Læsetid: 5 min.

Nye skoler giver plads til vildere piger

Men det er ikke alle steder, der har pladsen til at vise det. På de nybyggede danske folkeskoler med masser af udeareal og aktivitetsmuligheder har de stille piger droppet tiskeriet til fordel for at spille fodbold med drengene, viser ny forskning fra Danmarks Pædagogiske Universitet
Plads. Trekrorner Skole i Roskilde er med rigelig og udfordrende udearealer en af de nye skoler, der er indrettet med et grundigt blik for, hvad der udvikler både drenge og piger.

Plads. Trekrorner Skole i Roskilde er med rigelig og udfordrende udearealer en af de nye skoler, der er indrettet med et grundigt blik for, hvad der udvikler både drenge og piger.

Søren Nagbøl

25. april 2008

Viltre drenge spiller fodbold i en firkantet, asfalteret skolegård, hvor pigerne kryber sammen i hjørnerne og veninde-tisker, eller det der er værre: Fører venindekrig. Hvor det går vildest til, spiller tøserne med små bolde op ad en mur eller traver rundt med hinanden om livet.

Sådan var det, men ikke mere. I hvert fald ikke nær så udtalt. For med de nye skoler, der skyder op i Danmark i disse år, er skolefolk, arkitekter og andre planlæggere ved noget, der ligner et tilfælde, kommet til at tage livet af de stille piger. Mens de udånder, spiller drengene stadig fodbold, men nu spiller de også med pigerne, hvor der er åbne, store græsplæner.

Og pigerne er rigtig gode til fodbold, melder psykologen, adjungeret professor Mogens Hansen, der sammen med sociologen, lektor Søren Nagbøl, Danmarks Pædagogiske Universitet, har iagttaget 'Det ny skoleliv' og fortæller om det i en ny bog af samme navn.

"Pigerne er behændige og velkoordinerede. De er skarpe i øjet, og så har de kraft i benene til at sparke. Op til 12 års-alderen er piger lige så fysisk stærke som drenge. Det kan du læse i enhver lægebog, selvom kønsforskningen i 80'erne, der udgør dansk kønsforsknings profil, overså det," siger Mogens Hansen.

Kønsforskningen har i det hele taget - ifølge de to forskere - været "fordomsfuld". Eftersom at den primært har interesseret sig for de stille piger som sociale og ikke fysiske væsener, har forskerne overset stedets betydning for børns adfærd, bevægelse og samvær.

Både på Trekroner Skole ved Roskilde og på Asgård Skole ved Køge så de to mandlige forskere piger indtage fodboldbaner, bakket terræn og udfordrende legeredskaber med samme entusiasme som drengene. Til forskernes overraskelse så de pigerne spæne rundt og lege vildt. Og forstod - ikke mindst inspireret af den dansk-norske arkitekt og sociolog Lene Schmidt - at hvor der er plads nok, er piger lige så fysisk aktive som drenge. Lene Schmidt har studeret skolegårde i Norge, hvor man i de senere år har udvidet den traditionelle skolegård med fysisk udfordrende såkaldte nærmiljøanlæg. Trekroner Skole og Asgård Skole markerer sig som 'fremtidens skole' ved netop at have kæmpemæssige, udfordrende udearealer.

"God plads udenfor kan gøre, at pigerne får frigjort deres oplevelse af at være fysisk stærke og behændige og give dem lyst til at spille fodbold. De gør det måske ikke alle sammen, men mødes med dem, der også har lyst , uanset at voksne har defineret piger som svage med 'skumgummiarm'. Sådan oplever de langtfra alle sammen sig selv, før de i 12- 13 års alderen overgiver sig til 'kammen og spejlet'. Det vil sige begynder at gå op i deres udseende set i forhold til drengene. Det tager styrken ud af dem," siger Mogens Hansen.

Ifølge ham kan 10 piger på op til 12 år snildt tæve 10 drenge på samme alder.

"Men det var aldrig noget, man talte om på skolerne eller på universiteterne i 80'erne og 90'erne - hverken læger eller psykologer som jeg selv. Man fokuserede udelukkende på det undertrykkende element i den måde, pigerne blev socialiseret på," siger Mogens Hansen.

- Og vel med god grund?

"Ja, men man kan undre sig over, at selv kvindebevidste kønsforskere hidtil har overset pigernes fysiske formåen," siger Mogens Hansen.

Drengene dominerer

At piger har samme behov som drenge for at bruge kroppen, er den dansk-norske forsker Lene Schmidt ikke i tvivl om. Hun er både arkitekt og sociolog og en af de første forskere, der har arbejdet med samspillet mellem mennesker og omgivelser.

