Læsetid: 5 min.

Hjælp til udsatte unge spares væk

Daniella var 16 år, da hun fik en voldsdom. En kontaktperson blev hendes vej ud af kriminaliteten. Men den mulighed får færre unge fremover, fordi Københavns Kommune skal spare
3. april 2008

"Jeg var et saltkorn, da jeg var i retten. Så lille her." To pigefingre sniger sig ud af ærmet på hættetrøjen og mødes næsten foran et knebent øje.

"I retten kiggede alle folk ned på mig. Min mor kom ikke ind i retssalen, fordi hun græd så meget. Min far var bare gal på mig. Der gik alvoren gik op for mig," siger Daniella Sørensen, der som 16 årig fik en voldsdom, fordi hun havde slået en pige.

Med dommen fulgte Meike, der igennem halvandet år har hjulpet Daniella væk fra volden.

"Meike har betydet alt for mig," siger Daniella, der i dag læser til social- og sundhedshjælper.

Men fremover får færre udsatte unge muligheden for at blive tilknyttet en kontaktperson, fordi Københavns Kommune har brugt 70 millioner for meget.

Det betyder besparelser "særligt på kontaktpersontimer og daginstitutionstimer" på Nørrebro, og for Ydre Nørrebro "massiv reduktion på hele det forebyggende område og svag reduktion på anbringelser".

Sami El Shimy er leder af gadeplansinstitutionen Københavnerteamet på Nørrebro, og han mener, at det forebyggende arbejde blev skåret til benet for længe side:

"Skrækscenariet er, at systemet er så hjælpeløs overfor en ung, der kører 180 derudaf, at man næsten venter på, at den unge laver kriminalitet og bliver varetægtsfængslet. I varetægtsfængsel koster de ikke noget for socialcentret og kommunen. Samtidig kan det være den eneste måde, man kan få ro på den unge. Med de her besparelser er der bare ikke nogen, der skal undre sig over, hvad der sker eksempelvis på Nørrebro og i Tingbjerg," siger Sami El Shimy.

Problembarn

På en café i Brønshøj tjatter Daniella til sin 16-årige bedsteveninde, Anja Simonsen. Da Anja var 11 år, gik de i klub sammen, hvor der var en opmærksom pædagog, som Anja betroede sig til.

"Det var faktisk mig selv, der fik mig fjernet hjemmefra," siger Anja.

Pædagogen lavede en indberetning til kommunen, der fik Anja fjernet fra stoffer og alkoholmisbrug og anbragt hos en akut-plejefamilie i Brønshøj.

Hun fik en plejefamilie i Vordingborg, men det gik ikke. De beskyldte hende for at stjæle. Anja stak af fra plejefamilien og flere institutioner: "Jeg stjal biler, og jeg begyndte at stjæle i busserne sammen med en gruppe af unge, jeg blev et rigtig problembarn," siger Anja.

Hun begyndte at ryge hash. Da hun var 15 år, forsøgte hun at bo hos sin mor igen. Hun fik tilknyttet Meike, der hjalp Anja med at få den hybel, hvor hun bor i dag.

"Man skal passe på med, hvor fortrolig man bliver med en pædagog. De skal jo skrive en rapport bagefter. Men der er ikke ret mange ting, Meike ikke ved om mig," siger Anja.

Kontaktbarn

Meike er ansat af kommunen som kontaktperson gennem Københavnerteamet. For Meike er det et fuldtidsarbejde. Hun sms'er eller taler med sine tre 'kontaktbørn' hver dag. Nogle dage går de i biografen, andre dage går de ud og spiser. Aktiviteterne med den unge er daglig omsorg, men de dækker over vigtige samtaler. Samtalerne er det egentlige socialpædagogiske arbejde, hvor kontaktpersonen er mentor, der forsøger at give den unge redskaber, så relationer til lærer, sagsbehandlere, mor og far kan blive lettere. Meike er derfor ofte mægler eller formidler mellem familien og den unge:

"Det kan være lettere for den unge at fortælle mig pinlige ting end til mor og far, eller give den unge vejledning i, hvordan man mest hensigtsmæssigt udtrykker sin utilfredshed, hvis man vil opnå et godt resultat, " siger Meike.

Vedholdenhed, ærlighed og respekt er nødvendigt, hvis man skal opnå tillid til den unge. Tilliden er afgørende for udvikling, siger 28-årige Meike, der har haft seks kontaktbørn i sin tid som kontaktperson og socialarbejder.

"Jeg indberetter, hvis mine unge laver kriminalitet, men det er ikke alt, de laver, som bliver retsforfulgt. Jeg afvejer, hvad det handler om, og så konfronterer jeg pigerne med, hvad jeg har hørt," fortæller Meike.

"Langt flere unge har behovet for en kontaktperson, men vi er nødt til at sige nej til kommunen. Vi kan ikke tage flere unge, for så får de ikke den opmærksomhed og relation, de har brug for. Vi siger desuden nej, hvis den unges handleplaner ikke er i orden," siger Meike.

Sparer på de udsatte

Målet med en handleplan kan være, at den unge skal væk fra volden. Så bliver handleplanen et redskab for det socialpædagogiske arbejde. Men sager ligger i bunker hos sagsbehandlerne, fordi de er pressede, siger

Sami El Shimy, der har arbejdet med unge på Nørrebro i mere end 10 år.

"Sagsbehandlerne skal bevare det størst mulige faglige overblik, men når de samtidig får af vide, at de ikke må bruge flere penge, så bliver de magtesløse. Vi er blevet bedre til at se, hvor problemerne starter, men hvis der ikke er sagsbehandlere til at samle op, er det hele meningsløst, " siger Sami El Shimy.

Selv om statistikken hævder noget andet, mener han, at problemerne på gadeplan bliver større.

"Man sparer på de mest udsatte. Når man er ung i en socialt svag familie betyder det, at vejen frem sjældent er på skolebænken. Derfor er miljøet også blevet hårdere," siger Sami.

Alene på Nørrebro vil Socialforvaltningen spare fire millioner kroner på kontaktpersoner i 2008. Konkret betyder det, at 37 børn under 12 år og 75 unge over 12 år mister deres kontaktperson.

I socialforvaltningens genopretningsplan står der, at man "forventer problemer, da vi har pligt til at forholde os til underretninger. Hvis vi relativt konsekvent giver afslag, kunne det af nogen tolkes som en generaliseret praksis, hvilket er ulovligt. Vi kan formentlig forvente en række klagesager fra forældre og andre samarbejdspartnere."

Desuden vil gadeplansarbejdet på Ydre Nørrebro ifølge genopretningsplanen være "mere eller mindre udækket af opsøgende arbejde".

At spille smart

I den røde cafésofa i Brønshøj kaster Daniella Sørensen korte blikke til Meike, mens hun fortæller om tiden efter retssagen.

"Jeg pjækkede og blev smidt ud af skoler, og så kom jeg på efterskole. Så gik det helt galt. Hvis nogen spillede smarte, så slog jeg dem. Det er ret pinligt, faktisk... men sådan var det."

Rødmen glider ind over de solbrune kinder, og Daniella trækker sig længere ned i den sorte hættetrøje.

"Meike sagde til mig, at jeg var for langt ude, og så talte vi om tingene. Jeg begyndte at tale med mine forældre, og det hjalp, fordi de også kan hjælpe mig nu," siger Daniella. "Det har betydet alt, at jeg har haft Meike. Derfor blev jeg sur, da hun skulle stoppe- jeg troede, at jeg ville ryge tilbage, men det gjorde jeg så ikke. Det kommer jeg heller ikke til," siger Daniella. 1. januar 2008 vurderede det socialpædagogiske team, at Daniella har netværket og modenheden til at klare sig selv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Ja. spar på tilbud til velfærdstruet unge.
- Lad dem lave så meget kriminalitet, at det ikke længere er en opgave for socialforvaltningen, og lad dem så få den taberuddannelse i fængslet deres forældre fik, og luk dem ud uden andre kompetencer en indbrud og narkohandel, og lad dem fåke sig selv så meget op, at deres fremtidige børn kan gå i deres fodspor....

