Note
Læsetid: 3 min.

SF vil forbyde uddannelsesreklamer

Det skal være slut med at smide millioner af offentlige kroner efter store reklamekampagner for uddannelsesinstitu-tioner, mener SF. Men forslaget afvises af både politikere og rektorer
Indland
14. april 2008

'Find en kæreste i køkkenet!' Sådan lyder et slogan fra Hotel- og Restaurant-skolen i Skive. Uddannelsesinstitutionerne konkurrerer i stigende grad om de unges gunst, men reklamerne er langt fra gratis. Ifølge magasinet Markedsføring bruger universiteterne alene 17 mio. kr. årligt på reklamer, og står til det SF, skal de store markedsføringskampagner stoppe.

"Det afgørende for os er, at uddannelsesinstitutionerne ikke spilder masser af penge på store kampagner. De penge kan bruges bedre til eksempelvis vejledning," siger SF's uddannelsesordfører Nanna Westerby.

Hun vil ikke stå i vejen for, at institutionerne kan indrykke en mindre annonce for et konkret arrangement, men påpeger samtidigt, at taxameterstyringen øger presset på institutionerne.

"Man tvinger hinanden ud i en konkurrencespiral. Men et godt uddannelsessted handler om gode lærere, et godt studiemiljø og en god kultur - ikke om, hvor mange penge, man bruger på reklame," siger Nanna Westerby.

Respekt for selveje

På Christiansborg er der dog ikke den store vilje til at forbyde uddannelsesreklamer. Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini forstår godt SF's bekymring, og hun peger på, at institutionerne vejer deres udgifter på en guldvægt.

"Men uddannelsesstederne skal have lov til at fortælle om deres særlige profiler, og SF bør have tillid til, at de selvejende institutioner kan forvalte deres egne ressourcer," siger hun.

Heller ikke Venstres Anne-Mette Winther Christiansen vil bakke op om forslaget.

"Det må være op til den enkelte institution at vælge, hvordan de får fat i de unge. Markedet vil regulere sig selv, og vi skal ikke blande os i, hvordan man prioriterer lokalt," siger hun.

På Aalborg Universitet, som primært konkurrerer med Aarhus Universitet, er markedsføringsbudgettet på 1,8 mio. kr. årligt, og det har været stabilt de seneste seks år, fortæller Allan Clausen, som er leder af informationsafdelingen og markedsføringsansvarlig.

Han forstår godt bekymringen for brugen af skatte-yderpenge til intern konkurrence, men påpeger nødvendigheden af at være synlig andre steder end på nettet.

"Der går folk jo kun ind, hvis de ved, der er noget at hente. Jeg ville være meget ked af ikke at kunne fortælle om vores studieform, som er anderledes med eksempelvis projektgrupper. Men jeg forstår godt hovedintentionen, nemlig at vi skal begrænse os," siger Allan Clausen, som kalder det "meget aggressivt", når Københavns Universitet eksempelvis forsøger at hive de unge over Storebælt ved at "plastre alle stationer i Esbjerg til".

Regler nok

Formand for rektorkollegiet Jens Oddershede plæderer for, at universiteterne skal reducere udgifterne til reklamekampagner, men det skal ske ad frivillighedens vej.

"Vi har regler nok, og politikerne bør være varsomme med at blande sig mere i vores prioriteringer," siger han og betoner samtidig, at universiteterne med fordel kan samles om at markedsføre sig som videregående uddannelser.

Men ifølge Nanna Westerby er det nødvendigt med konkrete retningslinjer for markedsføringen. SF vil foreløbig bede videnskabsministeren og undervisningsministeren svare på, hvor mange penge institutionerne samlet set bruger og til hvilke formål.

"Det er jo ikke bare universiteter men også tekniske skoler, professionshøjskoler og gymnasier. Så det breder sig meget, og det kan man se på gaderne i alle danske uddannelsesbyer," siger hun.

Ifølge formand for gymnasierektorerne Peter Kuhlman bruger gymnasierne ikke mange penge på andet end annoncer for åbent hus.

"Vi tror mere på mund til mund metoden og god vejledning," siger han.

I næste uge afholder Danske Erhvervsskoler en konference, hvor skolerne kan få inspiration til, hvordan de kan tiltrække flere unge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her