Læsetid 8 min.

Flere børn er ofre for menneskehandel

Handel med børn til prostitution og tyveri er et stigende problem i Europa, og flere af de unge ender i Danmark, vurderer Red Barnet, der mener at indsatsen mod menneskehandel er for dårlig
Kosovo er en guldgrube for sexindustriens købmænd, der dels står bag bordeller i landet, og dels leverer unge piger til menneskesmuglere og kvindehandlere, der sender pigerne til Vesteuropa. Ekstra Bladet følger her en politirazzia med en aktionsstyrke fra Kosovospoliti mod et bordel i Pristina

Kosovo er en guldgrube for sexindustriens købmænd, der dels står bag bordeller i landet, og dels leverer unge piger til menneskesmuglere og kvindehandlere, der sender pigerne til Vesteuropa. Ekstra Bladet følger her en politirazzia med en aktionsstyrke fra Kosovospoliti mod et bordel i Pristina

Thomas Sjørup
7. april 2008

De er på vej hjem til hans hotelværelse. Han sveder og fuld. Meget ældre end hende. Hun går nødtvunget ved hans side, men gør sit bedste for ikke at vise det. Hendes unge, spinkle krop står i skærende kontrast til hans, mens de hånd i hånd forsvinder ind ad en sidegade. De skal hjem til hotellet for at have sex. Han har købt og betalt hende. Derfor er det hans ret.

Pengene for 'ydelsen' ser den unge pige aldrig noget til. De går videre til de bagmænd, der et år tidligere bragte hende til landet, hvor hun nu bor i en lejlighed sammen med andre piger og drenge med enslydende skæbner. Det er dog ikke dem alle, der bliver sat til at dyrke sex med fremmede mænd, andre af børnene i lejligheden bliver sat til at stjæle fra turister eller butikker. Og ligesom den unge pige får de heller ikke del i de penge, de skraber sammen i løbet af dagen.

Pigen blev solgt til bagmanden af sine forældre for et år siden. Forældrene havde ikke råd til at tage sig af hende og bagmanden tilbød dem et stort her-og-nu-beløb samt del i det, som deres datter ville tjene, der hvor hun kom hen. Selv fik hun at vide, at hun skulle sendes af sted for arbejde som au pair. Men det var et løfte, der hurtigt viste sig at være usandt. Hun er blevet truet med vold ligesom hendes familie, hvis hun forsøger at kontakte myndighederne for at slippe ud af det.

Menneskehandel - også kaldet trafficking - er et stigende problem i Europa og dermed også i Danmark.

1.000.000 om året

Efter udvidelsen af EU med Rumænien og Bulgarien er omfanget af handlede børn steget. Børnene bliver ikke kun seksuelt udnyttet men bliver også udnyttet til kriminalitet. Endnu er der i Danmark ikke faldet dom i sager om trafficking af børn.

Red Barnet vurderer, at der bliver handlet mere end én million børn hvert år. Små thailandske bondepiger sælges som sexslaver til Bangkok, nigerianske drenge udnyttes til tvangsarbejde og organiserede kriminelle bander køber østeuropæiske børn til tyvetogter. Men fænomenet trafficking er gennem de senere år rykket længere vestover, og ifølge Red Barnet er handel med børn et voksende problem i 13 EU-lande.

I en 11 års periode har Red Barnet haft kendskab til 126 børn, der er formodede ofre for menneskehandel. Tallet er dog kun en indikator for toppen af isbjerget. På grund af frygt for bagmænd og fordi de handlede børn tilhører en skjult befolkningsgruppe, vurderer Red Barnet, at ofrene for trafficking kan udgøre en langt større gruppe.

Ifølge Red Barnet overser myndighederne i mange tilfælde børnenes baggrund og fokuserer på, at de handlede børn udfører en ulovlig handling som for eksempel prostitution eller tyveri. I de tilfælde registreres barnet ikke som købt og solgt af bagmænd.

For mange af de handlede børn begynder vejen ud i udnyttelse og misbrug i en kummerlig tilværelse i Østeuropa. Professionelle bagmænd kontakter familier i svære sociale og økonomiske situationer og lover dem penge mod at sende deres barn til eksempelvis Danmark.

"Forældrene modtager et her-og-nu-beløb og flere penge, når barnet tjener penge på for eksempel prostitution eller tyveri. Det er altså tale om en slags omvendt pantsætning," siger Morten Hjorth-Jahnsen, der til dagligt arbejder med problemerne omkring menneskehandel for Red Barnet.

Men i mange salgsaftaler er forældrene slet ikke indblandet. I Lublin i Polen i 1996 blev en 15-årig pige stoppet på vej hjem fra skole. På åben gade blev hun kidnappet og solgt til en alfons i Italien. Efter at have været salgsvare syv gange endte hun i Danmark, hvor hun blev sat til prostitutionsarbejde fra et baglokale på Vesterbro. Der befinder hun sig i dag.

