Læsetid: 2 min.

Han styrer historieundervisningen

Bertel Haarder tager afstand fra politisk styret historieundervisning - alligevel har han netop fået opstillet 29 historiske begivenheder, som eleverne i folkeskolen skal undervises i. Historielærerne kalder det statsstyring af undervisningen
23. april 2008

Så sent som i sidste uge var undervisningsminister Bertel Haarder ude og tage klar afstand fra statsstyret historieundervisning i forbindelse med den svenske debat om en statslig informationskampagne om forbrydelser under kommunismen. Nu beskyldes Bertel Haarder i forbindelse med historiekanonen og dens 29 obligatoriske undervisningspunkter selv for statsstyring af historieundervisningen - blandt andet af formanden for historielærerforeningen, Lene Rasmussen:

"Man styrer for meget - og gennem de seneste år, er der en klar tendens til, at man vil styre mere og mere fra politisk side," siger Lene Rasmussen.

Hun har på grund af sin post i historielærerforeningen selv siddet i det udvalg, der har udarbejdet de 29 punkter til kanonen. Her har hun efter eget udsagn "forsøgt at begrænse kanonen så meget som muligt. Så der stadig er noget frihed tilbage til historielærerne."

Da udvalget præsenterede deres oplæg for ministeren, ville han have ændret to ting:

"Han ønskede at få 'Systemskiftet i 1901' med som et punkt - og så ønskede han at få tilføjet 'jødeaktionen' i forbindelse med augustoprøret i 1943."

Og sådan blev det. Dermed ligner Bertel Haarders historiekanon den form for historiestyring, som han i forbindelse med den svenske debat tog klar afstand fra - det mener professor i historie på Lunds Universitet, Kim Salomon, som kalder undervisningsministeriets kanonudspil en 'kraftig styring af, hvad historie skal være':

"I det nye udspil fra ministeriet går man ind og detailstyrer undervisningen på en måde, der ville få svenskerne til at tale om formynderi," siger han. Han mener også, at Bertel Haarders klare afvisning af den kritik, der har været af kanonen, er problematisk:

"Jeg vil mene, at grænserne for, hvad staten skal blande sig i, er overskredet her. I et demokratisk samfund er det vigtigt at debattere grænserne, når man forsøger at flytte dem. Undervisningsministeren bør være opmærksom på, hvad fagfolk siger, og ikke bare affeje kritikken," siger Kim Salomon.

Meningsløs kritik

Bertel Haarder undrer sig over kritikken:

"Den er ligeså meningsløs, som den kritik de svenske historikere giver den svenske regering. Al historieundervisning handler om, at man mener, der er nogle ting, de unge skal vide. Derfor har vi fået lavet en historiekanon, der skal give de unge nogle pejlemærker, som skal følges, men ikke nødvendigvis kronologisk. Jeg mener ikke, at der er noget galt i, at regeringen går ind og laver nogle pejlemærker for undervisningen. Vi har altid haft undervisningsvejledninger, og jeg kan ikke se, at det her er så meget anderledes."

Bertel Haarder kalder kritikken 'ulogisk og meningsløs', fordi de svenske historikere ikke kritiserede den tidligere statsminister, socialdemokraten Göran Persson, da han lancerede et lignende initiativ, der skulle oplyse ungdommen om Holocaust, men gerne vil kritisere både den danske og den svenske borgerlige regering.

"For mig at se handler det her mere om, at de svenske kritikere ikke kan lide borgerlige regeringer. Den svenske regerings initiativ handler jo bare om, at de svenske unge også skal lære om de ugerninger, der er blevet begået under totalitære regimer."

Men uanset om det er en socialdemokratisk eller en borgerlig statsstyring er det problematisk, mener både Kim Salomon og Lene Rasmussen:

"Det er altid problematisk, når et politisk flertal bestemmer, hvad der er historisk vigtigt, for de har hver deres kæphest," siger Lene Rasmussen.

nan@infromation.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Når man selv har haft børn i folkeskolen for nylig ( min yngste går i 2G), så er det helt klart at mange historielærere ikke magter at undervise i historie.
Men klart historielærerne er mere interesseret i at snakke om statslig styring end diskutere den nuværende undervisnings mangler

I princippet er jeg enig i at man bliver nød til at tage afstand fra politisk styret historieundervisning.
Når det er sagt, så er historiekanonen ikke ligefrem kontroversiel og når kritikerne fremhæver systemskiftet i 1901 (som var afgørende i dansk parlamentarisk historie) og jødeaktionen (en af de store nationalmyter) fremstår kritikken som useriøs.

Hvem skal så bestemme?

Valget af emner bliver ikke mindre politiseret, når den enkelte underviser træffer valget. Til gengæld vil det ske i al stilhed, uden en egentlig diskussion af de prioriteringer der ligger bag.

Den diskussion har bedre vilkår med en kanon.

Lad os ej glemme, at der er tale om en kanon for undervisningen i folkeskolen - de stakkels børn har ingen forudsætninger for at stille spørgsmåltegn ved deres undervisers valg og fravalg.

Bertel Haarder er en hædersmand!
Også fordi han er en rød klud i ansigtet på røde lektorer og andre katedersocialister

Heinrich R. Jørgensen

Enhver form for politisk styring og kontrol af fagenes konkrete indhold, er per definition uønsket, og i nogle tilfælde uacceptabelt.

