Nyhed
Læsetid: 3 min.

'Samfundet skal mærke konsekvenserne af strejken'

De medicinske afdelinger frygter patientstorm, når sygeplejersker og hjemmehjælpere strejker fra tirsdag nat. Det kommer til at gå ud over patienterne, men samfundet skal mærke, hvorfor sygeplejersker bør have mere i løn, siger en sygeplejerske
Indland
16. april 2008

Gullasch med kartoffelmos og gulerødder er dagens ret på Bispebjergs medicinske afdeling I 23. En ældre dame skraber tallerkenen, mens hendes øjne følger de travle sygeplejersker og bekymrede besøgende, som de passerer hendes seng på hospitalsgangen.

Tre tomme senge på gangen vidner om, at afdelingen forventer et rykind af patienter fra onsdag, hvor sygeplejersker og plejepersonale går i strejke.

"Skrækscenariet er, at vagtlægerne indlægger flere, fordi de ældre er utrygge uden hjemmesygeplejerskerne. Uden hjemmeplejen kan vi ikke udskrive de ældre patienter igen, og det betyder overbelægning af patienter, som er nødt til at ligge på gangene, fordi vi simpelthen ikke har plads andre steder," siger hospitalsdirektør på Bispebjerg Hospital, Søren Rohde.

"Det er en situation, der kan opstå på en halv dag," fortsætter han.

Sygeplejerske på I 23, Astrid Langberg, mener, at vilkårene for patienterne under strejken blot er kulminationen på hverdagens betingelser på afdelingen.

"Hvis jeg skal tænke kynisk og langsigtet, så har jeg det faktisk fint med, at patienter og pårørende vil opleve, at patienterne hober sig op på gangene. For den enkelte patient er det beklageligt, men samfundet skal mærke konsekvenserne af strejken," siger Astrid Langberg.

Hverdagen på I 23

Når der er sygeplejersker nok på afdelingen, er der ryddet op, og patienterne ser pæne ud. De er oppe af deres senge, som er nydeligt redte. Kun få patientklokker ringer, ligesom der er få spørgsmål fra pårørende, fordi de føler sig trygge, fortæller Astrid Langberg.

Lige nu er der fem ubesatte sygeplejerskestillinger på I 23. Det betyder, at Astrid Langberg de sidste to uger har haft seks-syv patienter i stedet for de to-tre patienter, hun vurderer som det optimale. Derfor er der kun tid til det livsnødvendige som medicin og stuegang.

"Jeg har eksempelvis ikke tid til at få patienterne op i kørestolen og ud på toilettet. Så er det lettere at vaske dem i sengen " siger sygeplejerske Astrid Langberg.

At forklare patienterne om sund ernæring er en anden del af sygeplejerskernes arbejde, der bliver tilsidesat i en travl hverdag, og desværre serveres de fleste måltider på sengekanten.

"Jeg har ikke tid til at hjælpe dem, og det er enormt trist. Hvis patienterne ikke får de næringsstoffer, de skal have, bliver de ikke helbredt. Så får de sonde, men det er ikke det samme. Desuden er det ikke rart at ligge på en fire-sengs-stue og spise sin mad, hvis patienten overfor lige har kastet op eller haft afføring i sengen," siger Astrid Langberg.

"Jeg er selvfølgelig 100 procent hos de dårligste patienter, men jeg kunne godt tænke mig, at vi havde bedre tid til at få patienterne ud af sengene i stedet for, at de bare ligger. For hver dag i sengen er der en uges genoptræning," siger Astrid Langberg.

Lønnen batter

Hovedargumentet for at gå i strejke er derfor højere løn, mener Astrid Langberg, der tre år efter sin eksamen tjener en bruttoløn 26.000-27.000 kroner om måneden inklusiv tillæg.

"Det handler selvfølgelig om anerkendelse af vores profession, men det handler endnu mere om, at vi skal have flere ansøgere til uddannelsen, og flere sygeplejersker til at vælge det offentlige frem for de private hospitaler. Det betyder højere lønninger," siger Astrid Langberg.

