Læsetid: 3 min.

Nyt ungdomshus på vej

Med udsigten til et ungdomshus på Dortheavej, ser de seneste års fysiske og juridiske kampe ud til langt om længe at være slut. Fantastisk, siger SF og de unges advokat - beskæmmende, svarer de konservatives Mogens Lønborg
Med udsigten til et ungdomshus på Dortheavej, ser de seneste års fysiske og juridiske kampe ud til langt om længe at være slut. Fantastisk, siger SF og de unges advokat - beskæmmende, svarer de konservatives Mogens Lønborg
2. april 2008

Det har taget knap halvandet år og kostet mere end 100 millioner kroner i politilønninger og reparationsomkostninger - men nu ser der langt om længe ud til at blive ro på Nørrebro, efter gårsdagens udmelding om, at de unge og et flertal i Københavns Borgerrepræsentation er blevet enige om et nyt ungdomshus på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter. Løsningen har vagt stor glæde på dele af rådhuset, blandt andre hos Frank Hedegaard, der er medlem af borgerrepræsentation for SF: "Jeg er glad og lettet - både på de unges og på de øvrige Københavneres vegne," siger Frank Hedegaard, der kalder hele sagen om ungdomshuset for "et meget rodet forløb."

Balladen

Urolighederne startede for alvor den 14. december 2006, da de unges demonstrationer over udsigten til a blive sat på gaden, ender med voldelige sammenstød med politiet, som anholder 273 danske og udenlandske demonstranter. 1. marts 2007 bliver ungdomshuset ryddet, og siden har der fulgt en lang række af demonstrationer og støttearrangementer, hvoraf de fleste har været fredelige, mens andre er endt med bål i gaderne og konfrontation med politiet. Værst går det i dagene efter 1. marts, hvor 649 bliver anholdt - men også den 1.maj og den 1. september - på halvårsdagen for rydningen - er der ballade. I forbindelse med indtagelsen af et nedlagt vandværk på Grøndalsvænge Allé den 6. oktober anholder politiet 436 demonstranter. En opgørelse som avisen 24Timer lavede i januar 2008 viste, at udgifterne til politiets indsats samt oprydninger og reparationer i forbindelse med urolighederne har beløbet sig til godt 100 millioner kroner.

Frank Heedegaard er glad for, at man nu kan se frem til et mere fredeligt København:

"Jeg bor på Christianshavn, så jeg har oplevet det tæt på, blandt andet har min egen bil været udsat for hærværk. Så det er rart at vide, at man nu kan sove trygt om natten igen," siger han

I den samme periode, har der også kørt et stort juridisk tovtrækkeri, hvor talrige løsningsforslag er forsøgt og forkastet igen - tættest var man i januar og februar 2008 på en løsning på Frederikssundsvejens Skole, men her takkede naboerne nej.

Ungdomshusets advokat, Knud Foldschack, er også lettet over, at det nu ser ud til snart at være slut:

"Jeg er er en lettet mand. Forslaget skal stadig i høring, men jeg føler mig sikker på, at det er her, vi har en løsning, og det er en stor tilfredsstillelse oven på de seneste måneders kampe."

Beskæmmende

Helt så positive er man imidlertid ikke blandt borgerrepræsentationens borgerlige partier. De konservatives Sundhedsborgmester, Mogens Lønborg, undrer sig over, at Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten støtter de unge i at få et nyt hus:

"Unge, der bruger udemokratiske metoder såsom vold og pression, skal man ikke belønne. Deres ballade har kostet borgerne et trecifret millionbeløb især på grund af de mange polititimer, der er brugt på Nørrebro og Christianshavn. Det kan man da ikke belønne," siger Mogens Lønborg:

Han kalder det derfor "beskæmmende," at et flertal "ser bort fra, hvilken ødelæggelse de seneste år har budt på og bare siger 'vi vil have fred'," siger han og tilføjer:

"Jeg føler med de mennesker, der har fået biler ødelagt - det er da urimeligt. Dem skulle man have hjulpet. I stedet hjælper man dem, der har udført volden."

Ikke knæfald

SF's Frank Hedegaard afviser at der er tale om en knæfald for gadens parlament:

"Vi har hele tiden ønsket et selvstyret ungdomshus, og det har vi så fået genetableret nu. Der blev lavet en fejl, da man solgte huset i 1999, og det er der nu rettet op på. Det burde Mogens Lønborg være glad for," siger han. Det er Mogens Lønborg imidlertid ikke:

"De unge har ikke accepteret borgerrepræsentationens beslutning fra 1999. Om den i bakspejlet synes at være fejlagtig eller ej, så man må stadig respektere den - og prøve at få den ændret gennem lovlige midler, hvis man er utilfreds. Derfor skal politikerne ikke give efter for deres pres," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Der blev lavet en fejl, da man solgte huset i 1999" og nu bliver der lavet endnu en fejl.

SF og venstrefløjen snakker altid om demokrati og medbestemmelse. Hvor er demokratiet og medbestemmelse i denne sag?

Fra SFs principprogram: "at de demokratiske principper og rettigheder, vi kender i dag, udvides og styrkes, så de omfatter alle dele af samfundet".

Fra Liste As principprogram: "Socialdemokraterne kæmper for demokrati og folkestyre. For os er det enkelte menneskes indflydelse på egen tilværelse og samfundets udvikling en grundlæggende forudsætning"

Fra de radikales principprogram: "Det enkelte menneske skal have størst mulig indflydelse på sine egne livsvilkår og på samfundet"

Og hvad er der sket i denne sag:
Lokal samfundet overtrumfes, borgernes kritiske røster overhøres og A, B, F og Ø vil ikke give lokal befolkning muligheden for en afstemning om et muligt ungdomshus.
En lille gruppe yderliggående venstreradikale voldmænd er vigtigere end demokratiet eller flertallet af de københavnske borger.
Venstrefløjens flotte skåltaler om demokrati bliver ved talerne når virkeligheden meddeler sig. FØJ.

Kvartersløft ? en københavnsk molbohistorie

I tiden omkring det seneste årtusindeskifte anvendtes millionvis af skattekroner på et kvartersløft-projekt i femkantsområdet. I den forbindelse blev det nuværende kulturhus i Bispebjerg etableret. Her kan man spise god og billig mad, se lokal kunst, deltage i baby- & børnegymnastik, se børnefilm & -teater mm. Kulturhuset er blevet flittigt anvendt af lokale borgere, særligt af ældre og børnefamilier.

En af de få blivende og vellykkede effekter af kvartersløftet skal nu afvikles, ikke på grund af fiasko, ikke på grund af lokal uvilje, ikke på grund af ændrede lokale ønsker, men fordi voldspsykopaterne fra helvede (”de unge” og ”ungdomshus er misvisende) og nedrige politiske kræfter på Københavns Rådhus har udset sig det område i byen, som de forventer mindst modstand fra. Brugerne af det lokale Kulturhus skal nu ikke længere rekrutteres fra lokalområdet.

Kvartersløft-projektet resulterede også i Degnestavnens Legeplads, der i dag må siges at være yderst mangelfuldt vedligeholdt: svævebanen i flere år har været defekt, legepladsens bakkelandskab er slidt op og gyngerne er i halve og hele år af en yderst tvivlsom beskaffenhed, hertil kom for nylig graffiti på klatrevæggen. Den slags hærværk ses ofte i områder med mangelfuld vedligeholdelse.

Langs kirkegårdsmuren på Skoleholdervej indledtes i maj 2007 en eskalerende graffiti-aktivitet, der nu også omfatter opfordringer til ”Ungdomshus NU!”, som af naive sjæle kan opfattes som et udtryk for et lokalt ønske.

Femkantsområdet er ligeledes blevet beriget med den nybyggede Utterslev Skole, der lider under massivt hærværk. I august 2007 gik det dog ud over to biler i umiddelbar nærhed af skolen. Bilerne blev antændt af et par ganske unge drenge under den kriminelle lavalder. De blev løsladt den følgende dag.

Hvorvidt disse drenge tilhører den gruppe af unge, der anvender området som øve-terræn for diverse ulovlige knallerter, er uvist. Faktum er, at disse meget støjende knallerter forpester livskvaliteten for de mange lokale borgere, som forgæves har forsøgt at kontakte politiet et utal af gange. Politiet henviser til det i dette lokalområde usynlige SSP-samarbejde. Vi venter i lokalområdet med stigende spænding på de første dødsofre for de unge motorbøller, som uden diskrimination kører med - og mod - færdselsretningen og som anvender fortove, cykelstier og vejbane til deres dristige ridt, uden smålig skelen til områdets øvrige børn.

Den manglende indsats mod problemerne med de lokale unge skyldes utvivlsomt mangel på ressourcer i Københavns Kommune, der nu vil afskaffe det eneste positive resultat af kvartersløftet - Kulturhuset - som i øvrigt har monopol på kulturudbuddet i området, med et nyt ”kulturtilbud”, der ikke er rettet mod de nuværende lokale brugere. Da de lokale unge problembørn primært er såkaldte ny-danskere, vil de næppe blive tiltrukket af den alternative undergrundskultur, som nu med stor politisk ihærdighed forsøges plantet som et fremmedelement i vort lokalområde.

Historien om en bebudet katastrofe er således blevet videreformidlet. Det fremtidige ansvar er alene at placere hos et politisk flertal på Københavns Rådhus, som ikke kan dække sig ind under undskyldninger om uvidenhed, eller henvisning til at de kun fulgte ordre.