I andre tilfælde kan det vel også være på sin plads, f.eks. er der vel næppe mange udenfor Greve bygrænse der mener at en vis østrigsk maler er berettiget til at blive præsenteret som det 19. århundredes frelser?

Så balancegangen er meget vanskelig - men jeg mener, at Bertel Haarder er gået alt for langt for at påvirke med sine synspunkter. Det tilkommer ganske enkelt ikke en minister, hvis rolle der er at være politisk ansvarlig for et ministerium, at være smagsdommer. Eller rettere, smagdiktator.

Om Bertel Haarder er en hædersmand eller ej, eller har foretaget en hensigtsmæssigt valg eller ej, er IMHO fuldstændig irrelevant.

Jeg anser Bertel Haarder for at været generelt godt begavet. Desværre er hans begavelse ikke just jævnt fordelt ud over alle typer af intelligenser, og bl.a. hvad angår de analytisk og logiske intelligenser har er blevet tildelt meget lidt. Alt hvad den mand prædiker, handler om kortsigtede quickfixes og uigennemtænkte ideer, der ganske enkelt ikke holder vand.

Manden er en fremragende debattør, omend en kende stiv og forudsigelig, men han har ikke evnerne til at udtænke og formulere væsentlige og langsigtede løsninger på noget som helst. Sorry, Bertel. Brug dog dine evner, der hvor du vitterligt har dem, i stedet for at belemre verden med småtskårne egenhændigt udformede løsninger, hvis tåbelighed og kortsigtethed står lysende klart for mange.

Hel klart skal der være et ensartet historiepensum, som der undervises i på hver folkeskole og hvert gymnasium.

Vi kan ikke overlade denne vigtige undervisning, os med kendskab til historiens betydning, til den enkelte underviser.

Det vil blive en broget størrelse, oplagt til at bringe egne holdninger frem.

Det kan ikke accepteres!

Ytringsfrihed er ytringsfrihed. Hvis nogen underviser påstod at en vis østrigsk maler var det tyvende århundredes frelser, skulle vedkommende snart få enden på komedie.

De mest rabiate synspunkter er de mest harmløse. Det er moralsk hverdagsrelativisme, der er farligt.

Heinrich R. Jørgensen

Erik B.:
"De mest rabiate synspunkter er de mest harmløse. Det er moralsk hverdagsrelativisme, der er farligt."

Det har du ganske ret i, Erik!

Moralsk hverdagsrelativisme er ofte farligst, fordi den ikke falder i øjnene og ikke altid synes værd at kæmpe mod. Og i fald nogen synes at få øje på den og vælger at kæmpe et lille isoleret slag mod den konkrete manifestation, er det ofte de færreste der fatter formålet med de små kampe. Og de færreste lærer af dem. Det skulle da lige være den generelle observation, at enhver der er mere kvik end en selv, er nogle utålelige brokrøve, med den "oplagte" konklusion, at intelligens og diskussion er det sidste verden har brug for.

Rabiate synspunkter er heldigvis ofte harmløse, af den grund at de fleste forsvarere for outrerede synspunkter oftest blot har adopteret dem, fordi de tilbyder simple forklaringer på komplekse spørgsmål, de ikke selv har evner til at forsøge at besvare. I undervisningssammenhæng skal der blot en enkelt begavet og motiveret elev til at pille tåbelighederne fra hinanden. Eller bekymrede forældre eller fagligt kompetente og ansvarlige kolleger.

Jeg kan forstå at der er en HISTORISK begejstring for fortidens østeuropæiske statsstyring af undervisning og holdninger blandt borgerlige debattører og hos undervisningsministeren.

Når nu Bertel Haarder og de borgerlige debattører mener at det er en minister der skal fastsætterindholdet i undervisningen - må det forstås sådan at samme gruppe, med begejstring vil støtte en venstreorienteret undervisningsminister, hvis han indfører undervisning i socialistisk historieopfattelse og vigtige begivenheder.

At udskejelserne på højrefløjen sker med stadigt mere totalitære træk er yderst beklagelige og dog så forudsigelige efter Fogh-regeringens opbakning til Bush doktrinen om at "Enten er du med os - eller mod os".

Konklusionen på Haarder og konsorters begejstring for statsstyring og kontrol må være at garanterne for pluralisme og demokrati er venstrefløjen.

Heinrich R. Jørgensen

Enig, Bjarne Thyregod.

Blå stue er efterhånden blevet temmelig brun. Og det må være et helt bevidst valg; fat det hvem der kan.

Systemskiftet i 1901! Hvis Bertel Haarder havde levet dengang, havde han været Estrup-mand og betegnet Venstre-folkene som farlige venstreoreinterede (!) opviglere og samfundsomstyrtere.

Og jødeaktionen - ja, men man hører jo stort set aldrig om andet; og det er det første eller i det mindste det andet eller tredje vore amerikanske allierede nævner, når talen en uhyre sjælden gang falder på Danmark.

Haarders manglende proportionssans
Haarders kanon eller fokuspunkter er en tynd kop te - selvmodsigende og hastværkspræget. Hvorfor Ertebøllekulturen og ikke den længste periode i historien, stenalderen? Hvorfor ikke den europæiske kulturs vugge, oldtidens Grækenland? Hvorfor kejser Augustus og ikke Rommerriget? Hvorfor kvindernes valgret og ikke "småting" som Første og Anden Verdenskrig? Haarders manglende faglige proportionssans gælder især fordummende "sidegevinster" som rummelighed, inklusion og de skandaløse skriftlige elevplaner i alle folkeskolens fag, den største skolehistoriske skandale siden den berygtede indbyrdes undervisning under enevælden. Fordummelsen marcherer - anført af folkeskoleforligspartierne V, K, S og DF - ikke fagligheden. Heller ikke i historie. Her er der i bedste fald tale om status quo. I bedste fald!

- jeg glemte "pointen"; at det er så selvindlysende, at de to punkter skal med, at det forekommer som SPIN af nærmest uhyrligt omfang, hvis Haarder antyder, at marxisterne undlod at omtale de to begivenheder eller nedprioriterede dem; en ting er, at man ikke måtte vide eller interessere sig for meget for, om der havde været opstand i Ungarn i 1956, men ingen har vel kunnet fortie Systemskiftet eller Jødeaktionen.

Heinrich R. Jørgensen

"Jødeaktionen som del af augustoprøret"???

Jeg er voldsomt bange for, at den nationalromantiske violin voldspilles lidt vel voldsomt her. Bekymrer det ikke Bertel Haarder det mindste, at der er meget stor risiko for, at dette kapitel om få år måske skal skrives markant om? Er det ikke toppen af personlig ydmygelse at hans arbejde for et specifikt punkts inklusion i en kanon, siden risikerer at vise sig bevidst historieforfalskning og manipulation?

I så fald vil Bertel Haarder fortjene sit omdømme til den tid. Bevidst manipulerende folkebedrager. Lidet begavet. Dårlig dømmekraft. Ærekær og selvhøjtidelig. Tillykke, Bertel, med det eftermæle du vælger til dig selv.

Ulrik Høstblomst

Jeg tror ikke på at der kommer noget nyere samtidshistorie med !!

For Haarder og konsorter stoppede verden i 1954 med Far til Fire

De ved godt der er kommet internet og at USA tabte Vietnamkrigen og at opstanden i Ungarn blev slået ned og at de er i krig med muslimerne oom olien og alt det der

Men det påvirker ikke deres virkelighedsopfattelse

Det er en slags mental Tornerosesøvn - ligesom de 100 år i eventyret..

Ufatteligt at de sidder i forvaltningerne på alle niveauer - måske i 100 år ?

Det var ALDRIG gået i det private erhvervsliv

Det er statslig indoktrinering, men det er ik noget nyt hvorfor tror du the rockafellar family i usa sponsorerede " The woman's Lib " ?

For at taxere halvdelen af befolkningen " kvinderne" og få ungerne ud i systemet hurtigst muligt så " statslig indoktrinering" startede ved en tidlig alder og børnene ville se på systemet som dets forældre? hvorfor opfordrer lærer, pædagoger, sags behandlere osv børn til at kontakte kommunen eller anden form for offentlig entitet, hvis ungen har problemer i hjemmet af den mindste slags el. er utilfreds?

Staten vil ha forældre rolen, og snart vil den ha du skal se på den som din nye gud, glem ikke nwo og deres reelle agenda, " skoler,, og anden form for udd. faciliteter fungere som barakker, der er et bestemt pensum og styre-system som appelere til underbevidstheden, " subliminal messages" en anden ting? hvorfor er han så interesseret i at få " jødeaktionen med i kanonen "? danmark er styret af frimurerer som har infiltreret top poster i systemet sammen med zionister der er et led i den orden der vil ha absolut kontrol over staten, hvilket de har haft i mange år´for så til sidst at fusionere med andre frimure stater som usa,brittain,france etc. under en verdens stat- EU er skridtet. i bliver holdt for nar, husk politikere is just mere pawn in a grandmasters plan, puppets on display, " de har ingen magt " men dem som styrer tingen fra skyggerne sidder med magten, og dem der står i vejen for deres plan vil enten ende i en offentlig skandale eller blive afsat uden rettergang eller simpelthen blive fjernet ( myrdet ) men de er smarte, DU får ik en afgørende post med mindre du er i led med frimurernes forskellige loger eller div. zionistiske korporationer. " journalistik idag er kontrolleret og manipuleret i sådan grad,- at de hjernevasker den enkelte læser til at fuldstændig æde alt hvad de ser og hører råt. bare se på de forkellige artikler der har næsten ik været mere irrelevante nyheder i aviserne som idag, og tingene blir altid filtræret til " fordel" for systemet og dets agenda. og fjernset og hypnotiseren nummer 1, underholdning,spil,leg, osv er en metode til at få pøblen vendt, så de fokusere mindre på politik og hvem der styrer deres tilværelse, i tror i er frie, men ak, i er som får på en mark der tror hele verden er den mark i græsser på.

Heinrich R. Jørgensen

Ulrik:
"Det var ALDRIG gået i det private erhvervsliv"

Eller på de frie, uafhængige universiteter - der, hvor de stadig findes...

Ulrik Høstblomst

Sandt Heinrich

Jeg glemte bare at der kunne findes en fri og uafhængig forskerverden hvor der kunne tænkes mindre småligt end her i Danmark

Men du har fuldkommen ret ..... heldigvis

Lad os lære af udlandet og befri forskningsektoren i en fart..

Heinrich R. Jørgensen

Ja, hvis ikke Brian Mikkelsens demokratikanon sluttede i 2001, var knægtelsen af de frie og uafhængige forskningsinstitutioner vel et af de mere oplagte punkter.

Bertel Haarder styrer historieundervisningen ved at forlange at systemskiftet og jødeforfølgelserne skal med i en kanon, som formanden for historie-lærerne selv har været med til at udforme. Ak ja, formanden fortæller ikke hvad hun, som åh så neutral person,selv har været med til at foreslå, men det tør hun nok ikke. Hvis ikke historieundervisningen de sidste 30 år havde været så tilfældig, elendig, ufaglig og nedprioriteret, så var ingen kanon nødig. Med prøver i faget og et par pejlemærker, som skal være med i undervisningen er faget ved at blive rettet op, efter års liggyldighed, mangel på simpel kronologisk forståelse og inkompetent undervisning af lærere, der er blevet tildelt faget uden forudsætninger, begejstring og indsigt.
Selvfølgelig er der blevet drevet, ordentlig undervisning også, men af lærere der har sprunget op og ned på hvad fortidens læseplaner og undervisnings-materialer foreskrev.
Den opstramning der er kommet , kunne let være undgået, hvis faget for længe siden var blevet til et prøvefag og ikke et fyldfag, der skulle få fagfordelingen på skolen til at gå op. De modtagende uddannelser, som gymnasiet, har i alle årene stort set sagt at alle eleverne har haft noget om vikingetiden og 2. verdenskrig, men hvad der måtte være ud over dette husker de færreste. Formentlig fordi der mange steder ikke har været undervist i faget. Ingen kontrollerede noget som helst og historie, biologi og geografi levede en kummerlig tilværelse i virkelighedens skoleverden, mens læseplanerne var nok så ambitiøse.
Det er sørgeligt at konstatere, men den borgerlige regering har, på sin sædvanlig klumpede måde, faktisk været med til at løfte en række glemte fag i folkeskolen og give dem nyt liv. Der har aldrig været arbejdet så målrettet med undervisning i historie, geografi og biologi, som de sidste 2 år i folkeskolen. De fiaskoer der har været med de elektroniske prøver har naturligvis fået de fleste til at ryste på hovedet og grine ad undervisnings-ministeren. (Var det ikke COWI som skulle stå for eksperimentet ? et firma som ellers altid fortæller hvad andre skulle have gjort.) Det er vel logik for dværghøns at elektroniske prøver på alle niveauer i masser af tilfælde vil blive indført og jeg synes de faglige foreninger, de såkaldte eksperter og de fagligt kompetente skulle komme med gode forslag til, hvordan denne nye virkelighed kunne blive udviklende og spændende for eleverne, i stedet for bare i kor at sige at Bertel er dum.

Jødeaktionen er en national myte ligesom politibetjenten, der lader en andeflok passere over fodgængerovergangen og ligesom Den Lille Havfrue, der jo er en eventyrfigur! Om jødeaktionen har fundet sted som beskrevet er lige meget, for Hollywood og USA har bestemt, at det er foregået på den måde, vi har hørt om, og en gammeltestamentligt-militaristisk skulptur skænket af Israel har funder opstilling med Kattegat-udsigt i Gilleleje.

Så kan specialhistorikerne brænde inde med viden om tysk medviden og Københavns kommandants evt. forhåndsadvarsler. Tiden er til myter! Og USA er, ifølge Haarder, Demokratiets Vugge og Verdens Bedste Samfund!

Heinrich R. Jørgensen

Harun al Raschid,

tjoh, historieforfalskning og myter er jo også gode historier, så hvorfor skal de ikke være en del af faget historie? En god pointe, selv om der sikkert er en del faglærere der vil være lidt kontrære.

Hvad med at gøre som i det oplagte forbillede, Rusland? Ved hvert systemskifte, suspenderes al undervisning i historie i et par år, indtil en nye historisk virkelighed er blevet forfattet og trykt, hvorefter faglærerne kun genoptage deres højtlæsningsseancer? Det er også mere spændende for faglærerne på den måde - så lærer de jo også nyt...

Og historieundervisningen jo også demokratisk på den måde. Ja, hurra for Danmark og danskerne, det klogeste folk på jord.

Heinrich R. Jørgensen

Jens Peter Hansen,

begge mine børn har gået i dansk skole i nogle år. De er etniske danskere, men det er det tredie land, de går i skole i. De går i en af landets allerbedste skoler, målt på afgangsklassens karaktergennemsnit, og har vitterligt fremragende lærere.

Trods mine børns meget positive oplevelse af en danske grundskole når den er mest faglig, så kommer niveauet ofte til kort ifht. deres udenlanske erfaringer. Bl.a. havde mit ene barn ca. 6 lektioner ugentligt i historie og samfundsforhold, og det blev erstattet af vistnok 1 time ugentligt i historie. Ligesom fysik og kemi måtte sættes på hylden igen, da det ikke er pensum i en dansk femte klasse.

Trods det, vil jeg netop fremhæve faget historie som den mest positive oplevelse. Det skyldes dog primært de fremragende lærebøger, de har haft. I 4. til 6. klassetrin er der en undervisningsserie, som vist hedder "ind i historien". Aldeles fremragende og alderssvarende serie, mener jeg, ganske vist som lægmand. Muligvis det bedste og mest hensigtsmæssige undervisningsmateriale jeg nogen sinde har set, da det netop formår at introducere selve faget og de vilkår historie må behandles på, korrekt. Undervisningsserien "Ny historie" for 7. og 8. klassetrin har jeg ikke læst, men det forekommer mig også at være lødigt og substantielt.