"Som nyuddannet var jeg idealist. Derfor var jeg stresset over, at jeg ikke kunne prioritere den enkelte patient, men det er der ikke tid til. Nu er det ikke længere noget, jeg tænker over, fordi jeg kun kan arbejde med de ressourcer, jeg har. Hvis jeg skal arbejde over to timer hver dag, så går det ud over mig og i sidste ende afdelingen. Det betyder, at patienterne slet ikke får den sygepleje, de burde have," siger Astrid Langberg.

På sengebordet ved siden af den ældre dame på gangen står en tom tallerken. Småsnakkende sygeplejersker drysser ned ad gangen i små grupper. De skal til offentligt møde med Næstformand i Dansk Sygeplejeråds hovedstadskreds, Kristina Robins, og sygeplejerskernes fællesstillidsmand, Jørn Nørby Thomason på Sygeplejeskolen på Bispebjerg.

Dansk Sygeplejeråd holder status over konflikten, der begynder natten til i dag. Den ældre dame har vendt ansigtet mod væggen, men hendes urolige ryg afslører, at hun ikke sover.

Kl 24.00 går sygeplejersken på nattevagt hjem og overlader sygeplejen til nødberedskabet.

Serie

OK08

Seneste artikler

  • Arbejdet genoptages på sygehusene

    13. juni 2008
    Efter otte ugers strejke og 370.000 aflyste operationer og behandlinger genoptages arbejdet på landets sygehuse i fuldt omfang fra søndag
  • Pædagogstrejke slut

    13. juni 2008
    Den langvarige strejke og en truende lockout var befordrende for et forlig mellem Bupl og KL, erkender de to topforhandlere
  • Politikerne tøver med indgreb

    10. juni 2008
    Danskerne kan stadig se langt efter operationer og indlæggelser på landets sygehuse. Alle venter nu på et regeringsindgreb - men politikerne er tilbageholdende
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Go' fornøjelse, bette venner! I får ikke en skid ud af at strejke - bortset fra at tømme strejkekasserne. Når flertallet h a r accepteret 12.8 %, hvordan i alverden kan I så tro at man vil give jer 15 % ? Der går højst 4 uger og så slutter ballet med et regeringsindgreb. Same procedure as last time.

Med alle de penge vi spilder på militært isenkram o.lign. burde der være råd til en omprioritering, således at vi lønner sygeplejersker, lærerer sosu'er mm. langt bedre.

Nu får vi strejken, så vi virkelig kan få syn for sagen, hvor uundværlige de er.

Hvem ville savne militæret, hvis de strejkede?

Lise Pedersen

Lad os nu se Chris, en strejke er ikke blot noget, der giver rod på hospitalsgangene og andre steder. Uanset udfaldet styrker det sammenholdet mellem de strejkende så de er sværere at bide skeer med et godt stykke ud i fremtiden og selv om de sikkert må æde et lovindgreb på et tidspunkt, vil arbejdsgiverne herefter være nødt til tage hensyn til at de har en moralsk oprustet modpart.
Hvis plejehjemsassistenterne f.eks. føler sig snydt af et lovindgreb, kan man forestille sig lovlige aktioner som f.eks. "arbejde efter reglerne". Det kan godt give arbejdsgiverne sved på overlæben og kortere vej til lommerne.

Det er rigtigt at det er et stort problem at andre forbund har accepteret de 12,8%, de er oven i købet tåbelige nok til at falde de strejkende i ryggen, måske et usselt forsøg på at forsvare at de selv faldt til patten for tidligt. Det er meget påfaldende, som om nogen i fagbevægelsen ligefrem ønsker at den konflikt tabes?

Måske er vi er vidner til en del af et større opgør i fagbevægelsen om den fremtidige linje. Det er jo ingen hemmelighed at medlemmerne (af gode grunde) flygter skrigende bort. Her har bl.a. FOAs formand talt for forandringer.

For et par år siden skreg alle på skattelettelser og fik det. Nu skriger de samme på mere i løn.

Forældre, offentlig ansatte og andre; nu må grådigheden stoppe, I må vente med lønforhøjelser indtil regeringen har fået den lille million ledige (på offentlig støtte som kunne bruges til løn osv) i arbejde.

