Nyhed
Læsetid: 4 min.

Danske soldaters sikkerhed forsinker fremgang

Jo flere kræfter, de udsendte danske soldater bruger på deres egen sikkerhed, jo færre kræfter er der til missionernes egentlige mål, fastslår Anja Dalgaard-Nielsen i ny bog
For at undgå vejsidebomber holder de danske soldater sig på midten af vejen.

For at undgå vejsidebomber holder de danske soldater sig på midten af vejen.

Anja Dalgaard-Nielsen

Indland
16. april 2008

Vil den danske befolkning acceptere større tab for de udsendte soldater, hvis det er prisen for at bringe Irak og Afghanistan nærmere en fremtid som stabile demokratier?

Sådan beskriver Anja Dalgaard-Nielsen i sin bog 'Mission umulig?', forholdsvis nytiltrådt chef for afdelingen for forebyggende sikkerhed hos Politiets Efterretningstjeneste (PET), et centralt dilemma for den aktivistiske udenrigspolitik, Danmark har ført de senere år.

"Mit håb er, at bogen kan være med til at sprede debatten om dette dilemma ud i et bredere rum. Dybest set er spørgsmålet: Hvad må det koste? Hvad vil vi ofre? Som privatperson har jeg svært ved at svare, men som land er vi nødt til at kunne," siger Dalgaard-Nielsen til Information.

I 2006 var hun et halvt år udsendt som 'civilist-300' (i grad svarende til major, dog uden befalingsret) hos danske soldater i Irak og Afghanistan. Hendes ærinde var som forsker at beskrive, hvordan soldaterne gik til opgaven med at støtte den irakiske og afghanske genopbygning.

Dalgaard-Nielsen har tidligere, bl.a. her i Information for et år siden, reflekteret over sine seks måneder i trøjen, men nu har hun sammenfattet sine indtryk i bogen 'Umulig Mission?', der udkommer i dag.

For stor sikkerhed?

Danske militære chefer har, skriver Dalgaard-Nielsen, en tilbøjelighed til hellere at sætte sikkerhedsniveauet en tand for højt end en tand for lavt. Naturligvis, kunne man mene med henvisning til at med det stigende antal faldne i Afghanistan, må enhver befalingsmands første prioriteret være at sikre "sine svende". Men jo flere kræfter, soldaterne afsætter til egen sikkerhed, jo færre kræfter er der til rådighed for de opgaver, som er det egentlige formål med missionerne: Nemlig at få gang i træningen af de lokale sikkerhedsstyrker, skabe større sikkerhed for lokalbefolkningen og få sat skub i den økonomiske udvikling.

Dilemmaet viser sig kon-kret i soldaternes dagligdag, og Dalgard-Nielsen illustrerer det med adskillige eksempler fra sine ophold: Hvis det f.eks. kræver otte soldaters indsats at sikre, at to personer kan deltage i genopbygning af et hospital, eller at én person kan undervise lokale politistyrker i polititeknik, så giver det sig selv, hvorfor det går langsomt med at skabe mulighed for at overlade landet til dets egen befolkning.

"Vi risikerer, at Afghanistan ender i samme situation som Irak, hvor udviklingen efter min vurdering allerede er kørt af sporet. Nok har den internationale militære indsats skabt et rum for moderate kræfter, men lige så snart de internationale styrker trækkes ud, så lukkes dette rum."

- Hvad er så dit eget bud?

"Jamen, jeg har ikke noget færdigt svar. Men jeg er ikke i tvivl om, at dilemmaet er reelt. Det mærkes helt ned i maven på en, når man er udsendt. Og hvis vi med missionerne vil mere end blot sætte Dannebrog på verdenskortet, så må vi tage stilling."

Forkert medicin?

Dilemmaet vanskeliggøres af, at Danmarks eksistens og overlevelse som selvstændig nation ikke er militært truet som under den kolde krig. Dalgaard-Nielsen ser dog "masser af gode grunde" til at fortsætte missionerne.

"Når man én gang har engageret sig og kaldt på de moderate kræfter, så pådrager man sig et ansvar. Som borger mener jeg også, at vi skylder de danske soldater, der har sat livet på spil, at fortsætte, så indsatsen følges til dørs. Og selv om missionerne i Irak og Afghanistan ikke drejer sig om at bekæmpe en eksistentiel trussel mod Danmark, så vil det dog påvirke Danmarks sikkerhed, hvis de to lande lades i stikken og udvikler sig til et lovløst eldorado for terroristtræning eller narkokriminelle. Det vil skabe grobund for regionale krige og flygtningestrømme, der også vil søge til vores del af kloden."