Så jeg kan ikke tilslutte mig, at historieundervisningen skulle have være underlødigt. Med mit begrænsede erfaringsgrundlag, kan jeg kun sige tak for de undervisningssystemer, der tilfældigvis alle er lavet i tidsrummet mellem Bertel Haarders to omgange som undervisningsminister.

Der er meget, man kan sætte tvivl om ved Haarders uddannelsespolitik.derfor ærgerligt, at artiklen er rent vrøvl. Defleste kommentarer ligeså.

Kanon er netop ikke "begivenheder", men alt muligt og umuligt i en pærevælling!

Heinrich
Jo jeg kender udmærket Ind i Historien, som er et glimrende system, som jeg selv har brugt. At du har været tilfreds med undervisningen er jo bare godt
og jeg skrev jo også at der VAR god undervisning i folkeskolen. Ind i Historien var en nyskabelse efter mange års ørkenvandring. Hvis eleverne har haft en engareret lærer går det som regel rigtig godt, men flertallet får undervisning af lærere der IKKE selv har fået nogen særlig god basisundervisning i faget. I de ældste klasser bliver faget desværre ofte i den grad syltet og jeg må meget mod min vilje sige at Bertels initiativ med historie , geografi og biologi faktisk har været med til at sætte fokus på fagene. Hvis han ikke skal bestemme det hele er det vigtegt at fagfolk kommer på banen, for nu at bruge en forslidt metafor, og give fagene nogle inspirerende løft. Alt andet er brok.

Heinrich R. Jørgensen

Jens Peter Hansen,

al magt til fagfolkene, hvis det stod til mig. Jeg er ikke blevet skuffet endnu.

At Bertel Haarders initiativer for vistnok samtlige fag (plus ny karakterskale) har rykket på mangt og meget i grundskolen, og at en del af det har været positivt, er bestemt glædeligt. Men jeg har svært ved at tro, at det er entydigt positivt.

Men såvidt jeg har kunne betragte fra sidelinie, så har processen også været et syndigt rod, og må have været en kæmpe udfordring og ikke mindst belastning for lærerne. Og for eleverne også.

Børnene fortjener at få en faglig, solid kronologisk historieundervisning.

Kun denne fremgangsmåde vil kunne føre til læring og forståelse af den tilstand Verden befinder sig i netop nu. Vi kan så håbe på, at fortindens fejltagelser ikke begås igen.

Jeg kan godt forstå, at venstrefløjen og RV ryster i bukserne herover:
Den værste kritik af dogmerne er deres egen historie.

Men først må lærerene uddannes - de har jo aldrig nogensinde lært andet end kildekritik i løsrevne sammenhænge.

Den eneste måde hvorpå RV og de andre latte-drikende kan føle storhed på er jo ved at holde 'masserne' i historisk uvidenhed.

Heinrich R.: Hvorfor nu blande ny karakterskala ind i denne debat? Er du klar over, hvornår karakterer i historie er blevet (gen)indført i folkeskolen? Bliv endelig stående på sidelinien, men stik piben ind.

Jens Peter: "Der har aldrig været arbejdet så målrettet med undervisning i historie, geografi og biologi, som de sidste 2 år i folkeskolen. "

Hertil et lille men- og faktisk et ganske seriøst af slagsen- der er stadig et flertal af lærerne, som ikke har liniefagsuddannelsen i deres undervisningsfag, når det gælder fx. historie! Kommunernes ansvar ja, men også, skoleledernes ligegyldighed (en god lærer kan undervise i hvad som helst), samt de pågældende læreres manglende faglige bevidsthed betyder, at nok så mange skrivebordsplaner ikke får nogen særlig effekt.

Bertel Haarder laver mange fejl, der har karakteren af forhastede beslutninger . Hvad jeg beder om er at de bedste undervisere, fagfolk og visionære ildsjæle ville tage opgaven om folkets skole på sig
og give hele skolen et pædagogisk, fagligt og socialt løft. Det er ikke gamle dyder som udenadslære og mere af samme skuffe vi skal have mere af, men langt de fleste mener dog at en vis basisviden er vigtig for at komme videre.
Langt de fleste af de mål der stilles for folkeskolens elever er skudt langt over målet, idet de skal kunne tage stilling til komplicerede forhold som selv universitetsstuderende kan have svært ved at magte, fordi skolens grundlag i den grad er blevet værdibaseret, længe før Bertel kom til, og ikke vidensbaseret fordi eleverne ikke skulle kunne noget specifikt, men tage stilling. For nu at sige det lidt firkantet.
Ethvert forsøg på at få visse dele af undervisningen ned til konkrete forhold er blevet skudt ned som reaktionær og har derfor ikke haft en kinamands chance, da ingen har turdet pippe op, da man automatisk blev sat i bås med reaktionen, fremmedhadet og hvad ved jeg.
En historieundervisnig kan blive rigtig spændende, når man laver teater og rollespil, læser skønlitteratur, ser film, går på nettet, laver video, går på museum, laver mad og tegneserier og læser historiebøger, arbejder med kildekritik og arbejder med projekter, hvis den der underviser har styr på "kongerækken" for ellers bliver det ikke undervisning, men underhold-ning.
Den kanon der nu er kommet er til dels resultetet af årtiers sløseri og har derfor givet Bertel al for mange nemme stik.

