Læsetid: 4 min.

Sportsfolk: Vi savner politisk opbakning

De aktive atleter savner en klar udmelding fra det officielle Danmark, der kunne lyde: 'Kære idrætsudøvere, vi er ederglade for, at I repræsenterer Danmark ved De Olympiske Lege. I skal vide, at vi vil gerne sende et signal til politikerne i Kina ved ikke at gøre sådan og sådan. Det er der ikke noget ondt i, og vi har gjort det af den her årsag,' foreslår de aktive atleters formand
Indland
8. april 2008
Per Skaarup (th.) var tæt på at blive sendt hjem fra OL i 1984 på grund af sin politisk markering mod atomvåben. Til venstre ses Morten Stig Christensen.

Per Skaarup (th.) var tæt på at blive sendt hjem fra OL i 1984 på grund af sin politisk markering mod atomvåben. Til venstre ses Morten Stig Christensen.

Kulturminister Brian Mikkelsens trussel om blive væk fra åbningsceremonien, men at sportsfolkene selv må afgøre, om de vil deltage, vækker harme hos den tidligere OL-deltager håndboldspiller Per Skaarup.

"Det er tæt på at være pinligt, når politikerne lægger ansvaret over på atleterne," siger Per Skaarup, men samtidig understreger han, at det ikke friholder deltagerne for at have et ansvar og være vidende og følge med i debatten i værtslandet.

"Man skal forholde sig til, hvad der sker, og søge oplysninger. Den samlede presse har også en stor opgave i at stille de rigtige spørgsmål, når de snakker med de aktive. For der er o.k. at have en holdning til og tage afstand fra, hvad der foregår, og alligevel deltage. Men deltagerne bør have diskuteret det, så det ikke fjerner fokus fra de sportslige begivenheder," siger Skaarup.

"OL er et sportsligt højdepunkt, men samtidig ved de aktive, at de er ikoner for en masse mennesker, så de har et ansvar for ikke at komme til at stå som blåøjede, bøvsende reklamesøjler for Coca-Cola eller Tuborg," siger Per Skaarup, der inden OL i 1980 og 1984 diskuterede med håndboldkollegerne Carsten Haurum, Morten Stig Christensen og flere andre, hvordan de skulle gribe spørgsmålet om boykot an.

"Vi blev enige om, at vi ville sætte os fri for beslutningen om boykot, selv om vi alle havde holdninger til samfundsdebatten. 80'erne var en anden tid, hvor man diskuterede politik alle steder," siger Per Skaarup.

'For vagt'

Og selv om eliteidrætsudøverne anno 2008 måske ikke ligesom bolsjedrengene i 80'erne er opflasket med politiske debatter, så følger de fleste med og orienterer sig om, hvad der foregår i Kina. Det påpeger formand for Aktivkomiteen, atleternes talerør i Danmarks Idræts-Forbund, Victor Feddersen, der mener, at kulturministeren sætter atleterne i et dilemma, når han pludselig overvejer ikke at være med i åbningsceremonien:

"Det er simpelthen for vagt. Når DIF og Team Danmark sender de aktive af sted, er det vigtigt, at sportsfolkene får optimal opbakning. Ved OL i Athen var hele kongehuset repræsenteret, samt et hav af politikere. Og når det officielle Danmark er til stede på den måde føler man som aktiv en større værdi af ens deltagelse. Mange bliver løftet og føler det som en stor ære. Hvis det modsatte er tilfældet, og det officielle Danmark ikke viser sig, er der ikke den samme anerkendelse for idrætspræstationen," siger Victor Feddersen og forklarer, at selv om deltagerne selvfølgelig er dér for at dyrke sport, ikke for at trykke kronprins Frederik i hånden, så betyder det meget at få opbakning.

Derfor bør det officielle Danmark på et tidspunkt rette en præcis udtalelse til de aktive, hvor de får 100 procent opbakning til at være ambassadører.

