Læsetid: 3 min.

Forurenet land

Selv om oprydningsarbejdet er i gang kæmper den libanesiske civilbefolkning stadig med efterladte klyngebomber fra krigen mellem Israel og Libanon for halvandet år siden
En tekniker fra Mines Advisor Group undersøger i Libanon en klyngebombe, hvor bombletterne ikke har spredt sig, fordi granaten ikke har åbnet sig ordentligt. Når fejlrater for klyngebomber skal beregnes, tæller man ikke den slags granater med, selv de er lige så farlige for den civile befolkning.

En tekniker fra Mines Advisor Group undersøger i Libanon en klyngebombe, hvor bombletterne ikke har spredt sig, fordi granaten ikke har åbnet sig ordentligt. Når fejlrater for klyngebomber skal beregnes, tæller man ikke den slags granater med, selv de er lige så farlige for den civile befolkning.

Mohammed Zaatari

17. april 2008

TEL AVIV - Mere end halvandet år efter de 34 dages heftig krig mellem Israel og Hizbollah, er store dele af det sydlige Libanon stadig forurenet af klyngebomber. De seneste opgørelser viser, at 27 civile libanesere har mistet livet efter krigens afslutning ved at komme for tæt på bomberne, mens 218 er kommet til skade og i det store flertal af tilfældene må leve videre med livsvarige men. Andre 13 soldater eller medlemmer af minerydningshold har mistet livet. Og det er fortsat farligt at færdes frit i det sydlibanesiske landskab.

"Lige efter krigen anslog man, at 90 procent af den sydlibanesiske landbrugsjord var farlig at færdes på," siger den libanesiske journalist Anthony Elghossain.

"I den første tid førte dette til mange dræbte og sårede, fordi man ikke var klar over problemets omfang. Det er man nu, og folk holder sig borte fra det forurenede land, og dertil skal også siges, at 42 procent af landet nu er blevet renset. Men halvandet år er lang tid, og så mange menneskeliv er en høj omkostning, og det viser, at det først og fremmest er en uskyldig civilbefolkning, der betaler prisen for brug af klyngebomber."

Stor fejlrate

Opmærksomheden samler sig navnlig omkring den israelsk producerede M85. Den israelske hær er også i besiddelse af de amerikansk producerede M77, BLU 26B samt M43, men fordi M85 går for at være den mest avancerede af de nævnte modeller, ser iagttagere med bekymring på, at der efter krigen er blevet fundet næsten lige så mange M85'er i det libanesiske landskab som af de øvrige typer. M85 er nemlig udstyret med en dobbelt sikring, der betyder, at hvis den ikke detonerer ved nedslaget, har den en selvdestruktionsmekanisme (SD), der efterfølgende skulle sørge for det.

"Trods den indbyggede SD-mekanisme af høj kvalitet er M85-bomblettens pålidelighed i krigssituationer betragteligt ringere, end testresultaterne viser. Dette medfører et forureningsniveau efter konflikten, som mange stater vil finde uacceptabelt," står der således i en rapport fra Forsvarets Forskningsinstitutt i Oslo og Norsk Folkehjelp, der har minerydningshold udstationeret i Sydlibanon.

Ved tre forskellige optællinger under dette arbejde har de norske hold fundet ud af, at fejlraten lå på henholdsvis 9,6 pct., 11,5 pct. og 12,2 pct. Og det på trods af, at forholdene i Libanon er relativt gode, hvilket vil sige, at jordbunden mange steder er hård klippegrund, hvor bombletterne altså ikke falder blødt.

M85 er den eneste SD-bomblet, der har været i praktisk anvendelse i krig - i Libanon og i Irak som en del af den britiske udrustning med lignende ringe resultat - og rapporten anser det for sandsynligt, at mindre avancerede bombletter vil udvise endnu højere fejlrater.

Ringe nytteværdi

"Der forekom et vist misbrug af denne våbentype," siger Shlomo Brom, der selv har en lang militær karriere bag sig og nu er forsker ved Institut for Nationale Sikkerhedsstudier (INSS) på Tel Avivs Universitet.

"Klyngebomber blev i vidt omfang brugt som svar på Hizbollahs raketbeskydning. Efter hvert nedslag beregnede man koordinaterne for, hvor raketten var afskudt fra og beskød området med klyngebomber. Det var nok lidt uigennemtænkt, for det ligger jo i guerillakrigens natur, at når raketten først var afskudt, så var Hizbollahs folk også for længst borte fra området."

Han afviser med ordene "et rygte i international presse" påstanden om, at en meget stor del af de i alt 4 millioner bombletter, som ramte Libanon, blev afskudt i krigens sidste 72 timer. Det finder han dybt ulogisk, men han kritiserer samtidig den israelske hær for at have afskudt for mange på en gang, hvilket også hæver fejlraten.

"Klyngebomber er et særdeles effektivt våben, og der er ingen internationale konventioner, som forbyder brug af dem," siger han. "Sagens kerne er her, at anvendelsen også skal være fornuftig, og i Libanon kunne vi se, at den operationelle nytteværdi var stærkt begrænset."

Med fornuftig anvendelse mener han decideret militære mål, så som en militær deling, som er blevet identificeret i landskabet.

"I den militære debriefing efter krigen var ledelsen tydeligvis klar over de omfattende skader, klyngebomberne havde påført Sydlibanon, og den lektie har man helt sikkert taget til sig," siger han. "Og hvis en international aftale i Dublin kommer til at indeholde en formulering, der forpligter til kun at bruge den bedste og mest avancerede type, tror jeg heller ikke, Israel vil have noget problem med det. For det er, hvad Israel allerede gør, og jeg stoler også på, at Israel vil bruge våbentypen mere forsigtigt næste gang," siger Shlomo Brom.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu