Læsetid: 5 min.

Svensk historiker: Dansk historieudspil er formynderi

Bertel Haarder skal ikke kaste med sten, når han selv bor i glashus, siger svensk historiker om undervisningsministerens påstand om, at 'vi i Danmark er mere allergiske over for statsligt formynderi end i Sverige'
23. april 2008

Staten skal ikke blande sig i, hvordan der undervises i skolerne, lød det fra undervisningsminister Bertel Haarder i sidste uge, da han afviste, at Danmark vil få en statslig myndighed for undervisningsmateriale til historiefaget, som Forum för levande historia i Sverige.

Men "man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i glashus," advarer Kim Salomon, professor i Historie ved Lunds Universitet, efter at have læst det danske udspil til 'Fælles Mål II for historieundervisningen'.

Det nye udspil - herunder 29 punkter til en historie-kanon - var i høring indtil i går og har fået hård kritik fra Danmarks Lærerforening for at nedprioritere elevernes bevidsthed om at være 'historieskabende' og lægge overdrevent fokus på kronologi og national kultur.

Kim Salomon kalder udspillet fra undervisningsministeriet "en ret kraftig styring af, hvad historie skal være."

"Bertel Haarder bruger den klassiske danske myte om svenskerne og siger, 'sådan er vi sandelig ikke her, vi er mere allergiske over for statslig formynderi', og 'danskerne er frie og individualistiske'," siger Kim Salomon, der mistænker Bertel Haarders udtalelser til Information den 16. april for at være et forsøg på at dække over sit eget formynderi med denne "spejling i den svenske stereotyp."

"Måske prøver han at sige, at det, der sker i Danmark, har en helt anden legitimitet: 'ganske vist er vi ved at udforme en detaljeret skolepolitik, men det er ikke formynderi'," siger Kim Salomon.

Han klukker ved tanken om at bruge Bertel Haarders udtalelser i den svenske debat:

"I det nye udspil fra ministeriet går man ind og detailstyrer undervisningen på en måde, der ville få svenskerne til at tale om formynderi."

Det nationale projekt

Undervisningsministerietsarbejdsgruppe har i grove træk lagt op til at ændre formålsparagraffen for historie-undervisningen fra det nuværende at "styrke elevernes historiebevidsthed og identitet" til at "udvikle deres kronologiske overblik". Samtidig er der lagt vægt på at "gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie."

Vægtningen af det nationale er ifølge formanden for arbejdsgruppen, professor Knud V. Jespersen fra Syddansk Universitetet, politisk pålæg.

"Det er ikke en idé, der er groet i udvalgets have. Det var en del af det politiske kommissorium, vi fik fra Undervisningsministeriet," sagde Jespersen til ugens Weekendavisen.

Og netop dette fokus møder kritik hos både Danmarks Lærerforening og Kim Salomon.

"Det er betænkeligt, at der i en stadig mere globaliseret verden fremover i højere grad i folkeskolen skal fokuseres på og undervises i dansk historie- og kulturtradition," lyder det i Lærerforeningens høringssvar, der blev afleveret til ministeriet mandag.

Kim Salomon mener også, at det er problematisk, at definere historie i nationale termer - men ikke ualmindeligt: i det nationale projekt spiller historien en vigtigt rolle.

"Man har åbenbart meget bevidst ønsket det fokus fra politisk side - tilsyneladende uden at reflektere over, hvad man egentlig forstår ved dansk historie. Handler det om danske medborgere, eller hvad der er sket inden for grænserne af det danske rige? Er Skåne stadig dansk historie? Spørgsmålet er også, hvad der sker med alle impulserne udefra, bliver de 'danske'? Man hverken skal eller bør tænke det danske væk, men det er frugtbart at tænke mindre i nationale termer, når man kigger i bakspejlet," siger Kim Salomon.

Lygtepæle

I Weekendavisen kalder Bertel Haarder historiekanonen for "29 lygtepæle, der viser vejen frem mod det samfund, vi kender i dag".

Kim Salomon mener at genfinde det nationale fokus i de 29 kanonpunkter:

"Nogle af 'lygtepælene' er internationale, men mange af dem er danske, og med dem forsøger man at definere, hvad dansk historie er."

Kim Salomon mener ikke, at de 29 kanonpunkter er uvigtige, men stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor netop de 29 punkter og ikke andre er valgt ud:

"Der findes jo hundrede lygtepæle til. Hvis man gerne vil se det samfund, som Bertel Haarder ønsker at se, er det muligt, at de 29 kanoniserede 'lygtepæle' er de vigtigste. Men folk, der ser anderledes på samfundet, ville have valgt andre lygtepæle."

Kronologi er vigtigt, mener Kim Salomon, "men det rækker ikke."

Også Danmarks Lærerforening advarer i sit høringssvar mod "fokusering på fortiden og tilegnelse af kronologisk overblik" på bekostning af "historiebevidsthed, herunder nutidsforståelse og fremtidsforventning."

Kim Salomon mener, at 'lygtepæls-tanken' antyder et gammeldags og problematisk historiesyn:

"Det, at vi skaber vores egen historie, er jo noget, vi har betonet i faget de sidste årtier. Tager man det væk, går man tilbage til en forestilling om, at historien bare ligger der og er tilgængelig for os," siger Kim Salomon.

Han mener, det er vigtigt at lære eleverne at være kritiske over for historiebrug i samtiden:

"Man vælger jo og plukker impressionistisk i historien og tager det, som passer ind i ens egen dagsorden," siger Kim Salomon og uddyber:

"I diskussionen op til den første Golfkrig sagde man som argument for at gå ind i Kuwait, 'tænk på München 1938, hvor de europæiske stormagter gav efter for Hitler'; man brugte det historiske argument for, at vi ikke endnu en gang skulle give efter for en diktator. Men modstanderne brugte også historien, nemlig at vi ikke skulle gentage Vietnam og køre fast i ørkensandet i en langvarig og blodig krig."

Samtidig finder han det besynderligt, at Haarder ønsker at ændre historie fra at være et 'samfundsfag' til at være et 'kulturfag':

"Jeg forstår ikke helt, hvad det skal betyde. Mener han, at fortiden i sig selv er interessant, uafhængigt af samtiden? Det er et ret traditionelt synspunkt: så tager vi Grundloven, og så tager vi slaget ved Dybbøl Mølle og så videre. Men hvad skal vi bruge det til? Historien er ikke noget, vi kan tilegne os, uden at vores egne vurderinger og opfattelser præger vores tilegnelse. Hvorfor taler vi om Vietnam i stedet for om München, når vi diskuterer om det er fornuftigt at gå ind i Kuwait? Historien findes ikke uafhængigt af os, og det er et vigtigt element at have med i undervisningen."

Grænserne overskredet

I Weekendavisen afviser Bertel Haarder kritikken fra Danmarks Lærerforening og siger:

"Jeg kan konstatere, at der i udvalget, der har lavet de nye målsætninger, har siddet en formand for historie-lærerforeningen, der vil overlade det hele til lærerne. Men der må jeg fastslå, at vi politikere har lov at stille ekstra krav, når vi tilfører historiefaget ekstra undervisningstimer".

Men Kim Salomon opfordrer undervisningsministeren til at være lydhør:

"Selvfølgelig skal staten have et ansvar for undervisningen, men der findes mange gråzoner her. Jeg vil mene, at grænserne for, hvad staten skal blande sig i, er overskredet her. I et demokratisk samfund er det vigtigt at debattere grænserne, når man forsøger at flytte dem. Undervisningsministeren bør være opmærksom på, hvad fagfolk siger, og ikke bare affeje kritikken," siger Kim Salomon og vender tilbage til diskussionen om formynderi i Danmark og Sverige:

"Godt nok er de nye Fælles Mål og historiekanonen ikke en statslig informationskampagne, som vi ser det i Sverige med Forum för levande Historia. Men Undervisningsministeriets udspil er en ret kraftig styring af, hvad historie skal være. Det er dansk, og det er 29 'lygtepæle'."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu