Forrige klumme, jeg skrev, handlede om begreberne assimilation og integration. Meget af det tankegods, jeg inddrog, var hentet fra bl.a. Arendts hovedværk: Det totalitære Samfundssystems oprindelse (1950).
Da jeg i sin tid skrev speciale på Samfundsfag om antisemitismen og det jødiske Holocaust og i den sammenhæng behandlede begreberne assimilation og integration, havde termerne ikke helt samme betydning som i dag. Hos Søren Krarup (som altid er stærk i sin begrebsafklaring), og blandt nutidige skribenter, er begrebet integration: Et tankesæt, hvor indvandrere skal mødes kulturelt med flertalsbefolkningen på halvvejen 'halvt tysk, halvt tyrkisk'. Begrebet er derved de senere årtier radikaliseret og gjort til indtægt for et multikulturelt projekt.
Hvis vi anvender begrebet, som det er blevet kutyme, er det indlysende, at Krarup må være modstander af integration. Konsekvenserne af integration vil nemlig i så tilfælde føre til etablering af en række parallelsamfund uden fælles nomos. Et sådant opdelt samfund ønsker hverken grundtvigianere eller kulturkonservative.
Ikke jævnbyrdige
Når jeg har talt om integration og assimilation, så har afsættet været et andet.
I den klassiske forståelse af begrebet integration, sådan som integrationsprocesserne f.eks. udfoldede sig i Tyskland og Frankrig i det 19. århundredes jødiske historie, indeholdt termen et republikansk tilsagn (Frankrig, herom ved lejlighed) og et nomos (Tyskland).
Den jødiske kultur i det 19. århundredes Tyskland mødtes således ikke med flertalskulturen på halvvejen. Der var ikke tale om, at kulturerne blev forstået som jævnbyrdige. Der var f.eks. ingen jødiske fordringer om, at flertalskulturen skulle acceptere jødiske leveregler eller jødiske konventioner i det offentlige rum.
Nej, ved integration forstod man, at man kunne leve jødisk i hjemmet og tysk uden for hjemmet. Man tilegnede sig et tysk nomos og blev som sådan identisk med den tyske historie og kultur.
Mange integrerede jøder var derfor meget patriotiske og fædrelandskærlige. Ja, faktisk var det sådan, at de integrerede jøder i Tyskland (dvs. de jøder, som fastholdt deres mosaiske tro parallelt med et tysk nomos), havde langt flere faldne end flertalsbefolkningen i Første Verdenskrig (relativt).
Begrebet assimilation indebar i det 19. århundredes jødiske univers, at man forlod jødedommen og blev kristen, eller indifferent over for det religiøse. Zionismens første fortalere havde deres afsæt blandt de assimilerede jøder.
Mange jøder valgte i det 19. århundrede at forlade den jødedom, som havde sit afsæt i traditionerne i ghettoerne: Ghettojødedom var uden et tysk nomos, fordi jøderne her havde levet isoleret fra det tyske samfund. De tyske jøder forlod ghettoen ved afslutningen af det 18. århundrede og begyndelsen af det 19. århundrede. De blev herefter op gennem det 19. århundrede integreret i Tyskland med et nomos. Andre blev, som omtalt assimileret.
Det er i øvrigt her værd at bemærke, at de assimilerede jøder paradoksalt nok ofte var fremmede for et tysk nomos.
Og hvad vil jeg så sige med det? Jo, jeg vil gøre gældende, at en muslimsk integration må betyde tilslutningen til et dansk nomos, hvilket bl.a. må indebære, at man må have et afklaret forhold til Israel, USA og de vestlige værdier.
Eller sagt mere nuanceret: muslimerne må afspejle den samme politiske spredning og mangfoldighed som flertalsbefolkningen har til vestlige værdier - også i udenrigspolitiske spørgsmål.
Der må være et nomos
Hvis muslimerne i Europa fastholder deres massive anti-amerikanske og anti-israelske holdninger, så vil det nemlig kunne ændre den vestlige udenrigspolitik kvalitativt.
Hos os der tilhører Centrum-Højre, vil en sådan udvikling, hvor muslimer og venstrefløjen finder sammen i en antiamerikansk og anti-israelsk blok være bekymrende. Ja, katastrofal.
Konklusion: Centrum-Højre må i spørgsmålet om integration derfor insistere på, at samfundet og staten fokuserer på de vestlige værdier og et dansk nomos. Integration er nemlig ikke gjort med, at indvandrerne får et arbejde. Nej, integration må være tilknyttet et nomos.
Man kan så spørge sig selv, hvorfor indvandrerne snarere skulle adoptere højrefløjens end venstrefløjens "nomos," fx når det gælder Israels be- og bosættelsespolitik.
Thue Kjærhus: Magen til vås og pseudoakademisk sludder har jeg ikke læst længe. Og jeg har altså læst meget. Men dine ordskvalderier overgår det meste. Det minder om engang hvor en elev havde skrevet side op og side ned om ingenting, hvorefter læreren spurgte ham, hvad han egentlig ville fortælle. Jo, sådan og sådan svarede eleven, hvorefter læreren sagde: Så fortæl det.
Det ser for mig ud som om at jeg er fuldkommen enig med Kjærhus..Artiklen er som jeg læserden, netop ikke er særlig akademisk (og slet ikke pseudoakademisk, der er vist en der har problemer med at læse her) men meget begge ben på jorden.
Det er en forudsætning for at vores samfund kan fungere som en enhed at de fremmede accepterer fundamentale vestlige værdier og et dansk nomos.
Under ly af dette kan de så være muslimske, buddhistiske eller jødiske danskere. Det adskiller sig ikke fra de krav som jøderne for længst har accepteret.
Og Vadmand - at man har et afklaret forhold til noget, betyder ikke at man acceptere den ene eller anden højre eller venstre afklaring/udlægning. det betyder netop, som jeg ser det, kun at man er afklaret. Jeg tror at både du og jeg er afklaret her, og ingen af os er tilhængere af Bush den israelske udlægning.
Det er derfor ikke kun kun højrefløjen, der burde have problemer med multikultur udlagt som parrallelsamfund. Ingen kan være interesseret i en samfundsudvikling der går i retning af en opfattelse af integration som i sin konsekvens handler om ’etablering af en række parallelsamfund uden fælles nomos.’ Et minimum af generel accept af et fælles minimum normsæt er afgørende og det er jo også netop det Villy Søvndal pointerer (omend han måske ikke er aldeles afklaret her). Også SFere, Radikale og Socialdemokrater (ja endog EL) burde kunne bringes til at forstå at der må insisteres på accept af visse fundamentale værdier og at disse i Danmark naturligt må bygge på afgørende elementer i vores opfattelse af ytringsfriged, menneskeret og demokrati
For mig at se siger artiklen ikke andet end det der er gængs opfattelse af begrebet 'integration' i USA Canada og Australien etc. og det ville sørme være et fremskridt i Danmark og Europa hvis man ville begynde at forstå integration og multikultur i det lys. Det er præcist sådan begrebet multikultur generelt opfattes i de nævnte store indvandrernationer. Multikultur betyder bare at alle indretter sig og tilpasser sin kultur under indtryk af de grundlæggende rets- og andre værdier man nu har i vores tilfælde - det danske samfund. Blot ville de være klogt om staten ville opgive at støtte en bestemt religion og istedet finde en plads som en religionsfri sfære. Men her er rum for politiske uenighed. Vi har alle lov til at skændes om hvordan vi ønsker samfundet indrettet så længe debatten har et rum der har minimumsregler som stort set alle accepterer
Islam is not a religion nor is it a cult. It is a complete system.
Islam has religious, legal, political, economic and military components. The religious component is a beard for all the other components.
Islamization occurs when there are sufficient Muslims in a country to agitate for their so-called 'religious rights.'
When politically correct and culturally diverse societies agree to 'the reasonable' Muslim demands for their 'religious rights,' they also get the other components under the table. Here's how it works (percentages source CIA: The World Fact Book (2007)).
As long as the Muslim population remains around 1% of any given country they will be regarded as a peace-loving minority and not as a threat to anyone. In fact, they may be featured in articles and films, stereotyped for their colorful uniqueness:
United States -- Muslim 1.0%
Australia -- Muslim 1.5%
Canada -- Muslim 1.9%
China -- Muslim 1%-2%
Italy -- Muslim 1.5%
Norway -- Muslim 1.8%
At 2% and 3% they begin to proselytize from other ethnic minorities and disaffected groups with major recruiting from the jails and among street gangs:
Denmark -- Muslim 2%
Germany -- Muslim 3.7%
United Kingdom -- Muslim 2.7%
Spain -- Muslim 4%
Thailand -- Muslim 4.6%
From 5% on they exercise an inordinate influence in proportion to their percentage of the population.
They will push for the introduction of halal (clean by Islamic standards) food, thereby securing food preparation jobs for Muslims. They will increase pressure on supermarket chains to feature it on their shelves -- along with threats for failure to comply. ( United States ).
France -- Muslim 8%
Philippines -- Muslim 5%
Sweden -- Muslim 5%
Switzerland -- Muslim 4.3%
The Netherlands -- Muslim 5.5%
Trinidad &Tobago -- Muslim 5.8%
At this point, they will work to get the ruling government to allow them to rule themselves under Sharia, the Islamic Law. The ultimate goal of Islam is not to convert the world but to establish Sharia law over the entire world.
When Muslims reach 10% of the population, they will increase lawlessness as a means of complaint about their conditions ( Paris --car-burnings). Any non-Muslim action that offends Islam will result in uprisings and threats ( Amsterdam - Mohammed cartoons).
Guyana -- Muslim 10%
India -- Muslim 13.4%
Israel -- Muslim 16%
Kenya -- Muslim 10%
Russia -- Muslim 10-15%
After reaching 20% expect hair-trigger rioting, jihad militia formations, sporadic killings and church and synagogue burning:
Ethiopia -- Muslim 32.8%
At 40% you will find widespread massacres, chronic terror attacks and ongoing militia warfare:
Bosnia -- Muslim 40%
Chad -- Muslim 53.1%
Lebanon -- Muslim 59.7%
From 60% you may expect unfettered persecution of non-believers and other religions, sporadic ethnic cleansing (genocide), use of Sharia Law as a weapon and Jizya, the tax placed on infidels:
Albania -- Muslim 70%
Malaysia -- Muslim 60.4%
Qatar -- Muslim 77.5%
Sudan -- Muslim 70%
After 80% expect State run ethnic cleansing and genocide:
Bangladesh -- Muslim 83%
Egypt -- Muslim 90%
Gaza -- Muslim 98.7%
Indonesia -- Muslim 86.1%
Iran -- Muslim 98%
Iraq -- Muslim 97%
Jordan -- Muslim 92%
Morocco -- Muslim 98.7%
Pakistan -- Muslim 97%
Palestine -- Muslim 99%
Syria -- Muslim 90%
Tajikistan -- Muslim 90%
Turkey -- Muslim 99.8%
United Arab Emirates -- Muslim 96%
100% will usher in the peace of 'Dar-es-Salaam' -- the Islamic House of Peace -- there's supposed to be peace because everybody is a Muslim:
Afghanistan -- Muslim 100%
Saudi Arabia -- Muslim 100%
Somalia -- Muslim 100%
Yemen -- Muslim 99.9%
Of course, that's not the case. To satisfy their blood lust, Muslims then start killing each other for a variety of reasons.
'Before I was nine I had learned the basic canon of Arab life. It was me against my brother; me and my brother against our father; my family against my cousins and the clan; the clan against the tribe; and the tribe against the world and all of us against the infidel. – Leon Uris, 'The Haj'
It is good to remember that in many, many countries, such as France, the Muslim populations are centered around ghettos based on their ethnicity. Muslims do not integrate into the community at large. Therefore, they exercise more power than their national average would indicate.
Jeg tilslutter mig Ole og Ristinge: jeg gætter på, at Hr. Kjærhus er frisk fra uni. I den virkelige verden bliver man retfærdigivs mobbet, når man bruger ord som 'nomos.'
Men det er da rart at se, at der efterhånden er ved at trænge noget sund fornuft gennem elfenbenspansret, selv om det er af den helt selvindlysende og elementære slags.
I forlængelse af denne artikel, er der et interessant indlæg fra Weekend Avisen over på Uriasposten:
http://www.uriasposten.net/?p=5761
Et interessant indlæg på "Uriasposten"? Er det ikke et oxymoron?