Heinrich R. Jørgensen

Steen Just:
"Heinrich R.: Hvorfor nu blande ny karakterskala ind i denne debat? Er du klar over, hvornår karakterer i historie er blevet (gen)indført i folkeskolen? Bliv endelig stående på sidelinien, men stik piben ind."

Kommentaren om ny karakterskala stod i bogstaveligste forstand i en parantes. Udenfor paranteser nævnes summen af alle de mange ændringer til alle fag. Begge dele er del lige irrelevante ifht. faget historie? Men det må vel være undertegnede forundt at bemærke, at samtlige de mange ændringer der er sket under Bertel Haarder II regimet, har rykket op i mangt og meget, med vekslende held og ikke altid i god ro og orden.

Mine børn har altid fået karakterer gennem hele deres skoleforløb. I samtlige fag, også i historie, i de år de har haft historie. I Danmark har de dog været kaldet standpunkter og ikke karakter, til og med sjette klasse, men er dog ret beset det samme.

Er jeg diskvalificeret til at deltage i en debat, fordi mit yngel ikke benytter folkeskolen? Eller fordi, mine erfaringer med og holdninger til dansk grundskole er lidt usædvanlige?

Men svaret på dit spørgsmål er vist, at det var i sommers (2007) at karakterer ved folkeskolens afgangsprøve blev indført. Hvis jeg havde haft et barn til afgangsprøve det år, ville jeg helt sikkert vide det.

Du er mere end almindeligt flabet, når de beder andre om at forføje sig til sidelinien, og i øvrigt stikke piben ind. Det kan du sige i andre sammenhænge, men næppe i et debatforum, hvis regler jeg bestræber mig på at overholde. Vel vil jeg da ej klappe kaje, hvis jeg mener at have noget at bidrage med. Det er helt og holdent op til mig. Prøv at klage til moderator: "bu hu, en dum forældre til nogle snotforkælede unger der går på en fri grundskole ytrer sig", hvis du mener du har en sag.

En populær holdning er, at det bedste forsvar for ytringsfrihed er at bruge den. Jeg vil dog undlade at braldre mere end jeg ellers ville have gjort.

Beklager den unødvendige afstikker.

Heinrich R. Jørgensen

Jens Peter Hansen:
"Hvad jeg beder om er at de bedste undervisere, fagfolk og visionære ildsjæle ville tage opgaven om folkets skole på sig
og give hele skolen et pædagogisk, fagligt og socialt løft."

Hørt! Jeg har hørt adskillige lærere og faktiske brugere af folkeskolen efterspørge det samme, og støtter gerne forslaget. Fra sidelinien...

Jens Peter:
"Ethvert forsøg på at få visse dele af undervisningen ned til konkrete forhold er blevet skudt ned som reaktionær og har derfor ikke haft en kinamands chance, da ingen har turdet pippe op, da man automatisk blev sat i bås med reaktionen, fremmedhadet og hvad ved jeg."

Mon ikke du overdriver en smule ang. konsekvensen af at undervise i "konkrete forhold"? Men når det er sagt, skal jeg da gerne medgive dig, at visse af Universitetshøjskolens projekter fremhæver det mentale arbejde med børnene som vigtigere end konkrete forhold. Kronologi er dog aldrig afskaffet i folkeskolen, men måske underordnet andre hensyn; de kommunaleforskelle er dog så omfattende, at det er vanskeligt at afsige en endelig dom over dette forhold.

Heinrich:
Nu var det dit eget udtryk "at stå på sidelinjen."

Min irritation over den fuldstændig vanvittige karakter"skala" (som ikke har meget med skala at gøre, men består af uafhængige kategoriale variable uden anden logisk indbyrdes sammenhæng end rangordenen) fik måske nok indflydelse på mit ordvalg, som jeg undskylder, da du naturligvis ikke er ansvarlig for det nævnte makværk. Det er naturligvis dit eget valg, om du lader dine børn henslæbe tiden i enfolkeskole, en privatskole eller du foretrækker hjemmeundervisning; men du har nok en lille smule mindre kendskab til folkeskolens undervisning end de fleste forældre med det trufne valg af skoleform.

Heinrich R. Jørgensen

Steen Just,

bestemt var det mit udtryk. Men jeg skrev vist ikke noget piber der skulle stikkes nogen steder hen?

Tænk at du blev så vred på at de nye karakterskalaer blev nævnt. Så var det da heldigt for mig, at du nåede at afreagere lidt ved at kalde en anden debattør en latterlig nar før det blev min tur :-)

Det er lidt af et dilemma, at vi begge er enige om, at det ikke er tråden af diskutere de nye karakterskalaen. Forhåbentligt kan vi lukke dette sideemne, da jeg rent faktisk er meget enig med dig dér.

Jeg troede rent faktisk, at årsagen til at jeg ofte har samtaler med lærere om deres fag, pensum og ministerielle ændrer, var fordi jeg interesserede mig for sådanne emner. Jeg kan nu forstå, at mine samtalepartner må have fattet medynk med mig, og anset mig for et værdigt voksenpædagogisk indsatsområde. ;-)

Apropos en anden meget velbesøgt debat i dette forum: At Hårder ønsker Danmarks ophævelse af slavehandelen med i sin kanon, er vel et tydeligt indicium i retning af cementering af nationalromantiske myter om "Danmark som foregangsland".