Ja og jeg ved der er undtagelser fra reglen. Der er sikkert syge mennesker der ikke kan klare sig selv.

Hver ting til sin tid!

Egoister!

Der er knap så meget piveri over arbejdsmiljøet, når man arbejder for et vikarbureau til 300 kroner i timen.

Følger trop...hvorfor slå på højere løn...med en løn på 27.000 kr (inkl. tillæg) må det da siges, at en sygeplejerske får rigeligt ift. deres uddannelsesniveau. Præcis hvorfor skal en sygeplejerske have mere i løn end lærere og pædagoger - som enten har længere eller tilsvarende uddannelse?? Både lærere og pædagoger har det også hårdt - og sådan er det nu bare. Sæt jeres kryds et andet sted næste gang, gå ind i faglig politik og gør en forskel. At boykotte arbejdet nu, rammer kun patienterne!!

Argumentet med at højere løn vil tiltrække flere hænder...ja - sikkert på kort sigt, men lønnen skal stå relativt til uddannelsesnivauet!

Nej, politisk indgreb NU - naturligvis med lovning for, at selve sygehusvæsnet bliver opprioriteret!!

Interessant indlæg.

Sådan som jeg læser det, mener Astrid Langberg at der bør være en sygeplejerske per 2-3 patienter. Det svarer til 2.5 time med hver patient, hver dag - og det lyder af en voldsom overbemanding, når man tænker på at ikke alle er så ringe at de ikke kan noget selv.

Men tilbage til lønsspørgsmålet:

Efter 3 års uddannelse og derefter 3 års erfaring er 27,000 kr / måned ikke en dårlig aflønning - specielt ikke når man tænker på at sygeplejerskerne i lighed med andre offentlige grupper har temmelig gode pensionsordninger.

De traditionelle kvindefag:
En Veterinærsygeplejerske med en begyndelsesløn på ca. 18.000 kr. pr. måned ( gennemsnitsløn på kun 22.500 kr.) er ikke i orden, når en liter mælk koster det sammen hos købmanden for dem, som alle andre faggrupper.
En pædagog får en startløn på kun 20.000 kr. (Selvom lønnen er lidt højere i Københavnsområdet end i provinsen, så er leveomkostningerne også væsentlig højere i københavnsområdet – og der er også brug for pædagoger i københavnsområdet).
En Social- og sundhedshjælper starter med kun 17.000 – 18.000 kr.
Grundlønnen for en nyuddannet lærer er 22.000-23.000 kr. pr. måned afhængigt af, hvor i landet man er ansat.
De traditionelle mande fag:
Til sammenligning tjener en murer ca. 170 kr. i timen, hvilke svarer til ca. 27. 256 kr. pr. måned – og han betaler det sammen hos købmanden for en litermælk som hhv. Sygeplejersken, pædagogen, social- og sundhedsmedhjælperen og folkeskolelæren.
En Tømrer er på omkring 160 – 170 kr. i timen, som svare til nogenlunde det sammen som en murer – Vvs-montør er ca. det samme.
En Bygnings- og landbrugssmed får ca. 25.000 kr. pr. måned.

Uddannelses –og lønargumentet er uden hold i virkeligheden:

En rengøringsassistent er på omkring 16.000 – 19. 000 kr. pr. måned, dvs. omkring hvad en sygeplejerske, en social – og sundhedshjælper tjener, men en smule under hvad en folkeskolelærer tjener.

Renovationsarbejder ( skraldemand) ca. 20.256 kr. pr. måned – Renovationschauffør lid højere, dvs. væsentligt mere end, fx sygeplejersker, social-og sundsmedhjælper og en smule mere end en pædagog
Jeg har stor sympati for jeres strejker, og når ikke bedsteforældre kan blive ved med at passe vores børn mv., så må vi forældre ringe til vores arbejdsgiver, og fortælle konflikten snart kræver en anstændig løsning ( hvor begge parter kan se hinanden i øjnene bagefter) for vi er nødt til at holde fri fra vores arbejde rund omkring i diverse fag, for at blive hjemme og passe vores børn.
Til sidst falder arbejdsmarkedet fra hinanden.
” Skruen strammer til så bli ve!”
Og til dem som stadig går med ble herinde, så betyder skruen: strejke.