- Forkert medicin bliver vel ikke bedre af at blive overdoseret?

"Jeg synes ikke, der er tale om forkert medicin. I Afghanistan er der, i modsætning til Irak, en regering, der forsøger at samle befolkningen på tværs af etniske og religiøse skel. At styrke en sådan regering, at træne dens sikkerhedsstyrker og samtidig satse mere på økonomisk genopbygning, det er efter min mening ikke forkert medicin."

- Foreløbig er 14 danske sol-dater omkommet i Afghani-stan. Hvor højt et tabstal vil du være villig til at acceptere?

"Det bliver en meget snæver diskussion, hvis man kun gør det op i tabstal. Jeg argumenterer for, at man skal tænke rigtigt godt over, hvordan man bruger kræfterne. Derudover kræver det selvsagt også gode allierede, både lokalt og internationalt, og frem for alt kræver det mange, mange ressourcer."

Bogen beskriver flere af de 'samfundsopbyggende' projekter, danske soldater er med til: De spænder lige fra at sikre vandforsyningen til en afsides landsby, sørge for sikkerhed for skole- eller hospitalsbyggerier til at uddanne og træne lokale sikkerhedsstyrker.

"Jeg har set mange af den slags eksempler, og jeg har også set, at det faktisk nytter. Jeg beskriver f.eks. en landsby i Afghanistan, hvor det pludseligt bliver muligt at få etableret undervisning af kvinder, fordi de internationale styrker har sørget for, at de gamle krigsherrer ikke længere er ene om at råde. Men vi må være mere bevidste om, at når man lægger hovedvægten på løsning af militære opgaver, herunder mange kræfter til selvbeskyttelse, så kommer man ikke så langt."

- Muligheden for helt at trække soldaterne ud indgår ikke i dine overvejelser?

"Jeg kender godt argumentet om, at de internationale soldater gør mere skade end gavn, men det tror jeg ikke på. Jeg er derimod helt sikker på, at sikkerhedssituationen for de moderate kræfter - og det er dem, vi er nødt til at satse på, hvis vi vil sikre en stabil og rolig fremtid - at den bestemt ikke bliver bedre, hvis vi trækker os ud. Så vil de gamle magthavere bare uhindret gribe magten igen."

Serie

Dengang i 00'erne

Seneste artikler

  • For den enkelte familie er én dræbt altid én for meget

    27. juli 2010
    Hvad enten det er med udviklingsbistand eller soldater er Danmark parat til at gøre en forskel i verden, siger forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V). Hun mener, danskerne er klar til at gå i krig igen uden FN-mandat, hvis det er det, det kræver
  • 'Vi skal ikke lade os skræmme, og vi skal kæmpe for vores værdier'

    24. juli 2010
    Danske politikere skal have kniven for struben og et anslået antal dræbte soldater på bordet, når de sender Danmark i krig, mener Søren Espersen (DF). Men det tør vi jo ikke, siger han. Folket derimod er parat til at kæmpe for Danmarks nye internationale rolle
  • 'Jeg har gjort op med mig selv, hvad det indebærer at beordre andre i kamp'

    23. juli 2010
    Forsvaret har i dag fuldført forandringen til et moderne militær, der har til kerneopgave at gå i krig i udlandet. Forsvarschef Knud Bartels er den nye mand i spidsen for det hele, og han har for længst gjort sig klart, hvad det koster at føre krig
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tingene kan næppe foregå på anden måde:

Først sender man rekogniseringspatruljer. Derefter rykker styrken frem/ind i området. Når den kan sikre sig selv, kan den begynde at patruljere og når man kender lidt mere til området kan man også udrette noget progressivt for lokalbefolkningen.

Det kan da ikke være en overraskelse at det kræver mange soldaters indsats før der er sikkert nok til at civile tør sætte livet på spil for at genopbygge lande som Irak og afghanistan. Godt at der er danske Jens'er og Jensine'r der tør. Tak for det.

med venlig hilsen
Lennart

Igen har Anja Dalgaard-Nielsen skrevet noget komplet ligegyldigt, som hun ovenikøbet har misforstået.

I dagens Danmark kaldes det forskning.

I Afghanistan er 300 mand igang med at nedkæmpe Taleban. 190 støtter og 10 arbejder med genopbygning.

Målet er at nedkæmpe Taleban, så civil genopbygning kan gå igang, ikke at soldaterne skal genopbygge landet.

Iøvrigt svarer C-300 graden til kaptajn.

Jo flere kræfter, de udsendte danske soldater bruger på deres egen sikkerhed, jo færre kræfter er der til missionernes egentlige mål, fastslår Anja Dalgaard-Nielsen i ny bog
Skal det forstås sådan at døde og sårede soldater er mere effektive ????

og udvikler sig til...
Landet er styret af de samme krigsherrer som er skyld i landets ulykke, narko, våben handlere, som vi beskytter, så de kan holde folket nede og fortsætte deres opiums og våben handel. Landets historie kender hun åbenbart ikke.

Venstre har almindelig værnepligt - for mænd, på programmet, og værneret for kvinder. Fundet på Venstres Web-sted.

De fleste problemer omkring dansk deltagelse i Afghanistan, Irak, og-hvor-bliver-det-mon-næste-gang, ville blive løst, såfremt regeringen gennemførte Ventres programpunkt om værnepligt.

På denne simple måde ville "hele" befolkningen blive indraget allerede i beslutningsfasen, og ikke blot de få berørte familier og venner - og først når det minsandten viser sig, at soldater risikere at blive slået i hjel i disse "kampe for Danmarks frihed".

Hvis disse kampe virkelig drejer sig om "Danmarks frihed" er det naturligvis en sag for "hele" befolkningen ... lad os så få den almindelige værnepligt tilbage - også gerne for kvinder.

Gør som jeg, skriv til Venstre herom.

Det er skidsme da logik for burhøns, præcis amerikanernes dilemme i Vietnam, de skulle bruge for mange ressourcer på at holde deres tabstal nede, men Vietcong var ligeglade med deres. Gæt hvem der har initiativet i en krig, dem der sidder bag muren eller dem der angriber muren.

Bortset fra det, så kunne vi jo bare have ladet USSR ordne det her, men vi ligger jo som vi har redt, Lars Løkke kan være stolt, gad vide om nogle danske soldater er dræbt med VU-våben?

Send over 500.000 soldater for at veare i stand til? at nedkaempe afghanske modstandsfolk. Nu staar vesten ikke kun mod Taliban, men de er andre modstandsfolk, der kaemper mod vestens besaettelsesmagt. Vestlige medier vil ikke naevne andre modstandsfolk og gemmer andre aktivitet i Afghanistan og forkusere kun om Taliban .
Nej venner! der er ogsaa andre modstandsfolk i Afghanistan

fra undertegnede idlaeg fra den 06 april:
Jeg vil hermed fortaelle vore keare davaerende medborger at dansk soldater kaemper for USAs interesse . Hvis danmark virklige o/nsker bekaempe Taliban, saa i skal sende flere tusindere soldater til landet.
Det er som om i sender almisser til Afghanistan. Jeg anbefaler omkring 500.000 soldater til Afghanistan for at rydde landet fra Taliban ellers er der bedst at traekke soldaterne hjemme. Det er spilde af resoucser og penge og menneske liv. Haaber bliver ho/ret.

Taslim bor nu i Afghanistan

Om de så skal være der i 30 år, konstaterede udenrigsminister Per Stig Møller djærvt. De skal imidlertid være der i al evighed, antydede Søren Pind, som er nærmere ved beslutningstageren Fogh, fordi "Ondskaben vil altid være der" (derfor er det også ligegyldigt, om Osama bin Laden bliver fundet, oplyste Bornholms svar på Michael J. Fox den undrende offentlighed rundt om ved skærmene) for der vil altid opstå en ny terroist-morder). Det er altså Star Wars og Ringenes Herre (CEPOs-medlem David Gress' drejebog), vi har at gøre med. Det er Godhedens Akse USA-Danmark-UK mod Den Evige Ondskab!

Kaere Bjørn Holmskjold

Jeg synes det er en god ide med Ubaad. Jeg tror den kan f/orst bruges, naar BUSH Fogh skal bygge en kanal ( ligsom Kanal swiss i Egypten) , for Afghanistan har intet vej til havn. Det tager altsaa lang tid at lave saadan en KANAL. Saa ubaaden er foraeldet!!
Nu er der vesten saa i en delimma!
saa derfor er mit forslag at dansk soldater ud af Afghanistan.

Bornholms svar på Michael J. Fox

Hehehe - ja undskyld jeg ler midt i al den tragiske alvor - men Harun al Rashids er simpelthen så right on the money, som 'kanerne siger.

Ligesom invasionen af Irak er det også fuldstændig vanvittigt og kriminelt, at vi har invaderet og besat Afghanistan. Fogh. R. løj overfor Folketinget og befolkningen (ligesom da han blev fyret som skatteminister). Han er kriminel, en krigsforbryder. Lad os håbe at Bush, Blair og Fogh kommer for retten i Haag. De har begået samme forbrydelser som Nazi-spidserne blev hængt for efter Nürnberg-domstolen. Bushbanden har begået værre forbrydelser med kidnapning, tortur, mord. Og VKO støtter Bush-bandens forbrydelser. Hvis der var valg nu, ville VKO gå frem. Folk er idioter og tåber, hjernevaskede af løgn og propaganda i J/P, BT, TV-2, etc. Hvis folk støtter forbrydere, så er de selv forbrydere, sagde Nürnberg-domstolen.

"Som privatperson har jeg svært ved at svare..." siger PET-Anja ..
Saa er det jo godt at damen ikke er hverken privat-person eller forsker,
men en ussel PET-agent . Kan vi ikke blive fri for hendes stats-sanktionerede
propaganda ?

Og Danmarks deltagelse i tag-selv bordet skyldes ikke kun det varme
personlige forhold mellem AFR og GWB . Maersk's kontraktlige forpligtigelser over for det Amerikanske militær og de straffe-retslige problemer firmaets bistand til en ulovlig angrebs-krig ville medføre er
nok en bedre forklaring .

Et uddrag:

"Fuldstændig vanvittigt og kriminelt, Han er kriminel, en krigsforbryder, Bushbanden har begået værre forbrydelser med kidnapning, tortur, mord .Folk er idioter og tåber, hjernevaskede af løgn og propaganda i J/P, BT, TV-2, etc. Hvis folk støtter forbrydere, så er de selv forbrydere. Ussel PET-agent.Maersk's kontraktlige forpligtigelser over for det Amerikanske militær og de straffe-retslige problemer firmaets bistand til en ulovlig angrebs-krig ville medføre ernok en bedre forklaring ."

Naziretorik med omvendt fortegn.

Samme had, Samme konspirationsteori, Samme dehumanisering af politiske modstandere.

Den totalitære venstrefløj for fuld udblæsning. Vi venter nu kun på at blive stillet op ad muren.

Rolig, rolig, for at fortjene betegnelsen "kriminel" skal man dømmes.

Der er ikke en kinamands risiko eller chance (vælg selv) for, at statsminister Rasmussen bliver dømt kriminel.

Hvornår er sejrheren - eller den stærke, blevet dømt for krigsforbrydelser ?

Blev USA og UK - som sejrherre, dømt for terrorbombninger under 2. verdenskrig ? Svaret er nej.

Blev USA - som den trods alt stærke, dømt for krigsforbrydelser under Vietnamkrigen ? Svaret er nej.

Fortsæt selv ... og til sidst:

Bliver Bush, statsminister Rasmussen m.fl. nogensinde sat for en domsstol endsige dømt, for deres handlinger ifm Irak og Afghanistan ? Svaret er nej.

@Per JONGBERG

Nej, naturligvis bliver hverken Fogh eller Bush dømt deres handlinger ifm Irak og Afghanistan. Hvorfor skulle de dog også det??? De har jo ikke brudt nogen lov!!! Der findes ingen lov i hverken USA eller Danmark der siger, at man eksempelvis skal have FN's godkendelse for at gå i krig.

Kim Vibe :
"Maersk Lines LTD har i mere end 40 år sejlet for det amerikanske forsvar, og driver derudover en række ikke-kampskibe for den amerikanske flåde."
http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=10504979

Hvor er "nazi-propagandaen" i det ? Du er derimod god til citat-fusk ser jeg..
angaaende den usle PET-agent : I mine øjne er alle agenter usle uanset om
de arbejder for den røde eller den sorte stue. STASI eller CIA ? same shit .
Men okay, nu er det da i det mindste officielt hvad hun egentlig er ..

Naa ja, til Jens :
§ 20. Stk. 1. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.

Og hvad er det nu lige FN-chartret siger om angrebs-krige ?

@ Jens, helt rigtigt, men der findes internationale aftale, som USA og Danmark har underskrevet, f.eks. FN-charter, Genevekonventionerne, som behandle den slags ting.

Men som jeg skrev, bare rolig, der sker ikke noget.

@ Lars Olsen, undskyld jeg havde ikke set, at du allerede havde været der med FN-chartret.

Lars,

Og det kunne Mærsk nok blive ved med uden et dansk bidrag til Irak.

I dit indlæg er det hele den konspirationsteori, du klæber dig op ad, der vækker mindelser om Goebbels jødepropaganda.

Hvis får udryddet kapitalisterne, så bliver alt godt, ikke?

@Lars Olsen

Den paragraf har venstrefløjen forsøgt sig med mod Fogh. En gruppe loonier på den ekstreme venstrefløj prøvede at lægge sag an mod statsministeren ved højestret, og det fik de intet ud af. Danmark kan sagtens erklære krig mod et andet land uden at skulle diverse mellemfolkelige organisationer.

Hvis vi skulle det ville det jo være ensbetydende med, at vi endeligt skulle opgive drømmen om at få 8i det mindste) Skåne tilbage til riget :-)

Det må da være rart for de få rabiate venstrefløjstosser at de kan få afløb for frustrationerne på Informations debatsider. Måske får de ligefrem opfattelsen at de er mange og vigtige - men det er de heldigvis ikke.

Personligt er jeg glad for de mange fornuftige indlæg man kan læse her, men fx. taslim og bjørn holmskjold er helt ude på overdrevet i min optik. (men det ved de allerede i forvejen)

Igen - husk at takke vores drenge og piger for "job well done" i Afghanistan - det land vil blive et bedre sted med vores hjælp. (og anvendelse af leoparder)

med venlig hilsen
Lennart

Anja Dalgaard-Nielsen sætter balancen mellem soldaternes egen sikkerhed og graden af engagement i genopbygning op mod hinanden.

Så vidt jeg kan se bidrager hun ikke med noget særligt selv til diskussionen andet end at sige, at det er en balance man må tage stilling til.

Når nu DK har soldater i Afghanistan synes jeg faktisk det er helt OK at sætte fokus på spørgsmålet.
Så vidt jeg kan se er det en væsentlig debat. Det er måske så lidt ærgerligt at hun ikke kommer videre her end at pege på prioriteringen. Men, måske er der mere i bogen?

Hvad mener I her på debatten?
Prioriterer de danske soldater rigtigt i Afghanistan?
Skal de være mere "vovede" og risikere sig selv noget mere for at få genopbygget en skole?

Værnepligt for alle?
Nej tak, jeg ønsker mig ikke værnepligten bredt yderligere ud.
Så vidt jeg har forstået har man i dag brug for enheder, der bliver mere og mere specialiserede. Dette står selvfølgelig ikke i direkte modsætning til at have flere værnepligtige, men de flere værnepligtige vil ikke umiddelbart kunne bruges ude i verden.

Jeg har personligt aktivt sørget for ikke at komme i betragtning i forbindelse med session. Jeg kan ikke stå inde for beslutninger taget af det danske forsvar og er glad for ikke på nogen måde at være underlagt deres dispositioner.
Se bare på krigen i Irak.......
Jeg har en bekendt, der er enlig forældre til 4 børn. Vedkommende skal snart til Afghanistan og kan ikke undgå dette.
Mit bedste råd: Find dig et andet arbejde.

Per Jongberg,

"Venstre har almindelig værnepligt - for mænd, på programmet, og værneret for kvinder. Fundet på Venstres Web-sted.
De fleste problemer omkring dansk deltagelse i Afghanistan, Irak, og-hvor-bliver-det-mon-næste-gang, ville blive løst, såfremt regeringen gennemførte Ventres programpunkt om værnepligt."

Krigen i Irak var efter min mening en lang løgn, misforståelse, Spinkorruption og tragisk fejltagelse. På hvilken måde ville den "blive løst" af at gennemføre nævnte forslag fra Venstre?

Militærudgifter:
Læst i denne spalte:"Vi mangler reservedele, fly, der kan flyve, mandskabsvogne, der kan køre, computer, der virker .... men jeg mener vi har en ubåd, der er funktionsdygtig!"

Rækken af fejlslagne økonomiske dispositioner i dansk militær de seneste år er tilsyneladende nærmest endeløs:

Tårnfalken kunne ikke flyve. Vi fik ingen erstatning og endte med at sælge resterne for en slik.
Moderne krigsskibe er blevet bygget. Blot byggede man omkring tre for meget. De kunne desværre ikke sælges så man endte med at forære dem til et af de baltiske lande for et symbolsk beløb.
Millionkontrakt på ammunition: Desværre er kanonerne skrottede, men ammunitionen ankommer hvert år ligesom regningen.
JSF-fighter: Vi ved ikke hvad de kommer til at koste og vi ved ikke om vi skal købe dem, men vi har alligevel smidt ca. 1 mia. efter projektet.

Jeg går bestemt ind for at vi skal have et forsvar, men indkøbspolitikken skal strammes op og udgifterne skal ned.

Jeroen X,

Jeg er enig. Værnepligt er noget , der hører den kold krig til, og skandaleprojekterne har absolut været for mange.

