Læsetid: 2 min.

Kvinder lægger arm med klicheer

En berømt amerikansk plakat fra Anden Verdenskrig bruges i den aktuelle danske lønkamp - med ikonets styrke og klicheens svaghed
En berømt amerikansk plakat fra Anden Verdenskrig bruges i den aktuelle danske lønkamp - med ikonets styrke og klicheens svaghed
19. april 2008

I USA fik hun i 1943 navnet 'Rosie the Riveter', nitteren Rosie. I dag kan hun vel kaldes Olga Omsorg, efter at det amerikanske ikon er blevet draget ind i den igangværende danske lønkonflikt blandt offentligt ansatte i omsorgssektoren. Rosie the Riveter og Olga Omsorg har det overvejende kvindelige og kampberedte til fælles, men fjende og formål er mildt sagt forskellige.

Rosie the Riveter er datter af den industrielle mobilisering, som USA med sin indtræden i Anden Verdenskrig i 1941 var pisket til at gennemføre. Mens mange af mændene sendtes til krigsskuepladserne i Asien og Europa, måtte kvinderne - i alt seks millioner - forlade hjemmets kødgryder for at tage plads i rustningsindustriens støjende haller.

Grafikeren J. Howard Miller tegnede efter fotografisk forlæg en af disse kvindelige arbejdere til en plakatserie, som var bestilt af Westinghouse-koncernen.

Snydt for en tredjedel løn

Plakaten var langtfra berømt i begyndelsen, og oprindelig havde figuren intet navn, ligesom plakaten kun var ophængt et par uger på Westinghouse-fabrikkernes område.

Formålet med propagandaplakaten var at motivere kvinderne til at knokle igennem ved maskinerne. Opmuntring var stærkt påkrævet, for industriarbejdet var uvant, og kvinderne tjente højst to tredjedele af, hvad deres mandlige kolleger oppebar.

På den oprindelige plakat står der i kvindens taleboble 'We Can Do It!', underforstået: stoppe Nazityskland og det totalitære Japan. Det var således tale om et patriotisk budskab, som nok handlede om kamp mod en mægtig fjende, men hverken - som det senere er blevet udlagt og genbrugt - indebar kvindefrigørelse eller rimelig løn. Rosie the Riveter skulle uden tøven og protest underkaste sig krigsøkonomiens strenge logik og tilmed efter krigen tåle at blive sendt hjem igen, for først at vinde indpas på arbejdsmarkedet 20 år senere, fortsat med lønefterslæb.

Netop i forhold til en dansk konflikt, som et stykke af vejen handler om systematisk underbetaling af kvindeligt omsorgsarbejde, kan plakatens historie synes en smule besynderlig.

Med blottet biceps

I 1943 blev en sang med titlen Rosie the Riveter, der hyldede de kvindelige rustningsarbejdere, vældigt populær. Navnet blev taget op af den folkekære illustrator og maler Norman Rockwell, som malede sin humoristiske version af plakatmotivet og kaldte kvinden Rosie (et maleri som for resten i 2002 blev handlet ved Sotheby's auktioner for 30 mio. kroner).

Efter således at være blevet besunget var plakaten på vej mod kanonisering, og efter krigen vandt motivet indpas i feministiske kredse kloden over, i stigende grad som en kliché for kvindeoprør. Det er vel herfra, den er kommet til den danske lønkamp. Nu er det nok ikke historien, som har fået de aktionerende til at tage plakaten op, men motivets kraftfulde symbolik, der fortæller om en 'offentlig kone', som det i dag hedder, eller rettere en amazone, som man ikke skal komme på tværs af. Hendes styrke understreges af den knyttede næve og blottede biceps samt albuen, som krigerisk rager frem mod betragterens blik.

Denne gestik vil mange nok opleve som udpræget maskulin. At tvekønnetheden i den aktuelle sammenhæng faktisk kan give en form for mening, skyldes netop kravet om - ligeløn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu