Baggrund
Læsetid: 4 min.

Offentligt ansattes ytringsfrihed er i en gråzone under valgkamp

Kun tekniske forhold eller allerede offentliggjorte oplysninger må videregives til journalister under en valgkamp. Sådan er reglerne for de offentligt ansatte i flere ministerier. Men det efterlader de ansattes ytringsfrihed i en gråzone
Indland
12. april 2008

»Alene rent tekniske forhold eller allerede offentliggjorte oplysninger bør videregives til journalister under valgkampen.«
Sådan lyder et sæt »Retningslinjer i forbindelse med udskrivelse af valg til Folketinget«, som Beskæftigelsesministeriet rundsendte til alle ansatte i oktober sidste år.

Forklaringen på disse begrænsninger var, at der »under en valgkamp alene udføres sagsbehandling, der sikrer ’embedsforretningernes uforstyrrede førelse’«, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i januar forklarede Folketinget.

Tilsvarende regler var – viser en aktindsigt hos ministerierne, Information har fået i januar-februar – også gældende i Statsministeriet, Finansministeriet (herunder Personalestyrelsen) og Kirkeministeriet, mens ingen af de øvrige ministeriers departementer havde udarbejdet særlige retningslinjer for pressekontakt forud for valgkampen i oktober-november 2007.

Dog nævner Skatteministeriet, at selv om »ministeriets generelle politik er åbenhed«, så medfører en valgkamp alligevel begrænsninger i de ansattes ytringsfrihed: »Under en valgkamp tilstræbes dog mere tilbageholdenhed i relation til at udtale sig om emner, der kan opfattes som politiske«, som ministeriet skriver.

Gråzonen
Ifølge professor dr.jur. Carsten Henrichsen fra Københavns Universitet må ledelsen for en myndighed gerne begrænse medarbejdernes adgang til at udtale sig på myndighedens vegne, også under en valgkamp. Derimod må myndigheden ikke fuldstændig afskære pressen fra at få oplysninger om faktuelle forhold, heller ikke under en valgkamp.

Spørgsmålet er så, om faktuelle forhold altid og til enhver tid vil være det samme som »allerede offentliggjorte oplysninger«?

Eller sagt på en anden måde: Hvordan skal et ministerium stille sig i forhold til at generere nye oplysninger på grundlag af kendte forhold – f.eks. spørgsmålet om der er sket en stigning eller et fald i antallet af prostituerede, hjemløse eller tvangsfjernelser, kort sagt emner, som pludselig kan poppe op på dagsordenen under en valgkamp, og som måske kan være ubehagelige for regeringen.

Til det siger Carsten Henrichsen, at begrænsede ressourcer »naturligvis« kan sætte grænser for, hvor aktivt et ministerium »behøver at gå ind en sådan oplysningsproces«.

Men som professoren også medgiver: »Det efterlader rum for en gråzone«, fordi det kan være vanskeligt at afgøre, om afvisning af pressehenvendelser skyldes legitime ressourceovervejelser
– eller tværtimod usaglige hensyn til en minister eller en regering.
Pressejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole mener, at der er tale om en »mundkurv« til de ansatte i ministerierne, når »medarbejdere kun må give faktuelle oplysninger, der allerede har været offentliggjort«.

Oluf Jørgensens begrundelse er, at »det er meget vigtigt for dækning af valgkampe, at det er muligt at få oplysninger fra offentlige myndigheder om faktuelle forhold, status og lignende«.

Derimod mener Claus Haagen Jensen, professor emeritus i retsvidenskab på Aalborg Universitet, at der ikke er noget »opsigtsvækkende« i ministeriernes særlige retningslinjer. Det virker »roligt og fornuftigt«, lyder hans vurdering.

Aktindsigt syltes
Nogle af ministerierne har desuden formuleret sig om håndtering af aktindsigt under en valgkamp. Finansministeriet understreger således, at »begæringer om aktindsigt behandles helt som sædvanlig«. Lignende regler gælder også i Kirkeministeriet.

