Nyhed
Læsetid: 3 min.

Mindre cykling koster årligt 1.200 livet

Motion via daglig cykling er faldet 30 procent siden 1990, og det koster tusinder livet, siger idrætsprofessor. Regeringen fjernede i 2001 tilskud til cykelfremme i kommunerne - men nu vil Venstres trafikordfører ikke udelukke statsstøtte til et eksperiment med en 'cykelby'
Indland
2. april 2008

Flere og flere dropper cyklen til fordel for bilen - og danskernes magelighed, når det kommer til valg af transportmiddel, har sin pris. Tusinder dør hvert år langt tidligere, end de ellers ville have gjort, fordi de for længe er gået glip af den daglige motion, som cykling til arbejdspladsen for eksempel giver. Dr. med. Lars Bo Andersen, der er idrætsprofessor ved Syddansk Universitet, har beregnet, at overdødeligheden som følge af befolkningens mindre cykling årligt ligger på 1.200 for tidligt døde. Det er typisk hjerte-karsygdomme og sukkersyge, som slår de inaktive trafikanter ihjel.

Om få år vil tallet være langt højere end 1.200 døde, hvis der ikke gribes til modforanstaltninger. Den dystre udsigt for folkesundheden synes dog ikke at have påvirket rapporten fra regeringens Infrastrukturkommission, som frem til 2030 regner med stærkt stigende biltrafik, hvorfor det anbefales at bygge flere og bredere veje bestemte steder. Derimod er der næsten ingen konkrete anbefalinger til fremme af cyklismen.

Lars Bo Andersen påpeger, at det for den enkelte person er ret lidt cykling, der skal til for at opnå en virkning på helbreddet.

Uden sved på panden

"Der er hverken tale om, at man skal cykle langt eller være våd af sved. Det er den daglige gentagelse af kortere ture, der bedst forhindrer kondien i at falde. Vi ved også, at 15-årige, der cykler til skole, har bemærkelsesværdigt bedre kondition end de kammerater, som bliver kørt til skole af forældrene," siger idrætsprofessoren.

Jens Loft Rasmussen, direktør i Dansk Cyklist Forbund, påpeger, at mens cyklingen falder brat på landsplan, er den stigende i Odense og København.

"Netop Odense har nydt godt af en statslig, medfinansierende pulje til fremme af cyklingen i kommunen, blandt andet ved at sikre bedre cykelveje til skolebørn. Men da den nuværende regering tiltrådte, afskaffede den trafikpuljerne. Det har ramt de livsvigtige, korte cykelture, som især foregår på kommunale veje. I 2001 begyndte den cykelpolitiske nedtur, som truer folkesundheden i dag. Man dør af manglende motion," siger Jens Loft Rasmussen.

For at styrke det kommunale selvstyre har regeringen ladet 'cykelpengene' indgå i bloktilskuddet, som ikke er øremærket.

Spar millioner af kroner

"Denne politik har haft en meget negativ virkning på de kommunale investeringer i cykelfremme. Dertil kommer, at en kommunal investering i gode cykelforhold giver overraskende store besparelser i sundhedsvæsnet, men ingen lettelse for de kommunale budgetter, da sundhedsbesparelser især kommer regionernes budgetter til gode," påpeger Jens Loft Rasmussen.

Det er ikke småpenge, der er på spil i sundhedsvæsnet. Jens Loft Rasmussen oplyser således, at af de mange deltagere i den årlige 'Vi cykler til arbejde'-kampagne har hver tiende - i alt 8.000 personer - hidtil ikke cyklet til daglig. Holder disse nye cyklister fra blot to-tre års kampagner fast i cykelstyret efter kampagneperiodens ophør, vil en halv milliard kroner i sparede sundhedsudgifter være hjemme.

Måske forsøg i fuld skala

Kristian Pihl Lorentzen, trafikordfører for Venstre, siger, at partiet ved de forestående forhandlinger om trafikinvesteringer vil have afsat særlige midler til cykelfremme på de 2.000 km af det tidligere amtsvejnet, som staten har overtaget ansvaret for.

Men hvad med cykelsikring af det kommunal vejnet?

"Det har kommunerne efter sammenlægningerne slagkraft til at klare."

- De kommunale investe-ringer i cykelfremme er gået ned, efter at trafikpuljerne blev fjernet. Hvad nu?

"Vi er imod puljetyranni. Staten skal vise vejen ved at feje for egen dør. Og så skal der lyde en kraftig opfordring til kommunerne om at få gjort noget ved cyklerne, som mindsker trængsel, forurening og sygelighed."

- Men savner kommunerne ikke økonomisk incitament til cykelfremme, når sundhedsbesparelserne især tilfalder regionerne?

"Nej, for incitamentet er, at kommuner med gode forhold for cyklister bliver attraktive at flytte til."

- Kan det tænkes, at staten vil støtte et eksperiment i fuld skala, hvor en by i en periode gør en særlig indsats for cyklerne?

"Det vil jeg ikke udelukke. Et sådant forsøg kunne være inspiration for andre kommuner," siger Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Her har vi grundlaget for Mette Frederiksens tiende tese om det gode liv i Danmark. Den kan passende handle om mere motion, bedre muligheder for fysisk udfoldelse og et bedre liv med bedre helbred.
Så sæt bensinprisen op, spar på de nye motorveje, lav flere cykelstier og spar penge.
Hvad dælen nøler vi efter?

Endnu et regeringsinitiativ fra 2001 med forkert retning har virket.

Der er jo ingen grænser for stupiditeten - og set i lyset af Infrastrukturkommissionens rapport kommer der jo lissom lys over tankerne bag.

Hvem sagde 'puljetyranni' - en repræsentant for en regering, der bevidst styrer gennem puljer?

Her er et enkelt forslag. Tag dig tid og følg dine børn til skole på apostlenes eller på cykel. Lad være med at gøre dem den tjeneste at køre dem i bil. Du handler ikke i ders bedste interesse.