Hvad angår nedsættelse af udgiftsniveauet, er det totalt urealistisk uden først at tage en diskussion om , hvilke opgaver, der ikke skal løses. For det gøres ikke med nuværende aktivitetsniveau.

Med hensyn til Anja, så har hun som sædvanlig ikke fattet, hvad det handler om. Soldaterne bekæmper Taleban for at skabe en situation, hvor civile kan lave projekter i landet. Det er ikke soldaterne, der skal opbygge Afghanistan.

Kim Vibe,

Ang. udgifterne fik jeg måske smurt lidt tykt på.
Personligt vil jeg nok foretrække at man arbejdede hen mod en gradvis reduktion, men jeg er da enig i at dette ville kræve diskussion af opgaver som du nævner.
Nu har vi lige som sagt A i Afghanistan og så skal jeg ikke være den, der sparer på noget som helst der får indflydelse på at danske soldaters sikkerhed og udstyr er i top.

Jeg ser en stor forskel mellem miseren i Irak og så indsatsen i Afghanistan.
Forud for Afghanistan lå 9/11.
Afghanistan blev også sanktioneret internationalt.
Jeg synes bare det er problematisk at:
Jeg er ikke sikker på at missionen er tilstrækkelig klar?
Hvornår har det internationale samfund løst opgaven?
Er opbakningen til indsatsen tilstrækkelig? Det ser ud til at det er svært at få tilstrækkeligt med soldater til landet og mange af dem, der er der, har bindinger på hvad de må hjemmefra.

En anden svaghed er at USA efter min mening kaster sig ud i lige lovlig meget. Når ikke deres mål, strategi osv er på plads ja så kommer der sager som Blackwater, water boarding, Bagram, Guantanamo, Abu Ghraib, Khaled El-Masri, der blev bortført osv.
Måske er det forkert. Men min fornemmelse siger mig at det ikke er med til at gøre opgaven i Afghanistan lettere.

"En gruppe loonier på den ekstreme venstrefløj prøvede at lægge sag an mod statsministeren ved højestret, og det fik de intet ud af. Danmark kan sagtens erklære krig mod et andet land uden at skulle diverse mellemfolkelige organisationer."

Jens: det er noget vrøvl. Sagsøgerne er ikke fra "den ekstreme venstrefløj". Asger Bavnsbak Jensen er tidligere formand for de Radikale, Jørgen Witte er tidligere Socialdemokratisk borgmester fra Åbenrå (vist nok stadigvæk viceborgmester), og flere af sagsøgerne er enten apolitiske eller et sted i midten. Godt forsøgt, men du har tydeligvis udtalt dig om noget, uden at have sat dig ind i det.

Mht. USA er alle traktater, som regeringen skriver under på "the supreme law of the land" - punktum. (Artikel 6 i USAs grundlov, hvis jeg husker rigtigt.) Så USAs aggressionskrig er ikke blot i strid med FN-pagten; den er også i strid med deres egen grundlov. Heller ikke her har du sat dig ind i sagerne.

Til sidst: de danske sagsøgere anlagde sag mod statsministeren ved Landsretten, ikke Højesteret. Det blev afvist af Landsretten, hvorfor det blev anket til Højesteret, hvor de afventer afgørelsen. Det handler kun om hvorvidt, LAndsretten skal tvinges til at behandle sagen. Det er i øvrigt interessant at bemærke, at den tidligere justitsminister Ole Espersen udtrykte tidligt i forløbet, at han ikke troede, at Landsretten ville tage sagen op - men hvis den gjorde, ville sagsøgerne helt sikkert vinde, da krigen er så krystalklart et brud med FN-pagten og dermed vores egen grundlov. (Forfatterne til Grundlovsrevisionen i 1953 var enstemmige og meget klare på det punkt: man kan ikke gå i krig uden at det enten er selvforsvar, eller hvis det sker i FN-regi. Behøver jeg sige mere?)

Kim Vibe,

"Soldaterne bekæmper Taleban for at skabe en situation, hvor civile kan lave projekter i landet. Det er ikke soldaterne, der skal opbygge Afghanistan."

Dette punkt forvirrer mig egntligt lidt. For selvfølgelig er det ikke soldater, der til syvende og sidst skal genopbygge Afghanistan. Og alligevel er de jo i gang. Så hvor går grænsen?
Er den genopbygning som soldater er med til defineret som den allermest nødvendige?
Jeg går ud fra at indsatsen også er god nok i forhold til at vinde "hearts and minds".
Men også her er der en vanskelig modsætning. Jo mere militæret deltager i genopbygningen jo sværere bliver det for de lokale at skelne mellem militær og civil udenlandsk indsats i landet.