Kilde: http://www.ug.dk/

Sygeplejersker kunne som alle andre professioner, der er en smule professionelle, begynde at arbejde på fuld tid. Så ville lønnen jo også være højere. Ikke timelønnen, men den totale løn.

Omlægning til ambulant virksomhed, sammedagskirurgi og indførelse af ny medicinsk teknologi i større udstrækning og med højere kadance vil flytte sygehusenes opgaver væk fra plejedelen. Indlæggelsestiden for den enkelte stationære patient vil blive kortere. Sengeafsnit lukkes.

På den måde kan vi decimere antallet af normerede stillinger indenfor sygeplejen. Driftsoptimering er ikke en fremmed tanke - heller ikke for sygehusejerne. Hvis Dansk Sygeplejeråd tænker strategisk vil de indse, at de kæmper den forkerte kamp - lønkampen. De skulle hellere kæmpe for en stærkere faglighed og dygtiggørelse og for at deres medlemmer prioriterer deres profession så højt, at de arbejder fuld tid og virkeligt bruger deres fag.

Kenneth, hvor finder du en murer til 170 kr. i timen? Ham ville jeg gerne have fat i!

@ Lars Engelbrektsen

Min umiddelbar mening er: din måde at tænke på virker meget politisk liberal og akademisk teoretisk.

Hvis vi have med robotter at gøre, så ville det være logisk, at hvis de ” køre” i nogle flere timer, så skabes der mere produktion.

Og din ide om samlet løn, ændre ikke ved at nettolønnen ( populært sagt på bundlinjen) er dårlig i forhold til mange andre faggrupper, jf. mit tidligere indlæg.

Det der er interessant for et menneske/ familie er, hvad der er tilbage af lønnen.

Desværre er mennesker ikke statiske organismer, hvor 2 + 2 = 4, dvs. 2 + 2 kan ligeså vel være = 5 ( kortsagt det kan ikke automatiseres/ standardiseres).

I stedet er der tale om mennesker, som af meget forskellige grunde har brug for, fx nedsat tid. Ligesom en organisation ( arbejdspladsen) der i individuel konkrete tilfælde, har behov for at kunne tilbyde nedsat tid – enten midlertidig eller permanent.

Argumentet om Det Rummelige Arbejdsmarked

At skyde skylden på deltidsansættelse er næppe helt gennemtænkt. Deltidsansættelse er med til at fastholde – og tilknytte mennesker på arbejdsmarkedet evt. pga. nedsat arbejdsevne i en periode eller permanent, fx Det Sociale Kapitel, ansættelse på særlige vilkår ( fleksjob), personlig assistance, delvis sygemelding og deltidsansættelse mv.
Sådanne individuelle ordninger er med til at gøre Den Danske Model unik fleksibel både for lønmodtager og arbejdsgiver. Det er et værktøj, som andre lande er interesseret i, fordi Danmark tænker også i at udnytte arbejdsevnereserven, dvs. selvom du ikke kan klare 100 %, så kan du godt arbejde, fx 50% eller 33% mv.
At presse i forvejen pressede personalegrupper, som er blandt høj score inden for stressrelaterede lidelser – herunder depression og udbrændthed mv. Vil ud fra min professionelle specialviden for konsekvensen af større udstødning fra arbejdsmarkedet – og individets mulighed for selvforsørgelse.
Hvis i stedet deltidsansættelse forhindres inden for bestemte fagområder i ” drifts optimerings navn”, så presses kvalificerede på nedsat tid ud i andre jobområder, som passer til deres arbejdsevne.

Argumentet om sociologiske kønsrollemønstre

Hovedparten er kvinder som tager barnets første sygedag. Henter børnene i institutionerne. Handler ind til aftensmanden, laver maden, vasker tøjet – kortsagt ( selvom der er ved at ske en udjævning) så står kvinderne ( generel set) fortsat for den absolut største arbejdsbyrde i hjemmene.
Derfor kan der også være behov for deltidsansættelse.
Og formentligt derfor er deltidsansættelse særlig udbredt inden for traditionelle kvinde jobs.

