarkedspriserne, der slår igennem," siger han.

Også Forbrugerrådet mener, der er en uoverensstemmelse mellem de globale kornpriser og brødprisernes danske himmelflugt:

"Vi er bekymrede for, at der er nogen, der benytter sig af de stigende priser - som alle efterhånden er blevet klar over - til at score lidt ekstra. Det finder vi dybt problematisk, fordi vi snakker basisfødevarer. Brød er en vigtig del af vores basiskost og derfor svær at erstatte med billigere alternativer, uden at kosten bliver ernæringsmæssigt dårligere," siger økonomisk politisk medarbejder i Forbrugerrådet Grit Munk.

Mindre stigning i orden

Ifølge fødevareøkonom Henning Otte Hansen består prisen på et dansk produceret brød først og fremmest af arbejdsløn, dernæst maskiner, transport, avance og moms - og så en lille smule mel.

"En stigning på fem-syv procent på det færdige brød kan man forklare ud fra en prisstigning på korn, men ikke mere. Avancen er i øjeblikket over normal, og den øgede fortjeneste ligger i værdikæden fra landmænd til forbrugerne," siger Henning Otte Hansen.

Direktør i Konkurrencestyrelsen, Agnete Gersing, er enig: "Råvarer spiller helt klart en rolle, men det kan slet ikke forklare de stigninger, der har været på mel- og brødområdet," sagde hun i februar til erhvervsportalen epn.dk.

Handelsrådgiver og råvareanalytiker Palle Jakobsen fra AgroCom.dk undrer sig også:

"Pengene forsvinder i systemet fra landmanden til forbrugerne," siger han.

Palle Jakobsen har regnet et bagerrundstykke baglæns for at tydeliggøre det misforhold, der er mellem stigningen i råvarepriser og den danske pris på et færdigt brød.

"Hvis de danske bagere skulle bruge prisstigningerne i landbruget som hele forklaringen på den nuværende pris, skulle de bruge 750 gram mel til hvert rundstykke. Så har der altså været et meget stort svind i bageriet, for det er svært at finde et rundstykke, der vejer mellem et halvt og et helt kilo," fastslår Palle Jakobsen.

Usundt marked

På Forbrugerrådets opfordring har Konkurrencestyrelsen siden slutningen af sidste år været i gang med at afdække de stigende fødevarepriser ved en række uanmeldte besøg, de såkaldte dawn raids.

"Der er indsamlet en række data fra de forskellige omsætningsled, som vi arbejder på at stykke sammen til et helhedsbillede," siger kontorchef Hans Kirkegaard fra Center for medier, sundhed og fødevarer i Konkurrencestyrelsen, der regner med at være klar med en vurdering i juni.

Indtil videre fremgår det af Konkurrencestyrelsens undersøgelse, at der ingen ulovlige aftaler er mellem de store virksomheder i mel- og brødsektoren. Der er derimod indikationer på et usundt marked rent konkurrencemæssigt, hvor producenterne ved alt for meget om, hvad der sker hos deres konkurrenter.

"Det er en af de tråde, vi følger op på, men vi er ikke fremme ved en delkonklusion endnu," siger Hans Kirkegaard.

Information har trevlet markedsleddene igennem for at finde ud af, hvem der høster fortjenesten.

Landmændene: Vi følger verdensmarkedet

Landmændene er første led i værdikæden fra råvare til færdigt produkt. Og ifølge cheføkonom Leif Nielsen i Landbrugsraadet får landmændene - især kornavlerne - en større økonomisk fortjeneste ved disse prisstigninger. Men der er tale om en reel markedspris:

"Prisen på den amerikanske hvedebørs, der er den største i verden, følger fuldstændig de danske landmænds priser. Der er tale om et velfungerende marked, hvor prisen dannes på globalt plan. Det er den pris, møllerne kan købe deres korn til. Prisen er den samme, ligegyldigt om de køber dansk eller udenlandsk hvede, plus minus transport, så der er ikke så meget hokuspokus," siger Leif Nielsen.

Opkøberne og møllerne: Det gør vi også

Hos DLG, der køber kornet fra landmanden og sender det videre til møllerne, lyder samme melding:

"Vi har ikke skruet på priserne ud over den prisudvikling, der har været i det generelle marked. Det kan vi ikke, for så køber møllerne andre steder," siger direktør Mogens Frederiksen, ansvarlig for DLG's vegetabilske produkter.

Danmarks største møllerivirksomhed sender regningen videre og har forhøjet prisen på mel:

"Den prisstigning vi får på råvaren, søger vi at kompensere for ved en prisstigning på den vare, vi sælger til vores kunder," siger adm. direktør Jim Trudslev i Lantmännen Mills A/S.

