Retsudvalg får lov at se hættefotos

Når medlemmer af Retsudvalget i morgen kl. 11 vil spadsere de få hundrede meter fra Folketinget til Justitsministeriet for at beskue et antal amatørfotos, så vidner det om, hvor svært Politiets Efterretningstjeneste selv må have det med de såkaldte 'terrorhætter' under anholdelser.

De fotos, som retspolitikerne under behørigt opsyn og iagttagelse af streng fortrolighed skal se på, er alle optaget af PET i de sene nattetimer den 5. september 2006 i Odense-forstaden Vollsmose, da et større antal betjente fra PET og sikkerhedspolitiet slog til mod en angivelig terrorcelle.

PET har langt senere angivet formålet med at fotografere anholdelserne som muligheden for "efterfølgende at kunne dokumentere forløbet".

På trods heraf har det dog været en langsommelig affære at få PET til at indrømme brugen af de omstridte hætter. Selv om hætterne blev brugt i efteråret 2006, gik der mere end et år, før pressen tog hætterne op til kritisk behandling. Det skete, da Information i december sidste år skrev, hvad en af de anholdte i Vollsmose-sagen, den 19-årige RD, følte, da han fik trukket en hætte over hovedet i næsten to timer: "Der er ingen tvivl hos mig mere. Det er ikke politiet. Jeg er på vej til et hemmeligt CIA-fængsel. Det troede jeg," sagde RD, der senere blev frikendt i Østre Landsret.

'Simpelthen forbudt'

PET's brug af hætter, der kunne have lighedspunkter med de hætter, offentligheden tidligere havde set fra det irakiske Abu Ghraib-fængsel eller på Guantanamo, vakte en vis opsigt.

Således tog professor dr. med. Bent Sørensen, der har været Danmarks udpegede medlem af både Europarådets komité til forebyggelse af tortur og af FN's komité mod tortur, skarpt afstand fra politiets brug af hætter:

"Hætter over hovedet på anholdte er simpelthen forbudt og absolut uacceptabelt. Det er den entydige opfattelse i de to komiteer," fortalte Bent Sørensen, der tidligere både i Europarådet og FN har kritiseret autoritære regimers brug af såkaldt blindfolding af tilbageholdte.

I starten ville PET slet ikke indrømme brugen af hætterne. I stedet sendte efterretningstjenesten en udtalelse til flere aviser om de hvide heldragter, der som "normal procedure" anvendes under anholdelser.

Disse dragter er forsynet med en hætte, men denne hætte dækker ikke ansigtet, understregede PET i udtalelsen, som ikke nævnte 'terrorhætterne' med et eneste ord. Måske derfor blev det i flere medier udlagt som om, at PET nu helt havde afvist brugen af 'terrorhætterne'. Derudover afviste PET kategorisk at svare på spørgsmål om hætterne. Først efter flere spørgsmål til justitsministeren, hvor Folketingets Retsudvalg endda måtte rykke for at få svarene, kom sandheden frem i lyset: Jo, PET havde skam trukket nogle "løstsiddende stofhætter" ned over hovedet på fem anholdte i Vollsmose.

Hætterne blev dog "ikke anvendt for at intimidere de anholdte", forsikrede Justitsministeriet i slutningen af februar 2008 Retsudvalget om og henviste til en udtalelse fra PET. Hvorfor blev terrorhætterne så brugt?

"Beslutningen om at anvendelse af hætter blev alene truffet af sikkerhedsmæssige og taktiske årsager," fortsatte ministeriet, "således at de anholdte ikke kunne iagttage, hvordan politiet gennemførte anholdelsesaktionen, herunder politiets udrustning og køretøjer mv."

I samme forbindelse oplyste PET via Justitsministeriet, at terrorhætterne nu var afskaffet. Eller i hvert fald var det sådan, at hætterne "ikke længere indgår i det udstyr", som PET anvender under anholdelser.

Dog ville PET ikke helt udelukke, at det i fremtiden "rent undtagelsesvist kan være nødvendigt og forsvarligt at anvende udstyr, som hindrer den anholdtes udsyn".

Noget tyder på, at "rent undtagelsesvist" allerede var næste terroranholdelse, som politiet gennemførte den 4. september 2007, dagen før Østre Landsret begyndte på Vollsmose-sagen.

Også hætter i Glasvej?

Ifølge justitsministeren har PET udelukkende anvendt 'terrorhætterne' under de fem anholdelser i Vollsmose. Det har ministeren forsikret Folketinget om i et svar den 9. april i år. Spørgsmålet er så, hvad to andre terrormistænkte har fået trukket over hovedet. Uafhængigt af hinanden har de på Informations opfordring gennem deres advokater fortalt, at de er blevet berøvet synet med en eller anden form for hætte i kortere eller længere tid under deres anholdelse.

Den ene er 'ST', som kom i politiets søgelys i forbindelse med terrorsagen fra Glasvej. ST har - ifølge sin advokat Bjørn Elmquist - flere gange bekræftet, at han fik hætte på, da han fra sin lejlighed skulle følges ned i en politibil. Han er helt sikker, for hætten gjorde det vanskeligt for ham at trække vejret, har han fortalt.

"Der var noget særligt snoreværk, som gjorde, at hætten blev trukket ned over øjnene og ned om munden," har ST oplyst ifølge Elmquist. Først da ST var nået frem til Bellahøj Politistation, kom hætten af, og ST fik igen mulighed for at se.

To andre anholdte fra Glasvej-sagen har ikke fået hætter over hovedet, oplyser deres advokater til Information. Det har derimod den ene af de to tunesere, der er blevet administrativt udvist på grund af mordplaner mod en af Jyllands-Postens karikaturtegnere.

Gennem sin advokat fortæller han, at han den 12. februar 2008 i ca. fem minutter fik en hætte eller lignende over hovedet, så han ikke kunne se. "Men han fik den af igen, da de forlod lejligheden," tilføjer hans advokat Henrik Stagetorn.

Journalist så fotos først

Retsudvalgets medlemmer bliver ikke de første uden for PET, der får hættebillederne at se.

Det er tidligere lykkedes for en journaliststuderende, der skrev en artikel om terroranholdelser, som Weekendavisen bragte i januar 2007. Teksten i artiklen var afstemt med PET, inden den blev bragt. Om en af de anholdte står der, at "han får også en hætte over hovedet, dels for at sikre beviser, dels for at beskytte hans identitet".

Til Information har skribenten bag artiklen, journalist Rene Gummer, fortalt om, hvad han kunne se på billederne: "Hætten ligner noget fra Ku Klux Klan. Det er en løs stofpose, man får over hovedet. Det er sådan, jeg har set det og fået det beskrevet," som han fortalte. Information har - dog hidtil forgæves - siden søgt at få aktindsigt i de fotos, som Gummer angiver at have set. Ifølge offentlighedsloven har billederne mistet deres interne karakter, når en anden har set dem. PET har dog pure afslået aktindsigten, og foreløbig har Justitsministeriet brugt næsten to måneder på at vurdere en klage over PET's afslag. Det er derfor med en vis spænding, at offentligheden afventer en beskrivelse fra Retsudvalgets medlemmer, når de ved frokosttid i morgen er færdige med PET's amatørfotos i Justitsministeriet.