Så hvis ikke der er muligheden for denne fleksibilitet, så vil det skabe langt flere sociale problemer, men også øge fastholdelses- og rekruteringsproblemerne i de fagområder – som i stor udstrækning har kvindelige ansatte.

Spørgsmålet er, om ” Lige løn” i gen skal tages op ( mere seriøst) så kvindefagsområderne kommer på niveau med mandefagsområderne – så vi kan få afsluttet ideen om kønsdiskrimination.

Egentlig handler det om anerkendelsen af bestemte fagområder symboliseret gennem lønnens statussymbol.

Og det handler om, at prisniveauet hos købmanden ikke er forskellige fra om du handler der i kraft af du er lønnet som pædagog eller du er lønnet som murer.

Hvordan værdifastsætter man egentlig et stykke arbejde; handler det om ansvar, fx må en buschauffør med ansvar for ca. 50 mennesker have et stort ansvar, og have en meget høj løn.

Handler det om, at kunne producerer produkter, fx mælk, ost og kød mv. så må akademikerne nærmest være værdiløse.

Handler det om, at kunne skabe en samfundsstruktur, hvor ” videnskapitalen” er vigtigt at udvikle hos kommende generationer, så må pædagoger og lærer være særlig meget værd.

Eller handler det om, at det er vigtigt, at vi lønmodtager som ældre ved, at der vil blive passet godt på os ( mens de unge stresser af sted på arbejdsmarkedet uden tid til de pensioneret) så må ” Social- og Sundhedsassistenterne være særlig værdifulde.

For når alt kommer til stykket så handler det om politik, og når man ” skære ind til benet”, så kan politik beskrive meget kort, præcist i et eneste ord: prioritering.

Altså det handler om prioritering. Noget prioriteres højt mens andet prioriteres lavt. Det tror jeg er gået op for mange faggrupper, når de ser på deres lønseddel, og måske endda sammenligner deres løn med deres mand, som er skraldemand.

@ Per Vadmand

Ja. Det ville jeg også gerne. Nej, det handler selvfølgelig om, at det er lønnen til den ansatte, og da arbejdsgiveren ( murermesteren) skal betale 170 kr. i timen til sin murer, og arbejdsgiveren har en forretning, så kræver han selvfølgelig mere end 170 kr. pr. time.

Ja, det lyder meget flot (K.Trans) med en gennemgang af de forskellige faggrupper, og at en litter letmælk koster det samme for alle - men er lønnen overhovedet så uretfærdig? Frøken eller Fru Astrid Langberg påstår hun får 27.000 inkl. tillæg - hvilket må siges at være en rigtig fed løn sammenlignet med hendes uddannelses varrighed. Folk ansat i staten med en betydelig længere uddannelse får mindre end hende!

Som jeg ser det, så har arbejdnedlæggelsen mere karakter af ren og skær forkælelse, frem for et deciderede behov for mere l løn. 27.000 kr. inkl. tillæg er en flot løn - at arbejdstiderne så svinger, ja, det gør det sandelig også på andre arbejdsplader...og sådan er det jo bare!

Så I må jo nok nøjes med samme mængde letmælk som pædagoger og skolelærer!!

HB Rasmussen:
"Hvem ville savne militæret, hvis de strejkede?"

Civile Afghanere, irakere og folk på balkan måske.........

Tilbage til tråden.

Når det nævnes at sygeplejersker inkl. tillæg tjener 26-27.000kr om måneden, så skal det lige nævnes at for at få den løn så kræves det ofte at der skal arbejdes i weekender og nat.

Hvis sygeplejersken udelukkende havde en almindelig 37 timers dagsvagt uge (kun hverdage fra fx 08 til 16) så havde lønnen ikke været 26-27.000kr.

Ergo kan man ikke sammenligne en sygeplejerekes løn med andre faggrupper som kun arbejder i hverdagene og på "normale" tider.

@ Ida marie Sørensen

Som en af dem, som var med som spidspids i forbindelse med implementering af ” Ny løn” i Staten tilbage i 1997 - og flere år frem.
Så forstår jeg det på den måde, at ” Ny løn” består af en basisløn, individuelle kvalifikationstillæg, funktionstillæg, og med mulighed for at udvide med en lokalaftale omkring resultatløn.