"Forestillingerne om, hvad piger og drenge gør og ikke gør, er jo i vid udstrækning kulturelt bestemt, og man har måske af bekvemmelighed bevidst eller ubevidst valgt at mene, at de ekspressive drenge har mest brug for at komme af med deres energi. I hvert fald er drengenes fodboldspil både i norske skolegårde og på de nærmiljøanlæg, der mange steder supplerer skolegårdene, ensidigt prioriteret til de dominerende drenges fordel. Men, jo - jeg mener, piger har det samme fysiske behov. For der, hvor pigerne har muligheden - hvor der er god plads og mange aktivitetstilbud - ser vi dem bevæge sig lige så aktivt som drengene," siger hun.

Under besøg på fire norske skoler så hun det tydeligst en snevejrsdag på Skøien skole, hvor der er god plads og natur. Piger har en generel glæde ved naturen, siger Lene Schmidt - de begraver døde dyr, klatrer i træer og bygger huler også af sne. Og når de får lo', er de lige så aktive som drengene i at lege 'Kongen på Haugen', hvor det gælder om at skubbe kammeraterne ned på numsen ad en snebelagt bakke. På spørgsmålet om, hvorvidt de norske piger også spiller fodbold med drengene, når der er plads nok, siger Lene Schmidt: Både ja og nej.

"Nogle steder er de med, men de er altid i mindretal og siger selv, at de er bedst i forsvaret. Jeg kan se, at de løber væk, når bolden kommer. De rører ikke bolden særlig tit og siger, at drengene er voldelige. Hvis de virkelig skal i gang, tror jeg, det skal være på bestemte tidspunkter, hvor de kan spille piger sammen."

Men hvis piger mellem 6 og 12 er lige så fysisk stærke som drenge, hvorfor har de så gennem tiderne fundet sig i at blive passiviseret op i et hjørne i skolegården? Hvorfor har de ikke krævet at være med, når skolegården er blevet omdefineret til fodboldbane?

"Det er et godt spørgsmål," siger Lene Schmidt. "Men det ved jeg ikke."

I Norge er der ligesom i Danmark en generel bekymring for, at børn ikke er fysisk aktive bl.a. på grund af længere skoledage og fedmeproblemer. Det er baggrunden for, at man i Norge supplerer boligmiljøer og nu også skoler med nærmiljøanlæg, hvor børn, der ikke går til organiseret idræt kan udfolde sig fysisk. Ligesom det er forklaringen på, at de nye danske skoler satser på naturligt eller kunstigt anlagt kuperet terræn, der kalder på at blive forceret. Den ny opmærksomhed på børns udfoldelsesmuligheder i det fri hænger dog ikke mindst sammen med erkendelsen af, at bevægelse og brug af kroppen med alle sanser stimulerer indlæringen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det lyder dejligt.

Hvornår begynder skolerne at give plads til de drenge, der ikke har lyst til at spille fodbold og de teenagepiger, der ikke har lyst til at bruge hovedparten af deres energi på at se sig i spejlet? Hvornår holder skolerne op med at marginalisere de børn, der ikke passer til kønsstereotyperne?

Endelig er det gået op for de såkaldte forskere, at piger, kvinder også nyder at bruge sig kropsligt.

Det har jeg vidst altid, men opdragele forhindrede pigerne i at udfolde sig.

Det er en fornøjelse at se piger, kvinder dyrke alle former for idræt på højt niveau som drenge, mænd.

Men for alt i verden ikke imod hinanden, det vil tage interessen fra pigerne,-
så lad os nyde dem hver for sig.

Pigerne har en umiddelbarhed over sig, som drengene, mændene ikke har.

ulrik goos iversen

kønssteorotopi er en biologisk funderet hård kerne i al hidtidig og ikke mindst "vores" ideologi.

Skolen er grundlæggende kønssteorotopisk struktureret. Den er det fordi resten af samfundet er. Selv velmenende forskere, der vil menneskebørnene det bedste, kan ikke sætte sig ud over kønnets duale kategori.

Men skolen behøvede ikke være den kønssocialiseringsanstalt, som den er i dag.

Vi sender ikke vore børn i skole for at piger skal lære at blive rigtige piger og drenge at blive rigtige drenge. Alligevel (ubevidst og uden onde hensigter involveret) er dette ikke desto mindre kernepensum.

Glimrende artikel/forskning/observationer
Ærgerligt at den ikke er kommenteret/debatteret mere end hvad tilfældet er.