Med andre ord når først sikkerhedssituationen igen tillader at NGO'er begynder at stå for genopbygning vil de være svært for de lokale at skelne disse udenlandske NGO'ere fra vestlige lande fra militæret. Og dermed vil vi se at nogle af angrebene fra lokale militante vil være rettet mpd civile fra NGO'ere.

Jeroen X,

De projekter soldaterne laver er såkaldte Quick Impact projekts. De har udelukkende til formål at skabe noget øjeblikkelig goodwill lokalt, der kan gavne soldaternes egen sikkerhed og styrke deres efterretningsbillede gennem dialog med lokalbefolkningen.

Du har ret i, at vi står i et dilemma. Da det jo er et mål i sig for fjenden at stoppe udviklingsprojekter, bliver NGO'erne naturligt et mål. Jeg tror at vi lander et sted midt imellem. Der vil opstå NGO'er, der er villige til at arbejde, enten under militær beskyttelse eller med egen sikring i form af lejesoldater.

Derudover har du helt ret i, at missionen er uklar og problematisk.
Det kan tage oceaner af tid, og så længe Taleban kan løbe ind i stammeområderne i det vestlige Pakistan og råbe helle, så bliver der ikke en blivende militær løsning på problemet.

Hvad angår demokratiopbygningen ser jeg det som en uoverkommelig opgave. Jeg tror man gaber over for meget på en gang, istedet for udelukkende at bruge de militære styrker til det, de kan, nemlig slås.

Ulrik Høstblomst

Kim

Hvis Taleban besatte Danmark ville jeg også bekæmpe dem med våben

Hvis de benyttede sig af NGO'ere med egne lejesoldater eller NGO'ere der var under Talebans militære beskyttelse ville jeg ikke tøve med at se på disse som legitime militære mål

Kim ------ det tvivler jeg ærlig talt på at vi to ville være ret uenige om

Det er kun når det er NGO'ere i Afghanistan under "vores" militære beskyttelse du synes det er noget svineri at delete dem ???

Jeg forstår ikke hvordan du på trods af dine klare analyser kan opretholde dine dobbelte standarder og dobbelmoralen ?

Venlig hilsen

Ulrik

Kim Vibe,

Tak for forklaringen ang. "Quick Impact Projects". Det havde jeg ikke hørt om før. Jeg forstår begrundelsen og respekterer at disse projekter selvfølgelig også er med til at forbedre situationen for de lokale.

Jeg har selv arbejdet i en række lande med for NGO'er. De fleste har ikke haft en egentlig tilspidset militær situation, men jeg arbejdede bl.a. ½ år i Angola inden oprørslederen Jonas Savimbi blev dræbt og dermed var der reelt stadig borgerkrig i landet.

Mine erfaringer siger mig at det er problematisk at arbejde steder, hvor folk anser den organisation man arbejder for som værende i ledtog med "uønskede" udenlandske interesser. Så jeg ville personligt aldrig arbejde for en NGO i et land, der havde været besat af vestlige tropper inden for de seneste 10 år.

Angående en blivende militær løsning i Afghanistan styrker dit udsagn min fornemmelse.
Jeg har været i det Nordvestlige Pakistan. Grænsen til Afghanistan er så vidt jeg ved flere tusinde kilometer lang. Ydermere er det noget af det mest utilgængelige og uvejsomme terræn i verden. Det er jo ikke for ingenting at man længe har regnet med at Osama Bin Laden opholder sig netop her.
Desværre lyder din forudsigelse angående Talebans mulighed for at springe i helle på mig som at sige:
Der bliver ingen varig militær løsning i området.

Er det at stramme den for meget at udlede dette?

Jeroen X,

Set med mine øjne er en militær løsning da mulig. Men den kræver en lang række tiltag, der giver svære dilemmaer. Derudover kan den selvfølgelig ikke stå alene. Der skal ske en eller anden form for opbygning af et troværdigt alternativ til Taleban, og det er så vidt jeg kan se, ikke nødvendigvis den siddende regering eller for den sags skyld et demokrati.

Set fra et rent militært synspunkt er der behov for flere tropper, intervention ind i Pakistans stammeområder, anvendelse af defolieringsmidler i de sydlige provinser og et stop for narkotikadyrkningen.

Med de midler kunne vi formentligt knuse Talebans organiserede kamp. Uanset hvad vi gør, tror jeg dog, at der altid ville være en sporadisk modstand, så længe vi befinder os i landet.