I Rumænien har man oplevet, at enkeltpersoner køber unge piger til pornofilm og anden seksuel udnyttelse. En mindreårig pige kan i Bukarest erhverves for cirka 15.000 kroner.

Andre tilfælde vidner om rengøringsjobs eller au pair-jobs, der bliver lovet til de handlede drenge og piger. Men i bagmændenes varetægt er tyveri eller prostitution den konkrete og nye virkelighed, de står over for.

Ferielignende busrejser

Transporten til Danmark er for børnene lige så forskellige som deres historier. Men den fortæller i mange tilfælde en historie om et åbent Europa, hvor det ikke er svært at rejse mellem landene. Bagmændene har for længst taget de åbne grænser til sig, og det gør det svært for politiet og grænsekontrollen herhjemme at stoppe de traffickede børns tur til Danmark. Men som Morten Hjorth Jahnsen fra Red Barnet siger, så er det samtidigt svært at gøre noget ved.

"Vi ved fra interview med Københavns Politi, at der kommer organiserede busrejser hertil på faste ugedage og sætter folk af i København, faktisk tæt på Station City, hvorefter de bliver placeret rundt omkring i byen for at for eksempel stjæle," fortæller Morten Hjorth Jahnsen.

Ifølge en Red Barnet rapport fra januar 2007 er det kun 14-16 procent af børnene, der har været ofre for seksuel udnyttelse. Resten af de handlede børn har været tvunget ud i kriminalitet og tyverier af bagmænd.

Grupper af de handlede børn ender derfor i organiseret kriminalitet. I en sag for et par år blev to voksne fra Rumænien dømt for at drive organiseret kriminalitet med mindreårige. Efter at have skygget børnene, fandt Københavns Politi ud af, at mellem otte og 10 børn boede alene i en lille lejlighed i Københavns Nordvestkvarter. Rumænerne blev aldrig dømt for menneskehandel med børn. Beviserne rakte kun til en dom for organiseret kriminalitet.

Generelt er det svært for både myndighederne og politiet at finde og få dømt de mennesker, der udnytter, køber og sælger børn. Det har blandt andet medført, at Danmark i stedet har skærpet straffen for rufferi, altså det, at udnytte andre gennem prostitution. Ifølge Casper Schmidt fra Dansk Røde Kors er Danmark for dårlig til at finde frem til bagmændene.

"Børnene tør ikke udpege bagmændene, da risikoen for at bagmændene hævner sig er stor," fortæller han.

Derudover befinder mange af de handlede børn sig i en situation, hvor det er vanskeligt at indrømme, at de er blevet handlet. Børnene er bange for at blive sendt hjem til det land og den situation, der i første omgang gjorde dem til handelsvare. Den danske asyllovgivning sikrer nemlig ikke alle børn opholdstilladelse i Danmark.

For både børn i prostitution og kriminalitet gælder, at de ofte ender på enten åbne eller lukkede institutioner, når de kommer i kontakt med ordensmagten eller de sociale myndigheder. Begge muligheder kan have negative konsekvenser for de udsatte børn. På de åbne institutioner har børnene mulighed for at stikke af tilbage til livet på gaden.

Casper Schmidt har oplevet, at flere af børnene er bange for at få afslag på en asylsag eller blive sendt hjem til oprindelseslandet. Andre gange frygter de, at bagmændenes omfattende netværk opsnuser dem, og med trusler på livet mod sig selv og familien, vælger de livet som bagmændenes eje i stedet for den åbne institution.

Sidste år stak 63 procent af børnene af fra den åbne institution Gribskov, der drives af Dansk Røde Kors. Gribskov er dog ikke kun center for handlede børn, men også for andre uledsagede børn, der venter på en afgørelse i en asylsag.

Sagerne, der runder politigården, ender dog oftest i samme bunke som andre ungdomskriminelle. I stedet for at blive opfattet som ofre for menneskehandel, slutter børnenes ophold på en lukket institution. Og i stedet for destination 'et bedre liv i Danmark' bliver børnene sendt hjem til det, de kom fra. Her risikerer børnene at blive 'retrafficked'. Casper Schmidt fortæller, at børnene ikke får nogen former for støtte, men bliver sendt hjem uden penge og uskyld.

Derfor ønsker Morten Hjorth Jahnsen fra Red Barnet, at Danmark finder en løsning mellem de lukkede og åbne institutioner, hvor pladserne målrettes til at passe til børnenes behov.

Regeringens tiltag

I 2007 søsatte regeringen en handlingsplan, der skal komme menneskehandlen til livs.

Planen fokuserer blandet andet på at forebygge handlen med mennesker, men også at blive bedre til at behandle ofrene. For børnene betyder den nye handlingsplan, at fokus bliver rettet mod at sikre børnene ordentlige opholds- og hjemsendelsesforhold.