Men ifølge Informations oplysninger er det ikke givet, at Finansministeriets ansatte under den seneste valgkamp reelt behandlede aktindsigter »som sædvanlig«.

I mindst ét tilfælde under valgkampen sidste efterår oplyste en af ministeriets jurister til en journalist, at de ønskede papirer godt nok var fundet frem, »men vi har fået ordre fra højeste sted om, at intet må gå ud under valgkampen«.

Ifølge samme medarbejder er det »helt almindeligt under en valgkamp, men man kan tænke sig, at ministerier med mindre politisk bevågenhed måske er mere afslappede«.

Pressejurist Oluf Jørgensen, som tidligere har fået kendskab til denne sag, finder oplysningerne »stærkt alarmerende«.

»Det er klart ulovligt, hvis et ministerium lukker for aktindsigt, fordi der er valgkamp. De rutinemæssige sager skal ekspederes, eller rettere sagt sager, der ikke involverer politiske hensyn. Hertil hører aktindsigt. Det er vigtigt, at pressen og andre i en valgkamp har mulighed for at efterprøve oplysninger, og denne mulighed begrænses væsentligt ved at lukke for aktindsigt,« siger Oluf Jørgensen.

Ingen udtalelser
Information har tidligere beskrevet, hvordan Servicestyrelsen, som i dag hører under Velfærdsministeriet, indskrænkede ytringsfriheden for de ansatte under valgkampen. Det skete med en mail til de ansatte:

»At vi ikke udtaler os i valgperioden – heller ikke om faglige spørgsmål. Hvis man bliver kontaktet af en journalist, skal man sige, at man ikke kan udtale sig, da der er valg. Efter valget er journalisten velkommen til at ringe tilbage.«

En uge senere indsatte Servicestyrelsen så ordet »generelt«, så retningslinjerne derefter lød: »At vi generelt ikke udtaler os i valgperioden – heller ikke om faglige spørgsmål.«

Dengang afviste vicedirektør René Junker fra Servicestyrelsen, at retningslinjerne skulle forstås som en mundkurv. Tværtimod var det en hjælp fra ledelsen til de ansatte, forklarede han:

»Nogle af de spørgsmål, som pressen rejser, kan have dimensioner, som under en valgkamp får politiske signaler, og det skal vi som embedsmænd ikke blande os i.«

uda@information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

Jeg mener at uanset hvor politisk farvet en udtalelse fra en offentligt ansat måtte være, burde den offentlige ansatte, til alle tider, have mulighed for at ytre sig.
Det mener jeg fordi, at hvis man tager udgangspunkt i den virkelighed, som de offentlige ansatte arbejder i og med,, er den virkelighed jo netop bestemt udfra politiske mål og idealer, fra den sidende regering.
Disse mål og idealer, skal altid, være til diskussion og debat.
Ellers ender vi med forsimplet endelige løsninger, på komplekse og nuanceret problemstillinger, og tyr til handlinger, for handlingen skyld, fremfor at handle for at nå det egentlige mål.

Dernæst, er det vel derfor at vi taler om ytringfrihed som et (med)menneskeligt ideal, og det er vel derfor at vi siger, at vi lever i et demokrati.

mere kærlighed

Alt der siges, bliver sagt af en iagttager.
Hvis en offentlig ansat bare holder sig til sandheden, er der intet at frygte.
Er der derimod tale om et politisk motiveret indlæg forholder det sig ganske anderledes.
Sådan bør det også være.

Tænk bare på hvordan venstrefløjen har ødelagt DR som troværdigt medie.
En skændsel.

Meget ville være vundet, hvis man i stedet for alt det uværdige hemmelighedskræmmeri lagde tingene åbent frem, i anonymiseret form, på nettet. Så undgik folk også at skulle opdage fuldkommen utrolige fejl i deres sagsmapper.

ytringsfrihed! Hvad...................????????????????????????+ i Danmark????????????????????????????????