Brødmagerne: Brød er mere end rundstykker

I Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bagere og Chokolademagere mener direktør Poul Gunner Sørensen, at Fødevareøkonomisk Institut mangler et par faktorer i deres regnestykke:

"Hvis vi tager et rundstykke til fem kroner som basis, så er det en relativ dyr lille enhed på 50 gram i råvægt, inden det bliver bagt, mens et franskbrød på 700 gram råvægt kan købes for en tyver - altså 14 gange tungere, men kun fire gange dyrere. Jeg er bange for, at man har været ude i rundstykkelogikken, for der er forholdsmæssigt lige meget mel i, men det afspejler prisen ikke," siger Poul Gunner Sørensen, der også påpeger, at overenskomsten for 2007 gav bagersvendene lønstigninger på 20-30 kroner i timen.

"Som tommelfingerregel udgør lønningerne en tredjedel af omkostningerne i en bagerforretning. Men også de stigende olie- og gaspriser er et vigtigt parameter i prisstigningerne i det færdige brød på cirka 12 procent," siger han. Poul Gunner Sørensen har netop diskuteret prisjusteringerne med en bager, der sidste år omsatte for 600.000 kroner mere, men tjente 300.000 mindre.

"Han følte, at en prisstigning var i orden."

Og brødfabrikken Schulstad stemmer i:

"Når vi ser en stigning i råvarepriserne har vi to muligheder. Enten ruller vi prisstigningerne videre i værdikæden via en kalkule, eller også effektiviserer vi," siger Søren Landtved, adm. direktør i Schulstad. Ifølge Landtved ligger omkostningerne til råvarerne i Schulstads brød på 15 til 20 procent - ikke de fem procent, som Fødevareøkonomisk Institut bruger i deres regnestykke.

"Det er en kompleks kalkule, hvori der også indgår emballage, lønpres og brændstof. Og eksempelvis er specialråvarer som italiensk durum og speltmel steget langt mere end almindeligt hvedemel," siger Søren Landtved.

Henning Otte Hansen fra Fødevareøkonomisk Institut anerkender, at stigende oliepriser er med til at øge brødsektorens omkostninger - og dermed også deres salgsprisen, men pointerer, at oliepriser har været et generelt problem i mange erhvervssektorer uden tilsvarende salgsprisstigninger til følge. Samtidig mener han, at mange producenter ofte medregner andre råvarer end korn:

"Det giver ikke noget præcist billede af sammenhængen. Jeg bruger Danmarks Statistiks tal, hvor det fremgår, at korn - eller rettere råvarer fra landmænd - udgør cirka tre procent af prisen på 'brød og brødprodukter', men jeg runder normalt op til fem procent for at være på den sikre side. Jeg tror, at de tal giver et mere retvisende og dækkende billede af markedet," siger Henning Otte Hansen.

Supermarkederne: Ingen kommentarer

Går turen efter brød til eftermiddagskaffen forbi en af Dansk Supermarkeds butikker kommer prisstigningen uden forklaring fra informationschef Erik Eisenberg:

"Du har bygget dig en dejlig, fin præmis. Den kan du hygge dig med selv. Jeg vil ikke medvirke, jeg har ingen kommentarer, jeg vil ikke citeres for noget som helst," siger Erik Eisenberg.

"Meget af den her debat bygger på tung uvidenhed, men jeg gider ikke. Det er ikke i vores interesse at snakke videre om det," fastslår han.

Heller ikke konkurrenten COOP ønsker megen spalteplads:

"COOP Danmark har valgt ikke at kommentere prisstigningerne yderligere, da vi oplevede, at vi var den eneste virksomhed, der gjorde det," siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen.

Konkurrenceproblem

Mens mellemleddene praktiserer krumspring, er eksperterne dog ikke i tvivl om, at en del af dem har set deres snit til at få profit ud af fødevarekrisen. Og her har det danske marked et konkurrenceproblem.

Professor med speciale i international handel, international beskatning og globalisering, Ph.d., Pascalis Raimondos-Møller på Økonomisk Institut ved CBS vurderer, at producenter ser prisstigninger på råvarer som et godt tidspunkt til at sætte priserne op. Han mener, at det er manglende konkurrence inden for brødsektoren, der bevirker, at en lille stigning i omkostningerne til mel ender med en større prisstigning på færdigvarer. Og en opadgående prisspiral på en dagligvare som brød er svær at importere sig ud af, da man ikke handler med brød internationalt.

"Brød er et nationalt anliggende, og det er et stort problem, hvis der mangler konkurrence på den færdige vare. Når bagerne eller deres sammenslutninger vælger ikke at konkurrere med hinanden, forventer man som økonom at se priserne stige. Der er ingen interesse for nogen spillere i at holde prisen lav bare for at konkurrere. Det er en slags koordinering, der sker, når priserne begynder at gå op," siger Pascalis Raimondos-Møller.

Også Philip E. Carlsson, Global Product Manager i Saxo Bank, vurderer, at de danske producenter presser prisen op.