At jeg selv blev student i 1962 uden nogen sinde at have hørt navnet Stauning i historietimerne (for slet ikke at tale om Marx), siger nok en del om, at mangelfuld historieundervisning ikke kun er et nymodens fænomen.

I min skoletid kendte vi kun ordet "klassekamp" som når 5. a tævede 5. b.

Per, er det virkelig en myte, at Danmark var det første land, der lovgav mod slavehandel?
Eller passer det dig ikke, at Danmark var foregangsland?

P. Lauritsen - Vadmand er Socialdemokrat og, han må selvsagt svare for sig selv men Socialdemokrater har ikke generelt noget imod ideen om danmark som forgangsland

Men i deene henseende var Danmark mest af alt forgangsland når det drejede som om at INDFØRE og OPRETHOLDE - slaveri.

Afskaffelsen, derimod, var en beslutning der blev taget ensidigt af Guvernør Peter (Carl Frederik) von Scholten (1784-1854) på Skt Croix i 1848, og det 15 år efter at englænderne havde afskaffet slaveriet på alle de omkringliggende øer.

Scholten er den eneste helt i den historie. Men han var en uheldig helt. Ikke mindst kongehuset var rasende. Hen blev omgående kaldt hjem og måtte stå skoleret. Hans pension blev taget fra ham og han måtte igennem en ydmygende retssag,

Han vendte retfærdigvis Danmark ryggen i protest og slog sig ned i Altona hvor han døde ruineret 7 år senere.

Han fik dog sin pension tilkendt - men det var samme år han døde

– så nej Danmark var ikke et forgangsland Lauritsen - Danmarks handelsflåde go dets hjemlige investorer hørte til blandt de første til at lukrere på slaveriet og opretholde samme igennem århundreder.

Selvfølgelig er der sket noget positivt siden Vadmand gik i gymnasiet. At han ikke har hørt om Stauning må da være en fejl. Alle elever der har gået i skole de sidste 25 år har hørt om slaveri, kolonialisme, trekantshandel og meget andet godt/skidt og det er rigtig godt, men der er også mange der ikke har hørt om enevælden, den fransk revolution, og tabet af Norge.Selvfølgelig er det umuligt at lære alt og selvfølgelig skal man vælge, men netop kolonihistorien har da været vældig godt repræsenteret i folkeskolen. Palle Petersens rodede, men spændende bøger om emnet stod da på ethvert bogdepot for allerede 25 år siden. Det har jo ikke været mangelen belysning af enkelte områder der har præget billedet, men et fornuftigt overblik der har været stærkt ønsket. Det er jo det der har udløst den famøse kanon.
Det kan godt være at eleverne vidste at patricierhusene på Christianshavn og i Frederiksstaden var bygget , fordi ejerne havde tjent penge på slavehandelen, men de anede ikke at bønderne i Danmark på samme tidspunkt var stavnsbundne og kongen enevældig. En række enkelt områder
blev fremragende beskrevet, men overblikket manglede, fordi den "kedelige"
del, den politiske historie ofte blev glemt. Arbejdet med at få fordybelse i enkelte væsentlige områder til at indgå med et vist overblik er den store og væsentlige opgave. Hertil mangler Haarder hjælp.

Heinrich R:

Jeg ved ikke, om Handelsskolesystemet CBS og epigoner ynker mig, fordi jegikke har konkret kendskab til denne (sikkert fortrinlige) skoleform; men jeg udtaler mig da heller ikke om konkrete forhold vedr. undervisningen.

Du udtrykker dig derimod ret kontant om "folkeskolen", som du angiveligt har fravalgt for dine børns vegne. Jeg har i øvrigt ikke udtalt mig negativt om privatskoler, hverken generelt eller in casu- ogkunne heller ikke drømme om at gøre det. Forskellen på dine og mine indlæg er graden af fordomsfuldhed, hvor du ligger højere end mig, uanset hvilken skala vi vælger.

PS! Et menneske, der uden dokumentation hævder, at historielærerne kun har hørt om kildekritik i løse sammenhænge er uvidende om historieundervisningen på læreruddannelsen. han kan dog have ret, hvad angår de ikke- uddannede lærere, som der er altfor mange af- men det fremgår af konteksten, at han refererer til uddannede lærere. Seriøs kritik af historie- og anden undervisning på seminarierne, eller professionshøjskolerne, som det nu hedder, er da velkommen; men de evindelige udokumenterede angreb på lærernes kvalifikationer er latterlige og naragtige; men det har jo intet med dine indlæg at skaffe.

Heinrich R. Jørgensen

Steen Just,

Mine erfaringer med folkeskolen ligger en del år tilbage, så det har næppe stor relevans ifht. dagens forhold. Men frie grundskoler følger samme pensum som folkeskolerne, og der er således ikke nogen principiel grund til at antage, at forskellen mellem to folkeskoler behøver at være større en mellem en folkeskole og en fri grundskole.