"Hvis der omvendt kommer de her meldinger a la Brian Mikkelsen i en lind strøm, så er det det samme som at sige, at vi giver jer ikke den samme opbakning. Det ikke at være fysisk til stede - der kan være alle mulige årsager til det - giver et andet signal," fastslår han.

"Åbningshøjtideligheden er noget af det, der for den aktive viser, at det her er De Olympiske Lege - ikke verdensmesterskaberne. Det kan være en ret heftig oplevelse at gå ind på stadion. Og hvis atleterne ved, at det i hvert fald ikke er danskere, de vinker til, men en masse andre nationaliteter, så er det en flad fornemmelse," siger Victor Feddersen og pointerer, at det er lidt af et paradoks, at det er den sportsglade kulturminister, der ikke bakker op.

Identiteten

"Det vigtigste er det sportslige fokus. Men sportsfolk er helt almindelige mennesker, der selvfølgelig er påvirket af situationen. Og langt mere til den her type konkurrencer, hvor alt muligt andet end sport er oppe at vende. Det er helt o.k. at have en holdning til det som idrætsudøver. Faktisk skal man have en holdning til det. Det er vigtigt at tage stilling til, om man vil udtale sig om politik og menneskerettigheder," siger atleternes formand.

Per Skaarup mener heller ikke, man kan fjerne idrætsudøverens identitet. I sin aktive karriere gik han selv rundt med et 'Nej til atomvåben'-mærke på sit civile tøj. Det mærke havde han også med i OL-byen og bar det på sit akkrediteringsskilt under et DR-interview for at signalere modstand mod "endnu flere opstillinger af endnu flere raketter. Jeg var lige ved at blive smidt hjem af Den Danske Olympiske Komite og Dansk Håndboldforbund, da det faldt en masse i Danmark for brystet. De bad mig om at rette ind - ellers kunne jeg godt få en billet med det samme," fortæller Skaarup.

Ytringsfrihed

Ifølge idrætsforsker Hans Bonde, der er professor ved Institut for Idræt ved Københavns Universitet, har en idrætsudøver sin ytringsfrihed og kan derfor stille op til et hvilket som helst interview med ethvert blad og optræde på pressekonferencer.

"Men han har ingen demonstrationsfrihed, når han er med ved Legene. Han må ikke stille op med politiske påskrifter på sin bluse. Hvis man laver forskellige demonstrationer eller markeringer af politisk art under ceremonierne, er det hjemsendelsesgrund ifølge Det Olympiske Charter. Men han kan sige, hvad han vil, så længe de kinesiske myndigheder ikke griber ind," siger Hans Bonde, der dog ikke vil udelukke, at de kinesiske autoriteter vil prøve at censurere den slags.

"Her ligger DIF på linje med IOC. Og man bliver sendt hjem, hvis man går rundt med bluser med påskriften eksempelvis 'Free Tibet'. Men måske bliver Jens Galschiøts projekt The Color Orange en mellemform, der kan være svær at gøre noget ved. Så hvis man iklæder sig orange tøj, markerer man en tavs kamp for menneskerettighederne," slutter Hans Bonde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Verden er fuld af tudefjæs.

Michael Skaarup

Boycut lortet.....Ingen dansk deltagere, ingen danske journalister.

Jeg mener alt den prædiken fra regeringen om menneskerrettigheder og demokrati, som åbenbart er to krige værd, burde da være en anvendelig standard, for hvor langt en fascistisk regime kan gå, før vi skulle på mission med demokratisk frelse, til de undertrykte kinesere og tibetaner.

Men det handler vel ikke virkeligheden så meget om idealer, når det kommer til stykket, men mere reel våbenmagt. I den hensendende er kineserne nok en for stor mundfuld,. Selv for to opblæste bonderøve fra Hviddinge, Djursland og New Haven, Connecticut .

doku om tibetaner dude, med engelsk pas der går lever 3 måneder undercover i tibet, imens han filmer i smug og interviewer folk, der blevet tvangsforflyttet, tvangssteriliseret, fængslet og frataget deres borgerretiigheder, og været udsat for grov tortur.

se hele dokumentaren via dette torrent link
befri journalistikken...