"Prisstigningerne på råvaremarkedet er et nemt påskud for at hæve profitmargen. Markedet er stadig usikkert, hvilket betyder, at når producenterne sætter priserne, ved de ikke, hvilken pris de kan købe for næste gang. Derfor overskyder de prisen en anelse for at efterkomme fremtidige prisstigninger på råvarerne," siger Philip E. Carlsson.

Dansk Erhverv: Intet odiøst

Brancheforeningen Dansk Erhverv protesterer:

"Der er ingen lineær sammenhæng mellem stigninger i prisen på råvarer og det produkt, man tager ned fra hylderne i et supermarked eller køber hos en bager," siger markedsdirektør Henrik Hyltoft og pointerer, at det ikke kun er prisen på korn, der er steget - også en lang række andre faktorer spiller prisdannelsen ind på: brændstof, løn, fødevarekontrol, valutakurser og moms på stigningerne.

"Konkurrencestyrelsen undersøger udviklingen i fødevarepriserne, men det er min opfattelse, at der i detailhandlen er tale om velfungerende konkurrence på et frit marked. Og hvis der ikke er et problem med konkurrencen, koster et brød det, det nu gør. Jeg går stærkt ud fra, at priserne afspejler omkostningerne," siger Henrik Hyltoft.

'Stiltiende accept'

Detailhandelseksperten Bruno Christensen, adm. direktør i Retail Institute Scandinavia, et videncenter og en konsulentvirksomhed, der rådgiver dansk detailhandel, forklarer, at en butikspris som udgangspunkt vil stige mere end en råvarepris, fordi detailhandlen arbejder ud fra procentsatser. Alligevel anerkender han, at dén faktor ikke er nok til at forklare hele den danske prisstigning:

"Når dagligdagen kører derudad i detailhandlen, vil der ofte være prisjusteringer, fordi prisen af konkurrencemæssige grunde er kommet så langt ned, at der bliver problemer med lønsomheden på et produkt. Og når råvarepriserne stiger, kan det være en anledning til at opjustere prisen og skaffe en væsentlig indtægtsforøgelse på dette produkt," siger Bruno Christensen, som dog mener, at detailhandlen og navnlig dagligvarehandlen normalt holder sig selv i skak, da markedet er prisfølsomt, men han understreger også, at det i sidste ende er dem selv, der suverænt sætter priserne:

"Når man hæver priserne, skal der være en gensidig stiltiende accept af, at her er nok noget, hvor alle vil have glæde af, at prisen kom lidt højere op," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rigtigt, peter! Den måde, som priser udregnes på, er jo med en eller anden faktor af prisen, så derfor vil det aldrig kun være den rene prisstigning, der kommer oveni, men også øget profit i detailledet.
Lad os lave et loft over private virksomheders indtjening, fordi mådehold er godt.

"Du har bygget dig en dejlig, fin præmis. Den kan du hygge dig med selv. Jeg vil ikke medvirke, jeg har ingen kommentarer, jeg vil ikke citeres for noget som helst," siger Erik Eisenberg, informationschef i Dansk Supermarked til Informations journalist.

Ja, det er den sædvanlige melodi, man hører fra denne A.P. Møller-kontrollerede virksomhed, når der stilles berettigede spørgsmål fra forbrugerne: Lukkethed, ingen kommentarer eller som her åbenlys arrogance. Men det er jo ikke første gang, man kan konstatere dette. Det lader til at være koncernens generelle politik i forhold til kritiske spørgsmål fra offentligheden.

Hertil er kun ét svar: Boykot Dansk Supermarkeds butikker, Føtex, Bilka, A-Z, Netto.

Claus Rasmussen

Jeg har svært ved at se, hvad problemet er: I enhver kapitalistisk økonomi, tager man den pris, man kan få. Hvis producenterne nu kan hæve prisen med 12% uden at det går ud over omsætning, betyder det ikke, at de er nogle onde kapitalister, men at de er nogle _dårlige_ kapitalister, da de ikke har hævet prisen forlængst !

Jeg mangler i øvrigt en vigtig oplysning i artiklen: Hvad er prisen på brød i de forskellige lande ? En oplysning om, at vi har haft en prisstigning på 12% mod udlandets 6% er jo intet værd, hvis man ikke kender udgangspunktet. En plausibel forklaring på stigningen kan jo være, at konkurrencesituationen i Danmark har drevet priserne for langt ned, og at de seneste prisstigninger bare normaliserer markedet. Har I lagt mærke til, hvor få bagere, der efterhånden er tilbage ? Konkurrencen på det marked har været ret barsk, tror jeg.

Hvis producenterne nu kan hæve prisen med 12% uden at det går ud over omsætning...
så er det fordi der ingen konkurrence er, og dermed fungerer det kapitalistiske system ikke. Det er blevet et monopolsamfund. Det var jo godt nok det Marx forudså, ville blive resultatet, men det benægter kapitalismens fortalere, derfor foregiver de at de bekæmper monopoler. Spørgsmålet er om der er nogen der tror dem?