Jeg er ved at blive godt træt af folk der ikke har en skid forstand på hvad de snakker om.
Det er skønt med et nyt ungdomshus det var også på tide at der et kommeri et ungdomshus igen.
københavn har ventet på det fordi det trænger til det, København har brug for det. Det er ikke en lille gruppe mennesker der har ventet på det men derimod den dankse ungdom og demokratiet. Den måde problemer angående urolighederne udbredte sig på var helt naturligt. udbredelsen sker når demokratiet fejler, utrolig mange mennesker var blevet overhørt af regeringen. så de tilsidst var blevet tvunget til at råbe endnu højere og endte med afbrænding af biler. når jeg siger dette, er det ikke fordi jeg går ind for urolighederne, men fordi jeg føler at regeringens kultur udryddelse er medskyldig til urolighederne.
lige tilsidst vil jeg sige at ungdomshusets bruger er fredelige og de gør ikke nogen fortræd, det har de heller aldrig gjort i den tid de havde et ungdomshus.
ungdomshusets brugere er ikke satans efterfølgere, men folk der samles om et ginialt koncept.

@Lokal borger

Hvor er det bare sympatisk at du "kun" ønsker at livet (dit!) skal gå smurt som et urværk -Nej, egentlig ikke.
For jeg var sgu godt på vej til at skraldgrine over din paranoide tilstand -they're out to get you, you know -da jeg kom til det næstsidste afsnit...for der kommer de undertrykte holdninger da længere mod overfladen: det er "ny-danskere" der er problemet, hva?
Så du mener ikke et nyt ungdomshus løser de problemer som det pæne pæne samfund heller ikke kan løse -hvordan fa'en er det lige det taler imod et nyt ungdomshus??

Jeg synes egentlig den her sætning sagde det meget godt:
"Vi venter i lokalområdet med stigende spænding på de første dødsofre for de unge motorbøller, som uden diskrimination kører med - og mod - færdselsretningen og som anvender fortove, cykelstier og vejbane til deres dristige ridt, uden smålig skelen til områdets øvrige børn."

-Jeg kan forstå du venter i spænding -get a life!

Med håb for fremtiden

Jesper laursen:

Nu har "ungdomshuset" og "regeringen" intet med hinanden at gøre. Jeg beklager at måtte meddele dig, at det er dig der "der ikke har en skid forstand på hvad du snakker om". Det er om noget et kommunalt problem.

Maiken Guttorn:

Det er ikke nok at kunne læse, man skal også lære at forstå hvad man læser. Sarkasme er øjensynligt også et fremmedord i dit vokabularium, så du må rette henvendelse til integrationsministeren eller undervisningsminsiteren.

Når de mange 10-16-årige ny-danskere løber og kører rundt i lokalområdet til både kl. 1 og 2 om natten - også på hverdage - er der et problem. Det problem løses ikke ved aflivningen af det lokale kulturhus og etableringen af et hus for voldspykopaterne fra helvede (en betegnelse de pågældende selv har anvendt!). Disse voldspsykopater fra helvede er ikke lokale borgere, men kommer udefra - det er et faktum. Der er således ikke tale om et "ungdomshus" - de pågældende kan ikke tage patent på den betegnelse og de har ikke monopol på en status som "ung".

@Lokal borger

Tak for den sidste udredning -jeg er udmærket klar over hvad de tidligere har kaldt sig selv, men nu hed Jagtvej 69 altså engang Ungdomshuset.

"Når de mange 10-16-årige ny-danskere løber og kører rundt i lokalområdet til både kl. 1 og 2 om natten - også på hverdage - er der et problem. "

-ja, undskyld, tillad mig, jeg takker ærbødigst for det glimrende eksempel på hvad jeg mente, lige i øjet;-)

Jesper Laursen,

du tager dig sgu nogle friheder når du siger at "københavn", "demokratiet" og "den danske ungdom" har brug for og ventet på dette ungdomshus, som bygger på vold og intolerance!

Demokratiet er det første som er røget i denne sag, eftersom man har valgt at belønne en helt igennem udemokratisk adfærd, alene fordi man føler sympati med disse forkælede, voldsorienterede mennesker, som jo kæmper for "en god sag".(læs: berigelse af dem selv og andre med tilsvarende holdninger)

At ungdomshusets brugere over en kam skulle være fredelige og ikke gøre nogen fortræd, er lige så tåbeligt et udsagn.
Miljøet omkring ungdomshuset er uden sammenligning det mest voldelige i landet og får nærmest nynazisterne i Greve til at ligne en flok pacifister.

At ungdomshusets "koncept skulle være genialt, er svært at se.
Medmindre selvfølgelig, at man mener det er genialt at bruge hærværk, vold og trusler til at bøje de love som skulle forestille at gælde for alle mennesker i dette land, således at man kan få noget gratis og efter særregler, så man ikke behøver give noget igen.
Efter din logik er det vel så også genialt, hvis de kære nynazister (eller alle andre ekstremistiske grupper) beslutter sig for at gøre brug af samme koncept og splitter en hel bydel ad, indtil de får et kommunalt finansieret værested, som udelukkende er underlagt deres egne regler, ikke sandt?
Eller lever du måske efter devisen: Moral er godt, men dobbeltmoral er dobbelt så godt?

Det siger nok mest om dit demokratiske sindelag, Jesper, eller rettere mangel på samme og ikke mindst om din egen uvidenhed!

@Maiken Guttorm

"-ja, undskyld, tillad mig, jeg takker ærbødigst for det glimrende eksempel på hvad jeg mente, lige i øjet;-)"

Mage til arrogant selektiv blindhed, skal man da lede længe efter. Lokale borgere skal åbenbart holde deres (racistiske) kæft lukket, uagtet at de føler sig chikaneret i deres eget kvarter. Det er særligt slemt hvis de påpeger hvem det er, der står bag chikanen.

Du må være populær i totalitære kredse..

Hurra for huset - hvis alt altså går i orden.
Det er utroligt så lang tid der har skulle gå, men det lyder da lovende nu...
Jeg håber, at den ofte ret negative stemning overfor de unge brugere vil fortage sig, når de får mulighed for at vise at det kan lade sig gøre at have et ungdomshus uden ballade hele tiden.
Sådan som jeg ser det, har ungdommen brug for et hus til at "være sig selv" i. Diskutere politik og idéer - læse bøger, afholde koncerter, bogcaféer, filmaftner osv... Det kan man s'gu da ikke være imod - eller er det bare mig som er helt galt afmarcheret...?
Det er også meget normalt at man har brug for at være lidt "på kanten" når man er ung - farve sit hår meget sort, klippe det helt af eller pierce sig selv i tungen og ha' en rotte i lommen - fred være med det hele - det hører med til at være ung, ha' meninger om livet, føle sig til stede i nu'et.
Gi' nu det nye ungdomshus en chance!

@ Maiken Guttorm

Så lad mig skære det ud i pap:

Det nuværende Kulturhus udfylder i dag en rolle for lokale brugere. Hvis Københavns Kommune ønsker at anvende flere ressourcer i området, burde de målrettes de unge lokale 10-16 årige, som det øjensynligt ikke er fornuftige tilbud til i dag, da jeg ikke formoder, at sunde unge mennesker bevidst ønsker at skade deres egne nærmeste omgivelser.

Nu er du velkommen til tolke disse tanker som om det jeg ønsker er, at de alle iføres slips og kunststof-bukser og et dannebrog de kan vifte med - men den tolkning siger mere om dig end om mig.

Når det politiske flertal på Københavns Rådhus reelt vil lukke det nuværende velfungerende Kulturhus og erstatte det med et hus for voldsspykopater fra helvede - der primært rekrutteres fra andre dele af København og (Nordsjælland) og et tilbud der ikke tidligere har appelleret til 10-16-årige ny-danskere, så mener jeg det er en opskrift for nye og voldsommere problemer end dem vi ser i lokalområdet pt.

Kombinér dette med, at Københavns Kommune har anvendt millionvis af kroner på et kvartersløft af området til ingen verdens nytte og så vil også du kunne udbryde: ressourcespild!

300-500 unge fra Nordvest ryger ud af kulturhuset på Dortheavej .
300- 500 børn og unge fra Nordvest kvarteret skal vige pladsen for
at andre 300 – 500 unge kan rykke ind kulturhuset. Hvor er logikken ?
Og hvor er den genhusningsplan for disse unge fra Nordvest som er brugbar og langtidsholdbar? Det er jo lige præcis de lokaler som de andre unge fra ungdomhuste skal have der i dag bruges af andre unge!
Det er skandaløst at kommunens ungdomshusplan hastes igennem uden at der er fundet egnede og brugbare lokaler til den største gruppe af børn og unge i huset - Foreningen " Dans i Nordvest".
200-300 børn og unge træner eftermiddage , aften og i weekender i breakdans, hip hop, moderne dans. Dertil deltager 500-1000 skolebørn i området årligt i mange workshops som en del af samarbejdet mellem Dans I Nordvest og de lokale skoler. De unge optrådte over 70 gange sidste år på store scener og kunne have optrådt endnu mere hvis de havde haft muligheden.
1000'vis af lokale publikummer sammen med andre fra hele byen er begejstret deltagere til alle disse arrangementer.
Det er disse børn og unge hvis aktive fritidsliv er kommet alvorligt i klemme for at Ritt Bjerregård og flertallet i borgerrepræsentationen kan få løst et presserende problem.
De unge fra Dans I Nordvest" er rollemodeller i bydelen. De nyder stor respekt og de tilbyder andre unge og børn ægte livsglæde og mulighed for udvikler sig igennem at bruge kroppen konstruktivt.
Når husets leder er kommet til at fremstå positiv er det fordi han SKAL være det som embedsmand.
Hans holdning dækker ikke over huset brugere.!!
Dans i Nordvest er 10 år gammelt oprettet og støtte i samarbejde med Boligministeriet og senere Københavns Kommune. Det er Københavns prestige projekt for hvordan man laver ægte multikultureel sammenhørighed og bliver brugt som eksempel både i Danmark og udlandet.
Det er dette fantastiske og positive initiativ der kvæles og "mobbes" ud hvis der ikke findes egnede lokaler til det.

For dævlan da hvor er mange af jer bare ærgelige. "Mit, mit mit" går bare igen flere gange hele vejen ned. Hvorfor er det så svært at tro at de to huse kan sameksistere og bruge hinanden konstruktivt?
Ømskindet konservatisme der maler fanden op i et hjørne
-"Giv mig Danmark tilbage"

Farvel og tak for de pæne prædikater:-)

Bare for en ordens skyld: Det er da muligt, der er problemer ved at vælge netop dette hus til ungdomshus. Umiddelbart virker det absurd, at man smider nogle andre græsrødder ud. Men der er ikke tvivl i mit sind om, at København SKAL have et ungdomshus et eller andet sted, og at det kun er rimeligt, at Kommunen gør sin fadæse med salg til kristentalebanerne god igen - også selv om nogle af Jagtvej 69's brugere er gået over stregen ved demonstrationerne (hvor retssagerne jo viser, at det var de ikke ene om).

Puha - godt at man nøjedes med, at sælge til kristentalebanerne og ikke den rigtige vare, de er vist lidt mere slagfærdige!

Forstår ikke rigtigt udtrykket: Jagtvej 69's brugere - refereres der til de autonome volds- og hærværksbanditter?

Per Vadmand du må være joke!

Jeg refererer såmænd til de titusinder af "menige" brugere, der så til i afmagt, mens politi og autonome kørte deres aggressioner af på hinanden.

Og den eneste forskel på kristentalebanerne og de "rigtige" talebanere er metoderne, ikke holdningerne til deres medmennesker.

"Titusinder af brugere" - lidt ude af proportioner, måske?

"Politi og autonome kørte deres aggressioner af på hinanden" - og her troede jeg, at politiet var på arbejde i situationen?

til de folk der tror at kulturhuset skal lukkes:
det skal det IKKE
det skal flytte
der har aldrig været tale om at Kulturhuset skal lukkes, der har tværtimod længe været vedtaget at det skulle flytte, processen med at få ungdomshuset ind i lokalerne, gør altså bare at denne process med at flytte kulturhuset speedes op, hvilket både kulturhus og ungdomshus er indforstået med.
Ungdomshuset ville aldrig indgå i noget som krævede at man møvede andre ud

Hvad angår det med voldspsykopaterne, så må man være undskyldt, om man tager betegnelsen alvorligt: de autonomes billedsprog er ultravoldeligt, helteportrætter af folk med molotovcocktails, pistoler og knytnæver.

Deres grafitto er fyldt med ord som 'dræbe', 'smadre', 'krig' og 'død'.

Punk-look'et ufortalt, så er deres demonstrationer ikke ligefrem rettet mod almindelige mennesker: i flere uger sad de på Rådhuspladsen og havde minsandten sat et skilt op der deklarerede at man ikke måtte fotografere.

Det er muligt at Kramer havde lovet dem et hus, det er muligt at det er blevet tørret af byrådet, men politikere holder ALDRÌG hvad de lover, hvorfor skulle det være anderledes for de autonome?

Så kan man snakke nok så meget om de 'menige' brugere er flinke og ordentlige mennesker, men med al den snak om selvbestemmelse og ansvar og fravær af kommunalt tilsyn, er det de 'menige' brugeres opgave at holde voldspsykopaterne ude af deres hus. Hvis de ikke kan finde ud af det, er det deres egen skyld om de bliver slået i hartkort med voldspsykopaterne.

Jeg glemte een ting: det erklærede mål med Nørrebro-urolighederne var at smadre så meget som muligt fordi 'folk forstår kun når de bliver ramt på tegnedrengen'

En god anekdote:
En af mine venner bor i Jægersborggade, og omkring hundrede autonome kom således råbende og hærgende gennem gaden mens de smadrede biler og cykler.

Pludselig gik en gadedør op, og een af pusherne sprang ud med et brøl: 'Det her er Jægersborggade!' Han tog fat i den nærmeste voldspsykopat og tampede ham til lirekassemand mens hundrede tapre byguerillaer nervøst så til i sikker afstand.

Ooops! Ikke en fredelig panserbasse der stikker dig nogle flade og lukker dig ud næste dag. Manden slog jo for alvor, sådan rigtigt! Jægersborggade blev rømmet i god ro og orden.

PH, de efterfølgende retssager viser med al tydelighed, at dele af "ordens"magten gik amok or arresterede til højre og venstre, fabrikerede falske beviser, etc. etc. Det er ikke nogen undskyldning for de autonome, men bør heller ikke glemmes. Situationen var visse steder uden for kontrol fra BEGGE sider.

Og nej, titusinder af brugere er ikke overdrevet, hvis du medregner alle dem, der lejlighedsvis kom i huset for at høre musik, se teater osv.

@ Benno

Kulturhuset skal "flytte", fordi voldsspykopaterne fra helvede rykker ind og det volder dem øjensynligt ingen problemer - deres fokus er en løsning af deres problemer. De er blinde for andres behov. Deres aktionsformer og valg af kampmidler har illustreret dette på overbevisende facon. De indgår således i en løsning hvor andre "møves ud".

Tidligere var der planer om at der skulle knyttes et bibliotek til Kulturhuset, den idé er nu skrinlagt, kan jeg forstå.

Da en stor del af de nuværende brugere er ældre - uden bil og med dårligt bentøj - så er en flytning reelt en lukning for disse brugere.

Netop voldsspykopaterne fra helvede burde have stor forståelse for betydningen af lokal forankring. Kulturhuset blev etableret som led i et lokalt kvartersløft - hvis lokalerne flytter væk fra dette område er det en lukning.

Da voldsspykopaterne fra helvede er uden for pædagogisk rækkevidde er den nuværende situation imidlertid det aktuelle politiske flertal på Københavns Rådhus ansvar. Og de burde skamme sig!

Kulturhuset i Nordvest, er jo allerede et hus fyldt med unge.
Over 300 unge fra Nordvest kvarteret fra - Dans i Nordvest - bruger centret og annekset dagligt/ugentligt til træning og til forestillinger i husets store sal. De unge har nu et problem. De har været 10 år om at bygge et godt og levedygtigt projekt op.
De har i forvejen for lidt tid og plads i kulturhuset, så derfor er det ikke muligt at have to så store grupper unge, med forskellige interesser etc. til at dele lokaler
Herudover er der op til 1000 børn og unge fra skolerne i området der kommer til workshops hos Dans I Nordvest i løbet af året hvor de bruger kulturhusets store sal.
Hvad er logikken med at smide 300- 1000 unge og børn ud for skaffe plads til nogle andre unge i samme antal, uden at der en fornuftig og brugbar plan for hvor de mange unge fra Nordvest skal være i fremtiden?

De lokaler der har været anvist i pressen er ikke anvendelige til hverken dans eller så mange unge som der er i Dans I Nordvest.

Som de unge fra det gamle ungdomshus sagde da de var på besøg i kulturhuset. Er der virkelig så mange andre unge og andre der bruger huset, jamen det vidste vi jo ikke........................ Tja. det kunne man jo godt have fortalt dem.
Man kan vanskelig forestille sig at de unge fra det oprindelige ungdomshus vil være årsag til at så mange unge af blandet dansk og anden etnisk oprindelse skal miste deres ungdomshus uden at der er en bæredygtigt plan for hvor de så skal være?. ?

@Per Vadmand

"PH, de efterfølgende retssager viser med al tydelighed, at dele af "ordens"magten gik amok or arresterede til højre og venstre, fabrikerede falske beviser, etc. etc. Det er ikke nogen undskyldning for de autonome, men bør heller ikke glemmes. Situationen var visse steder uden for kontrol fra BEGGE sider.

Stadig vil jeg fastholde at politiet var på arbejde. Medgivet, nogle kvajede sig, men det intense had de blev mødt med gjorde vel næppe jobbet lettere. Mener du virkelig at statsmagten er så suspekt, at urolighederne nærmest var en bandekrig? Og hvad var alternativet? At undlade at indsætte politiet, og så håbe på at der ikke skete noget.

"Og nej, titusinder af brugere er ikke overdrevet, hvis du medregner alle dem, der lejlighedsvis kom i huset for at høre musik, se teater osv."

Så skal man vist også være endog meget optimistisk, for at få det til titusinder.

@ PeterH

Om jeg kender dem?

Deres argumentationsform har ikke virket befordrende på at udbygge kendskabet til dem. Den argumentationsform de har valgt er ikke kun begrænset til urolighederne sidste år i marts, voldsspykopaterne fra helvede har således en lang og voldelig fortid - ja, de har vel nærmest anvendelse af vold og voldelige demonstrationer som kendetegn.

Per Vadmand kan så vælge at overlade ansvaret for denne tradition til politiet, men mig bekendt har politiet ved utallige lejligheder vist, at fredelige demonstrationer er reglen i Danmark - ikke undtagelsen - når andre end voldsspykopaterne fra helvede vælger at udstille deres ekstremisme.

Hvis - og det er et stort hvis - voldsspykopaterne fra helvede i selskab med det nuværende flertal på Københavns Rådhus, får held med okkupationen af Kulturhuset i NV, så vil de uden tvivl benytte enhver lejlighed til at blokere den trafikerede Tomsgårdsvej, krydset ved Hulgårds Plads eller Borups Alle. Så kan Bondam få sine bilkøer i København på et øjeblik.

Tillad mig så igen at rette opmærksomheden på det nuværende politiske flertals ressourcespild: midlerne til kvartersløftet for femkantsområdet må anses som spildt, hvis Kulturhuset i NV overlades til voldsspykopaterne fra helvede. Det kvartersløft var affødt af de massive problemer som eksisterede i området; problemer der er mindre i dag, men som ikke er forsvundet.

Bare en enkelt ting: Når politiet forsøger at udvide sine beføjelser til at arrestere alle, der opholder sig i nærheden af en demonstration "uden aktivt at forhindre den" - derunder ældre damer i tresserne - er der altså noget, der er gået helt skævt inden for korpset. Heldigvis fik byretten da forpurret denne yderligere udskridning i retning af politistaten.

@ Vadmand

Nu begår politiet utvivlsomt fejl - jeg er selv blevet forulempet af politiet i København, omend jeg ikke tilhører den obligatoriske gruppe, der ifølge egen virkelighedsopfattelse chikaneres af politiet ved mindste anledning. Jeg kunne dog mobilisere lidt empati, for det stakkels politi er vort samfunds skraldemænd, der udsættes for lidt af hvert. Det udløser frustration hos politiet.

Når det gælder de hændelser der udspandt sig på Nørrebro i marts 2007, så har man som en borger én forpligtigelse, når politiet opløser en demonstration: at forlade området. De mennesker der blev fanget af politiets "knibetangs-manøvre" var ikke nødvendigvis stenkastende voldsspykopater fra helvede, men de alle haft en ualmindelig ringe udviklet situationsfornemmelse, hvis de mente at deres forsatte tilstedeværelse hjalp politiet i deres kamp mod de åbenlyse brud på anstændig opførsel under en demonstration der udspandt sig - også i tidsrummet op til anholdelserne.

Under de arbejdsforhold der i marts 2007 blev budt vores politi, så vil kritik af de enkelte politifolk for overtrædelse af selv de mindste regler være en boomerang. Nu kender jeg naturligvis ikke til din beskæftigelse Vadmand, men der hvor jeg slår mine folder sker der fejl, måske endda bevidst, f.eks. for at få tingene til at foregå lidt mere effektivt. Det sker under normal stress-belastning. Forestil dig hvilke fejl der ville blive begået under ekstreme arbejdsforhold på din egen arbejdsplads - blandt andet de forhold som den enkelte politimand bydes under diverse voldelige gadekampe i København, som godt nok er blevet så dagligdags at selv ikke DR nyhederne omtalte gadekampene på Christianshavn i den forgangne uge.

Ville du kunne udøve dit arbejde dadelfrit under sådanne omstændigheder?

Det er altså, Lokal borger, kun fordomme og vonhörensagen, når du mener, at de er "udenfor pædagogisk rækkevidde".
Iøvrigt aner du intet om personsammenfald mellem de hærgende og de brugere af huset, I vil opleve på Dortheasvej.
Jeg mener, med den tid, det har taget, må de jo nærmest være blevet voksne i mellemtiden.

@ PeterH

Mener du, at jeg skal kende dem personligt? Eventuelt være gode venner med dem? Deltage i deres arrangementer? - før jeg kan drage konklusionen: "udenfor pædagogisk rækkevidde"?

Hvis vi nu ganske urealistisk forestiller os, at "de brugere vi vil opleve på Dortheavej" ikke havde det fjerneste med de "demoer" der havde udgangspunkt i miljøet omkring Jagtvej 69 at gøre, og som kronisk har udartet sig med vold og hærværk gennem dekader, så var det nok på tide, at disse "brugere" tog afstand fra de anti-demokratiske midler der er anvendt i deres navn. Før de gør det, er voldsspykopaterne fra helvede "udenfor pædagogisk rækkevidde".

Hvis "brugerene" virkelig var så uproblematiske at omgåes, så ville denne diskussion slet ikke have fundet sted. De ville stadig kunne udfolde sig i et hus på Jagtvej 69 - og havde måske endda haft en allieret i undertegnede - og sandsynligvis have haft tvillingehuse i en række andre bydele. Desuden havde det nuværende politiske flertal på Københavns Rådhus ikke været så desperate, at de har planer om at aflive et Kulturhus med succes, for at erstatte det med et amputeret Kulturhus, okkuperet af voldsspykopater fra helvede "udenfor pædagogisk rækkevidde", som, hvis der ikke snart leveres et hus, vil spærre disse politikere inde på Rådhuset - og som har afholdt kurser i gadekrig som optakt til deres demonstration af deres status som værende "udenfor pædagogisk rækkevidde"!

Til "Lokal borger" - hvis du nu ikke dækkede dig bag et pseudonym, kunne vi andre vide, om du virkelig ER en lokal borger eller en kværulant fra Hammerum Herred, der bare lufter sine fordomme.

Kom ud af busken, "Lokal borger" og alle i andre anonyme! Demokratiet dør, hvis vi ikke tør stå ved vore meninger.

Michael Skaarup

Jeg synes faktisk at det er trist, at det nye ungdomshus i københavn, overtager pladsen, for et andet eksisterende kulturhus.
Der burde findes en anden løsning, da vi som borgere i dette sanfund, har brug for flere ungdomshuse, kulturhuse, medborgerhuse, o.lign. steder. hvor folk kan mødes i offentligheden, uden skal skulle betale 50 kr. for en kop kaffe, eller en fadøl.

Steder hvor man kan stifte bekendtskaber med foreskellige kommunikationsmidler, som musik, maleri, poesi, tegning,, og have muligheden for at mødes med ligesindet såvel som modsætninger, i et fællesrum.

I Århus, har en forening for flere fristeder, fået lov til at låne en tilbygning, hvor Huset tidligere havde adresse, indtil oktober/november. Foreningen har indrettet lokalerne til et selvstyret kulturhus.
Men det skyldes ikke at Huset blev flyttet til fordel for det selvstyret kulturhus, man at Huset blev flyttet et år for tidligt, pga politiske hurlumhej, og lokalerne nu står tomme.

Der er dog en enkelte ung, og lidt naiv politikerspire fra det lokale Venstre, som frygter for BZ'er ballade i Museumgade. :)

Flere kram og kindkys nu!!!!!

@ Per Vadmand

Nu er jeg en lokal borger - hvis du læser hvad jeg har skrevet på denne tråd, så ville jeg være overraskende og yderst velinformeret om lokale forhold i femkantsområdet hvis jeg boede i "Hammerum Herred". Med lokale fakta mener jeg ikke holdninger, jvf. kvartersløftet.

Årsagen til pseudonymet er netop at jeg er lokal borger, der er bekymret for hærværk og vold. Jeg lader mig faktisk intimidere -sørgeligt, indrømmet, men intimideret er jeg. Jeg er dog ikke mere intimideret, end jeg er at finde på listen over Nej-sigere på http://www.nejigen.underskrifter.dk/index.php

Om verdens korteste lejemål på Dortheavej 61

@ Per Vadmand

Jeg bor selv i NV (og du kan se mit fulde navn og adresse nedenunder, hvis du vil). Desuden har jeg nu i snart 2 måneder talt, skrevet, emailet og researchet i dokumentationen i denne sag.

Dertil kommer et utal af samtaler med alle slags brugere med Ungdomshusbrugere, nogle af deres lederkreds (som iht. til deres egne udsagn ikke eksisterer, Jep... helt sikkert) og hangarounds ifm. Ungdomshuset.

Og alt peger i samme retning (og ja, det er alt sammen dokumenteret ned til sidste detajle)...

1) Ja, UH og brugerne er totalt ligeglade med beboerne i NV.
2) Ja, UH agter ikke at overholde nogle regler mht. støj, grafitti og affald.
3) Ja, Der vil komme grimme gadekampe som på Nørrebro. Katalysatoren her vil være den første anholdelse af en person i Ungdomshuset.
4) Ja, Grafitti vil komme på trods af alle de gyldne løfter fra UH.
5) Ja, NV vil blive hærget i bund af de autonome før, under og efter at UH har ophold i NV. Det er allerede planlagt til mindste detajle (og ja, jeg har navne på de planlæggende personer).
6) Ja, Der vil komme pressestunts og reklamefremstød for at reducere mængden af badwill overfor Ungdomshuset (seneste fremstød den 29. maj 2008).
7) Ja, der vil komme minimum 72 koncerter på årsbasis i og omkring huset, hvortil skal lægges alle de ulovlige piratfester, som også følger i kølvandet.
8) Nej, Ungdomshuset vil ikke overholde grænseværdier for støj ifm. koncerter. Forbud mod koncerter vil udløse autonome urolighder.
9) Ja, Kommunens regler mht. lejemålet, husregler og krav til drift af huset vil blive brudt utallige gange. Dette er bekræftet af mange brugere af UH.
10) Og værst af alt....

UH har reelt ingen interesse i lokalsamfundet NV og laver da også kun PR-stunts for at bløde op på alt det skidt, som altid følger med i kølvandet på UH's aktiviteter. Det er rent spin.

De vil have et feststed, hvor intet har konsekvenser for dem. Og nu har de fået det på 45.000 borgere i NV's bekostning.

Og nej, UH er slet ikke velkomment i NV. Og ja, der vil komme et politisk ansvar for BR, et økonomisk ansvar for Fonden og masser af lovløshed i NV.

Men for NV er løbet kørt. Vær glad for at I ikke bor i NV. Demokratiet tabte, NV tabte,

Så kære naive ungdomshustilhængere, I kommer til at knuse 45.000 menneskers liv godt og grundigt. Men hey.... der er 2 punkkoncerter hver weekend, så er alt vel ok? (og ja, sidste sætning var ironisk ment).

Kan du selv se tragedien Per Vadmand? Alle har tabt i denne sag. Alle.

Med venlig hilsen

Jan Birch Mathisen
Frederiksborgvej 68, 1. tv
2400 København NV
Tlf. 35853320
Email: janbirchmathisen@post.tele.dk