Som et af de første initiativer i den nye handlingsplan har man indført en regel, der giver ofre for trafficking ret til at blive 100 dage i Danmark, før de kan sendes tilbage til deres hjemland. De 100 dage, der også bliver kaldt en refleksionsperiode, er ifølge Morten Hjorth Jahnsen en vigtig del i processen, der skal hjælpe børnene til et bedre liv.

"Tiden i Danmark kan give barnet eller den voksne tillid til de nye myndighedspersoner, de omgås med. På den måde får de ro til at få fortalt deres historie, og det kan i sidste ende være medvirkende til at finde bagmændene," siger Morten Hjorth Jahnsen.

Ifølge Anne Katrine Bertelsen, der er fuldmægtig i Ligestillingsafdelingen i Velfærdsministeriet og har været med at lave handlingsplanen, er der flere initiativer, der skal begrænse menneskehandlen.

" Det handler både om at forbedre politiets kendskab til problemet, men også det internationale samarbejde i Europa skal styrkes," siger Anne Katrine Bertelsen.

Planen omfatter også et af de tidligere store problemer med menneskehandel med børn, nemlig hvordan man får børnene identificeret som ofre og på den måde beskyttet mod deres bagmænd. Det er politiet ikke godt nok uddannet til.

Det bliver der til gengæld gjort noget ved i løbet af foråret, hvor Red Barnet i samarbejde med Center Mod Menneskehandel, der er under opbygning, skal stå for kurser og seminarer, som skal uddanne politiet og de sociale myndigheder.

"Det handler om at lære politiet og de sociale myndigheder at se på mange af de udenlandske børn som ofre for menneskehandel end blot lovovertrædere. Uledsagede børn kan også være ofre for trafficking, og det skal de kunne se," forklarer Hanne Mainz fra Center Mod Menneskehandel.

Handlingsplanen er et skridt i den rigtige retning, siger Red Barnet. Men der bliver brug for mere end det, konstaterer Casper Schmidt fra Dansk Røde Kors.

"Bagmændene bliver hele tiden bedre og bedre til at finde smuthullerne i systemet."

For at komme trafficking nærmere til livs, samarbejder blandt andet Dansk Røde Kors og Red Barnet med organisationer i Østeuropa. På den måde er det nemmere at koordinere en indsats i situationer, det solgte barn kan befinde sig i.

Betjenten

På gaden i København når drengen at løbe 50 meter ned af strøget, før armen griber fat i ham og flår den stjålne pung ud af hans hånd. For få øjeblikke siden frøs han ind til benet, men nu har adrenalinen og løbeturen sparket kulden i glemmebogen. Mens betjenten trækker ham af sted og råber til ham på dansk, tænker han på, om der mon kommer til at ske det samme som sidst. Her blev han kørt ud til Center Gribskov efter sin anholdelse. Og dagen efter var han tilbage på strøget. Han ved godt, hvordan systemet fungerer. Det har han lært af den mand, der tog ham væk fra hans forældre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Susanne  Møller
Susanne Møller

Citat
"I en 11 års periode har Red Barnet haft kendskab til 126 børn, der er formodede ofre for menneskehandel"
Citat slut

Det kunne være lidt mere interessant, at vide hvor mange børn så faktsik vár ofre for menneskehandel og ikke kun formodede ofre.

Brugerbillede for Anonym

Til journalisterne bag denne artikel:

Der er en horribibelt forkert oplsyning i det, I omtaler som en faktaboks.

FN har aldrig anslået, "at 700.000 kvinder og børn hvert år bliver solgt til prostitution og sexindustri i EU." Det er helt hen i vejret. Den FN-tilknyttede organisation IOM har derimod anslået, at der er 600-800.000 ofre for trafficking om året på verdensplan. Tallet omfatter både trafficking til prostitution og andre erhverv.

At man er offer for trafficking, betyder også langt fra i alle tilfælde, at man er "solgt" Meget ofte er der tale om udnyttelse af en menneske i en sårbar situation, og det er slemt, men det betyder altså ikke, at dette menneske er købt eller solgt.

Ifølge en nyere rapport fra IOM er tre fjerdedele traffickingofrene fra fem store afsenderlande endt i andre erhverv en prostitution. Ifølge rapporten er der kommet 225000 ofre for trafficking fra disse fem lande. Men det er over 16 år. Se her:
http://www.europaportalen.se/index.php?newsID=24564&page=7009&more=1

Hvis I er interesseret i at få disse oplysninger bekræftet, i stedet for at lægge navn til en bunke sensationspræget sladder, så kan I ringe til IOM. Her er kontaktadresser:
http://www.iom.int/jahia/Jahia/pid/239

I har heller ikke belæg for, at trafficking er et stigende problem i Europa. Der findes meget få tal på området, men dem, som findes på verdensplan, har ligget omkring det førnævnte niveau igennem cirka et årti.

Hvorfra har I den historie, der indleder artiklen? Er det også ren prosa, eller har I en kilde på det?

Læs evt. også dette indlæg på min blog:
http://thehumanstain.smartlog.dk/historien-om-en-halv-million-post124694