Jeg (m.fl.) valgte at mit yngel ikke skulle udsættes for dansk folkeskole, da vi efter mange år udenlands havde det vanskelig med de danske sprog. Det var ikke noget vi brugte, lige pånær på ferieture i hjemlandet i ny og næ. Derfor valgte vi en skole, med fokus på det internationale, med mange internationale elever. Og de fik i øvrigt hurtigt lært dansk, men blev ikke mobbet undervejs. Det var også mange andre årsager til valg af skole, men de er ikke videre relevante her.

Jeg har ikke en dogmatisk holdning til, at frie grundskoler er godt, og folkeskoler er skidt. Mine børn er ikke et blærerøvs projekt, men nogle børn der har haft et mildest talt usædvanligt skoleforløb, og som ikke skal lide under at de på flere områder var under niveau på flere områder. Og som skal have styrket alle de kompetencer, som der har opnået i stedet.

Det er muligt, at jeg er meget fordomsfuld. Absolut og relativt ifht. til dig. Det må jeg så reflektere over, for det lyder bestemt ikke positivt...

Jeg har ikke nævnt noget om nogen tvivl vedr. lærernes faglighed, eller de forskellige uddannelsesmuligheder der findes eller måske komme snart.

Heinrich R. Jørgensen

Jens Peter Hansen:
"Selvfølgelig er der sket noget positivt siden Vadmand gik i gymnasiet."

Er de da begyndt at følge bedre med i timerne end dengang?

;-)

Så Nej Lauritzen

Danmark var ikke det første land der afdskaffede slaveri.

Englænderene var lige som Danmark blandt de første europæiske lande til at indføre det, men det var den stærke engelske anti slaveri bevægelse - ikke en dansk tilsvarende (for en sådan eksisterede ikke i DK) - som til sidst tvang de modvillige danskere til også at følge trop.

Din minister gør klogt i at holde den historie ude af kanonen - det er hvis kanon kun skal handle om at hylde nationen

Havde Englænderne ikke afskaffet slavriet på naboøerne i Vesindien ville Danskerne have fortsat deres til borgerkrine i USA havde tvunget dem i knæ - det er den forbandede virkeligheden - det andet er en løgn

Slaveri eksisterede i Europa i to tusind år før nogen havde tænkt på Danmark, endsige England. England afskaffede en institution der var ligeså gammel som agerbruget og tvang resten af verden til at følge trop.

Om vi taler slaveri eller slavehandel kan komme ud på eet, ideen om at alle mennesker er født med samme frihedsrettigheder er, i modsætning til slaveri, unik europæisk. Selvfølgelig skal børnene skal lære om Danmark og Europas forbrydelser, men de skal også lære om triumferne, ellers kan vi godt vinke farvel til europæisk kultur.

Nåhja, det har vi jo allerede gjort...

Takket være Hollywwod er historieforfalskning efterhånden blevet historie.

Vi kender alle den overvældende mængde af sorte atomvidenskabsmænd, astronauter, læger, advokater og ikke mindst politifolk tilsat lidt indianere (men mærkeligt nok næppe en eneste hispaniol), der befolker TV-serierne - og nu vi er gang med de politiske ukorrketheder, den enorme procentdel af især mandlige jøder, der har held hos de semi-skandinaviske blondiner (tak til Kurt Westergaard for den uventede udvidelse af Ytringsfriheden) i "Friends", "Sex in the City" og de andre globale mental- og livssstilskonditioneringsserier.

Historieforfalskningen i Hollywood og omegn viser sig også på den vel egentligt meget sympatiske måde, at der, så snart scenariet er 1950'ernes USA, bør dukke et antal rhythm-and-blues og rock'n'roll-spillende sorte op, jukebox'en på den lokale drug store skal helst kunne spille Chuck Berry og Little Richard, så man på den måde kan kompensere for de hvides beslaglæggelse af de sortes musik og live lidt op i de hvide seksuelt endnu ufrigjorte middelklasse-tilværelser.

Når Hollywood er i 1960'erne, skal der tilsvarende være masser af Motown-musik, lige som der er det på DR - "vi burde have hørt det mere" ... det er åbenbart begrundelsen.

Heinrich, skal det med Vadmand forstås ironisk ? jeg gør. Jeg er selv student fra 65 og må sige at megen historieundervisning bestod af en bog, en gennemgang og en overhøring. P. Munchs Verdenshistorie. Sådan. Der er da heldigvis blevet mere liv i kludene siden da. Det beklagelige er, at hvor man tidligere havde et overblik, men ikke megen selvstændig stillingtagen, fik man megen stillingtagen og kun lidt overblik. En fornuftig blanding kunne være på plads.
Der blev hældt mange børn ud med badevandet i 70´erne, og nej det var ikke marxisterne, snarere lærerhøjskolens drømmere der fik undervisningen til blive atomiseret, og nu skal vi jo ikke lave samme fejl med modsat fortegn og smide alle de gode sider ved knudepunkts-undervisningen ud.
Den status faget har fået ved at blive prøvefag er et godt afsæt til at højne niveauet og man må håbe at underviserne enten er kompetente eller får kurser så de bliver mere kompetente end nu. Faget har jo netop lidt under , (ikke på mange privatskoler), at det er ikke uddannede, ikke interessede glimrende dansklærere, der har fået tildelt faget og brugt det til lidt af hvert. Nu falder hammeren og det skal Bertel have tak for og det må være i alles interesse at historie får en bedre placering i folkeskolen. Kanon nåh ja.

Sider