Jeg tror som sagt, at der vil opstå NGO'er, der er villige til arbejde under disse forhold. Der er simpelthen for mange penge i det her, til at de blive ved med at holde sig ude af det. Derudover består nødhjælpsarbejdere jo også af folk med forskellige individuelle mål. Nogle gør det idealistiske årsager, andre gør det for pengene og spændingens skyld. Sidstnævnte er nok lettere at tiltrække. De er jo nærmest selv lejesoldater.

Ulrik,

Nu startede angrebene på FN-personel og NGO'er før de kom under militær beskyttelse, men jeg kan sagtens følge den logiske tankegang i angrebene. Den er militært set sund.

Men det er klart, at når vi tidligere har diskuteret påståede vestlige overgreb eller krigsforbrydelser, så har jeg fremhævet disse angreb, som jo er klare overtrædelser af de konventionerne, selvom jeg i princippet selv synes at konventionerne er lidt latterlige.

Kim Vibe,

Det internationale samfund har valgt at gå ind i Afghanistan. På den baggrund mener jeg at vi er forpligtet til at få tingene til at fungere der.

Der skal flere tropper til. Enig. Det er bare ærgerligt at det er så svært at få dem.
Der skal intervention til ind i Pakistan. Jeg tror du har ret i at dette er nødvendigt, men foreløbig peger intet på at Pakistan er villig til en sådan intervention i en skala, der batter noget.
Dette gør allerede at jeg synes det ser meget tungt ud med at få løst opgaven.

Defoliering. Findes der midler nu om dage, der ikke har de samme skadelige virkninger som "agent orange" kendt fra Vietnam?

Stop af narkoproduktion.
Det er vigtigt at man ikke tager levebrødet fra store dele af landbefolkningen.
Men efter min mening vil det være helt OK at de internationale styrker organiserede et fælles indkøb af al opium på markedet. Samtidig kunne man selvfølgelig tilskynde bønderne til at dyrke andre afgrøder ved også at garantere dem afsætning til en fornuftig pris på diverse lokalt producerede fødevarer.
Opiummet kunne så bl.a. bruges i medicinalindustrien og samtidig kunne man muligvis lettere få skovlen under narkohandlen i aftagerlandenene.

Man kan efter min mening stille spærgsmål hvorvidt det var så gennemtænkt at gå ind i Afghanistan. Men, når nu vi er der bliver jeg nødt til at støtte indsatsen og håbe på at de internationale styrker lykkes med deres forehavende.
For alternativet er ikke kønt.

Jeroen X,

Man kunne have trukket sig ud, da Taleban var blevet stødt fra magten, og derefter støttet deres modstandere med våbenhjælp og penge.

I sidste ende kunne vi jo altid tage landet igen, hvis det blev nødvendigt.

Taslim, du må hellere logge af. Hvis din mand finder ud af, at du kan skrive, hugger han fingrene af dig.

Taslim, hvorfor har så mange muslimske mænd sex på hjernen? Og hvorfor er talebanerne de allerværste? De er så bange for at få stådreng, at de overhovedet ikke tør SE på kvinder!

Det er fordi de, ligesom spartanerne, er bøsser. Kvinder er avlsmaskiner, ikke værdig til en mands kærlighed. Talebanere går med tyk eyeliner og guldørenringe når der skal være gang i den. I kid thee not!

Taslim, tag du dig af de talebanske fascister, så skal vi andre nok tage os af de danske.

Hehe... Dyrk dem lige!

http://www.magnumphotos.com/Archive/C.aspx?VP=Mod_ViewBoxInsertion.ViewB...

Måske kunne Taleban få værtsskabet for næste års homo-olympiade.

LOL!

Miss Afghanistan 2002. Bemærk det diskrete guldur

Ups! Glemte linket:

http://www.magnumphotos.com/Archive/C.aspx?VP=Mod_ViewBox.ViewBoxZoom_VP...

Bemærk baggrundene: bayersk romantik, villakvarterer og plastikhavemøbler. Mit hjerte, hvad vil du mer?

ROFL!

Tak, Taslim. You made my day!

Åh, Gud, der er 49 sider! Tak for i aften, boys.

Øv, nej. 49 billeder...

Der er vi sandelig enige, Taslim - lad os give porno til talebanerne! Så længe de har travlt med at gokke den af, sprænger de ikke pigeskoler i luften.

Heinrich R. Jørgensen

Per Vadmand,

Det er ikke den sædvanlige Taslim signatur der har skrevet indlægget over dit. Det er et punktum til forskel i signaturen.

Desværre for pigeskolerne...