Såvel den norske forsvarsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen som flere våbeneksperter sår tvivl om det norske forsvars test af den danske klyngebombe. De norske testskydninger, fra 2006 danner baggrund for regeringens beslutning om, at beholde en bestemt type klyngebomber. Den danske klyngebombe afskydes fra artilleri på landjorden i form af granater, der spreder et halvhundrede små såkaldte bombletter over et større område.
Ifølge de norske testskydninger har bombletten af typen DM1383 en lav fejlrate, der er helt nede på 0,5 procent. Med andre ord, vil kun én ud af 200 bombletter ligge ueksploderet tilbage på slagmarken, og der-
Fortsættes side 9...
med være til fare for f.eks. børn, der samler de legetøjs-lignende bombletter op.
Men en så lav fejlprocent er ikke realistisk, da den kun er et udtryk for, hvordan bombletterne reagerer på en testbane og ikke en rigtig slagmark. Det vurderer Ove Dullum, chefforsker med speciale i ammunition og dens effekter ved Forsvarets Forskningsinstitut i Norge.
"Tests bliver altid foretaget i et ideelt miljø. Da DM1383 blev testet i Norge, var banen flad med et relativt hårdt underlag og uden træer," siger Ove Dullum til Information. Han fortæller, at militæret ikke foretager mere realistiske test, fordi der simpelthen ikke findes nogen testbaner med realistisk bevoksning og terræn.
"Og man skyder ikke bare bombletter ud over en skov, fordi den ueksploderede ammunition ville være for svær at finde, og opgaven ville derfor blive for farlig for mineryderpersonellet, der skal teste bomben," fortsætter Ove Dullum, der nu opfordrer den danske regering til at forbyde DM1383, ligesom Norge har gjort.
"Hvis man vil vide, hvilken fejlrate en klyngebombe har, skal man se på, hvordan den reagerer i kamphandlinger eller foretage mere realistiske tests. Jeg forventer med sikkerhed, at DM1383 vil have en meget højere fejlrate under kamphandlinger, helt op til fem procent. Men det er aldrig blevet testet, fordi denne type endnu ikke har været brugt i krig," siger Dullum, der selv overværede de norske testskydninger af DM1383'eren i 2006.
Alligevel konkluderer regeringen i sin nye rapport om klyngebomber, at "testskydninger (...) giver de bedste betingelser for at få et præcist billede af et givent våbens pålidelighed."
Det er et synspunkt, som den norske forsvarsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen ikke kan tilslutte sig.
Testbaneskydning er ikke tilstrækkeligt for at afgøre, hvor sikre/usikre bombletterne er, mener hun. I en kronik i Bergens Tidende sidste år skrev hun: "Vore erfaringer siger, at fejlrater fra testskydninger (...) ikke er et godt nok kriterium for at afgøre, om ammunitionen er acceptabel eller ej."
Om at tælle bombletter
Et andet problem ved testskydninger handler om, hvordan man optæller den ueksploderede ammunition. Det fortæller Colin King, en uafhængig og internationalt anerkendt ekspert i klyngebomber, der sammen med Ove Dullum har været med til at optælle og analysere ueksploderede bombletter efter krigen mellem Israel og Libanon i sommeren 2006.
Dengang undlod Dullum og King at medtælle de ueksploderede bombletter, hvis de lå i granater, der ikke havde åbnet sig ordentligt.
"Men de er jo alligevel farlige, hvis et barn samler dem op, og fejlraten ville derfor stige betydeligt, hvis vi havde inkluderet dem," siger King, der valgte at udelade dem for at kunne sammenligne resultatet med testskydninger, som også undlader at tælle den slags fejl i granaten med. Optællingerne kom frem i en rapport, der konkluderede, at den israelske bomblet M85 havde en fejlrate på omkring 10 procent - eller ti gange højere end resultatet fra testskydninger.
I de sidste knap 20 år har våbenproducenterne påstået, at de kunne producere klyngebomber med en fejlrate på omkring én procent, og det kan de humanitære organisationer godt acceptere.
"Vi forventer jo ikke fejlfrihed," siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Henrik Stubkjær. "Problemet er bare, at der ikke findes den slags klyngevåben."
Information ville gerne have spurgt forsvarsminister Søren Gade, om han stoler på de norske testskydninger, men han ønskede ikke at stille op til et interview.