Det er sgu en genial idé.... Hurra!! klap-klap.

Heinrich R. Jørgensen

Hvis nedskæringerne mod al forventning skulle resultere i den dystopi Michael opremser, så er det vel ikke værre, end at kærlighedsministeren i omsorg for de svigtede unge mennesker og den hellige retsfølelse, kan sikre at strafferammerne får endnu et nøk opad. Så skal det nok gå alligevel.

Fed artikel!

Efter eget udsagn råber kærlighedsminister Lene Espersen nærmest "forebyggelse, forebyggelse, forebyggelse" hvert andet øjeblik, men oplever - stadig efter eget udsagn - gang på gang, at kameraerne slukker og journalisterne går hjem, når hun gør det. Det kunne være interessant at efterprøve holdbarheden af det udsagn. Det er jo rimeligt omkostningsfrit at fremsætte, hvis det ikke bliver efterprøvet. Var det ikke en idé for Informations fremadtænkende journalister? :-)

Jeg forstår ikke at de hyler op om man sparer hjælpen til de unge væk. Man kan jo bare smide dem i fængsel når den tid kommer.

Det er jo alligevel den prioritering folket(læs: flertallet) har givet udtryk for er ønskværdig.

Hjælp til udsatte unge

???

Jeg troede det var disse unge som udsatte en masse uskyldige mennesker for meningsløs vold og lemlæstelse!

Smid alle muslimer ud af landet pr. omgående, indret dernæst en rummelig arbejdslejr på Anholt, og smid de sidste 2.000 ugidelige autonome venstrefløjsekstremister i denne!

Voila

Alle problemer er løst, og samfundet bliver sparet for milliard beløb, der ellers ville være smidt ud på håbløs projekter og inkompetente socialmedarbejdere!

Michael Skaarup

Til Heinrich R, m.fl.

I mener åbenbart at sociale problemer kun løses vha. retspolitiske tiltag og instutioner.
Jeg vover dog at være så blåøjet, at jeg tror på at mennesker, og især børn og unge, kan hjælpes til at få en meningsfuld tilværelse, til gavn for dem og for samfundet. Det tror jeg ikke kan ske indenfor murerne i de danske fængsler, eller med de muligheder de danske fængsler har, for rehabilitere deres brugere, og give dem anvendelige kompetencer, som faglige uddannelser, der som minimum giver de dømte, en mulighed for at få en normal lønarbejder tilværelse.

Selvfølgelig skal der være konsekvens for de forbrydelser, som de unge begår, og ikke som nu, hvor det er forholdvis udgiftsfrit for de unge, at begå kriminalitet. Det er netop det som jeg påpeger i mit første indlæg. Der skal laves meget kriminalitet og af meget grov karakter (gaderøverier, grov vold, trusler på livet, og mord) før der rigtigt sker noget.

Det kræver dog også at folk anmelder alle de episoder de vidne til, for ellers har politiet eller der sociale myndigheder ikke noget at fremlægger for dommeren. Og uden tilstrækkelige beviser, bliver de skyldige løsladt og sendt hjem til deres kriminelle omganskreds og venner, som om intet var sket. (det er så en opfordring til Heinrich R, Hennning Fjennelev, Jan Bjedsen, Thor Hansen)

Men at blande straf og sociale problemer sammen, er forkert.
De to ting, har intet andet tilfælles end at det er de samme personer, som gå igen i begge tilfælde.

Så kære medborgere, og meddebatører. lad nu være med at være så latterlig ligegyldig i jeres argumentation. De kortsigtet løsninger i peger på, vil kun virke kortsigtet. Tænk lige lidt længere over det, og lad automatreaktionerne gå over, før i svarer.

Heinrich R. Jørgensen

Hej Michael,

Jeg beklager meget, at det ikke fremgik tydeligere af mit indlæg, at det var ment dybt sarkastisk og ironisk.

Jeg er ganske enig med dit første indlæg. Disse nedskæringer er aldeles absurde og kortsigtede.

Mvh