At individet Astrid Langberg påregnet hendes individuelle tillæg opnår en lønudbetaling pt. på omkring 26.000 til 27.000 kr. pr. måned er i den store sammenhæng ” pisse ligegyldigt”, for den nyansatte sygeplejerske 18.000 kr., som skal betale det samme hos købmanden.

Det samme gælder, at Astrid Langberg kan miste sine tillæg, hvis hun ikke længere opfylder kriterierne for at få udbetalt tillæggene – ligesom alle andre på ny løn.

Den nyansatte får sin 18.000 kr. for 3,5 års uddannelse. Differencen mellem 18.000 – 27000 kr. er en fejlagtig måde, at sammenskrive i artikel, at det er fordi hun har 3 år uddannelse og 3 år erfaring. Sådan fungerer ny løn ikke.

Tillæg har intet at gøre med den faste løn til at betale sine faste udgifter med. Tillæg er ikke en fast løn del – i stedet er de arbejdstidsbestemt, funktionsbestemt eller personlige samt præstationsbestemt.

Lise Pedersen

Inf's ærede læsere er tilsyneladende ikke velbevandrede i arbejdsmarkedsforhold, især ikke for offentligt ansatte.

Det er ingen naturlov eller retfærdighedssag, hvor meget man får i løn. Det har alle dage været et spørgsmål om hvor meget man kan tilkæmpe sig. Kollektivt eller individuelt.

Kvinder som SoSu-assistenterne i plejesektoren har traditionelt ikke været kampvillige og det kan jeg godt forstå. Det har arbejdsgiverne udnyttet til egen fordel, naturligvis. Man kan så spørge hvorfor de skal lønnes dårligt for at udføre et meget vigtigt stykke arbejde og oven i købet lader sig slide ned i en tidlig alder uden at kny. Der sidder mange af disse kvinder nu med ødelagte rygge og ben (er I klar over hvor meget der skal løftes i en enkelt vagt?) og som flere gange om ugen skal overbevise Claus Hjorth Frederiksen om at de skam ikke nasser på samfundet

Er sygeplejerskerne grådige? 27.000 for et stressjob, hvor man aldrig når det man skal for at gøre det ordentligt. 27.000 for at møde på alle tider af døgnet året rundt. 27.000 for hvert minut at være parat til at smide hvad man har i hænderne for at foretage "feber-redninger", som oftest pga. personalemangel og dårlig planlægning.

Lars E.: Det er sikkert udmærkede forslag du kommer med til effektivisering af hospitalerne, du glemmer bare at sygeplejerskerne ikke selv bestemmer den slags. Det er suverænt sygehusledelserne.

Er det de offentligt ansatte, der primært skreg på skattelettelser og stemte Fogh til statsminister? Det tror jeg næppe.

Jeg synes det er modigt at FOA og Sygeplejerskerne at tage kampen og det er et vigtigt opgør med forskellen i løn mellem mænd og kvinder. Jo, der er unødvendige forskelle og der går sgu ikke skår af mændene bare fordi kvinderne får lidt mere.

Lise Pedersen

Tak til Kenneth for god oplysning.

27.000 kr før skat.....lyder umiddelbart af en løn, der ikke skal strejkes for. At de 27.000 kr indbefatter indkaldesle på fridøgn og dermed varslingstillæg, massive overarbejdstimer grundet personale-mangel og aften-/ nattilæg er åbenbart ikke noget medierne har valgt at fokusere på.
Det er fuldstændig uacceptabelt at bl.a. TV2 den 16.4 i kl 22.00-Nyhederne regnede den gennemsnitlige løn for en sygeplejerske ud til at være over 30.000. Jeg kune godt få den mistanke, at TV2 er et regerings- og lobbyist styret nyhedsmedier, der i den grad prøver at underminere den strejkende sygeplejerskes rettigheder. En basissygeplejerskes grundløn er 21.506 kr. Det er det, der skal fokuseres på! Diverse ULEMPE-tillæg står vel kun til måls med de goder ansatte får i den private sektor.